Portobello-burger

Portobelloburger med avokado og bacon

2 personer

Jeg har forsøgt mange forskellige alternativer til den traditionelle burgerbolle. Synes dog altid at vende tilbage portobellosvampe. Dels smager det rigtig godt og dels er det super nemt i en travl hverdag. For at sikre et højt fedtindhold i burgerne bruger jeg altid avokado, bacon og mayonnaise.

Ingredienser

  • 4 store portobellosvampe
  • 250 oksefars
  • 4 skiver tomat
  • 4 skiver agurk
  • 1 avokado
  • ½ pakke bacon
  • 2 stk ost (f.eks. cheddar)
  • 4 spsk mayonnaise (bruger den fra Heinz eller rører en selv)
  • 1 tsk chilli
  • Salt og peber

Sådan gør du

Oksefars formes til 2 bøffer. Et godt trick her er at gøre dem lidt fladere på midten, så de bliver knap så runde når de steges. Bøfferne krydres med salt og peber og steges på en pande eller på grillen.

Portobellosvampene renses og bunden skæres plan. Herefter krydres de med salt og peber og steges på panden (ca. 3-4 min pr. side)

Bacon steges sprødt. Plejer at gøre det i ovnen på et stk. bagepapir. Ca. 10 min ved 200 grader.

Mayonnaisen røres med chili.

Avokadoen skæres i skiver og tilsættes evt. lidt citron.

Burgerne bygges efter bedste kreative evner med portobellosvampene som bund og top. Hvis det er for levende, bruger jeg gerne et træspyd til at holde styr på det hele.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

Vi har igen afsluttet endnu et hold – med et gennemsnitlig vægttab på 8,3 kg

Igen har vi afsluttet et hold med stor succes-og vi kan ikke få armene ned.
Hold november har nu tabt sig 8,3 kg i gennemsnit, på kun 6 uger
-og de bliver bare ved med at tabe sig.

Er du nysgerrig på hvordan vi gør det?

Vi spiser lækkert mad som du kan se på billederne herunder.. ikke så slemt vel?

Vil du også leve det fede liv sammen med alle os andre?
Skriv til os herunder og hør hvordan livet også kan blive fedt for dig!

Mød Frederikke – på 5 uger har hun tabt 9 kg..

 

Frederikke har tabt sig 9 kg

Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..

Her er hvad Frederikke siger om forløbet:

Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.

Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.

Efter 5 uger

Tilmeld dig forløbet herunder:

Du kan også læse om Marius her

Har du fulgt et af vores forløb, men stadig har lyst til at være en del af Det fede liv, med daglig sparrig, fællesskab og støtte?

Så tilmeld dig den fede livsstil her

Der er to følelser i kroppen..

img_3292_facetune_25.09.2017-16:31:51

 

Vores organisme består af følelser. Det kan både være psykiske følelser, og det kan være fysiske følelser, men i bund og grund findes der kun to følelser i kroppen.
Enten behag eller ubehag. Ganske enkelt.
Når vi i mange år, har levet meget usundt, både fysisk som psykisk, kan der godt opstå en forskydning, mellem de følelser kroppen sender til os, og hvordan de bliver opfanget. Vi mister evnen til at afkode signalerne fra vores krop.
Når vi har levet ‘Det fede liv’ i kun få dage, er det som om, kroppens forskydning falder på plads, og vi bliver mere hjemme i vores krop. Pludselig modtager vi alle mulige signaler fra kroppen, omkring hvad der føles godt, og ikke føles så godt, altså behag og ubehag. Hvor vi før nærmest var døve overfor disse signaler, kan vi pludselig mærke vores krop meget mere.
Jeg oplever det ofte som en form for åbenbaring.

De mennesker, der i mange år, har levet meget usundt, eller med mange restriktioner, sygdom eller skavanker, mærker pludselig kroppen på en anden måde -og signalerne suser igennem organismen på fuld tryk.
Jeg synes på mange måder det er rørende og meget smukt. Som at komme hjem til sin egen krop.

Det er dét vi går efter, her i vores fede liv, at komme hjem til os selv -at komme hjem til vores egen krop. Den krop vi fortjener, som er slank, rask og velfungerende, og hvor vi er klar over, hvad der fungere bedst for vores krop.

Kroppe er ikke ens, og jeg kan ikke være inde i en anden krop, og mærke efter, hvad der sker inde i den. Derfor er en meget vigtig øvelse, her i vores fede liv, at begynde at mærke os selv. Der er nogle der tror det er en svær øvelse, men jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke er kommet hjem til dem selv – og den gave det er, at vide hvad der fungere for mig, slår alt jeg nogensinde har oplevet.
At komme hjem til mig selv, og komme hjem til min krop, har været det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Når man tænker på, at i kroppen er der kun to følelser, og det er ‘alt’ du skal kunne afkode, så lyder det ikke så svært vel?
Så lige nu, hvis du mærker efter, har du så ‘behag’ i din krop, eller er det eneste du mærker ubehag? Og næste gang du spiser pasta med ketchup eller en pose snoller, hvad føler du så? Behag eller ubehag, det er alt hvad der er at vælge mellem?
Mit gæt er ubehag, men jeg er også blevet virkelig god til at mærke min egen krop. Jeg vil gerne vise dig hvordan du gør, så du også kan komme hjem til dig selv- i din egen krop.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb, hvor du lærer at finde hjem til dig selv her

 

Har du fulgt et af vores forløb og har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

 

Afslutning på Dit fede liv – 6 ugers forløb.

IMG_2274
Patricia Højbo

Vores kursister der har fulgt vores 6-ugers forløb kan nu i gennemsnit kalde sig 8,5 kg lettere og 15 cm smallere i taljen!! Det er så fantastisk fedt.

De er alle enige om at det har været så let som ingenting. De har opnået ro i deres krop, mere energi og vægttab over hele linjen. Derudover er komplikationerne ved livsstils-relaterede sygdomme betydelig mindsket og blodsukkeret er blevet stabilt, de sover godt om natten, hormonerne er blevet afbalanceret og inflammation er på tilbagegang.

Hvis du enten døjer med overvægt, eller bare er træt af at gå rundt og være sulten hele tiden, så er Dit fede liv 6 ugers forløb noget for dig.
Er du træt af at tælle kalorier og leve med restriktioner, mangler du energi og bare konstant føler at overskuddet mangler, så skal du altså melde dig til intromøde næste gang.

Pga. den store tilslutning har vi besluttet at holde et ekstra intromøde tirsdag d. 24.
Meld dig på her så livet også kan blive fedt for dig.

 

Hør hvad nogle et par af vores kursister siger om forløbet her

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere..

Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.

I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.

Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og  enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.

At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!

