For lidt over en måned siden mødte jeg for første gang Gunni til intromøde i Aarhus.
Jeg husker ham tydeligt fordi han var meget skeptisk.
Og det forstår jeg virkelig godt – fordi det må da være noget hokuspokus af en art, når jeg står og fortælle om hvordan man kan spise sig rask og tabe sig helt vildt, ved at spise store bøffer og bearnaise.
Det lyder satme for godt til at være sandt!
Men det er det ikke….
Som jeg sagde til Gunni: ‘Jeg forstår godt du tvivler, men du behøver ikke at tro på det for at det virker’
‘Og foruden så har det du tidliger har gjort, jo ikke bragt noget godt med sig, så måske er det tid til at prøve noget andet’
Den skeptiske Gunni tog en chance – og hold nu op hvor har han gjort alt jeg har præsenteret ham for.
Og da jeg fortalte ham at nu skal han til at spise madvarer som han plejede at gøre før – så gik han helt i modstand.
Gunni sagde: ‘ Jeg er ikke kommet her for at lære at spise det klamme mad jeg spiste før’
Men det har han faktisk ikke helt ret i….
Fordi….
Vi kan ikke beslutte os for ALDRIG at spise slik og kager igen – det er faktisk noget vi er nødt til.
Fordi det er en del af livet.
Hvis vi ikke tilsætter madvarer som fødselsdagslagkage og vin, snoller og kager osv. så bliver Det fede liv hårdt – og restriktivt – og det kan gå ud over vores sociale liv. Vi er nødt til at spise ‘almindelig’ mad!
Men det er altid meget meget svært at overbevise vores kursister om at de ER NØDT TIL AT SPISE DISSE ‘GAMLE’ TING.
Fordi de har simpelthen ikke lyst.
De er nemlig sluppet ud af deres madfængsel.
Og det er magisk!
Jeg oplever disse forandringer hver dag hos de mennesker der kommer til mig.
Hvordan kan et job være mere givende end dette????
Jeg kan ikke forstå jeg er så heldig…
Hvis det skal være dig, så har du mulighed for at møde mig flere steder i landet..
Jeg føler mig som den heldigste i verden!
Kærlig hilsen
‘Den heldige’
