Sygdomme og ubalancer

Kræftramt — styrke og støtte, uden løfter om mirakler

Kvinde med tørklæde omfavnes af sin datter

LAD MIG SIGE DET VIGTIGSTE FØRST

Kræft behandles af læger. Operation, kemoterapi, stråler, immunterapi — det er dét, der bekæmper sygdommen, og intet af det, jeg laver, er en erstatning for det. Jeg lover ingen mirakler, og du skal være på vagt over for enhver, der gør.

Men der er et helt liv rundt om behandlingen. En krop, der skal igennem det hårdeste, den nogensinde har prøvet. Et sind i frit fald. En hverdag, der skal hænge sammen. Det er dér, jeg arbejder.

DET BEHANDLINGEN IKKE TAGER SIG AF

En krop i kræftbehandling er en krop under enormt pres. Den skal reparere væv, holde immunforsvaret oppe og tåle medicin, der belaster alt. Det kræver næring — og netop dér svigtes mange, fordi kvalme, metalsmag og træthed gør maden til en kamp.

Og så er der det, ingen scanning viser: angsten om natten, ventetiden mellem svar, følelsen af at være blevet en diagnose i andres øjne. Det er ikke svaghed. Det er, hvad et menneske mærker, når livet er truet.

DET DER KAN BYGGES VED SIDEN AF

Næring, der kan lade sig gøre. Ikke en streng kur — mad med høj næringsværdi i en form, du kan få ned, også på de dårlige dage. Kroppen skal have byggesten, ikke flere krav.

Ro til nervesystemet. Søvn, åndedræt og pauser, fordi en krop i konstant alarm heler dårligere. Ro er ikke luksus under et kræftforløb — det er en del af arbejdet.

Og et sted at tale om det, der er for tungt at lægge på familien. Nogle ting er lettere at sige til et menneske, der ikke skal beskyttes bagefter.

Vigtigt om kosttilskud: intet — heller ikke vitaminer og naturpræparater — må tages under kemoterapi eller anden kræftbehandling uden onkologens godkendelse. Nogle tilskud kan påvirke, hvordan behandlingen virker. Den regel er ikke til forhandling.

LIVSKRAFT — GRATIS I FORENINGEN

I foreningen Huset RASK har vi forløbet Livskraft for kræftramte. Det foregår primært online med undervisning, samtaler og fælles rum, hvor du ikke står alene — i dit eget tempo, dér hvor du er.

Det koster ikke noget. Ingen skal betale for støtte, mens de kæmper for deres liv.

HVORNÅR DU SKAL TIL LÆGEN

Altid, og først. Alle beslutninger om din behandling hører hjemme hos dit behandlingsteam, og enhver ændring — også i kost og tilskud — skal vendes med dem.

Nye symptomer under et kræftforløb skal altid meldes til afdelingen med det samme, ikke ses an.

Har du selv kræftramte?

Så er der to veje. Metoden er den samme — forskellen er, om du vil have mig 1:1, eller om du går gennem foreningen, hvor det ikke koster noget.

1:1 med mig

Personligt forløb

Min tid, mine øjne på netop dit liv, og jeg bliver ved, til du står et andet sted. Første samtale koster ikke noget.

Læs om forløbene

Foreningen

Huset RASK — gratis

Samme metode, terapeuter jeg selv har uddannet, og et fællesskab bagefter. Uden betaling, og uden skam i at gå den vej.

Læs om foreningen

Læs også om

I tvivl om, hvor du står? Tag en gratis, anonym test: Test din ubalance · Genkender du dig selv?