Jeg var glad!!

Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.

Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.

Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.

På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.

Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.

Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.

Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?

Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.

Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.

Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.

Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.

Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.

Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.

Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.

Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.

Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.

Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.

Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.

Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.

Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.

Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.

Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.

august

 

Updage på hold oktober! 2,2 kg på 6 dage!

 

På 6 dage har hold oktober tabt i gennemsnit 2,2 kg og 10 cm bare i taljen! 

Det er så fantastisk og her i første uge var fokus slet ikke på vægttab!

Vi lever bare det fede liv! Jubiiiiiiii !!!

Det hele starter med en kontrakt med os selv – hvor vi beslutter os for at ændre vores livsstil, og begynde at spise, så vi afbalancere vores hormoner.

Ingredienserne står på fløde, smørstegte grønsager, store bøffer og bearnaise sauce – what’s not to like!

Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gratis intromøde d. 19 oktober i Randers, København d. 22 oktober og Århus d. 21 november.
Tryk på linket nedenunder ( kun få pladser tilbage i Randers) – så livet også kan blive fedt for dig – så let som ingenting.

Hvis du har diabetes og andre livsstils-relaterede sygdomme, som pco, kronisk træthed, fibromyalgi mm.  så læs mere om hvordan du stabilisere dit blodsukker, og opnår ro og balance i din krop her.

 

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Kan vægttab være angst-provokerende, og kan vi bruge vores sygdom som undskyldning?

Kan der være tryghed i at være overvægtig og syg?

Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.

Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.

Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg?
Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv,  hvis vi ikke længere er syge og triste? 

De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?

Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.

Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.

-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..

Kærlig hilsen

Patricia

Spiseforvirring – og hvorfor der IKKE var noget galt med mig!

img_1490

Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande forskellige ting sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker. 

Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.

Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed,  at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.

Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.

Jeg faldt jeg over “biokemien’!

Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant,  raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.

Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.

Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.

Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.

Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også  en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her

Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.

Hvis døren ikke åbner, så er det ikke DIN dør..

Det skal være let at være slank, og vi skal forvente at alt godt kommer vores vej..
Det skal være let at være slank, og vi skal forvente, at alt godt kommer vores vej..

“Her i det fede liv, knokler vi ikke for at tabe os. Normalt, når vi er på slankekur, er det en kamp, og vi skal undvære alt muligt, og træne helt vildt for at tabe os. Dette modstrider hele min livsfilosofi, fordi jeg tror på, at være slank og sund, skal være det letteste i verden. Og det er det for os, som lever det fede liv.”

“Det skal være skidt, før det bliver godt”, er en af de helt store hits jeg ofte hører. En andet “god” livsfilosofi er ” Work hard and look great”, eller “Hvem har sagt at livet skulle være let”.

Så er det jeg tænker: “Jamen hvem har egentligt sagt at livet skal være hårdt? “Hvorfor SKAL det absolut være skidt før det bliver godt, og hvorfor skal man absolut “Work hard to look great”?

Måske er det bare talemåder, men jeg tro at det er med til at kode hjernen, til at forvente, at livet er en kamp, og alt hvad man sætter sig for, er noget man skal kæmpe for.
Jeg tror ikke at det er meningen med livet – at knokle derud af, og kun kan få gode ting i livet, hvis man kæmper for det.

De, som kender mig ved, at mit liv ikke har været en dans på roser, og jeg har oplevet det værste man kan opleve som forælder. Ikke fordi jeg vil komme nærmere ind på det i dag, men lad mig bare sige, at jeg har haft min andel af ulykker på min vej.

Livet har forandret mig meget, men jo mere modgang jeg har haft, jo mere positiv er jeg blevet ( og det er faktisk her jeg bliver lidt bekymret for mig selv hi hi)

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor at vi skal gå rundt og tro, at livet skal være hårdt, før det bliver godt? Jeg forstår heller ikke, hvorfor man skal kæmpe for dét man gerne vil have. Og jeg tror bestemt ikke at vi skal knokle for at have en slank og sund krop.

Der findes et fedt udtryk der hedder: ” If the door not opens, it’s not your door”!
En fantastisk tilgang til livet, synes jeg. Altså hvis døren ikke går op, så er det fordi det ikke er DIN dør. Det betyder at hvis man skal kæmpe for noget man gerne vil, men konstant møder modgang, så er det fordi det ikke er dét man skal. Det er meningen at livet skal være let, ikke en kamp.

Når det så er sagt, er det er ikke ens betydende med, at man ikke skal gå efter, hvad man vil med sit liv, men hvis det er meningen, så vil døren åbne sig.

Da jeg kom på at “Det fede liv” skulle hedde “Det fede liv”, var ikke tilfældigt.
Det er en talemåde jeg altid har brugt meget, ligesom mange andre sikkert har gjort.
Jeg har sagt tusindvis af gange: ” Hold op, vi lever bare det fede liv hva?” eller “Hvor er livet da bare fedt”.
Det er sådan jeg opfatter livet. Og jeg tror på, at det koder min hjerne til, at opfatte alt det positive omkring mig. Og jeg tror også på at det gør, at netop livet bliver fedt.

“Det fede liv” har så mange forskellige referencer for mig, både fordi jeg mener, at det er en del af mig, at tænke sådan, men selvfølgelig også, fordi vi spiser en masse fedt.
Vigtigst af alt, ligger dog i betydningen,at vi ikke skal kæmpe for at se godt ud. Vi skal ikke kæmpe for at tabe os – og vi skal heller ikke knokle for at have det godt.

Jeg ved, at enhver der har været, eller er igennem forløbet ‘Dit fede liv’  vil give mig ret i, at vi lever Det fede liv – så let som ingenting.
Det har aldrig har været nemmere, at være slank, at se godt ud, at være sund og frisk, og vågne hver morgen med mod på livet.
Så når siger at “Vi lever det fede liv her”, så mener jeg det virkelig. Jeg tror på vi er skabt til at leve sådan her, både biokemisk, men også at være slanke og velfungerende- fordi vi fortjener det – ikke fordi vi skal gøre os fortjent til det!

Det skal være let at tabe sig, det skal være let at være slank, og hvis du har altid har kæmpet for at opnå dette, så er det den helt forkerte vej du er gået. Kom med os istedet og oplev hvor let det er at være slank, og leve det fede liv..

 

Kærlig hilsen

Patricia

 

 

Inflammation forsvinder, så let som ingenting..

Livet er bare fedt, når vores krop fungere på naturlig vis- og  helt uden inflammation..

 

Rigtig mange af os har inflammation i kroppen, også selvom vi ikke ved det. Der findes mange “kure” mod inflammation, og mange måder, og især medicin ,der kan “hjælpe” på det.
Men inflammation kan fjernes – virkelig virkelig let.
Det handler om, at det er dén, mad vi putter i munden, samt den stress der bliver skabt i kroppen, som skaber inflammation.

