1:1 med Patricia Højbo

Stress og afhængighed

For mennesker der fungerer udadtil. Der leverer, tjener og bliver set op til — og som holder noget i live derhjemme, ingen ved noget om.

Hvem det er for

Jeg arbejder med mennesker, der har ressourcer. Overskud, karriere, økonomi, familie. Udefra ligner det, at der ikke er noget i vejen.

Og hvem det ikke er for

  • Dig der vil have en kur og ikke en gennemgribende ændring.
  • Dig der ikke selv har besluttet det. Kommer du, fordi din familie har sagt det, holder det ikke.
  • Dig der er akut behandlingskrævende. Så skal du et andet sted hen først, og det siger jeg til dig.

Hvad det kan være

Afhængighed er ikke en bestemt ting. Det er en måde at holde noget ud på. Derfor kan det se ud på mange måder — og derfor er behandlingen den samme.

Er din ikke på listen, betyder det ikke, at den ikke hører til. Det betyder, at listen er for kort.

Patricia Højbo

Hvad du egentlig betaler for

Jeg skal sige det, som det er. Metoden er den samme, som vi bruger i foreningen Huset RASK. Der koster den ingenting, og der er dygtige terapeuter, jeg selv har uddannet.

Så hvis det er metoden, du er ude efter, skal du gå den vej. Det siger jeg helt uden bagtanke.

Det, du får her, er mig. Min tid, mit telefonnummer, mine øjne på netop dit liv. Jeg sidder ikke med en manual og finder din type frem. Jeg lærer dig at kende, og jeg bliver ved, til du står et andet sted.

Det er også derfor, jeg kun kan have få mennesker ad gangen. Der er en grænse for, hvor mange mennesker ét menneske kan kende ordentligt.

Læs om foreningen Huset RASK

Tid, ikke pakker

Du får det samme, uanset hvad du vælger. Forskellen er, hvor længe jeg går ved siden af dig. Det er det eneste, der adskiller de tre.

3 måneder

78.000 kr.

Til dig der ved præcis, hvad der skal brydes, og som har fart på.

6 måneder

120.000 kr.

Der hvor de fleste lander. Lang nok til, at det nye når at sætte sig.

Et år

200.000 kr.

Til det der har fyldt et helt liv, og til dig der vil have mig med hele vejen rundt.

Det samme i alle tre

  • Samtaler 1:1 med mig — ikke med en mentor eller en assistent
  • Direkte adgang til mig mellem samtalerne
  • Kosten sammensat efter din krop og dine blodprøver
  • Arbejdet med mønstre, mindset, traumer og det, der ligger under
  • Fuld fortrolighed

Beløbet kan deles op i rater uden ekstra omkostninger.

Forløb kan kun købes efter en samtale med mig. Det er ikke en salgssamtale — det er dér, jeg finder ud af, om jeg kan hjælpe dig.

Det, folk plejer at spørge om

Kan andre finde ud af, at jeg går hos dig?

Nej. Jeg taler ikke om, hvem jeg arbejder med — heller ikke i vendinger, hvor man kan regne det ud. Der er ingen holdliste, du optræder ikke i et fællesskab, og du behøver ikke sætte dit navn på noget offentligt. Har du brug for, at vi mødes et andet sted end her, finder vi ud af det.

Skal jeg holde op med min medicin?

Nej. Du ændrer aldrig din medicin uden din læge. Det, vi arbejder med, sker ved siden af — og hvis din krop får det bedre, er det din læge, der trapper ned, ikke mig.

Er det en kur?

Nej. Du får ikke en plan, du skal følge i seks uger. Du lærer, hvordan din krop og dine mønstre fungerer, så du kan træffe dine egne valg — også om ti år.

Jeg bor ikke i nærheden. Kan det lade sig gøre?

Ja. Den første dag mødes vi, hvis det kan lade sig gøre. Resten kan foregå over skærmen — det gør det for de fleste. Og så arbejder jeg i perioder koncentreret fra vores hus i Spanien: intensive dage dernede kan være en del af forløbet, hvis det passer til dig.

Hvad hvis det ikke virker for mig?

Det er en risiko, og jeg vil ikke love dig andet. Derfor bruger vi også en samtale først: jeg siger nej, hvis jeg ikke tror på det.

Hvor hurtigt kan jeg starte?

Jeg har som regel plads til nogle få nye om året. Nogle gange er der ventetid — det siger jeg ærligt i samtalen.

Sådan begynder det

  1. 01

    Du skriver eller ringer

    Du behøver ikke have styr på, hvad du vil sige. Det finder vi ud af.

  2. 02

    Vi taler sammen

    En rigtig samtale, ikke et salgsmøde. Jeg spørger ind, og du får et ærligt svar på, om jeg tror, jeg kan hjælpe dig.

  3. 03

    Du beslutter dig

    Ikke i telefonen. Du sover på det. Siger jeg nej, siger jeg også hvorfor — og hvor du så skal gå hen.

LIVSMAGI

Fire uger, der lærer dit nervesystem at finde ro

LivsMagi er mit onlineforløb i meditation, visualisering og breathwork — en time om ugen i fire uger, sammen med mig.

Vi længes ikke efter ferie. Vi længes efter følelsen af ferie: ro, frihed, overskud. Problemet er, at ferien slutter — det gør stress sjældent. LivsMagi lærer dit nervesystem at finde roen midt i hverdagen, så du kan nyde en tirsdag — ikke kun tre uger om året.

Læs om LivsMagi
“Hvis du ikke var afhængig, kunne du jo bare lade være” — Patricia Højbo

Gratis — viden og en test

“Hvis du ikke var afhængig, kunne du jo bare lade være”

Den sætning har de fleste af mine klienter hørt — og sagt til sig selv. Jeg har skrevet et lille materiale om, hvorfor den ikke passer: om mønstret set indefra, om ambivalensen — og med en test, hvor du kan se, om du genkender dig selv.

Nu kan du blive klogere på afhængighed — skriv dig op, så sender jeg det til dig.

Du får en bekræftelsesmail først — materialet kommer, når du har klikket på linket i den.

Er du i tvivl, om mad og mønstre fylder for meget? Tag den anonyme test: Genkender du dig selv?

Skal vi tage den samtale?

Den koster ikke noget og forpligter til ingenting. Du får min ærlige vurdering — også hvis den er, at du ikke skal bruge dine penge her.