2 PODCASTKANALER – DU FINDER OS PÅ DE FLESTE PODCASTUDBYDERE, SPOTIFY, ITUNES & PODIMO

Vi har 2 podcastkanaler her på kanalen. På denne ene kanal, med navnet SOS – Sandhed Om Sundhed” tager Læge Alexander Mackenzie og Ernæringsterapeut Patricia Højbo temperaturen på sundheden.
Hvad er ”sundhed” i grunden og hvilke parametre i vores hverdag påvirker denne i både positiv og negativ retning. Vores planet er ved at drukne i overvægt og ”kronisk” sygdom.
På trods af hvad industrien og politikerne forsøger at bilde os ind, så drister vi os til at foreslå, at det meste sygdom i dag skyldes helt eller delvist suboptimal livsstil. I hospitalsvæsenet behandles det meste sygdom med farmakologi, men I denne podcast argumenterer vi for, at mennesker som udgangspunkt ikke mangler medicin, men mangler sundhed.
Vi går ”Back to Basics” og udfordrer de fleste nuværende dogmer og den gængse barndomslære om sundhed og tilskynder faktisk noget så radikalt, som at behandle livsstilssygdom med… livsstil!
Vi kommer vidt omkring, og får os sludder om alt, der hidrører vores helbred – fra sundhed på et cellulært plan til sundhed på et samfunds- og globalplan. Er sandheden om sundheden i virkeligheden en anden? Det spørgsmål forsøger vi at belyse.

Anden podcastkanal du finder her hedder Huset RASK. På denne podcastkanal taler Patricia Højbo med flere forskellige gæster omkring Huset RASK og alle de udfordringer vi finder i det danske sundhedsvæsen, og ikke mindst hvordan vi højner menneskers sundhed i Huset RASK