Her i ‘Det fede liv’ fjerner vi inflammation så let som ingenting. Vi sætter  nemlig synderen ud af spil. Og synderen er insulin.
Når vi spiser kulhydrat, i form at pasta, ris, kartofler, mælk osv. skaber vi inflammation i kroppen, fordi det aktiverer insulinproduktionen.

Men når man så fjerner kulhydrat, hvad skal man så leve af?

På de her “kure” som skal fjerne inflammation, hvor man skal leve restriktivt og undværer alt muligt, bliver det en kamp, og derfor er det også uholdbart i længden.
Derudover frarøver man kroppen for alle mulige næringsstoffer, og derfor skaber man yderligere stress i kroppen – og mere inflammation.

Derfor er det rigtig vigtigt at leve som vi gør her i ‘Det fede liv’. Det er essentielt og afgørende, at hele hormonbalancen bliver afbalanceret, og det gør den blandt andet ved, at vi spiser virkelig fed kost. Fordi alle celler består af fedt, er dét, det bedste, vi kan gøre for hele vores organisme.
Læs mere om stress og hormoner her

Hvis du vil vide mere om inflammation, stress og kost, så kig med her på bloggen, eller tilmeld dig vores intromøde. Her vil du også finde vejen ud af inflammation, og opnå et varigt vægttab, og ro i hele din krop – så let som ingenting. Det fedeste af det hele er, at imens din krop får det bedre, vil du svælge dig i store bøffer med bearnaisesauce, lækre desserter og boller med tandsmør – det er da fedt!

For mere info klik her

Kærlig hilsen

Patricia

Ta testen og se om du bliver jagtet af en tiger her

Knasende pizza med chorizo og spinat ..

 

4 personer:

Ingredienser:

100 g smør
75 g philidelphia natural
120 g parmesan
150 g mozzaralla
4 æg
1 1/2 dl pofiber

Topping 
1 stor dåse tomatpuré
100 g chorizo
2 dl friske spinatblade
Oregano
Revet ost i passende mængder ca. 100 g

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen med elpisker.
Tilsæt pofiber og pisk igen.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og træk det ene stykke af.

Bag i ovnen 10 minutter på 200 grader varmluft

Når den er fin og gylden smøres tomatpuré helt ud i hjørnerne og resten af fyldet lægges ovenpå – drys til sidst med revet ost og bag yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet..

Go appetit – selv børnene bliver “snydt” med den her..

At elske vejen… til den perfekte krop.

Mange tror at der findes en vej til at elske, eller der findes en vej til glæde eller lykke. Sandheden er, at elske er vejen. At være lykkelig for det man har, den krop man har, og der man er, er vejen til lykke. At glæde sig over sit liv, er vejen til glæde.

Det er ikke sådan, at man kan knokle afsted og og være træt af det man har, og så får man det ligepludselig godt, og bliver lykkelig og glad. Det handler om at have det godt på vejen.

Hvis vi vil forandre vores krop, så handler det om at finde en måde at leve på, som ikke er en kamp. Ellers har vi det ikke godt på vejen. Det handler om, at finde en livsstil som passer til én, så man ikke skal kæmpe for at blive slank i en tilfreds og velfungerende krop.

Det er dén filosofi “Det fede liv” bygger på.  At leve som vi gør, er det nemmeste, vi nogensinde har gjort, og det gør livet let at leve, og det gør at vejen er nem at gå.

Vi har allesammen prøvet de slankekurer, hvor man har knoklet afsted, spist med hundredevis af restriktioner, og hvor vejen til vægttab har været en kamp.
Vi har godt nok tabt os, men når vi så er kommet i mål med vægttabet, har vi kastet alt det i munden, som vi har følt, vi har måttet undvære, og så har vi taget det hele på igen – og mere til.

Vores stofskifte har ændret sig undervejs, fordi kroppen har sat forbrændingen ned, fordi vi simpelthen har frarøvet den mad og næringsstoffer. Derfor tager vi endnu mere på end vores udgangspunkt.

Jeg har været dér hvor jeg troede, at jeg skulle kæmpe for at blive slank og glad. Indtil jeg fandet ud af, at hvis jeg nu fokuserede på alt det, som fungerede både ved min krop og ved mit liv, så begyndte jeg at tænke mere positivt, og jeg fik overskud til at finde den vej der passede til mig. Vejen til det vægttab som jeg ønskede mig -så meget.

Vi har det med at dunke os selv oveni hovedet, for alt det vi ikke formår, og alt det vores krop ikke kan, men hvis vi fokuserer på de små ting, som kroppen allerede kan, og på alt det positive i vores liv, så flytter vi fokus og bliver langt mere positive – sandt er det, også selvom det lyder som en kliche – det ved jeg godt.

Derfor synes jeg, at det er tid til at du begynder at fokusere alle de positive ting, både det som din krop kan, og alt det fantastiske du har i dit liv. Også selvom det kun er små ting, som du tænker “det er da ikke noget at være taknemmelig for”. Men det er det!
Vær taknemmelig for alt det der fungere, og så vil du kode din hjerne til at fokusere på glæde og lykke. Og på den måde bliver glæden vejen til glæden. Lykke bliver vejen til lykke og hele dit liv vil forandre sig for øjnene af dig, og din krop ligeså. Vejen til den krop du altid har ønsket dig ligger lige foran dig, du skal bare vælge den,

Kærlig hilsen

cropped-cropped-skc3a6rmbillede-13

Find vejen til “Dit fede liv” sammen med os her

Livet går op, og livet går ned.. Men pyt med det, bare det mest går op..

Vaniljeis med chokoladestykker – Efter regnen, titter solen frem..

 

For 10 år siden, inden jeg havde fundet “Det fede liv” valgte jeg tit at trøste mig med is.Hvis dagen havde været lidt hård, var is det eneste der duede.. På trods af, at jeg fik ondt i maven bagefter, så spiste jeg gerne en hel liter uden besvær.

Jeg har oplevet, at efter min krop kom i balance, så har jeg ikke brug for at trøste mig selv med mad. Heller ikke hvis dagen havde været hård.
Jeg tror, at det er fordi min biokemi er i orden – altså min krop er fyldt op med næring, så jeg ikke behøver være i underskud hele tiden. Jeg behøver ikke længere at passe på, hvor mange kalorier jeg indtager, og jeg kan spise fantastisk mad, som fylder mig op på alle måder. Min hjerne skriger ikke længere på sukker, og derfor er det lettere at forholde sig til de ting, jeg er ked af, hvis der skulle komme et bump på vejen.
Jeg higer ikke længere efter de ting jeg ikke må få.. Jeg er ikke længere afhængig af sukker, og bekæmper ikke sukkermonsteret mere. Han er væk for altid.

