Når jeg på mine foredrag spørger om hvad insulin egentligt er, så kan jeg høre at der faktisk er mange der er lidt usikre på insulins rolle i kroppen. De fleste ved godt det er noget med noget med sukker og sukkersyge, men de færreste kender egentligt til insulins funktion.
KULHYDRATOPTAGELSEN
Insulin er et hormon der regulerer kulhydratoptagelsen i kroppens celler. Insulin er livsvigtigt, når vi spiser en kost der indeholder kulhydrater, som brød, pasta, slik, is, frugt, kiks osv. så er kroppen designet til at udskille insulin for at holde blodsukkeret nede.
Det er meget farligt for kroppen at have forhøjet blodsukker, altså indholdet af glukose i blodet, skal helst ikke overstige 6 mmol pr liter, hvilket ikke svarer til meget mere en en skefuld sukker i hele blodbanen. Så når blodsukkeret bliver for højt, så aktiveres insulin, som så fungerer som døråbneren ind til vores celler. Her bliver overskydende glukose (altså kulhydrat) lagret som fedt i vores fedtceller.
DIABETES
Hvis vi ikke kan producere insulin i de mængder der passer til det indtag af kulhydrat som vi har (som diabetikere med type 1 ikke kan) så kan det have slemme følger, og derfor bliver alle diabetikere udstyret med en blodsukker apparat, hvor de kan følge, hvor højt blodsukkeret er, og derfor tilføre den rette mængde insulin.
Hvis man er det man kalder type 2 diabetiker, så er det ikke insulinproduktionen der er problemet, men derimod de receptorer, der skal reagerer på insulin, som er problemet. De er blevet døve, fordi vi har spist for mange kulhydrater og derfor har haft for høj en insulinproduktion. Til sidst stopper cellerne med at reagerer på insulin og der udvikles en type 2 diabetes.
FØLGESYGDOMME
Hvis man i længere tid går rundt med et for højt blodsukker kan der støde følgesygdomme til, som problemer med hjertet, blodårene, nerverne, organerne, nyrerne, øjnene, tarmene og rigtig meget andet.
Jeg vil ikke fokusere så meget på, hvad der kan ske af slemme ting, da vi hellere vil fokusere på, hvad der kan gøres for at dette ikke sker.
INSULINAKTIVERING
Efter man har spist er blodsukkeret højest og alt afhængigt, hvad man har spist, skal der tilføres insulin hvis man er type 1 diabetiker. Hvis man ikke har udviklet diabetes, så skal kroppen selv producerer den mængde insulin der er nødvendigt.
Fordi insulin hænger sammen med kulhydrater, og ikke fedtindtaget (hvilket er en misforståelse jeg ind i mellem hører) spiller fedt en rigtig stor og positiv rolle i vores kost – fedt er den eneste energiform der ikke påvirker insulinproduktionen, ud af de næringskilder vi har i spil. Vi deler vores næringskilder op i protein, kulhydrat, fedt og alkohol.
Derfor er det både hensigtsmæssigt, og ikke farligt, at spise fedt, og i stedet skal vi spare på kulhydrater, herunder også groft brød og frugt – da det hele omdannes til glukose i kroppen, så der er stadig brug for insulin.
TILFREDSSTILLELSE
Fedt har mange fordele, det giver en stor tilfredsstillelse, og man er mæt længe. Der er samtidig mange vitaminer, der er fedtopløselige, (A,D,E,K) så vi er meget afhængige af fedt i vores kost.
ESSENTIELT
Hvis man ser helt nøgtern på det, så findes der ingen essentielle kulhydrater, derimod findes der essentielle fedtsyrer og proteiner) – som betyder, at man skal have det tilført gennem sin kost, da kroppen ikke selv kan producere dem.
HJERNEN HAR BEHOV FOR FEDT
Hjernen består af en del fedt, faktisk består store dele af cellemembranen i alle de millioner af celler, vi har i vores krop, af kolesterol. Både fedt og proteiner er også utrolig vigtigt for vores hormonbalance, og fordi du kender til Det Fede Liv, så ved du hvor ubeskrivelig stor rolle hormonelbalance spiller.
FEDT ER LIVSVIGTIGT
Fedt er livvigtigt – Jeg kan ikke fremhæve dette nok. Fedt er hele nøglen til, at man kan få det bedre og leve et liv i en sund krop, med et stort energi niveau, en fantastisk søvn, og ikke mindst en meget mindsket risiko for livsstilssygdomme, som jo ganske enkelt er vores speciale her i Det Fede Liv.
ET LIV MED FÆRRE KULHYDRATER
Så lad os forstille os at vi ikke længere spiser kulhydrater i stor stil, men derimod forstår vigtigheden af en kost bestående af den rette sammensætning af næringsstoffer, altså en kost med høj næringsværdi, vil vi så ikke have brug for at kroppen skal belastes af store mængder insulin?
For store mængder af insulinpåvirkning af vores krop ligger til grund for så mange af de lidelser mange af os døjer med. Fejlernæring, i form af at vi ikke tilsætter de rigtige næringsstoffer til kroppen via vores kost, ligger til grund for rigtig mange sygdomme og ubalancer.
