Portobello-burger

Portobelloburger med avokado og bacon

2 personer

Jeg har forsøgt mange forskellige alternativer til den traditionelle burgerbolle. Synes dog altid at vende tilbage portobellosvampe. Dels smager det rigtig godt og dels er det super nemt i en travl hverdag. For at sikre et højt fedtindhold i burgerne bruger jeg altid avokado, bacon og mayonnaise.

Ingredienser

  • 4 store portobellosvampe
  • 250 oksefars
  • 4 skiver tomat
  • 4 skiver agurk
  • 1 avokado
  • ½ pakke bacon
  • 2 stk ost (f.eks. cheddar)
  • 4 spsk mayonnaise (bruger den fra Heinz eller rører en selv)
  • 1 tsk chilli
  • Salt og peber

Sådan gør du

Oksefars formes til 2 bøffer. Et godt trick her er at gøre dem lidt fladere på midten, så de bliver knap så runde når de steges. Bøfferne krydres med salt og peber og steges på en pande eller på grillen.

Portobellosvampene renses og bunden skæres plan. Herefter krydres de med salt og peber og steges på panden (ca. 3-4 min pr. side)

Bacon steges sprødt. Plejer at gøre det i ovnen på et stk. bagepapir. Ca. 10 min ved 200 grader.

Mayonnaisen røres med chili.

Avokadoen skæres i skiver og tilsættes evt. lidt citron.

Burgerne bygges efter bedste kreative evner med portobellosvampene som bund og top. Hvis det er for levende, bruger jeg gerne et træspyd til at holde styr på det hele.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

Diabetes og de officielle kostråd -som holder os fast i sygdom og medicin.

Når vi har diabetes, både type 1 og type 2, kommer vi i et forløb på endokrinologisk afdeling på sygehuset. Vi får at vide, hvordan vi skal håndtere vores sygdom, og vi får en guideline omkring hvordan vi skal spise.

Her er de officielle kostråd: – kopieret direkte fra diabetesfondens hjemmeside.

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Hvis vi har diabetes, og følger de officielle kostråd, skaber vi vores egen diabetes! Ja du hørte rigtigt. DIABETES BLIVER SKABT PÅ GRUND AF DE OFFICIELLE KOSTRÅD OG DE FASTHOLDER OS I FORBRUG AF MEDICIN!

Punkt 1:
Spis varieret og vær fysisk aktiv: jo vi skal være fysiske aktive, og vi skal spise varieret, men det har ingen eller meget lille effekt på diabetes. At bevæge sig er altid sundt. Dog skal vi ikke træne os selv ihjel, da det skaber stress i kroppen, læs mere her

Punkt 2: Spis frugt og mange grønsager – Dét der sker, når vi spiser frugt er, at vores blodsukker bliver højt. Når blodsukkeret er højt, skal insulin sænke blodsukkeret.
Har vi diabetes type 2 virker vores “modtagere” ikke, så insulinen virker ikke. Vores  blodsukker bliver ikke sænket. Har vi type 1 diabetes, laver vi ikke insulin, og skal derfor stikke os og tilføre det udefra.
Når vi så har spist frugt, er vi tvunget til at tage vores medicin, enten metformin eller insulin. Men insulinen  virker så vores blodsukker bliver lavt og så spiser vi igen noget frugt. Vores blodsukker bliver så højt igen, og vi er igen nødt til at tage vores medicin.

Punkt 3: Spis mere fisk – jo fisk er sundt, da det indeholder en masse gode fedtsyrer, og protein, men spiser vi protein uden at få fedt til, så stiger vores blodsukker endnu mere, og vi har brug for endnu mere insulin eller metformin
Derudover skal vi være varsomme med fisk, fordi de fisk vi finder i havet, ofte er fyldt med kviksølv, især de store fisk som tun, fordi de spiser de små fisk. Kviksølv, som er et tungmetal, ophobes i kroppen. Når vi så spiser fiskene, overføres tungmetallerne til vores kroppe, hvor det opbevaret, og er meget svært at komme af med igen.