Fordi jeg ikke trøster mig selv med is mere, så er det ikke ensbetydende med at jeg ikke spiser is – jeg spiser det bare fordi jeg har lyst til smagen og fordi det er lækkert. Og selvom der sagten kan komme en dag indimellem, der er hård, så kan jeg langt bedre forholde mig til, hvad det egentligt handler om, end at trøste mig selv med noget lækkert.

Alle ved, at efter regnen titter solen frem, ikke? Og her sidder jeg udenfor, på min fantastske terrasse, med vaniljeis med chokolade – regnen er stoppet og solen titter frem. Den varmer mit ansigt, og jeg tænker over hvordan livet sagtens kan gå op og ned, men pyt med det – bare det mest går op..

 

Opskriften finder du her

Kagen der smager som en drøm..

Når vi skifter livsstil, er det vigtig at vi har mennesker omkring os, som støtter op, og acceptere at vi har truffet en beslutning om, at vi vil ændre vores liv, og følge vores drøm, uanset hvad den end måtte være.

Jeg har oplevet, gennem min tid, så meget støtte og opbakning. Min familie har taget så meget hensyn til, at jeg har valgt at spise lidt anderledes end andre, og der er blev lavet sukkerfrie kager til mig, når vi har været til fødselsdag og fest.

Men noget jeg ofte hører er, at når vi forandrer os, i takt med at vores krop forandrer sig, og vi samtidig bliver gladere, og vores liv også forandrer sig, så er der nogen af dem vi elsker, der kan have svært ved at følge med. Det kan være skræmmende, for vores bedste veninde, eller vores kæreste, at vi pludselig begynder at udvikle os og ikke helt er den samme som før.

I min udvikling, er der derfor også smuttet nogen i svinget. Der er veninder, som jeg har været nødt til at give slip på, fordi jeg har udviklet mig, og det har været for svært for dem, at jeg blev anderledes end jeg var.
Jeg er blevet langt mere positiv end tidligere, i takt med at min krop er faldet til ro. Min udstråling er også blevet anderledes, og jeg har kunnet se langt flere muligheder i mit liv, end da jeg var afhængig af sukker, trist og ulykkelig. Det er klart. Det er helt logisk og naturligt, at når vores biokemi forandrer sig, så forandrer både vores psyke sig, vores tanker og vores udseende.

Det kan være skræmmende, hvis vi står med en veninde, som ikke følger med og hepper i baggrunden. Det kan også være sårende, hvis vi ikke får den støtte i vores udvikling, som vi har brug for, fra de mennesker som er vores nærmeste. Men på samme måde, kan man vende dem om og sige, at det jo også er utrolig skræmmende for veninden, at den tryghed vi måske havde i at være to, som var samme sted i livet, bliver sat på prøve, når den ene tordner derud af i sin udvikling.

Det er rigtig let for os, at blive holdt fast i roller, både fordi vi selv holder os selv fast, men også fordi andre mennesker holder os fast i den vi plejede at være. Nogen vil måske påstå, at det er kærlighed, når vi prøver at holde hinanden fast, men faktisk vil jeg sige at det er misforstået kærlighed.

Kærlighed er når vi ubetinget støtter og hepper på den vi elsker. At vi siger sandheden, uanset hvor sårende det må være, men vigtigst af alt, at vi ikke gør det ud fra et egoistisk perspektiv. Og det kan være svært, især hvis vi ikke er hverken i balance med vores krop eller vores sind.

Jeg er så heldig at jeg har en veninde, som støtter mig i alt, og som er der for mig, uanset hvad livet måtte bringe. Hun lader mig leve min drøm ud, også selvom min drøm måske ikke er hendes.
Når der skal kage på bordet, så er det kage jeg må spise. Kage som har højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold. Og det er kærlighed. Det er opskriften på et afbalanceret forhold, hvor vi hepper på hinanden, uanset hvad vi går igennem, og hvordan vi måtte udvikle os – og ikke mindst, hvilken drøm vi har valgt at udleve..

Min drøm er at være glad, lykkelig, i balance med min krop og mit sind, og omgive mig med mennesker, der elsker mig og støtter mig. En smule kliche-agtigt, men det er simpelt og sandt. Min drøm er også at du skal have det på samme måde, og være glad og i balance. Drømmen er måske ikke længere kun en drøm, og måske begynder den også at blive virkelighed for dig. Måske lever du din drøm ud ligesom mig, og ligeså langsomt mærker vi at den i opfyldelse- sammen.

Her er kagen der smager som en drøm..

 

FullSizeRender - Kopi

Kagen er ikke så stor, så du kan sagtens lave dobbelt- men her er til ca. 5 personer..

Ingredienser:

  • 1 dl fløde
  • 4 æg
  • 75 g smør
  • 1 dl kokosfibre
  • 1 dl mandler hakket til mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljeessens

Topping

  • 125 g kokosmel
  • 100 g smør
  • 6 spsk sukrin gold
  • 1/2 tsk kanel
  • 6 spsk vand

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader
Æg og fløde piskes sammen, og resten af ingredienserne blandes i.
Hele molevitten hældes i en bageform beklædt med bagepapir.
Bages i ca. 25 minutter

Topping:
Alle ingredienser smeltes i en gryde, og fordeles ovenpå kagen.
Giv den derefter yderligere 5 minutter i ovnen.

A dream come true..

Prøv også DenPerfekteMazarinkage her

Drinks, brød og den lille fyr – som rullede rundt og spillede død for en aften..

IMG_2491

I aftes var vi til fødselsdag ved en dejlig mand. Festen blev holdt et fantastisk sted, og maden var ovenud eminent.

Men hvad gør vi så? Når der er både brød og desserter, og portionerne var anrettet?

Jeg går i en slags konflikt med mig selv! En skiftende kamp, hvor på min ene skulder, sidder en lille fyr der siger: “Ikke gør det – du fortryder og får det skidt”. På min anden skulder, sidder der også en lille dominerende  fyr og skriger: ” Du må gerne, pyt med det. Du fortjener en lille bolle eller en dessert”.

Hvem der vinder er aldrig til at vide. De to slås som gale, imens jeg tålmodigt venter på, at der er en, der skal falde død om. Det kan fortsætte længe, og imens rivalerne kæmper, står jeg i en ingenmands land, og ved ikke hvad jeg kan forvente af aftenen.

I går vandt den lille irriterende dominerende fyr. Ham den “fornuftige” samlede jeg pænt op, og lagde ham stille og roligt ned i tasken sammen med mine ekstrasko. Og der blev han faktisk liggende, og han ligger der stadig.