Her finder du en konkret liste over de ubalancer og sygdomme vi afhjælper symptomerne på i Det Fede liv (og det er ikke så lidt)
Fibromyalgi
Gigt
Sklerose
Diabetes t1 og t2
Overspisning (BED)
Stofskiftelidelser af alle arter
Stress
PTSD
Angst
Depression
Alle tarmsygdomme ( Morbus Crohn, Chron Colitis, IBS)
Nedsat leverfunktion
Akne
Menstruationsproblemer
Allergier/astma/høfeber/svampeinfektioner
Bihule
Forhøjet kolesterol og hjertekarsygdomme
Forhøjet blodtryk
Blærebetændelse
Candida
Barnløshed
Psoriasis
ADHD
Ledsmerter
Mavesyre problemer
Endometriose
PCOS
Migræne
Nyreproblemer ( nyresten, nedsat nyrefunktion)
Søvnproblemer
Væskeophobninger
Mange af disse sygdomme kan afhjælpes med den rigtige kost. Vi får det bare ikke at vide. Altså mange af os ved slet ikke at det er muligt at gøre noget med kosten.
Men det er det – og det er tusindvis af DFL'ere vidne til.
BUDSKABET
Det vigtigste for mig er at gøre opmærksom på, at der altså en anden vej. En vej hvor medicin ikke er løsningen, og foruden så er min erfaring at medicin ikke hjælper på sygdommene, det er kun symptombehandling.
Husk på, det eneste kroppen får ind, er den kost vi spiser og det væske vi drikker, og derfor spiller det en enorm stor rolle hvad det er der bliver tilført.
Det vi spiser, skal være byggesten til nye celler i kroppen og får kroppen ikke de byggesten den har brug for, så får vi kroppe der er i ubalance, syge, og smertefulde.
Hvis du har lyst til snakke, så ved du hvor du kan finde mig…
Når vi går på slankekur, ødelægger vi vores forbrænding, og det eneste en slankekur faktisk gør er at øge vores sult og crawings. Det kan godt være, fordi vi spiser færre kalorier, at vi taber måske en masse på kort tid, men fordi forbrændingen bliver sat i bund, så tager vi også det hele på igen.
Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det unaturligt for kroppen at tabe sig, da det er et tegn på, at den sulter, og kroppen vil egentligt gøre alt, hvad den kan for at holde fast på sit lager. Derfor sætter den forbrændingen ned, så den ikke dør af sult.
Det er ikke naturligt for kroppen at tabe sig – det er tegn på, at vi sulter!
Insulin
Insulin er et hormon og er designet til at sænke niveauet af sukker i blodet. I princippet er der kun en lille teske sukker i hele vores ca. 5 liter blod i hele kroppen. Prøv at hælde 5 liter vand op i en spand, og smid en teske sukker i, det kan vi ikke engang smage, så tydeligvis har kroppen ikke brug for meget sukker.
Alle kulhydrater vi spiser bliver omdannet til sukker i kroppen, også overskydende protein, så når vi har spist en flødeskumskage, så har kroppen mere end rigeligt til at holde sit blodsukker oppe, så derfor kommer insulin og fjerner det overskydende sukker, og lukker det ind i leveren og i musklerne, men også i fedtcellerne.
Sukker bliver derfor lagret som fedt!
Insulin påvirker også fedtforbrændingen, men også proteinforbrændingen, og hvad mange ikke ved, så konverterer sukker også til kolesterol, det omdanner sukker til fedt i blodet, øger presset på blodårene, øger blodtrykket, giver nyreskader, holder på salt i kroppen – og meget meget mere.
Derudover blokerer insulin også kroppens fedtforbrænding ( det står på side 1 i fysiologibogen, så der er ikke noget hokus pokus i det), og det gør derfor, at vi holder på fedtet og tager på i vægt, når vi aktiverer insulinen via sukker.
Det betyder, at når der er en lille smule insulin til stede, så forbrænder vi ikke fedt. Kroppen vælger altid at forbrænde tilstedeværende kulhydrat først, og derfor forhindrer insulin os i at forbrænde det fedt, vi har på kroppen. Den lagre det istedet.
Insulin bliver sendt ud, når kroppen registrerer tilstedeværelsen af kulhydrat. Kroppen opbevarer sukker i form af noget, der hedder glukagon i muskler og lever og især som fedt på kroppen.
Der findes derfor en del mennesker, der får det, vi kalder fedtlever kun, fordi de spiser for mange kulhydrater og derfor udskiller for meget insulin, så de lagre sukker som fedt i leveren.
Når insulinen fortsætter med at overstrømme kroppen i store mængder, vil den også ødelægge musklerne i kroppen, da den konverterer protein til sukker.
Hvis man har et for højt niveau af insulin i kroppen i en længere periode, vil det føre til det, vi kalder insulinresistens. De modtagere, der skal reagere på insulinen bliver overpumpet med insulin hele tiden, så til sidst så stopper de med at virke. Man kan sige, at de bliver døve.
