Ved en autoimmun sygdom danner immunforsvaret antistoffer mod kroppens eget væv. Rammer det leddene, hedder det leddegigt. Nerverne, sclerose. Huden, psoriasis. Skjoldbruskkirtlen, tarmen, bindevævet — listen er lang, og navnene er mange.
Men mekanismen er den samme hver gang: et immunforsvar, der er holdt op med at kunne skelne ven fra fjende. Derfor arbejder jeg med det fælles fundament under dem alle i stedet for at jagte den enkelte diagnose.
DET KOMMER SJÆLDENT UD AF INGENTING
Min erfaring gennem mange år er entydig: autoimmun sygdom bryder som regel ud efter en belastende periode. Et traume, en skilsmisse, et dødsfald, år med kronisk stress eller en hård fysisk påvirkning.
Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk belastning. Vi er bygget til kortvarig alarm. Varer den ved, presses binyrerne, kortisolen bliver ved med at være forhøjet, og immunsystemet mister sin præcision.
De fleste kan spore begyndelsen tilbage, hvis de får lov at tænke sig om. En god periode, så en hård fase — og så kom symptomerne. Prøv selv.
TARMEN ER DÉR, IMMUNFORSVARET BOR
Størstedelen af immunforsvaret sidder i og omkring tarmen. Når tarmslimhinden bliver utæt og floraen kommer i ubalance — efter antibiotika, sukker, belastning eller mad, der irriterer — bliver immunsystemet overstimuleret. Og et overstimuleret immunsystem begynder på et tidspunkt at reagere på kroppens eget væv.
Derfor begynder næsten alt mit arbejde med autoimmunitet i tarmen. Mavesyren på plads, mælkesyrebakterier, ro omkring måltiderne.
DÆMP ILDEN
Inflammation er fællesnævneren, og den fodres af sukker, hyppige kulhydrater, frøolier, gluten, mælk og ultraforarbejdet mad.
Ind kommer grøntsager, gerne tilberedte, ordentligt protein fra fisk, kød og æg, og rigtige fedtstoffer med smør først. To til tre måltider om dagen med pauser imellem, så systemet får ro til at reparere.
Og så skal belastningen ned. Det er ikke valgfrit, netop fordi det så ofte var belastningen, der tændte alarmen. Søvn i mørke, dagslys, roligt åndedræt, grænser der holder — og terapi, der arbejder med dét, der startede det hele.
Målet er sjældent ordet rask. Målet er, at symptomerne bliver så små, at de ikke længere styrer hverdagen. Det ser jeg ske igen og igen.
HVORNÅR DU SKAL TIL LÆGEN
Autoimmun sygdom skal følges lægeligt hele vejen, og medicin må aldrig ændres på egen hånd. Det, jeg laver, bygger fundamentet under behandlingen — det erstatter den ikke.
Nye eller hurtigt tiltagende symptomer skal altid vurderes af din læge, ikke af mig.