Så det jeg gjorde var, at jeg spiste 2 små boller til maden. Jeg har aldrig lyst til brød egentligt, men i går ramte følelsen mig med en forhammer. Vin er jeg helt indforstået med at jeg bare kan drikke, fordi det er en del af “Det fede liv”. Det handler om at vi er nødt til at leve et “almindeligt liv”, eller et liv der passer ind i samfundet, vil jeg hellere sige. Og det indebærer at vi drikker vin engang i mellem – og også spiser en bolle, hvis det er det som vi har brug for lige nu og her.

Fordi jeg har levet “det fede liv” rigtig længe, så er det let for mig at skifte mellem ketose og kulhydratforbrænding. Ketose er den tilstand vi kommer i, når vi får vores energi primært fra fedt. Det en følelse man ikke kan forstå, hvis man ikke har prøvet det. Det er et energiniveau så højt og stabilt, og har man først været der, så har man ganske enkelt ikke lyst til at gå tilbage.

Så nu er jeg ude af ketose. Lige nu. Køleskabet kalder, og jeg er tung i kroppen. Selvfølgelig har det også noget at gøre med de 5/6 vodkashots jeg lige hamrede, fordi der ikke var noget tequila, men alligevel, så har jeg en helt anden følelse i kroppen, end den jeg er vant til.

Balancegangen går på, at leve så normalt som muligt, uden restriktioner. Jeg hader restriktioner, nok fordi jeg har levet med dem i mange år, i mit tidligere sukkerafhængige liv. Dengang satte jeg hele tiden regler op, omkring hvad jeg måtte spise og ikke spise, og det var faktisk ikke til at holde ud.

Fordi jeg blev ved med at være i kulhydratforbrændingen, dengang jeg endnu ikke havde fundet vejen til det fede liv, så blev jeg nødt til at have restriktioner i forhold til hvad jeg spiste, fordi ellers havde jeg levet af slik af kager. Min krop blev nemlig ved med at skrige på kulhydrat. Men da jeg skiftede forbrændingsmotor, til fedtforbrænding, stoppede trangen til sukker helt og aldeles. Ikke flere tanker, om mad jeg ikke måtte spise, og jeg kiggede ikke engang efter alt det søde – også selvom folk guflede det i stor stil lige foran mig.

Engang i mellem er det en rigtig god ide, at prøve at spise noget af det, som man gjorde før.
Jeg blev i går, og i dag, mindet om at jeg slet ikke har lyst til, at leve sådan som jeg gjorde før. Og vi har brug for den påmindelse. Brian sover endnu, men jeg ved, at når han vågner, vil han sige nøjagtig det samme.
Men når det så er sagt, så er det også bare så vigtigt, at vi  har det sjovt. Det er vigtigt at man kan give den gas, og bare være tilstede, og lade livet tage en derhen hvor det vil, lige nu og her.. og mit liv tog mig i helt klart til fest i går. Og det var bare fantastisk.

Engang i mellem kiggede jeg lige ned i tasken, for at tjekke, om ham den lille fyr, der havde tabt kampen tidligere, stadig var død. Han åbnede forsigtigt det ene øje, men skyndte sig at lukke det igen, når han så at jeg kiggede.
Ren taktik, fra hans side, tror jeg – at rulle rundt og spille død. Og det er jeg taknemmelig for.
Jeg er taknemmelig for, at den lille fyr forstår mig så godt, og at han spiller død, og lader mig, engang i mellem, glemme alt om sundhed og kulhydrater. Men jeg ved, at hvis jeg går hen og åbner tasken nu, så vil han spring op, med en pakke bacon, og et stor rødt peber, og sige: “Op på hesten igen”.
Jeg tror jeg venter lidt endnu. Han er så sød når han ligger der i tasken. Og istedet, tror jeg at jeg går i seng igen, fordi ham der ligger og putter i min seng, er langt sødere, og en del mere tiltrækkende, end en pakke bacon med smørstegte grønsager.

Kærlig hilsen

Skærmbillede (13)

Spiseforviring og hvorfor der IKKE er noget galt med dig..

img_1490

Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har derfor valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande tingene sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker. 

Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.

Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed,  at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.

Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.

Jeg faldt jeg over “biokemien’!

Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant,  raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.

Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.

Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.

Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.

Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også  en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her

Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.

Diabetes og de officielle kostråd -som holder os fast i sygdom og medicin.

Når vi har diabetes, både type 1 og type 2, kommer vi i et forløb på endokrinologisk afdeling på sygehuset. Vi får at vide, hvordan vi skal håndtere vores sygdom, og vi får en guideline omkring hvordan vi skal spise.

Her er de officielle kostråd: – kopieret direkte fra diabetesfondens hjemmeside.

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Hvis vi har diabetes, og følger de officielle kostråd, skaber vi vores egen diabetes! Ja du hørte rigtigt. DIABETES BLIVER SKABT PÅ GRUND AF DE OFFICIELLE KOSTRÅD OG DE FASTHOLDER OS I FORBRUG AF MEDICIN!

Punkt 1:
Spis varieret og vær fysisk aktiv: jo vi skal være fysiske aktive, og vi skal spise varieret, men det har ingen eller meget lille effekt på diabetes. At bevæge sig er altid sundt. Dog skal vi ikke træne os selv ihjel, da det skaber stress i kroppen, læs mere her

Punkt 2: Spis frugt og mange grønsager – Dét der sker, når vi spiser frugt er, at vores blodsukker bliver højt. Når blodsukkeret er højt, skal insulin sænke blodsukkeret.
Har vi diabetes type 2 virker vores “modtagere” ikke, så insulinen virker ikke. Vores  blodsukker bliver ikke sænket. Har vi type 1 diabetes, laver vi ikke insulin, og skal derfor stikke os og tilføre det udefra.
Når vi så har spist frugt, er vi tvunget til at tage vores medicin, enten metformin eller insulin. Men insulinen  virker så vores blodsukker bliver lavt og så spiser vi igen noget frugt. Vores blodsukker bliver så højt igen, og vi er igen nødt til at tage vores medicin.

Punkt 3: Spis mere fisk – jo fisk er sundt, da det indeholder en masse gode fedtsyrer, og protein, men spiser vi protein uden at få fedt til, så stiger vores blodsukker endnu mere, og vi har brug for endnu mere insulin eller metformin
Derudover skal vi være varsomme med fisk, fordi de fisk vi finder i havet, ofte er fyldt med kviksølv, især de store fisk som tun, fordi de spiser de små fisk. Kviksølv, som er et tungmetal, ophobes i kroppen. Når vi så spiser fiskene, overføres tungmetallerne til vores kroppe, hvor det opbevaret, og er meget svært at komme af med igen.