Jeg plejer at sammenligne det med, at der ringer telefonsælgere hele tiden, til sidst så stopper vi med at tage telefonen. Vi orker simpelthen ikke at svare.
På samme måde prøver kroppen at afvise insulinen, fordi den får alt alt for meget.
Symptomer på insulinresistens
tanketåge – som går du i en osteklokke
højt insulin og blodsukker, selvom du ikke spiser
mavefedt
oppustet mave
træt efter et måltid
højt blodtryk
konstant sult og crawings mellem måltider
fedtlever
Man mener endda at insulinresistens er et forstadige til type 1 diabetes.
Hvorfor bliver vi insulinresistent:
af sukker – selvfølgelig, men faktisk også for meget protein.
Spiser du for meget protein, så får det også kroppen til at overproducere insulin.
Hvis vi kigger på det, der hedder insulin-index’et, så kan vi se, hvilke fødevarer der trigger insulin, og hvilke der ikke gør.
Insulin index:
Rigtig smør 2
Olivenolie 3
Fløde 4
avokado 6
flødeost 7
kalkun 23
æggehvide 53
oksekød 57
æble 75
fedtfattig yoghurt 76
kartofler 121
Som vi kan se på ovenstående, så har fedtet næsten ingen insulin-påvirkning, hvorimod oksekød og et æble har.
Vi kan også se, at alle de fedtfattige produkter vi kan købe overalt, er ret effektive til at udløse insulin, da de ikke har fedtet til at holde påvirkningen nede.
Derfor….
Hvis høje niveauer af insulin i kroppen kan medføre insulinresistens og faktisk, hver gang vi spiser et måltid, også selvom vi spiser et ‘sundt’ måltid, så aktiverer vi insulin i kroppen, bare en lille smule, og hvis vi spiser mange måltider om dagen, så er det nærmest umuligt at fikse insulinresistens, da vi hver gang vi spiser, får kroppen til at producere insulin.
Derfor er det vigtigt at holde pauser mellem måltiderne – jeg kalder det at holde vinduerne åbne.
Hvis du ikke er sulten, når du vågner, skal du ikke spise. Det er meget vigtigt, at vi lytter til vores krop. Det er også en meget stor misforståelse, at man skal spise 6 gange om dagen for at holde forbrændingen oppe.
Hvis man alligevel bliver sulten mellem måltiderne, er det derfor vigtigt at få større måltider, altså mere grønt og mere fedt, så vi kan gå længere uden at blive sulten, det vil fikse en ødelagt forbrænding og insulinresistens.
En lang beretning, for at komme hen til den vigtige pointe:
Vi taber os ikke af at spise færre kalorier – jo måske første gang, eller anden gang vi går på slankekur, men på sigt vil det bare ødelægge vores forbrænding. Istedet, så er det vigtigt, at vi spiser en masse fedt. Som vi kunne se på insulin-index’et, så aktiverer fedt næsten ikke insulin, og insulin er jo døråbneren til fedtcellerne, så når insulin ikke er til stede, så er det svært for kroppen at lagre overskydende kalorier – så den forbrænder det istedet.
Det gør, at vi får masser af energi, og taber os alligevel.
Så hvis du har en sløv forbrænding, så er det vigtigt, at du får en masse kalorier, fra fedt og grønsager – det vil få din forbrænding til at suse i vejret, og du vil samtidig fjerne risikoen for insulinresistens – to fluer med et smæk. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi kun spiser, når vi er sultne, og ikke når vi er mætte.
Når vi holder pauser mellem vores måltider, så har kroppen mulighed for at forbrænde vores fedtlager på kroppen, og det gør den gerne, fordi den ikke bliver sultet, og den bliver derfor ikke bange for, om den får nok mad.
Når kroppen får færre kalorier i en periode, så sætter den nemlig forbrændingen ned – det ville jo være så dumt, og lig med den rene død, hvis den forbrændte hele sit fedtlager på ingen tid, da den jo ikke ville have noget at leve af.
Men får den nok at spise, så bliver den tryg og kan give slip på sit forråd. Og vi bliver slanke, glade, friske og velfungerende – vi sover godt, og alle vores funktioner i kroppen bliver optimeret.
Mange tror fejlagtigt, at når vi skal holde forbrændingen oppe, så har kroppen brug for kulhydrat. Men kulhydrater giver en hurtigt flamme, som er ‘brændt af’ meget hurtigt. Derimod giver fedtet os et langt og sejt træk.
og sådan fikser vi en sløv forbrænding..
By the way….
Jeg hører mange ting, mange teorier og mange ‘gode ideer’ i det daglige, og jeg har endda hørt, at stofskifteproblemer kan opstå af lavt kulhydrat indhold i maden.
Her er det vigtigt at differentiere:
Stofskifteproblemer er en autoimmunreaktion, og her vil kulhydrater kun forværre situationen. Men det kan vi lige tage en anden gang.
Kærlig hilsen
Patricia
- Smart ik?