Mange mærker det uden at kunne sætte ord på hvorfor. Efter en penicillinkur er noget anderledes. Fordøjelsen fungerer ikke som før, energien er faldet, trangen til sukker er steget, og maven er urolig eller oppustet.
Det er ikke indbildning, og det er ikke tilfældigt.
HVAD DER FAKTISK SKETE
Antibiotika slår bakterier ihjel. Det er hele pointen, og det er tit livsnødvendigt — det skal ikke tales ned. Men midlet skelner ikke. Det slår også de gode ned.
I din tarm lever milliarder af bakterier, som dit immunforsvar, din fordøjelse, din hormonbalance og dit humør afhænger af. Bliver de tyndet ud, får de mindre hensigtsmæssige bedre vilkår. Så kommer oppustetheden, sukkertrangen, trætheden, det svækkede immunforsvar og for mange også hudproblemerne.
DET DER FLYTTER NOGET
Tilfør mælkesyrebakterier. De gode skal have deres plads tilbage, og de kommer ikke af sig selv i den mængde, der skal til. Mælkesyren skaber samtidig et miljø, hvor de skadelige har sværere ved at overleve.
Tag gluten og korn ud i en periode. Ikke som forbud, men fordi en tarm, der i forvejen er presset, bliver mere sårbar — og gluten irriterer slimhinden hos flere, end folk går og tror. Giv den ro, mens den heler.
Sukker og forarbejdet mad ud, tilberedte grøntsager ind.
Rød elmebark er noget af det mest beroligende, man kan give en irriteret tarm. Rørt op i vand danner det en blød gel, der lægger sig som et beskyttende lag på slimhinden, mens den bygger sig op igen. Et pusterum, kort sagt.
Og så tid. Det er ikke en uge.
HVORNÅR DU SKAL TIL LÆGEN
En ordineret antibiotikakur skal altid gøres færdig. Halve kure er værre end ingen.
Vedvarende diarré efter en kur, blod i afføringen, feber eller kraftige mavesmerter skal ses af lægen — der findes tarminfektioner efter antibiotika, som kræver behandling.