Hvis du kender mig, så ved du også godt at jeg er lidt af en sucker for vitaminer og mineraler. Du ved sikkert også at jeg har et ‘anderledes’ syn på dem, end så mange andre også på sådan ‘noget’ som en blodprop!
Mange spørger mig til K-vitamin og om det ikke er rigtigt at k-vitamin giver blodpropper?
Så det skal vi da lige snakke lidt om i dag.
Der er stor forskel på vitamin k1 og k2!
K1 er det vitamin der ’samler’ blodet, så hvis man har tendens til blodpropper så giver lægen en blokker af k1 så blodet ikke klumper.
K2 er helt anderledes og arbejder sammen med D og calcium.
D3-vitamin, som er det som vi i daglig tale bare kalder D-vitamin, absorbere calcium. Det trækker calcium ind fra tarmene og ind i blodet. Når calcium er kommet ind i blodet, bruges K2 til at trække calcium ind i knoglerne, ind i tænderne og hvor det ellers skal hen. Uden K2 ender man op med calcificeringer i blodårerene og i leddene.
Så K2 gør at knoglerne og tænder bliver stærke!
Du har måske oplevet ældre mennesker, der bliver mere og mere stive med alderen, det er netop fordi de ikke har nok K2, så calcium aflejres forkerte steder.
K2 hjælper også på at gøre blodårerne elastiske, og det sænker blodtrykket, derfor er der også mange læger, især i USA der er begyndt at anbefale K2 til forkalkninger i aorta (som er den største blodårer vi har og som løber fra hjertet ud i kroppen).
Faktisk kan det komme så vidt at hvis man mangler K2 bliver kæben smallere og man får alle mulige problemer med tænderne, da tænder består af calcium.
For at D-vitamin skal virke, har vi brug for K2!
Det er efter min mening meget vigtigt at man ser kroppen og dens funktioner som en helhed, og forstår hvordan de forskellige elementer arbejder sammen.
K2 vitamin får vi bedst pga. konverteringen af k1 til k2.
K1 skal igennem en ko, eller en kylling for at blive lavet om til K2… jeps du hørte rigtigt!
Når en ko spiser græs, som indeholder K1 så omdannes K1 til K2 som derfor findes i ost, fløde og smør fra køer der har fået græs, ikke korn. Det samme med en kylling der har fået græs.
Problemet er bare, at det spiser vi jo ikke… vel?
Vi spiser jo ikke smør, fløde og æggeblommer..
Fordi de er jo fyldt med mættet fedt, og det er jo det mættede fedt der giver blodpropper 😉
NEJ DET GØR DET JO SÅ IKKE!
Så endnu en grund til at spise alt det mættede fedt!
Men hvad er det som ‘lægerne’ anbefaler for calcificeringer, altså tilstoppede blodårer og blodpropper?
Undgår smør, fløde, ost og æggeblommer!
Men nu ved vi jo, at netop disse fødevarer er de som forbygger blodpropper og calcificeringer.
Så det bliver en ond cirkel.
Jeg tror på at man kan forhindre blodpropper og calcificeringer når man ved dette, så derfor spiser vi disse lækre ting i stor stil i Det fede liv.
Vi elsker fløde, smør, ost og æg!
Hold lige øje med vores youtube-kanal hvis du vil vide mere om hvordan kroppens funktioner fungere og hvordan du kan forbedre din sundhed.
Jeg får rigtig mange henvendelser omkring depression og angst.
Dog lyder henvendelserne mest på:
Kære Patricia – Jeg har bare fået det så godt med mig selv efter jeg er begyndt at leve Det fede liv. Mit humør er fantastisk, det er som om der er blevet løftet en byrde fra mine skuldre. Kan det hænge sammen med kosten?
Jeg får også henvendelser der lyder:
Kære Patricia. Efter jeg er begyndt at leve DFL så har jeg så meget energi. Jeg kan ligepludselig overskue at lege med mine børn og være sammen med mine veninder på en helt anden måde en før. Jeg meldte mig til DFL for at tabe mig, men nu har jeg det så meget bedre psykisk at jeg føler mig klar til at tage en uddannelse.