Punkt 4: Spis fuldkorn. For det første så er fuldkorn kulhydrat, og det får blodsukkeret til at stige. Igen skal vi tage vores medicin, når blodsukkeret bliver højt, og når vi så bliver sultne igen, kort tid efter, så spiser vi mere fuldkorn, og vi skal igen tage vores medicin.
Korn generelt, er ikke godt for os, fordi det skaber inflammation i kroppen, og frarøver os de meget vigtige B-vitaminer. Inflammation hænger sammen med hjerte/kar sygdomme. Læs mere om det her

Punkt 5: Vælg magre mejeriprodukter. Magre mejeriprodukter såsom minimælk og skummetmælk, indeholder ikke særlig meget fedt.
Hvis vi kigger på komælk, som mælk i butikkerne oftest er lavet af, så har det naturligt højt fedtindhold. For at fjerne fedtet, skal mælken homogeniseres. Derudover skal mælken også pasteuriseres, som er en process, som fjerner bakterier – ellers ville mælken være direkte farlig for os. Det vil sige at mælk har gennemgået en masse forarbejdning for at kunne drikkes.
Derudover så er mælk fyldt med laktose, som er mælkesukker. Og som vi ved, så får sukker vores blodsukker til at stige, og vi bliver nødt til at tage insulin eller metformin, for at holde vores blodsukker i skak. Vi skal derfor vælge de fede mælkeprodukter som græsk yoghurt, fløde og ikke mindst smør ( ikke Kærgården som er et blandingsprodukt. Vi skal vælge mejeriprodukter der har lavt indhold af kulhydrat og meget fedt. Vi skal ikke spise de umættede raffinerede olier vi finder i plastikbøtter på hylderne.

Punkt 6: Vælg magert kød og kødpålæg: Magert kød har meget lav fedtprocent, og det vil sige, at vi ikke får det gode fedt, altså det mættet fedt fra kødet. Protein, hvis det ikke bliver spist sammen med fedt, vil få blodsukkeret til at stige, og vi vil igen være afhængige af vores medicin. Derfor skal vi spise fedtkanten og smørsauce til.

Punkt 7: Spis mindre mættet fedt. Mættet fedt er fløde, fedtkanten fra kødet og cremefraiche. Mættet fedt er en stor misforståelse. Mættet fedt er blevet kædet sammen med hjerte/kar sygdomme, som er så forkert som det kan blive. Mættet fedt indeholder mange livsvigtige vitaminer, som vi ikke selv kan danne, men som skal tilføres udefra. Derudover findes der essentielle fedtsyrer, som vi skal have gennem kosten. Men husk på, at der ikke findes nogle essentielle kulhydrater overhovedet. Kroppen og hjernen har ikke brug for kulhydrater – vi kan sagtens fungere, og vi fungere langt bedre på fedt som energi.
Når vi spiser mindre fedt, bliver vi nødt til at have vores energi fra noget andet, fordi kroppen jo skal have energi for at fungere, og så falder valget på kulhydrat, og igen er vi tvunget til at tage vores medicin.

Punkt 7: Spis mad med mindre salt: Salt er en myte. Vi skal have salt, vi kan ikke leve uden salt. Der er kun lavet ét forsøg i forhold til forskning som indikere at salt hænger sammen med højt blodtryk. Forsøget hedder DASH Sodium Study. Kun hvis du har læst denne forskning, finder man ud af, at i samme forsøg, fjernede man sukker fra kosten. Ergo hænger højt blodtryk ikke sammen med salt, det hænger sammen med sukker. Et seneste forsøg lavet med 6000 person, beviser at højt blodtryk hænger sammen med sukker og ikke salt.
Salt er et essentielt mineral. Dette betyder at vi skal have det tilført gennem kosten. Vores hjerte har brug for salt, fordi det regulere væsken i hjertet. Den måde man ved, at man ikke får nok salt – let nok, man har lyst til salt.
Salt virker sammen med et anden mineral kaldt kalium, og får vi for lidt kalium, ødelægger det væskebalancen i kroppen, og vi får hævede ben. Så spis masser af grønt. Men den egentlige grund, til væskeansamlinger i kroppen, skyldes sukker.
Det vil være ekstra godt, hvis du spiser salt fra Himalaya, som har den rigtige sammensætning af mineraler. Salt er ikke bare salt.

Punkt 9: Spis mindre sukker: Flot, det er rigtigt flot. Jo vi skal spise mindre sukker, et rigtig skridt på vejen. Dog er det igen forkert, fordi vi skal slet ikke spise sukker. Sukker er roden til alt ondt, og vil straks sende os på en ruchebanetur, med for højt og for lavt blodsukker. Vi skal ikke engang spise kulhydrater, da det igen gør os afhængige af medicin.

Punkt 10: Drik vand – you got it! Rigtig – vi skal drikke vand. Men vi skal ikke drikke 4 liter vand og dagen -ikke engang 2.
Hvis vi lever et almindelig moderne liv, har vi ikke brug for alt det vand. De vandet gør er, at du tisser mere, og du fortynder din mavesafter, så det bliver vanskeligere for kroppen at fordøje din mad. Men rigtig nok, vand er langt bedre en Cola, og drikker du 4 liter Cola om dagen, vil jeg helt klart anbefale at du drikker vand i stedet.
Hvis du drikker for meget vand, udvasker du også salt fra dit blod, det vil sige du udvasker elektrolytterne fra din krop, dette kan nemt gå ud over din hjerne og dit blodtryk.
Den måde man ved om man har brug for mere vand – let nok, du er tørstig.

Så med frygt for at blive rigtig provokerende i dette her skriv, så mener jeg, at de officielle kostråd til diabetikere, holder os fast i sygdommen. Vi bliver syge af at spise den anbefalede kost.
Endnu mere provokerende er jeg, når jeg skriver, at der er penge i medicin. Der er penge i insulin og metformin. Lægerne er hjernevasket til at tro, at der ikke findes en løsning på sukkersyge, både type 1 og type 2. Og det er jo ganske enkelt forfærdeligt. Vi kan fjerne symptomerne på diabetes, og vi kan nedsætte vores behov for medicin meget meget enkelt, vi skal bare leve “Det fede liv”.

Her i vores “Det fede liv”, spiser vi ganske enkelt ikke kulhydrat, kun det vi får gennem grønsager. Til gengæld spiser vi masser af fedt, også mættet fedt, så vi sidder hver aften med store bøffer, med smørstegte grønsager og bearnaise til. Det er da det fede liv. Og vi tager ikke medicin, så os er der ingen der tjener penge på. Jo den økologiske landmand, og ham vil jeg langt hellere støtte, end jeg vil støtte medicinalindustrien.

Følg med her på bloggen, så du også kan leve “DIT fede liv”!

image5
Det virker måske fuldstændig utroligt, men for bare 15 år siden, kunne jeg ikke hoppe bare 10 cm. Jeg var tyk, trist og syg. Men jeg fandt vejen ud af diabetes, og med varigt vægttab. Nu kan jeg det hele, og jeg tager ALDRIG min medicin igen.

 

 

Blomster, Cola og Den Begrænsende Faktor.

Vi er en del af naturen...
Vi er en del af naturen… Vi er naturen!

 

Hvorfor vi langsomt er ved at visne og dø…

For at noget kan gro, er det nødt til at have næring. For at noget kan leve, er det nødt til at have de stoffer der gør det muligt.

En plante er nødt til at have sollys, vand og gødning, for at den kan danne energi til at gro af. Fjerner  man et af disse elementer, eller ikke giver planten nok, bliver dette til den begrænsende faktor, og sådan er det også, helt naturligt, med mennesker og dyr.

På en eller anden vis, du skal ikke spørge mig hvorfor, så er vi mennesker i den moderne verden, kommet til den opfattelse, at dét som VI behøver af næring, altså det vi er designet til at anvende, ikke er nødvendigt mere.

Det svarer til at vi vander en plante med kaffe, gøder den med kage, og stiller den i et solarie.
Vi ved godt at vi har brug for mad, men den mad vi spiser, ligner ikke på nogen måder, den mad vi er designet til.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne rigtig mange gange igen, men mennesket er ikke designet til at leve af E-numre forarbejdet mad, og minimælk.
Jeg ved godt, at det er langt lettere, at købe vores mad forarbejdet, og næsten færdigt – altså så let at forberede. Det er også svært at passe det ind, med fuldtidsjob, børn og en meget travl hverdag, at skulle lave alting fra bunden, som vores mødres mødre gjorde.
Hvis vi vander en blomst med Cola, ikke hver dag, men et par gange om ugen, vil den langsomt visne. Hvis vi ikke giver den sollys, men stiller den i et solarie, så vil den langsomt visne, og giver vi den ikke gødning, men istedet for kage, så dør den til sidst.

Det ødelægger vores økologiske kredsløb.

Mennesket er designet til at leve af naturen – vi er en del af naturen! Vi er naturen. Vi er designet til, at leve af grønsager, der er vokset op, af sollys, gødning og vand. Vi er designet til at leve i et kredsløb med naturen, hvor vi spiser grønsager, som er lavet af dét som de er designet til at leve af. Får grønsagerne ikke de næringsstoffer, som de skal have, får vi heller ikke de næringsstoffer som vi skal have.

Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen, og sådan fortsætter vores kredsløb liv efter liv efter liv, generation efter generation.

Men så kom det postmoderne samfund ind, med sin effektivitet og sine to biler, store huse, og vækstrater. Vi blev stresset og vi skulle nu skynde os hele tiden. Der gik penge i den!
Der blev pillet ved naturen, der blev pillet ved kredsløbet, og vi havde ikke længere tid til at leve af den mad vi var designet til.

Hvad blev konsekvensen så af det?
Hvad blev konsekvensen af Cola, kiks og kager, minimælk og popcorn foran fjerner’n? Vi begyndte at visne. Vi døde ikke med det samme, men vi blev syge. Netop fordi vi ikke er designet til at leve sådan.

Da jeg var ung, eksploderede supermarkederne med forarbejdet mad. Men det, som nok var det værste af det hele var, at ét af de næringsstoffer, som vi er designet til at leve af, altså fedt, blev fjernet fra kosten. Det væltede ud af alle huller og sprækker, med fedtfattige yoghurter, mælk, brød, kød. Kyllingen fik sit comeback, og de produkter, som ellers ville have været ok at spise, blev nu fyldt med sukker istedet. Fordi fjerner man ét næringsstof, bliver man nødt til at erstatte det med noget andet- og fedt blev så erstattet med sukker.

Jeg husker ligeså tydeligt, at i min kemi-bog fra skolen, stod der højt og tydeligt: “Man kan ikke blive tyk af at spise sukker”!
Men det behøver jeg jo ikke at bevise er en løgn, på det biokemiske plan. Fordi vi kan jo bare kigge os omkring. Vi har aldrig været mere overvægtige, som samfund, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har aldrig været så syge heller.

Vender vi lige tilbage til planten, som har brug for sollys, gødning og vand for at gro, så har vi i vores kost, både fjernet en masse af grønsagerne, som heller ikke har fået de naturlige omstændigheder, som de har brug for, for at give os den næring vi har brug for. Derudover har vi fjernet fedtet, som vi er designet til at bruge som energi. Og så har vi fyldt vores kroppe med sukker istedet. I god tro dog, fordi vi gør jo bare hvad vi får besked på, præsis som der så fint og flot stod skrevet i min kemibog.
Vi har fjernet en faktor – men vi har tilført en anden, som kroppen slet ikke har brug for. Vi har begrænset vores krops mulighed for vækst, og evnen til at regenerer sig selv. Vi har selv skabt den begrænsende faktor. Og det er derfor vi ligeså langsomt er ved at visne og dø.

Men der findes altså en løsning – men først bliver vi nødt til at stoppe op, og se os omkring. Det nytter ikke noget, at blive ved med at falde for de farverige reklamer og tilbud. Vi bliver nødt til at tænke på, hvad vi egentligt er designet til. Ikke før, kan vi se hvad konsekvenserne er, og beslutte os for at ændre det.

Når vi bliver syge, kommer nogle til den erkendelse at de selv har været med til at skabe problemet. Problemet her er dog, at der jo også findes en kur mod, at vi lige så langsomt visner og dør. Nemlig medicin.
Det er mig en gåde, at vi ikke bliver undervist i, at vi skal ændre vores kost, til det vi er designet til, netop når vi nu er ved at visne og dø. Enhver planteskole, hvis du kommer med din plante, der hænger med bladene, ville da aldrig give blomsten en pille opløst i Cola. Botanikeren, eller hvad sådan en hedder, vil da spørge: ” Jamen, har du givet din plante de næringsstoffer, som den har brug for, for at leve”? Og så vil han råde dig til at give din plante nitrat, fosfat og kalium, samt vande den, og give den sollys.
Og det er dét jeg ikke forstår. 

Jeg forstår ikke, hvorfor medicin er blevet løsningen på, at vi visner. Vi kan jo spise den næring vores kroppe har behov for, for ikke at blive syge.

Erkendelsen ligger i, at der er penge i det! Der er penge i, at vi visner – fordi når vi visner, så skal vi have medicin, og medicin er dyrt, og fordi vi er desperate og fejlinformeret, så tror vi på, at det eneste der kan gøre os raske er medicin, og så køber vi det.
Medicin er en industri – det ligger jo ligesom også i ordet “Medicinalindustrien”. Men løsningen er ikke medicin, løsningen er at tilføre de næringsstoffer, som vores krop har brug for.

Du er en del af naturen, du skal leve i naturen, af naturen, og som en del af naturen. Og naturen har altså ikke leveret en chokoladekiks, en dagmartærte eller en magnum is. Naturen har leveret grønsager, kød og bær. Og det er her, nøgle ligger til, at få vores menneskelige blade til at vokse og strutte af velbehag! Vi kan spise os raske – og vi kan spise os til at leve det fede liv…

 

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

PS. Selvom jeg tror på at vi skal leve af naturen, betyder det ikke, at jeg ikke lever godt og lækkert – du kan jo prøve vores jordbær-cheesecake her

Type 2 diabetes og medicinalindustrien!

image1 - Kopi (6)
Patricia ser rødt, når lægen påstår at medicin er den eneste løsning på type 2 diabetes…

Når vi får konstateret type 2 diabetes, og det er der rigtig rigtig mange der gør, får vi at vide, at vi skal ta’ nogle piller for sygdommen. Og hvem synes ikke bare at det er fantastisk, at sluge to piller hver dag, og så er alting godt igen.
Det er sådan samfundet er, vi får piller mod vores tilstand, så vi kan leve nøjagtig sådan som vi hele tiden har levet.
Problemet er, at der ikke er nogen der ser på grunden til at vi bliver syge. Der er ingen der interessere sig, eller har tid til, at se på årsagerne! Vi dulmer symptomerne, og sætter et plaster på – imens kroppen langsomt er ved at forbløde.

Man kan jo spørge sig selv HVORFOR?
Er det fordi, der bare ikke er nogen der kender grunden til at vi bliver syge? Altså lægerne ved ikke hvorfor vi bliver syge, så derfor giver de noget medicin mod symptomerne?

Her skal vi tænke os RIGTIG godt om! Hvis vi vil. Jeg mener, det er meget lettere at stikke hovedet i jorden, og bare gøre hvad den moderne lægevidenskab forslår, uden selv at forholde os til, hvorfor vi bliver syge, og hvor vores eget ansvar ligger i det.

Har vi ikke en forpligtigelse til, at se på årsagen til hvorfor vi er syge? Har vi ikke et ansvar her, eller er det kun lægen, der sidder med de vise sten, og er de vise sten 2 hvide vise piller?

Nu skal jeg fortælle dig noget!

Medicinalindustrien tjener styrtende på at du er syg! Vi snakker RIGTIG mange penge!

Lige nu rejser hårene sig i nakken på dig, det ved jeg godt – og det tog mig meget lang tid, at acceptere, at tingene hang sådan sammen – især fordi jeg er meget autoritetstro af natur.
Der er en industri i at være syg!
Endnu engang kan du mærke hvordan modtanden vokser mod mine provokerende ord!
Jeg ved det…

Men det gør det ikke mindre sandt – det gør bare det hele meget værre.

Vi tror på vores læge. Lægen er blevet sanhedsvidne i sin hvide kittel, og samlebånds diagnoser. Tid er penge, og jo flere patienter lægen kan få ekspederet igennem systemet, jo flere penge er der til ham.

Lægen har ikke tid, for det første, til at sætte sig ned og lytte til DIG. Han har heller ikke tid, eller incitament for at tale med dig om hvad du selv kan gøre for at blive rask. Han udskriver nogle piller, og du er videre ude af døren.

Men….

Medicinalindustrien har heller ikke noget incitament for at du skal blive rask, fordi det tjener de jo heller ingen penge på.

Metformin, som er den medicin, som får ordineret når man har diabetes type 2. Når man har denne sygdom, virker de receptorer der skal reagere på insulinet, i blodet, ikke. Det hjælper metformin på. Eller nogen gange hjælper det – en lille smule.

Men hvorfor er det nu, at dine receptorer ikke virker? Det er fordi din insulinproduktion er for høj! Grunden til at den er for høj, er fordi du spiser forkert. Du spiser alt for mange kulhydrater i form af sukker, som er gemt i alt vores “moderne” mad, og ALT for lidt fedt!

Men her i “det fede liv” ligger løsningen. Der er tilrettelagt en kost, som gør at du mindsker alle dine symptomer på diabetes, og helt uden besvær. Og vi mener at det er let som ingenting.

Jeg har selv haft diabetes, men har det ikke længere. Vi ikke ude i noget mirakelkur eller hokuspokus, blot sund fornuft. Her understøtter vi alle vores påstande med forskning og fakta, men hvad vi lægger mest vægt på, er de mennesker der på deres egen krop, har mærket forandringen. Når de næste gang er hos lægen, på rutinebesøg, taber han kæben, og spørger: “Hvad i alverden er der sket her?” Jeg ved det, fordi jeg har selv været der.

Da jeg gik i gang med at finde vejen til “det fede liv”, for mange år siden, var jeg syg og trist, og havde det forfærdeligt. Min far havde diabetes og jeg kunne ikke holde ud, hverken at se på ham, og jeg kunne ikke heller ikke holde ud at være i min egen krop.

Så noget måtte der gøres.

Også min dejlige mand lå og kæmpede med type 1 diabetes, og sprøjtede sig med insulin hver dag -flere gange om dagen. Men det var stadig ikke godt. Det var slet ikke godt!

Så fandt vi løsningen. Vi ændrede vores kost og ændrede vores liv.

Nu tjener medicinalindustrien ikke penge på os mere…

Som sagt, så er det her ikke en mirakelkur, det er sund fornuft. Men det kan jo ikke passe, at vi er de eneste, på planeten Jorden, der har fundet frem til det her? Og det er rigtigt! Der ligger virkelig meget forskning på emnet, og alt peger i samme retning.
DU KAN FJERNE SYMPTOMERNE PÅ TYPE 2 DIABETES MED DEN RETTE FEDE KOST!
-Og hvis du ikke vil tage mine ord for gode varer, så google det, især på amerikanske hjemmesider, og du vil se jeg har ret.

Selvom vi får at vide, at medicin er kuren og vejen frem mod et godt liv med diabetes, så er der så mange følgesygdomme – også selvom du tager medicin. Du bliver ikke rask af at tage medicin, du dulmer bare symptomerne.

Og lad det være de sidste ord i den her omgang..

Læs mere om insulin her

Følg med her på bloggen hvis du vil vide mere og følg os på vejen mod “DIT fede liv”!

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetes