Sygdomme og ubalancer

Fedtlever — kroppens travleste organ har brug for en pause

Leveren er kraftværk og renseanlæg i ét. Den håndterer næringsstoffer, hormoner, affaldsstoffer og alt det, vi ellers hælder i os.

Og den brokker sig ikke. Der er ingen smertenerver i selve leveren, så når levertallene begynder at stige, eller lægen nævner fedtlever, har den som regel været presset længe.

Til gengæld er den kroppens mest regenererende organ. Får den en ærlig pause fra det, der belaster den, heler den i et tempo, der overrasker de fleste.

NAVNET SNYDER

Fedtlever kommer ikke først og fremmest af fedt. Den kommer af sukker og hurtige kulhydrater — især fruktosen fra sukker, juice og sodavand, som leveren er alene om at håndtere, og som den lagrer som fedt.

Læg alkohol oveni, og leveren har dobbeltarbejde.

Derfor er svaret ikke at være bange for fedt. Det er at fjerne sukkeret og give leveren arbejdsro.

DET DER FLYTTER NOGET

Sukker, juice, sodavand og hvide kulhydrater ud. Det er det vigtigste enkeltgreb, der findes for en lever.

Alkoholen på pause. Helt, i en periode. Leveren skal have fri, ikke skåne-arbejde.

Grøntsager, ordentligt protein og naturlige fedtstoffer ind.

Og så pauserne mellem måltiderne. To til tre måltider om dagen frem for konstant småspisen — for det er i pauserne, leveren reparerer. Spiser man hele dagen, arbejder den hele dagen.

FØLG TALLENE MED DIN LÆGE

Levertal, triglycerider og langtidsblodsukker er målbare, og de flytter sig, når livsstilen gør. Aftal med din læge, at I følger udviklingen, mens du lægger om. Det er både motiverende og fagligt rigtigt.

Ved kendt leversygdom, gulsot, væske i maven eller stærk træthed skal lægen være tæt inde over hele vejen. Og både medicin og tilskud skal afstemmes med hende — en presset lever skal ikke have flere opgaver, end den har.

Har du selv fedtlever og leversygdom?

Så er der to veje. Metoden er den samme — forskellen er, om du vil have mig 1:1, eller om du går gennem foreningen, hvor det ikke koster noget.

1:1 med mig

Personligt forløb

Min tid, mine øjne på netop dit liv, og jeg bliver ved, til du står et andet sted. Første samtale koster ikke noget.

Læs om forløbene

Foreningen

Huset RASK — gratis

Samme metode, terapeuter jeg selv har uddannet, og et fællesskab bagefter. Uden betaling, og uden skam i at gå den vej.

Læs om foreningen

Læs også om

I tvivl om, hvor du står? Tag en gratis, anonym test: Test din ubalance · Genkender du dig selv?