Vi har glemt, hvad vi vidste..
Siden 80’erne har vi hørt at vi ikke må spise fedt, og vi har udviklet en meget stor fedtforskrækkethed, både i Danmark, men også i resten af verden.
Da vi nåede årtusindeskiftet, fik vi så samtidig at vide, at vi heller ikke må spise sukker, som sidenhen har udviklet sig til, at vi heller ikke må spise kulhydrater.
Nu er det så blevet sådan, at vi skal spise en masse protein, og når man både fjerner kulhydrat og fedt, så er der jo faktisk også kun protein tilbage.
Så nu er det altså sådan, at vi ikke må spise hverken fedt eller kulhydrat – og at vi nu skal leve af protein.
I dag er vi udmærket klar over at pasta og hvidt brød ikke bidrager med så meget godt til vores system. Gluten er på alle måder uhensigtsmæssigt, det er der mange der har fået øjnene op for. Vi er dog gået fra at spise hvidt brød, over til de mere grove versioner, og det er da et skridt på vejen.
Hvis vi skal blive lidt tekniske i den her forklaring ( det kan jeg nemlig godt lide – der er en lille nørd gemt i mig) så fungere det sådan, at kulhydrat ( slik, brød, pasta, småkager, flødeboller, is, frugt, kiks osv.) påvirker kroppens insulinproduktion. Det betyder at når vi spiser kulhydrat så udskiller vi samtidig insulin.
Insulin fungerer som døråbneren til lagring – insulin er dørmanden der står og holder døren, hver gang der kommer noget mad fordi og siger: ” Værsgo’ det er denne vej”. Hvis der ikke er noget insulin, så har dørmanden fri. Er der ikke noget insulin i lang tid, tager han på ferie – og hvis vi aldrig spiser kulhydrat så bliver han simpelthen fyret. Det vil vi ikke have, fordi insulin er livsvigtigt, hvis vi spiser kulhydrat, og det kommer man altså til ind i mellem, uanset hvordan man lever.
Men tilbage til emnet..
Fedt påvirker ikke insulinproduktionen. Det vil sige, at når vi spiser en masse fedt, og ingen kulhydrat, så har dørmanden fri – og så lagrer vi ikke fedt. – ja ja nu tænker du nok straks: “Jamen hvis man spiser fedt, så lagrer man fedt, og tager på i vægt, ik?”
Nej, fordi det hænger ikke sådan sammen, at når man spiser fedt, så løber det i en direkte linje ned på hofterne.
Når vi spiser fedt, så spaltes det selvfølgelig til atomer ( bogstavelig talt) og det gør kulhydrat også. Faktisk ligner et fedtmolekyle ret meget et kulhydratmolekyle, men det der gør forskellen er, hvordan det bliver lagret på kroppen.
Kroppen er så fantastisk smart indrettet, at den gemmer til dårlige tider. I stenalderen var det en rigtig god plan, da Netto ikke lå henne på hjørnet, med alle sine farvestrålende færdigretter – og der var heller ikke nogen McDonald’s, eller en pølsevogn på hvert gadehjørne.
Derimod var der frugt, bær og grønsager hele sommeren. Frugt har meget stort indhold at kulhydrat i sig, og derfor var det jo ganske smart, at dørmanden hele tiden var på job, så der kunne blive lagret en masse kulhydrat på kroppen i form af fedt. Og det var også ret smart at kulhydraten blev omdannet til fedt, da der er meget mere energi i fedt end i kulhydrat, så man skulle ikke slæbe rundt på så meget dødvægt.
Hver gang en urtidsmand havde guflet en masse frugt, så kom dørmanden ind og fjernede sukkeret fra blodet, og lagrede det på kroppen – så langt så godt.
Men så blev manden sulten igen, og han fik lyst spise noget mere, som så også blev opbevaret på kroppen, som lager til den kommende vinter. Hver gang dørmanden ( insulinet) havde fjernet sukker, blev urmanden sulten, og sådan fortsatte det hele sommeren igennem.
Så kom vinteren…
Om vinteren var der ikke kulhydrat tilgængeligt, på samme måde. Og nu var det så tid til at begynde at bruge af det lager man havde bygget op hele sommeren. Så når manden ikke spiste kulhydrater mere, begyndte han at forbrænde fedt. Og det var altså også virkelig smart.
Det fedt der blev forbrændt, var fedt fra de dyr han spiste, blandet med protein.
Protein er kroppens byggesten, så det er også rigtig vigtigt. Men hovedsageligt forbrændte han kropsfedtet som energi…, fedtet blev omdannet til noget der hedder ketoner, en energiform kroppen anvender, vildt effektivt.
Ketoner er en meget mere ren energiform end kulhydrat, så det fungerer kroppen rigtig godt på.
Det helt vildt smarte ved ketoner er de er sult-undertrykkende. Det vil sige, man føler ikke rigtig sult når kroppen forbrænder ketoner. Og hvis man vender tilbage til urmanden, så er det jo rigtig smart, at han ikke gik rundt og var sulten hele tiden, når der, måske i lange perioder ikke var mad tilgængeligt – dog kunne han jo bruge af det lager han havde bygget op hele sommeren, og derfor fik han faktisk den energi, han havde brug for, for at overleve.
Problemet i vore dage er at der aldrig kommer dårlige tider – det bliver aldrig vinter. Vi fylder vore lagre året rundt og kommer derfor aldrig til at forbrænde det fedt, vi nu engang får opbygget af alle de kulhydrater vi spiser.
Ser man rent statistisk på det, så har vi aldrig været federe – og vi har heller aldrig været så usunde, mere ulykkelige, triste, trætte og uoplagte som vi er. Vi har heller aldrig set så meget kræft i vores omgivelser og ikke mindst diabetes og hjertekarsygdomme.
Ét eller andet er der jo galt.. det kan vi jo godt blive enige om.
og faktisk mener jeg ikke, at man er nødt til at være raketforsker, for at regne ud at der må være noget galt med det vi spiser…
- og det er ikke fordi der er noget galt med dig – der er bare noget galt med det vi gør. og vi gør jo hvad vi får besked på…
Ret interessant ikke?
Kærlig hilsen