Eller:
Kære Patricia. Jeg har i mange år lidt af social angst, men også bare generaliseret angst, og der er i princippet ingen der har kunnet give mig svar på hvorfor. Det er som om min hjerne kører på overtryk, men efter jeg er begyndt at leve Det fede liv, er der kommet ro i hele mit system. Mine katastrofetanker er blevet meget mindre og jeg kan langt bedre overskue at handle og være ude blandt andre mennesker, faktisk er det som om det ikke rigtig betyder noget mere…. Er det fordi jeg har ændret min kost?
Og det må man jo bare svare ‘ja’ til fordi….
Hvis vi kigger verden over, så har vi aldrig været så deprimeret og vi har heller aldrig været så stresset, som vi er nu. Vi har dog heller aldrig spist så dårlig som vi gør. Vi har heller aldrig spist så meget sukker, gluten, kiks, kager og andet skidt og vi har heller aldrig spist så fedtfattigt.
Så selvfølgelig er der en sammenhæng. Det er jo logik for logakker – eller er det?
For mig er det meget vigtigt at differentiere mellem depression og angst. Mange siger disse to tilstande i samme sætning, og det forstår jeg godt. Men despression og angst er to forskellige ting.
Depression:
Depression ( hvor du ikke har oplevet et tab eller har været igennem en form for krise) er i min optik en tilstand af ‘manglende følelser’. Det er en ugidelighed rent følelsesmæssigt, som om, at vi ikke rigtig kan sætte os op til noget og ikke længere føler glæde ved livet. Det er en form for apati og manglende følelser i livet.
Jeg ser også en stor sammenhæng mellem depression og søvn. Hvis vi i en længere periode ikke har sovet ordentligt, bliver vi udkørte og udmattede og mange gange hænger depression sammen med en tilstand af udkørthed og udkørte binyre, så vi simpelthen ikke kan sove.
Faktisk har jeg aldrig mødt en der er deprimeret og fyldt med energi. De to ting hænger ikke sammen.
Angst:
Angst er det fuldstændig modsatte. Det er en tilstand hvor man føler ‘alt for meget’. Angst kommer til udtryk ved at tankerne løber løbsk og kan udmunde i fysiske meget voldsomme reaktioner.
At prøve at fikse depression når man er afhængig af sukkermonsteret og hvor vi på den måde frarøver kroppen en masse næring, er nærmest umuligt.
Så vi skal have ændret kosten!
Hvis vores blodsukker er for højt eller for lavt, så vil det også føles som depression. Især ved insulinresistens eller når vi befinder os i en prædiabetisk tilstand. Vi kan ikke få styr på vores signalstoffer hvis vi har rod i systemet ellers.
Men hvorfor dog det?
Insulin hjælper med at åbne dørene til næring i cellerne, og hvis vores modtagere, altså dem som skal reagerer på insulinen i kroppen, ikke virker, så vil der ikke komme næring til hjernen og vi vil føle det som om vi er kronisk trætte i hovedet. Det nytter ikke noget at spise mere sukker, det gør bare situationen meget meget værre.
Hjernen vil ikke længere fungere optimalt og vi vil føle os modløse og som om vi går rundt i en slags ostklokke.
Derfor skal vi ændre kosten med det samme.
Søvn:
Søvnproblemer kommer ofte af stress. Stress akkumulerer i kroppen og det kan være svært at sove når vi er stressede.
Og så får vi……
Lykkepiller:
Lykkepiller går ind og regulerer eller genanvender serotonin.
Serotonin er et slags hormon i nervesystemet, også kendt som en neurotransmitter. Serotonin styrer humøret men hjælper også mod crawings.
Hvordan hænger alt dette så sammen med kosten?
Depression er mangel på B3-vitamin og angst er mangel på B1-vitamin!
Når vi lever Det fede liv får vi alle de vitaminer vi skal bruge. For det første så fylder vi kroppen op med næring, men vi spiser heller ikke gluten og andet korn, som kiks, småkager, almindeligt brød osv. osv. fordi vi ved at korn trækker B-vitaminerne ud af kroppen, så vi kommer i underskud af vitaminer.
Der findes nemlig en aminosyre som hedder L-tryptofan. Denne har effekt på serotoninproduktionen og L-tryptofan er afhængig af B-vitamin!
Fordi vi ved nemlig at depression kommer fra en B3 mangel og angst kommer fra B1 mangel – husk det!
Når vi spiser korn, gluten og andet skidt så opstår der også inflammation i vores tarm, og når det sker, i mere eller mindre grad, så kan vi have svært ved at optage B-vitaminer. Og når vi ikke kan optage B-vitaminer så kommer kroppen i underskud og så kan vi ikke producere serotonin.
Og sådan går hele molevitten i ring. Der er ikke noget der ikke hænger sammen med noget andet, inde i vores kroppe. Det hele er et meget kompleks system som går hånd i hånd.
Derfor starter vi med at fikse vores blodsukker, dæmpe insulinresistens og andet rod i hormonerne. Vi sætter nemlig vores egen kædereaktion i gang og så får vi det SÅ meget bedre. Vi får kroppen til at slappe af så den kan falde i søvn og så vores stress-niveau i kroppen falder. Vi fjerne alle de ting fra vores kost der kan ødelægge tarmen, så vi kan optage de vitaminer vi har brug for, og på den måde får vi det godt.
Kroppen er fantastisk. Kroppen er klog. Vi skal bare give kroppen de rette omstændigheder, så vil den blive glad og tilfreds, og det bliver vi også.
Tilbehør: Popcakes pinde, 99% Vivani chokolade eller 86 % og frysetørret hindbær
Tænd ovnen på 150 gr varmluft. Bag hasselnødderne i ca. 12-15 min og tag dem ud – de må ikke blive brankede. Lade hasselnødderne svale af. Tag skallen af – rul hasselnødderne i et tørt viskestykke.
Put hasselnødderne i foodprocessor og mal til mel. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen loppefrø.
Kør på moderat hastighed.
Tilsæt til sidst loppefrø og kør lidt på moderat hastighed.
Lad dejen stå og samle sig nogle minutter før du sætter den i fryseren i et par timer.
Tril kugler og sæt dem i fryseren mens chokoladen smeltes.
Smelt chokoladen og tag kuglerne ud 5 min før, Sæt kugler på pinde. Chokoladen må ikke være for varm da dejen ellers smelter ned i chokoladen. Pynt evt. med frysetørret hindbær.
Sæt Nutella-popcakes i køleskabet. Opbevares på køl.
En af vores kursister spurgte mig en dag: ‘ Hvad er sult Patricia?’
Hun spurgte: ’ Er det når maven rumler eller?’
Jeg svarede: ’Nej det er ikke maverumlen, der er….. ’
-og så kunne jeg ikke sige mere, fordi hvordan forklarer man følelsen af sult?
Ved du det?
Jeg ser så mange forskellige situationer, hos mine kursister, når det kommer til ‘sult’. Jeg anede ikke, at der kunne være så mange forskellige følelser og situationer forbundet med sult.
Vi kan være bange for sult!
Frygten for at blive sulten og ikke have noget at putte i munden, kan være så vild, at det næsten ikke er til at forstille sig. Vi er vant til hele tiden at putte i munden, også fordi vi har fået at vide, at vi skal spise mange gange om dagen, så det har vi gjort.
Vi er slet ikke vant til at mærke sult!
Når sukkermonsteret dominerer vores krop, så er det ikke den ægte sult vi mærker. Det er ustabilt blodsukker og crawings.
Det er sukkermonsteret der skriger efter sukker, så han kan vokse sig stor og stærk og overtage hele styringen af vores organisme.
Det er ikke en ægte sult!
Der er også situationer hvor vi er bange for at spise!
Mange af os har kæmpet med at ville tabe os i mange år, og det har gjort at vi kan være bange for at spise, eller bange for at føle mæthed.
Kender du det at du kan være propfyldt i maven, men stadig have lyst til noget?
Det hænger sammen med at kroppen er så intelligent, at har den ikke fået den næring den har brug for, så bliver den ved med at bede om mere..
Derfor kan vi ligge på sofaen og nærmest ikke kunne få luft, og alligevel har vi lige lyst til noget.
Jeg har selv været bange for at spise i situationer!
Jeg har kigget på klokken, når der er nogen der har spurgt mig om jeg var sulten. Jeg kunne simpelthen ikke afkode min krops signaler – og det var fordi jeg i så mange år, har mishandlet mig selv, spist på mine følelser, dulmet mine følelser med mad, ignoreret sult og presset min krop til det yderste.
Man kan også være bange for at spise mad der smager godt?
Når vi har været på slankekur så mange gange, så har det været en kamp. Det har været en lidelse, og derfor, når vi slår over og lever Det fede liv, er der mange der har svært ved at spise den lækre mad, fordi den smager så godt!
Vi føler at vi synder!
Åh gud hvor kan jeg nikke genkendende til dette!
Når jeg har været på slankekur, så har jeg spist underlige ting, der ikke smagte godt.
I starten kunne jeg slet ikke finde ud af at spise ting der smagte mig, fordi så var jeg jo ikke på vej mod et vægttab. Jeg havde en følelse af at jeg ikke kunne tabe mig og spise lækkert mad!
Det var min overbevisning!
At skulle tabe mig, skulle være en hård kamp!
Måske var der også en følelse gemt inde i mig, at jeg ikke fortjente at spise lækkert mad. Fordi på mange måder var jeg en fiasko, fordi jeg netop ikke kunne tabe mig, og når jeg tabte mig, kunne jeg ikke holde det og jeg tog det hele på igen!
Jeg troede jeg havde rygrad som en kop kakaomælk.
Jeg fandt senere ud af at det var fordi jeg havde fået helt forkert fat i det hele..
Jeg spiste alt det forkerte- som jeg bare blev tyk af.
Jeg spiste kulhydrater og ingen fedt, og så blev min krop bange og holdt fast på alt det fedt den havde på kroppen– den vidste jeg ikke hvornår den igen ville få noget næring, som den faktisk kunne bruge til noget.
Derfor holdt den fast på sit overlevelses-lager!
Derfor var jeg konstant sulten.
Åh gud hvor havde jeg da godt nok fat i den forkerte ende – og åh jeg føler med dig hvis det er sådan du har det!
Men du er ikke forkert – du har bare gjort noget forkert!
Tilbage til sult!
Hvis du spørger mig i dag, så er jeg stadig ikke sikker på hvad sult er. Der er ikke et entydig svar, fordi min sult er sikkert en helt anden sult end den du føler. I hvert fald hvis du ikke lever Det fede liv.
Her er sult noget andet – fordi det ikke er sukkermonsteret der taler.
Nu er min krop den der fortæller mig at den har brug for næring – og ikke sukkermosteret der dominerer min krop.
Jeg er sluppet ud af mit madfængsel.
Jeg føler sult som en påmindelse, ikke som en tilstand hvor jeg tror jeg skal dø, min krop ryster, jeg bliver svimmel og er ved at kaste op.
Kender du det, at man nærmest kan være så sulten at man får følelsen af at skulle kaste op?
Eller at gå sukkerkold, hvor alting bævre og ryster!
Den findes ikke mere hos mig!
Jeg er heller ikke bange for sult mere, fordi det er ikke en forfærdelig tilstand, hvor jeg tror jeg skal dø hvis jeg ikke får noget NU!
Jeg bliver heller ikke påvirket længere af at andre spiser slik og kager foran mig.
Jeg ser det ikke engang – og det er faktisk magi.
Mange af vores kursister fortæller det samme – eller det gør de alle faktisk.
’Jeg er blevet ligeglad med slik og kager’ lyder det.
Og det er fordi sukkermonsteret er død!
Kroppen fortæller os at den faktisk er ligeglad med slik og kager, fordi det ikke gør noget godt for den. Den har ikke brug for det, og den bliver bare syg, tyk og trist af sukker!
Kroppen udsender signaler til os hele tiden, som vi nu har lært at afkode!
Når vi holder vores populære intromøder rundt om i Danmark, fortæller jeg: ‘ Du bliver ligeglad med det usunde’!
Folk slår sig på lårene af grin, fordi rigtig mange der kommer til os, spiser slik og kager hver evig eneste dag.
’Det sker i hver fald ikke for mig’ lyder det.
Når det så sker, så er de i chok!
Sukkermonsteret dør!!!!
Tilbage til sulten!
Sult er ikke farligt- sult er en naturlig følelse.
Men kun et signal!
Og det signal er der ikke noget at være bange for!
At spise er heller ikke farligt – det er en naturlig situation hvor vi tilfører kroppen næring.
Men det kan være svært, fordi vi er vant til noget andet.
Vi er helt ødelagte i vores parlør.
Vi forstår ikke længere at oversætte kroppens signaler.
Men det lærer vi dig her i Det fede liv.
Vi lærer dig at blive din egen fede gudinde – og din krop bliver din bedste ven.
Og tilbage til sult..
Jeg tror faktisk jeg er sulten nu, så jeg må hellere spise lidt lækkert.
Jeg tror jeg vil have en omelet med ost og bacon – og fed dressing til. Og lidt smørstegt grønt.
Det er nemlig hvad min krop har brug for.
Det er det signal den sender mig.
Sult er ikke noget at være bange for – sult er nemlig bare et signal!
Du kan også ansøge om at blive en del af Det fede fællesskab som er vores efterhånden ret store fællesskab på facebook, hvor vi står sammen og passer på hinanden i alt hvad livet bringer os.
Åh gud hvor skal jeg dog starte! – sikke en oplevelse af bare lykke og glæde!
Hjemmelavet bearnaise som sendt fra himlen!
Du får opskriften her…
Ingredienser
Bearnaise essens
½ dl hvidvinseddike
½ dl vand
3 spsk tørret estragon
½ finthakket løg
Sauce
2 spsk bearnaise essens
125 g smeltet smør
2 æggeblommer
Salt og lidt peber
Citronsaft
Tørret estragon
Sådan gør du Essens: Hak løget fint og læg det i en lille gryde med vand, eddike og estragon og lad det stå et par minutter ved middel varme.
Tag det af varmen.
Læg smør i en anden gryde og lad det smelte og tag det af varmen.
Sauce: Slå æggeblommerne ud i en skål så de er klar. Sæt en lille gryde over varmen og hæld essens og æggeblommer i, og pisk den luftig.
Bliv ved med at piske, du må ikke stoppe på noget tidspunkt.
Når det er blevet lidt tykkere hældes smør i, imens der stadig piskes.
Tag gryden af varmen imens du stadig pisker og tilsæt en spiseske af det smeltede smør og bliv ved indtil du ikke har noget smør tilbage.
Til sidst tilsættes estragon og smag til med salt peber og citronsaft.
Serveres med det samme.
Denne her kan spises til ALT!
Ja måske endda på den græske yoghurt også – dog har jeg ikke lige prøvet!
Den får ALT til at smage fantastisk – og kan også spises som dip kold, og som dressing til salat!
Kender du godt kristine? hun har løbende lavet indlæg her på bloggen..
Her er hvad hun siger om forløbet Dit fede liv!
Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal. At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig. Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!
Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!
Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?
Hermed Kristine da hun har opnået et vægttab på 33 kg.
En lille update fra Kristine.. nu med et vægttab på 36 kg
Jeg elsker at undersøge, så det gør jeg jo ret ofte.
Hermed er de sidste tal jeg er faldet over..
Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo slik på et år?
Det giver jo så rundt regnet 64 kilo slik pr familie pr år!!!
Det er altså lidt vildt!
Vidste du også godt at vi er 320.000 diabetikere i Danmark??
Der er derudover 60.000 danskere der har diabetes, men bare ikke ved det endnu!
Derudover er vi 300.000 mennesker der går rundt i en prædiabetisk tilstand!
Altså de får konstateret diabetes i løbet af de næste par år.
Hver dag får 79 mennesker konstateret diabetes i Danmark.
Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år!
Men når vi kigger på hvor meget slik vi køber, og her er der ikke talt med hvad vi køber over grænsen, så er der da ikke noget at sige til at vi bliver syge og overvægtige!
62 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige!
Over 400.000 børn er i Danmark overvægtige!
I 2010 solgte McDonald’s 58 millioner burgere.
Vi bruger så ufattelig mange penge på slik, kager og junkfood, og det værste er at vi lægger ikke engang mærke til det. Vi har måske et budget på mad pr. måned, men derudover kommer så alle chips, kager, snoller, chokolade, kiks, sodavand osv. osv.
Men bare på slik bruger vi omkring 1000 kr hver måned i en lille familie.
1000 kr?????
Faktisk er der nogle tal der siger mere.. men det gør det jo ikke bedre!!
Tænk på alle de penge vi kunne spare hvis vi levede Det fede liv alle sammen..
Tænk på hvad vi ville spare samfundet for at udgifter..
Bare på diabetes bruger samfundet 31,8 milliarder!
Jeg er i chok, og jeg vil lige dele det med dig..
Jeg skal nok uddybe mange flere ting – jeg skal bare lige kravle op på stolen igen – jeg faldt lige ned pga. chokket!