Punkt 4: Spis fuldkorn. For det første så er fuldkorn kulhydrat, og det får blodsukkeret til at stige. Igen skal vi tage vores medicin, når blodsukkeret bliver højt, og når vi så bliver sultne igen, kort tid efter, så spiser vi mere fuldkorn, og vi skal igen tage vores medicin.
Korn generelt, er ikke godt for os, fordi det skaber inflammation i kroppen, og frarøver os de meget vigtige B-vitaminer. Inflammation hænger sammen med hjerte/kar sygdomme. Læs mere om det her

Punkt 5: Vælg magre mejeriprodukter. Magre mejeriprodukter såsom minimælk og skummetmælk, indeholder ikke særlig meget fedt.
Hvis vi kigger på komælk, som mælk i butikkerne oftest er lavet af, så har det naturligt højt fedtindhold. For at fjerne fedtet, skal mælken homogeniseres. Derudover skal mælken også pasteuriseres, som er en process, som fjerner bakterier – ellers ville mælken være direkte farlig for os. Det vil sige at mælk har gennemgået en masse forarbejdning for at kunne drikkes.
Derudover så er mælk fyldt med laktose, som er mælkesukker. Og som vi ved, så får sukker vores blodsukker til at stige, og vi bliver nødt til at tage insulin eller metformin, for at holde vores blodsukker i skak. Vi skal derfor vælge de fede mælkeprodukter som græsk yoghurt, fløde og ikke mindst smør ( ikke Kærgården som er et blandingsprodukt. Vi skal vælge mejeriprodukter der har lavt indhold af kulhydrat og meget fedt. Vi skal ikke spise de umættede raffinerede olier vi finder i plastikbøtter på hylderne.

Punkt 6: Vælg magert kød og kødpålæg: Magert kød har meget lav fedtprocent, og det vil sige, at vi ikke får det gode fedt, altså det mættet fedt fra kødet. Protein, hvis det ikke bliver spist sammen med fedt, vil få blodsukkeret til at stige, og vi vil igen være afhængige af vores medicin. Derfor skal vi spise fedtkanten og smørsauce til.

Punkt 7: Spis mindre mættet fedt. Mættet fedt er fløde, fedtkanten fra kødet og cremefraiche. Mættet fedt er en stor misforståelse. Mættet fedt er blevet kædet sammen med hjerte/kar sygdomme, som er så forkert som det kan blive. Mættet fedt indeholder mange livsvigtige vitaminer, som vi ikke selv kan danne, men som skal tilføres udefra. Derudover findes der essentielle fedtsyrer, som vi skal have gennem kosten. Men husk på, at der ikke findes nogle essentielle kulhydrater overhovedet. Kroppen og hjernen har ikke brug for kulhydrater – vi kan sagtens fungere, og vi fungere langt bedre på fedt som energi.
Når vi spiser mindre fedt, bliver vi nødt til at have vores energi fra noget andet, fordi kroppen jo skal have energi for at fungere, og så falder valget på kulhydrat, og igen er vi tvunget til at tage vores medicin.

Punkt 7: Spis mad med mindre salt: Salt er en myte. Vi skal have salt, vi kan ikke leve uden salt. Der er kun lavet ét forsøg i forhold til forskning som indikere at salt hænger sammen med højt blodtryk. Forsøget hedder DASH Sodium Study. Kun hvis du har læst denne forskning, finder man ud af, at i samme forsøg, fjernede man sukker fra kosten. Ergo hænger højt blodtryk ikke sammen med salt, det hænger sammen med sukker. Et seneste forsøg lavet med 6000 person, beviser at højt blodtryk hænger sammen med sukker og ikke salt.
Salt er et essentielt mineral. Dette betyder at vi skal have det tilført gennem kosten. Vores hjerte har brug for salt, fordi det regulere væsken i hjertet. Den måde man ved, at man ikke får nok salt – let nok, man har lyst til salt.
Salt virker sammen med et anden mineral kaldt kalium, og får vi for lidt kalium, ødelægger det væskebalancen i kroppen, og vi får hævede ben. Så spis masser af grønt. Men den egentlige grund, til væskeansamlinger i kroppen, skyldes sukker.
Det vil være ekstra godt, hvis du spiser salt fra Himalaya, som har den rigtige sammensætning af mineraler. Salt er ikke bare salt.

Punkt 9: Spis mindre sukker: Flot, det er rigtigt flot. Jo vi skal spise mindre sukker, et rigtig skridt på vejen. Dog er det igen forkert, fordi vi skal slet ikke spise sukker. Sukker er roden til alt ondt, og vil straks sende os på en ruchebanetur, med for højt og for lavt blodsukker. Vi skal ikke engang spise kulhydrater, da det igen gør os afhængige af medicin.

Punkt 10: Drik vand – you got it! Rigtig – vi skal drikke vand. Men vi skal ikke drikke 4 liter vand og dagen -ikke engang 2.
Hvis vi lever et almindelig moderne liv, har vi ikke brug for alt det vand. De vandet gør er, at du tisser mere, og du fortynder din mavesafter, så det bliver vanskeligere for kroppen at fordøje din mad. Men rigtig nok, vand er langt bedre en Cola, og drikker du 4 liter Cola om dagen, vil jeg helt klart anbefale at du drikker vand i stedet.
Hvis du drikker for meget vand, udvasker du også salt fra dit blod, det vil sige du udvasker elektrolytterne fra din krop, dette kan nemt gå ud over din hjerne og dit blodtryk.
Den måde man ved om man har brug for mere vand – let nok, du er tørstig.

Så med frygt for at blive rigtig provokerende i dette her skriv, så mener jeg, at de officielle kostråd til diabetikere, holder os fast i sygdommen. Vi bliver syge af at spise den anbefalede kost.
Endnu mere provokerende er jeg, når jeg skriver, at der er penge i medicin. Der er penge i insulin og metformin. Lægerne er hjernevasket til at tro, at der ikke findes en løsning på sukkersyge, både type 1 og type 2. Og det er jo ganske enkelt forfærdeligt. Vi kan fjerne symptomerne på diabetes, og vi kan nedsætte vores behov for medicin meget meget enkelt, vi skal bare leve “Det fede liv”.

Her i vores “Det fede liv”, spiser vi ganske enkelt ikke kulhydrat, kun det vi får gennem grønsager. Til gengæld spiser vi masser af fedt, også mættet fedt, så vi sidder hver aften med store bøffer, med smørstegte grønsager og bearnaise til. Det er da det fede liv. Og vi tager ikke medicin, så os er der ingen der tjener penge på. Jo den økologiske landmand, og ham vil jeg langt hellere støtte, end jeg vil støtte medicinalindustrien.

Følg med her på bloggen, så du også kan leve “DIT fede liv”!

image5
Det virker måske fuldstændig utroligt, men for bare 15 år siden, kunne jeg ikke hoppe bare 10 cm. Jeg var tyk, trist og syg. Men jeg fandt vejen ud af diabetes, og med varigt vægttab. Nu kan jeg det hele, og jeg tager ALDRIG min medicin igen.

 

 

Franskbrød -helt uden ondt i maven..

IMG_2413

Hvem kender ikke til situationen, hvor man rask spadsere efter et nybagt lunt franskbrød fra bageren, en søndag morgen. Duften er fantastisk, og man kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i det, men så snart den sidste bid er indtaget, rammer følelsen i maven! Oppustethed og dagen er ødelagt !! Og kort tid efter er man alligevel sulten igen, så det var slet ikke det værd!

Mennnnnn … sådan er det ikke her. Vi bager bare selv vores franskbrød. Slut med ondt i maven og svingende blodsukker!

Vær’s go’..

Ingredienser:

3 æg 

6 æggehvider

200 g. revet ost 

2 spsk. sukrin gold

½ tsk salt 

2 spsk. gul fiberhusk 

1 dl. mandelmel 

2 dl. pofiber

2 tsk. bagepulver

æg til pensling 

Birkes eller sesam til drys 

 

Sådan gør du:

Opvarm ovnen på 175 grader varmluft. 

Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg, æggehvider og revet ost.
Pisk blandingen med en elspisker.
Når den er godt blandet, samler du dejen og former den som et franskbrød – det er lettest med våde hænder.

Læg brødet på en plade med bagepapir, pensel det evt. med æg og drys det med birkes.
Skær 4 riller i i toppen af brødet. 

Bag brødet i midten af ovnen i ca. 50 min. 

Server med det vi kalder “rigtig tandsmør” som efterlader to kæmpestore aftryk af fortænderne, og helst også lidt af hjørnetænderne – som tandlægen ikke vil kunne gøre efter..

 

 

Pizza – på den fede måde…

Hvem kan ikke klare en pizza i en snæver vending? – og så ovenikøbet helt uden at få dårlig samvittighed og ondt i maven?
For mig lyder det som en “dream come true”.

Når vi lever “Det fede liv” behøver vi ikke undvære noget som helst.. Det lyder måske helt vanvittigt i dine øre, men der er næste ikke nogen retter, der ikke kan laves på den fede måde. Her er vores pizza – som bare ikke er til at modstå.

FullSizeRender - Kopi

 

Den fede dej:
250 Philadelphia natural
2 øko æg
150 g. revet ost
100 g. Cheddar
2 tsk oregano
1 dl. pofiber

 

Fyld:
Prøv dig frem, eller gør som os..

Tomatsovs eller hakket tomater
Revet ost
skinke
bacon
gul peber

Evt. frisk salat og basilikum 

 

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen 200 grader varmluft

Alle ingredienser (minus pofiber) piskes med en elpisker i en skål.

Tilsæt pofiber og pisk igen.

Den tykke klæbrig masse hældes ud på en bageplade. Glat dejen ud med en dejskraber.

Bag dejen i 12 min, indtil dejen er gylden.

Lad nu pizzabunden afkøle og smør tomatsovs på bunden.

Fordel bacon og skinke hen over brødet. Og stil den tilbage i ovnen i 5 min.

Tag pizzaen ud og fordel osten hen over og giv den et par minutter indtil osten er smeltet

Tag pizzaen ud og drys den med salat og basilikum

 

Tips. Server pizzaen med en stor skål salat eller vores broccoli som du finder her

 

Go fornøjelse..

Vi har glemt, hvad vi vidste..

Vores generation er helt nede og bide i græsset..

Siden 80’erne har vi hørt at vi ikke må spise fedt, og vi har udviklet en meget stor fedtforskrækkethed, både i Danmark, men også i resten af verden.

Da vi nåede årtusindeskiftet, fik vi så samtidig at vide, at vi heller ikke må spise sukker, som sidenhen har udviklet sig til, at vi heller ikke må spise kulhydrater.

Nu er det så blevet sådan, at vi skal spise en masse protein, og når man både fjerner kulhydrat og fedt, så er der jo faktisk også kun protein tilbage.

Så nu er det altså sådan, at vi ikke må spise hverken fedt eller kulhydrat – og at vi nu skal leve af protein.

I dag er vi udmærket klar over at pasta og hvidt brød  ikke bidrager med så meget godt til vores system. Gluten er på alle måder uhensigtsmæssigt, det er der mange der har fået øjnene op for. Vi er dog gået fra at spise hvidt brød, over til de mere grove versioner, og det er da et skridt på vejen.

Hvis vi skal blive lidt tekniske i den her forklaring ( det kan jeg nemlig godt lide – der er en lille nørd gemt i mig) så fungere det sådan, at kulhydrat ( slik, brød, pasta, småkager, flødeboller, is, frugt, kiks osv.) påvirker kroppens insulinproduktion. Det betyder at når vi spiser kulhydrat så udskiller vi samtidig insulin.

Insulin fungerer som døråbneren til lagring – insulin er dørmanden der står og holder døren, hver gang der kommer noget mad fordi og siger: ” Værsgo’ det er denne vej”. Hvis der ikke er noget insulin, så har dørmanden fri. Er der ikke noget insulin i lang tid, tager han på ferie – og hvis vi aldrig spiser kulhydrat så bliver han simpelthen fyret. Det vil vi ikke have, fordi insulin er livsvigtigt, hvis vi spiser kulhydrat, og det kommer man altså til ind i mellem, uanset hvordan man lever.

Men tilbage til emnet..

Fedt påvirker ikke insulinproduktionen. Det vil sige, at når vi spiser en masse fedt, og ingen kulhydrat, så har dørmanden fri – og så lagrer vi ikke fedt. – ja ja nu tænker du nok straks: “Jamen hvis man spiser fedt, så lagrer man fedt, og tager på i vægt, ik?”

Nej, fordi det hænger ikke sådan sammen, at når man spiser fedt, så løber det i en direkte linje ned på hofterne.

Når vi spiser fedt, så spaltes det selvfølgelig til atomer ( bogstavelig talt) og det gør kulhydrat også. Faktisk ligner et fedtmolekyle ret meget et kulhydratmolekyle, men det der gør forskellen er, hvordan det bliver lagret på kroppen.

Kroppen er så fantastisk smart indrettet, at den gemmer til dårlige tider. I stenalderen var det en rigtig god plan, da Netto ikke lå henne på hjørnet, med alle sine farvestrålende færdigretter – og der var heller ikke nogen McDonald’s, eller en pølsevogn på hvert gadehjørne.

Derimod var der frugt, bær og grønsager hele sommeren. Frugt har meget stort indhold at kulhydrat i sig, og derfor var det jo ganske smart, at dørmanden hele tiden var på job, så der kunne blive lagret en masse kulhydrat på kroppen i form af fedt. Og det var også ret smart at kulhydraten blev omdannet til fedt, da der er meget mere energi i fedt end i kulhydrat, så man skulle ikke slæbe rundt på så meget dødvægt.

Hver gang en urtidsmand havde guflet en masse frugt, så kom dørmanden ind og fjernede sukkeret fra blodet, og lagrede det på kroppen – så langt så godt.

Men så blev manden sulten igen, og han fik lyst spise noget mere, som så også blev opbevaret på kroppen, som lager til den kommende vinter. Hver gang dørmanden ( insulinet) havde fjernet sukker, blev urmanden sulten, og sådan fortsatte det hele sommeren igennem.

Så kom vinteren…

Om vinteren var der ikke kulhydrat tilgængeligt, på samme måde. Og nu var det så tid til at begynde at bruge af det lager man havde bygget op hele sommeren. Så når manden ikke spiste kulhydrater mere, begyndte han at forbrænde fedt. Og det var altså også virkelig smart.

Det fedt der blev forbrændt, var fedt fra de dyr han spiste, blandet med protein.

Protein er kroppens byggesten, så det er også rigtig vigtigt. Men hovedsageligt forbrændte han kropsfedtet som energi…, fedtet blev omdannet til noget der hedder ketoner, en energiform kroppen anvender, vildt effektivt.

Ketoner er en meget mere ren energiform end kulhydrat, så det fungerer kroppen rigtig godt på.

Det helt vildt smarte ved ketoner er de er sult-undertrykkende. Det vil sige, man føler ikke rigtig sult når kroppen forbrænder ketoner. Og hvis man vender tilbage til urmanden, så er det jo rigtig smart, at han ikke gik rundt og var sulten hele tiden, når der, måske i lange perioder ikke var mad tilgængeligt – dog kunne han jo bruge af det lager han havde bygget op hele sommeren, og derfor fik han faktisk den energi, han havde brug for, for at overleve.

Problemet i vore dage er at der aldrig kommer dårlige tider – det bliver aldrig vinter. Vi fylder vore lagre året rundt og kommer derfor aldrig til at forbrænde det fedt, vi nu engang får opbygget af alle de kulhydrater vi spiser.

Ser man rent statistisk på det, så har  vi aldrig været federe – og vi har heller aldrig været så usunde, mere ulykkelige, triste, trætte og uoplagte som vi er. Vi har heller aldrig set så meget kræft i vores omgivelser og ikke mindst diabetes og hjertekarsygdomme.

Ét eller andet er der jo galt.. det kan vi jo godt blive enige om.

og faktisk mener jeg ikke, at man er nødt til at være raketforsker, for at regne ud at der må være noget galt med det vi spiser…

  • og det er ikke fordi der er noget galt med dig – der er bare noget galt med det vi gør. og vi gør jo hvad vi får besked på…

Ret interessant ikke?

Kærlig hilsen

Thebirkes

birkes1

8 thebirkes

Først laves dejen, og bagefter fyldet

Dej:
100 g smør
4 æg
2 dl pofiber
1 dl vand
1/2 dl kokosfibre
2 tsk bagepulver
2 sp sukrin eller sukrin gold

Fyldet – der gør forskellen..

60 g smør
1/2 dl sukrin gold
1/2 tsk mandelessens

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 220 grader

Smørret smeltes
Æggene piskes i vandet
De tørre ingredienser blandes sammen og den smeltede smør røres i..

Imens den står og trækker røres fyldet sammen..

.Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel – smør 2/3 af dejen med fyldet på den lange led, og læg de 2 1/3 ovenpå hinanden, og bagepapiret trækkes derefter langsomt af. Derefter lægges den sidste 1/3 over de andre to- og bagepapiret trækkes forsigtig af her også.. – lidt som en foldemadras…

-pensel med æg og drys birkes på – og skær i 8 stykker – husk at kniven skal være meget skarp og helst dyppet i vand..

Bag dem i et kvarter i midten af oven, til de er gyldne og sprøde..

Spis dem som de er, eller nyd dem med økologisk smør…

Rugbrød når det er bedst..

image1 - Kopi (5)

Ingredienser

100 g hørfrø
100 g græskarkerner
100 g solsikkekerner
100 g sesam
75 g mandler
en halv dl olie – olivenolie koldpresset helst
5 æg
2 teskefuld salt

Fremgangsmåde

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, og pisk æggene i.
Hæld derefter dejen i en rugbrødsform, eller brug en muffinform, hvis du vil have rugbrødsboller.

Jeg bruger bagepapir i rugbrødsformen, da det er lettere at løfte brødet ud når det er bagt.

Bag i ovnen ved 180 grader en time..

God fornøjelse…

 

image2 - Kopi (4)

 

Find opskrift på boller her

eller thebirkes her

 

De fedeste tun-deller

image1 - Kopi (7)

Opskrift

2 dåser tun i vand
1 æg
30 g smør
3 spsk mayo
4 forårsløg
1 tsk bagepulver
3 spsk HUSK
1 tsk salt
lidt peber

evt. lidt citron

Fremgangsmåde

Opvarm panden med smør og lad det smelte
Dræn tun og bland med resten af ingredienser

Form massen til frikadeller og steg dem til de er gyldne..

uhmm lækkert…

  • servér eventuelt smørstegte asparges til – find dem her.. og bearnaise i købeform kan også bruges, bare tjek kulhydratsindholdet under 5 g pr. 100 g.

Jordbærdrøm

image1 - Kopi

Opskrift 2 personer:

  • 3 dl græsk yoghurt 10%
  • 1 dl piskefløde
  • 2 dl vand
  • 6/7 jordbær alt afhængig af hvor meget den skal smage af
    -sukrin eller sødemiddel efter eget valg – bare ikke sukker selvfølgelig

Blend det hele i blenderen til der ikke er klumper
-hæld på glas, og nyd den danske sommer, med alt hvad det indebærer..

Husk jordbær til pynt – var løbet tør for sløjfer 😉

 

ps. Denne fede jordbær-drøm kan også bruges som et alternativ til morgenmad…

 

image2 - Kopi

 

Når vi holder de fedeste fester

Festlige lejligheder og alkohol kan godt bekymre de fleste, der er igang med at lægge livsstilen om, men der findes mange måder at holde de fedeste fester – helt uden besvær.

Gin er ikke min stærke side – min bedre halvdel kan dog fortælle i timevis omkring hvilke, hvorfor og hvad der skal i af grønsager og duske. Men det der er pointen her er at istedet for at bruge almindelig sukkerholdig tonic, så køber vi bare light-versionen. Den kan blandt andet købes i Netto..

Hvis du vil vide mere om alkohol og vægttab tryk her