Urinsyregigt gør ondt på en måde, der er svær at forklare til nogen, der ikke har prøvet det. Et anfald i storetåen kan gøre, at en dyne er for tung at have liggende.
Forklaringen, de fleste får med hjem, handler om mad: skær ned på indmad, rødt kød, fisk og alkohol. Det er ikke forkert. Men det er kun halvdelen.
DET JEG SER UNDER DET
Urinsyre dannes helt naturligt, når kroppen nedbryder puriner. Problemet opstår ikke, når der dannes urinsyre — det gør der hele tiden. Problemet opstår, når kroppen ikke kan komme af med den igen. Så ophobes den og krystalliserer i led og væv.
Derfor er det centrale spørgsmål ikke, hvor meget der kommer ind, men hvorfor udskillelsen ikke fungerer. Og der er som regel flere ting på spil samtidig: højt blodsukker og insulinresistens, lever og nyrer der ikke har gode arbejdsvilkår, for lidt væske, for få mineraler, for meget belastning og for lidt søvn.
Insulin er den mest oversete af dem. Højt insulin nedsætter nyrernes udskillelse af urinsyre direkte. Man kan spise nok så pænt og stadig have et problem, hvis insulinet ligger højt.
DET DER FLYTTER NOGET
Væske og elektrolytter først, så nyrerne har noget at arbejde med. Rent vand, jævnt fordelt over dagen.
Så blodsukkeret. Når insulinet falder, begynder urinsyren som regel at falde med. Det er dér, den største effekt ligger, og det er også dét, der overrasker folk mest.
Mineralerne: kalium, magnesium og C-vitamin, som alle hjælper kroppen med at neutralisere syre og dæmpe inflammation.
Og så belastningen. Kronisk stress og uro i nervesystemet øger inflammation og forværrer anfaldene. Det kan ikke spises væk.
HVORNÅR DU SKAL TIL LÆGEN
Et akut anfald med kraftig smerte, rødme og varme skal ses — både for at få smertedækning og for at udelukke ledbetændelse, som kan ligne til forveksling og er alvorlig.
Gentagne anfald skal udredes. Der findes forebyggende behandling, som virker, og som gør, at leddene ikke tager varig skade undervejs.