Vi er aldrig blevet kaldt Keto-kuren før, det er lidt skægt. Men vi lever altså bare Det fede liv, som en livsstil, IKKE en kur.. vi er jo enige om at slankekure ikke virker..
Et af vores nye hold der, startede her i januar, har på 2 uger tabt 5,8 kilo i gennemsnit!
Er det ikke vildt fantastisk! I gennemsnit!!!!
Vi er totalt oppe og ringe, fordi det kører bare så godt her i Det fede liv – vi taber os så let som ingenting, helt uden restriktioner, hvor vi istedet spiser flæskesvær, flødesauce, store bøffer og lækkerier!
Vi elsker vores fede liv..
Det er altså et nytårsfortsæt der vil noget…
Kærlig hilsen
Patricia
Hvis du vil være med til at leve Det fede liv – sammen med alle os andre, kan du læse mere om vores forløb her
Vi har i min familie altid været vild med mexicansk mad og spiser det stort set engang i ugen. Ofte er det tortillas som står på menuen med krydret oksekød til. Dertil forskelligt varierende tilbehør med masser af smag og krydderier, hvor jeg her lister nogle eksempler. De vigtige krydderier i det mexicanske køkken er i min optik spidskommen, chili og koriander. Hvis du ikke bryder dig om koriander, så kan det godt undlades men giv det en chance.
Serveres sammen med salsa og guacamole.
Tortillas
Ingredienser
4 tsk kokosmel
4 tsk chiafrø
4 æg
100 ml vand
50 ml kokosmælk
Kokosmel og chiafrø blendes til mel i en minihakker e.l. Derefter blandes det med de resterende ingredienser. Juster evt. konsistensen til med vand hvis det bliver for tykt. Opskriften giver 4-6 tortillas på størrelse med en alm. 28 cm pande. Steges gyldne i kokosolie eller smør på begge sider ved høj varme. Kan sagtens laves i forvejen, opbevares på køl og så varmes i stanniol i ovnen eller på en pande, når de skal bruges.
Krydret oksekød
Ingredienser
500 g oksefars
1 løg
2-3 fed hvidløg
2 spidskommen
1 tsk stødt korriander
1 tsk paprika
1 tsk oregano
1 tsk chili
1 ds tomatpure
1 dl fløde
1 dl vand
Salt og peber
Løg og hvidløg brunes i en pande. Tilsæt kød og brun grundigt. Tilsæt alle krydderier og tomatpure. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og vand. Lad det simre i nogle minutter. Det skal helst ikke være for flydende.
Cheddar nachos
Fordel 4 små håndfulde reven cheddar på et stykke bagepapir i 4 bunker. Bages i ovnen ved 200 grader til ost er smeltet og begynder at blive gyldent. Tages ud af ovnen og afkøles. Skæres i 6 trekanter med pizzahjul e.l.
Anretning
Tilbehør
Napolitana salat blanding
Creme fraiche
Salsa
Gucamole
På en tortillas placeres lidt salat, kød, salsa, guacamole, cheddar og creme fraiche (eller hvad du nu har lyst til 😊). Tortillaen rulles herefter sammen. Serveres med nachos, ekstra quacamole og cremefraiche.
Har du mavefedt, og med tiden fået tynde ben og en mindre bagdel?
Har du vildt lyst til chokolade og chips?
Kan du ind i mellem få kramper i benene eller fødderne?
Føler du, at du kan have svært ved at tænke klart, som din hjerne er lidt diffus?
Taber du dit hår i perioder ?
Får du svedeture?
Skal du tisse om aftenen?
Har du væskeophobninger?
Har du løst hud på armene?
Føler du at du i perioder glemmer alting?
Bliver du træt i benene, når du går op af trapper, men ikke når du går ligeud?
Bliver du hurtigt irriteret?
Bliver du træt når du har spist?
Har du forhøjet kolesterol eller inflammation i kroppen?
Har du uren hud, eller tendens til rødmen i ansigtet?
Har du til tider ondt i leddene?
Har du forhøjet blodtryk?
Føler du at dine tanker, er alle mulige andre steder, når folk taler til dig?
Har du svært ved at falde i søvn, fordi dine tanker kører på højtryk?
Har du astma eller allergi?
Håndterer du ikke stress særlig godt?
Har du ustabilt blodsukker?
Hvis du kan svaret ja til tre eller flere af ovenstående, så har du højst sandsynlig binyrestress?
Dette er en tilstand, hvor binyrerne oversvømmer din krop med adrenalin, og du har alt for højt niveau af kortisol i din krop.
Vores kroppe er skabt til at kunne handle hurtigt, da vi i tidernes morgen, blev jagtet af en tiger. I sådanne situationer var det altafgørende om vores kroppe kunne reagerer hurtigt og sende hurtigt energi ud i kroppen.
Når tigeren var i hælene på os, så blev der udsendt store mængder af sukker ud til musklerne, så vi havde kræfter til at kravle op i et træ, vores fordøjelse lukkede ned og vores sanser blev kraftigt forstærket.
Det var smart da vi levede på savannen, og det kan stadig være hensigtsmæssigt, problemet er at pga. vores moderne samfund, så befinder mange af os i denne tilstand det meste af tiden, og af dette bliver vi syge..
Det fleste af os ved ikke at vi går rundt i denne tilstand, og vi er heller ikke klar over konsekvenserne af det. Vi har mere eller mindre accepteret at det er sådan livet er, og der ikke er noget at gøre ved det.. inders inde lurer den dårlige samvittighed, som fortæller os at vi bare burde dyrke lidt motion..
Problemet med motionen er at det tager tid, og det gør kroppen endnu mere stresset, i hvert fald hvis du allerede lider af binyrestress. Det forværre situationen, og selvom motion er sundt, så kan det gøre mere skade end gavn, hvis du allerede har en krop der er presset.
I Det fede liv, så håndterer vi stress ved at få kroppen til at slappe af, og vi har fundet metoder til at sænke værdierne af kortisol og adrenalin i kroppen. Det gør, at vi hurtigt får det bedre, og mange af symptomerne forsvinder som du for solen. Vi spiser masser af fedt, og forbinder os med naturen, og bevæger os en rolig tur i det fri, det gør mirakler for vores system.. Der er selvfølgelig andre ting vi sætter ind med, men lider du af binyre stress, så er det bedste du kan gøre, at komme ud i det fri, og sænke insulinpåvirkningen i kroppen..
Kærlig hilsen
Patricia
Du kan læse mere om vores 6 ugers forløb – hvor vi får fanget den tiger, én gang for alle her
Igen har vi afsluttet et hold med stor succes-og vi kan ikke få armene ned. Hold november har nu tabt sig 8,3 kg i gennemsnit, på kun 6 uger
-og de bliver bare ved med at tabe sig.
Er du nysgerrig på hvordan vi gør det?
Vi spiser lækkert mad som du kan se på billederne herunder.. ikke så slemt vel?
Drømmekage
Vil du også leve det fede liv sammen med alle os andre?
Skriv til os herunder og hør hvordan livet også kan blive fedt for dig!
Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..
Her er hvad Frederikke siger om forløbet:
Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.
Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.
Kristine har fulgt vores forløb og har nu tabt 13 kg på 8 uger!
Her er Kristine efter..
Her er hvad Kristine siger om forløbet:
Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal.
At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig.
Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!
Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
De sidste 8 uger har givet mig motivation og gåpåmod til kampen mod kiloene og et bedre liv! Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!
Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?
Vores organisme består af følelser. Det kan både være psykiske følelser, og det kan være fysiske følelser, men i bund og grund findes der kun to følelser i kroppen. Enten behag eller ubehag. Ganske enkelt.
Når vi i mange år, har levet meget usundt, både fysisk som psykisk, kan der godt opstå en forskydning, mellem de følelser kroppen sender til os, og hvordan de bliver opfanget. Vi mister evnen til at afkode signalerne fra vores krop.
Når vi har levet ‘Det fede liv’ i kun få dage, er det som om, kroppens forskydning falder på plads, og vi bliver mere hjemme i vores krop. Pludselig modtager vi alle mulige signaler fra kroppen, omkring hvad der føles godt, og ikke føles så godt, altså behag og ubehag. Hvor vi før nærmest var døve overfor disse signaler, kan vi pludselig mærke vores krop meget mere.
Jeg oplever det ofte som en form for åbenbaring.
De mennesker, der i mange år, har levet meget usundt, eller med mange restriktioner, sygdom eller skavanker, mærker pludselig kroppen på en anden måde -og signalerne suser igennem organismen på fuld tryk.
Jeg synes på mange måder det er rørende og meget smukt. Som at komme hjem til sin egen krop.
Det er dét vi går efter, her i vores fede liv, at komme hjem til os selv -at komme hjem til vores egen krop. Den krop vi fortjener, som er slank, rask og velfungerende, og hvor vi er klar over, hvad der fungere bedst for vores krop.
Kroppe er ikke ens, og jeg kan ikke være inde i en anden krop, og mærke efter, hvad der sker inde i den. Derfor er en meget vigtig øvelse, her i vores fede liv, at begynde at mærke os selv. Der er nogle der tror det er en svær øvelse, men jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke er kommet hjem til dem selv – og den gave det er, at vide hvad der fungere for mig, slår alt jeg nogensinde har oplevet.
At komme hjem til mig selv, og komme hjem til min krop, har været det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Når man tænker på, at i kroppen er der kun to følelser, og det er ‘alt’ du skal kunne afkode, så lyder det ikke så svært vel?
Så lige nu, hvis du mærker efter, har du så ‘behag’ i din krop, eller er det eneste du mærker ubehag? Og næste gang du spiser pasta med ketchup eller en pose snoller, hvad føler du så? Behag eller ubehag, det er alt hvad der er at vælge mellem?
Mit gæt er ubehag, men jeg er også blevet virkelig god til at mærke min egen krop. Jeg vil gerne vise dig hvordan du gør, så du også kan komme hjem til dig selv- i din egen krop.
Kærlig hilsen
Patricia
Læs mere om vores 6-ugers forløb, hvor du lærer at finde hjem til dig selv her
Har du fulgt et af vores forløb og har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning? Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.
Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.
Vores kursister der har fulgt vores 6-ugers forløb kan nu i gennemsnit kalde sig 8,5 kg lettere og 15 cm smallere i taljen!! Det er så fantastisk fedt.
De er alle enige om at det har været så let som ingenting. De har opnået ro i deres krop, mere energi og vægttab over hele linjen. Derudover er komplikationerne ved livsstils-relaterede sygdomme betydelig mindsket og blodsukkeret er blevet stabilt, de sover godt om natten, hormonerne er blevet afbalanceret og inflammation er på tilbagegang.
Hvis du enten døjer med overvægt, eller bare er træt af at gå rundt og være sulten hele tiden, så er Dit fede liv 6 ugers forløb noget for dig.
Er du træt af at tælle kalorier og leve med restriktioner, mangler du energi og bare konstant føler at overskuddet mangler, så skal du altså melde dig til intromøde næste gang.
Pga. den store tilslutning har vi besluttet at holde et ekstra intromøde tirsdag d. 24.
Meld dig på her så livet også kan blive fedt for dig.
Hør hvad nogle et par af vores kursister siger om forløbet her
Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning? Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.
Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.
Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.
I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.
Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.
At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!
Jeg var glad!!
Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.
Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.
Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.
På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.
Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.
Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.
Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?
Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.
Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.
Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.
Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.
Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.
Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.
Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.
Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.
Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.
Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.
Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.
Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.
Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.
Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.
Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.
Kærlig hilsen
Patricia
Hvis du vil læse flere af mine historier kan du følge bloggen her
På 6 dage har hold oktober tabt i gennemsnit 2,2 kg og 10 cm bare i taljen!
Det er så fantastisk og her i første uge var fokus slet ikke på vægttab!
Vi lever bare det fede liv! Jubiiiiiiii !!!
Det hele starter med en kontrakt med os selv – hvor vi beslutter os for at ændre vores livsstil, og begynde at spise, så vi afbalancere vores hormoner.
Ingredienserne står på fløde, smørstegte grønsager, store bøffer og bearnaise sauce – what’s not to like!
Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gratis intromøde d. 19 oktober i Randers, København d. 22 oktober og Århus d. 21 november.
Tryk på linket nedenunder ( kun få pladser tilbage i Randers) – så livet også kan blive fedt for dig – så let som ingenting.
Hvis du har diabetes og andre livsstils-relaterede sygdomme, som pco, kronisk træthed, fibromyalgi mm. så læs mere om hvordan du stabilisere dit blodsukker, og opnår ro og balance i din krop her.
Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du kan få støtte og vejledning? Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.
Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.
Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.
Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.
Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg? Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv, hvis vi ikke længere er syge og triste?
De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?
Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.
Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.
-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.
Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy
