Det skal være let at være slank, og vi skal forvente, at alt godt kommer vores vej..
“Her i det fede liv, knokler vi ikke for at tabe os. Normalt, når vi er på slankekur, er det en kamp, og vi skal undvære alt muligt, og træne helt vildt for at tabe os. Dette modstrider hele min livsfilosofi, fordi jeg tror på, at være slank og sund, skal være det letteste i verden. Og det er det for os, som lever det fede liv.”
“Det skal være skidt, før det bliver godt”, er en af de helt store hits jeg ofte hører. En andet “god” livsfilosofi er ” Work hard and look great”, eller “Hvem har sagt at livet skulle være let”.
Så er det jeg tænker: “Jamen hvem har egentligt sagt at livet skal være hårdt? “Hvorfor SKAL det absolut være skidt før det bliver godt, og hvorfor skal man absolut “Work hard to look great”?
Måske er det bare talemåder, men jeg tro at det er med til at kode hjernen, til at forvente, at livet er en kamp, og alt hvad man sætter sig for, er noget man skal kæmpe for.
Jeg tror ikke at det er meningen med livet – at knokle derud af, og kun kan få gode ting i livet, hvis man kæmper for det.
De, som kender mig ved, at mit liv ikke har været en dans på roser, og jeg har oplevet det værste man kan opleve som forælder. Ikke fordi jeg vil komme nærmere ind på det i dag, men lad mig bare sige, at jeg har haft min andel af ulykker på min vej.
Livet har forandret mig meget, men jo mere modgang jeg har haft, jo mere positiv er jeg blevet ( og det er faktisk her jeg bliver lidt bekymret for mig selv hi hi)
Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor at vi skal gå rundt og tro, at livet skal være hårdt, før det bliver godt? Jeg forstår heller ikke, hvorfor man skal kæmpe for dét man gerne vil have. Og jeg tror bestemt ikke at vi skal knokle for at have en slank og sund krop.
Der findes et fedt udtryk der hedder: ” If the door not opens, it’s not your door”!
En fantastisk tilgang til livet, synes jeg. Altså hvis døren ikke går op, så er det fordi det ikke er DIN dør. Det betyder at hvis man skal kæmpe for noget man gerne vil, men konstant møder modgang, så er det fordi det ikke er dét man skal. Det er meningen at livet skal være let, ikke en kamp.
Når det så er sagt, er det er ikke ens betydende med, at man ikke skal gå efter, hvad man vil med sit liv, men hvis det er meningen, så vil døren åbne sig.
Da jeg kom på at “Det fede liv” skulle hedde “Det fede liv”, var ikke tilfældigt.
Det er en talemåde jeg altid har brugt meget, ligesom mange andre sikkert har gjort.
Jeg har sagt tusindvis af gange: ” Hold op, vi lever bare det fede liv hva?” eller “Hvor er livet da bare fedt”.
Det er sådan jeg opfatter livet. Og jeg tror på, at det koder min hjerne til, at opfatte alt det positive omkring mig. Og jeg tror også på at det gør, at netop livet bliver fedt.
“Det fede liv” har så mange forskellige referencer for mig, både fordi jeg mener, at det er en del af mig, at tænke sådan, men selvfølgelig også, fordi vi spiser en masse fedt.
Vigtigst af alt, ligger dog i betydningen,at vi ikke skal kæmpe for at se godt ud. Vi skal ikke kæmpe for at tabe os – og vi skal heller ikke knokle for at have det godt.
Jeg ved, at enhver der har været, eller er igennem forløbet ‘Dit fede liv’ vil give mig ret i, at vi lever Det fede liv – så let som ingenting.
Det har aldrig har været nemmere, at være slank, at se godt ud, at være sund og frisk, og vågne hver morgen med mod på livet.
Så når siger at “Vi lever det fede liv her”, så mener jeg det virkelig. Jeg tror på vi er skabt til at leve sådan her, både biokemisk, men også at være slanke og velfungerende- fordi vi fortjener det – ikke fordi vi skal gøre os fortjent til det!
Det skal være let at tabe sig, det skal være let at være slank, og hvis du har altid har kæmpet for at opnå dette, så er det den helt forkerte vej du er gået. Kom med os istedet og oplev hvor let det er at være slank, og leve det fede liv..
Livet er bare fedt, når vores krop fungere på naturlig vis- og helt uden inflammation..
Rigtig mange af os har inflammation i kroppen, også selvom vi ikke ved det. Der findes mange “kure” mod inflammation, og mange måder, og især medicin ,der kan “hjælpe” på det.
Men inflammation kan fjernes – virkelig virkelig let.
Det handler om, at det er dén, mad vi putter i munden, samt den stress der bliver skabt i kroppen, som skaber inflammation.
Her i ‘Det fede liv’ fjerner vi inflammation så let som ingenting. Vi sætter nemlig synderen ud af spil. Og synderen er insulin.
Når vi spiser kulhydrat, i form at pasta, ris, kartofler, mælk osv. skaber vi inflammation i kroppen, fordi det aktiverer insulinproduktionen.
Men når man så fjerner kulhydrat, hvad skal man så leve af?
På de her “kure” som skal fjerne inflammation, hvor man skal leve restriktivt og undværer alt muligt, bliver det en kamp, og derfor er det også uholdbart i længden.
Derudover frarøver man kroppen for alle mulige næringsstoffer, og derfor skaber man yderligere stress i kroppen – og mere inflammation.
Derfor er det rigtig vigtigt at leve som vi gør her i ‘Det fede liv’. Det er essentielt og afgørende, at hele hormonbalancen bliver afbalanceret, og det gør den blandt andet ved, at vi spiser virkelig fed kost. Fordi alle celler består af fedt, er dét, det bedste, vi kan gøre for hele vores organisme.
Læs mere om stress og hormoner her
Hvis du vil vide mere om inflammation, stress og kost, så kig med her på bloggen, eller tilmeld dig vores intromøde. Her vil du også finde vejen ud af inflammation, og opnå et varigt vægttab, og ro i hele din krop – så let som ingenting. Det fedeste af det hele er, at imens din krop får det bedre, vil du svælge dig i store bøffer med bearnaisesauce, lækre desserter og boller med tandsmør – det er da fedt!
Når vi har diabetes, både type 1 og type 2, kommer vi i et forløb på endokrinologisk afdeling på sygehuset. Vi får at vide, hvordan vi skal håndtere vores sygdom, og vi får en guideline omkring hvordan vi skal spise.
Her er de officielle kostråd: – kopieret direkte fra diabetesfondens hjemmeside.
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
Spis frugt og mange grønsager
Vælg fuldkorn
Vælg magre mejeriprodukter
Vælg magert kød og kødpålæg
Spis mindre mættet fedt
Spis mad med mindre salt
Spis mindre sukker
Drik vand
Hvis vi har diabetes, og følger de officielle kostråd, skaber vi vores egen diabetes! Ja du hørte rigtigt. DIABETES BLIVER SKABT PÅ GRUND AF DE OFFICIELLE KOSTRÅD OG DE FASTHOLDER OS I FORBRUG AF MEDICIN!
Punkt 1:
Spis varieret og vær fysisk aktiv: jo vi skal være fysiske aktive, og vi skal spise varieret, men det har ingen eller meget lille effekt på diabetes. At bevæge sig er altid sundt. Dog skal vi ikke træne os selv ihjel, da det skaber stress i kroppen, læs mere her
Punkt 2: Spis frugt og mange grønsager – Dét der sker, når vi spiser frugt er, at vores blodsukker bliver højt. Når blodsukkeret er højt, skal insulin sænke blodsukkeret.
Har vi diabetes type 2 virker vores “modtagere” ikke, så insulinen virker ikke. Vores blodsukker bliver ikke sænket. Har vi type 1 diabetes, laver vi ikke insulin, og skal derfor stikke os og tilføre det udefra.
Når vi så har spist frugt, er vi tvunget til at tage vores medicin, enten metformin eller insulin. Men insulinen virker så vores blodsukker bliver lavt og så spiser vi igen noget frugt. Vores blodsukker bliver så højt igen, og vi er igen nødt til at tage vores medicin.
Punkt 3: Spis mere fisk – jo fisk er sundt, da det indeholder en masse gode fedtsyrer, og protein, men spiser vi protein uden at få fedt til, så stiger vores blodsukker endnu mere, og vi har brug for endnu mere insulin eller metformin
Derudover skal vi være varsomme med fisk, fordi de fisk vi finder i havet, ofte er fyldt med kviksølv, især de store fisk som tun, fordi de spiser de små fisk. Kviksølv, som er et tungmetal, ophobes i kroppen. Når vi så spiser fiskene, overføres tungmetallerne til vores kroppe, hvor det opbevaret, og er meget svært at komme af med igen.
Punkt 4: Spis fuldkorn. For det første så er fuldkorn kulhydrat, og det får blodsukkeret til at stige. Igen skal vi tage vores medicin, når blodsukkeret bliver højt, og når vi så bliver sultne igen, kort tid efter, så spiser vi mere fuldkorn, og vi skal igen tage vores medicin.
Korn generelt, er ikke godt for os, fordi det skaber inflammation i kroppen, og frarøver os de meget vigtige B-vitaminer. Inflammation hænger sammen med hjerte/kar sygdomme. Læs mere om det her
Punkt 5: Vælg magre mejeriprodukter. Magre mejeriprodukter såsom minimælk og skummetmælk, indeholder ikke særlig meget fedt.
Hvis vi kigger på komælk, som mælk i butikkerne oftest er lavet af, så har det naturligt højt fedtindhold. For at fjerne fedtet, skal mælken homogeniseres. Derudover skal mælken også pasteuriseres, som er en process, som fjerner bakterier – ellers ville mælken være direkte farlig for os. Det vil sige at mælk har gennemgået en masse forarbejdning for at kunne drikkes.
Derudover så er mælk fyldt med laktose, som er mælkesukker. Og som vi ved, så får sukker vores blodsukker til at stige, og vi bliver nødt til at tage insulin eller metformin, for at holde vores blodsukker i skak. Vi skal derfor vælge de fede mælkeprodukter som græsk yoghurt, fløde og ikke mindst smør ( ikke Kærgården som er et blandingsprodukt. Vi skal vælge mejeriprodukter der har lavt indhold af kulhydrat og meget fedt. Vi skal ikke spise de umættede raffinerede olier vi finder i plastikbøtter på hylderne.
Punkt 6: Vælg magert kød og kødpålæg: Magert kød har meget lav fedtprocent, og det vil sige, at vi ikke får det gode fedt, altså det mættet fedt fra kødet. Protein, hvis det ikke bliver spist sammen med fedt, vil få blodsukkeret til at stige, og vi vil igen være afhængige af vores medicin. Derfor skal vi spise fedtkanten og smørsauce til.
Punkt 7: Spis mindre mættet fedt. Mættet fedt er fløde, fedtkanten fra kødet og cremefraiche. Mættet fedt er en stor misforståelse. Mættet fedt er blevet kædet sammen med hjerte/kar sygdomme, som er så forkert som det kan blive. Mættet fedt indeholder mange livsvigtige vitaminer, som vi ikke selv kan danne, men som skal tilføres udefra. Derudover findes der essentielle fedtsyrer, som vi skal have gennem kosten. Men husk på, at der ikke findes nogle essentielle kulhydrater overhovedet. Kroppen og hjernen har ikke brug for kulhydrater – vi kan sagtens fungere, og vi fungere langt bedre på fedt som energi.
Når vi spiser mindre fedt, bliver vi nødt til at have vores energi fra noget andet, fordi kroppen jo skal have energi for at fungere, og så falder valget på kulhydrat, og igen er vi tvunget til at tage vores medicin.
Punkt 7: Spis mad med mindre salt: Salt er en myte. Vi skal have salt, vi kan ikke leve uden salt. Der er kun lavet ét forsøg i forhold til forskning som indikere at salt hænger sammen med højt blodtryk. Forsøget hedder DASH Sodium Study. Kun hvis du har læst denne forskning, finder man ud af, at i samme forsøg, fjernede man sukker fra kosten. Ergo hænger højt blodtryk ikke sammen med salt, det hænger sammen med sukker. Et seneste forsøg lavet med 6000 person, beviser at højt blodtryk hænger sammen med sukker og ikke salt.
Salt er et essentielt mineral. Dette betyder at vi skal have det tilført gennem kosten. Vores hjerte har brug for salt, fordi det regulere væsken i hjertet. Den måde man ved, at man ikke får nok salt – let nok, man har lyst til salt.
Salt virker sammen med et anden mineral kaldt kalium, og får vi for lidt kalium, ødelægger det væskebalancen i kroppen, og vi får hævede ben. Så spis masser af grønt. Men den egentlige grund, til væskeansamlinger i kroppen, skyldes sukker.
Det vil være ekstra godt, hvis du spiser salt fra Himalaya, som har den rigtige sammensætning af mineraler. Salt er ikke bare salt.
Punkt 9: Spis mindre sukker: Flot, det er rigtigt flot. Jo vi skal spise mindre sukker, et rigtig skridt på vejen. Dog er det igen forkert, fordi vi skal slet ikke spise sukker. Sukker er roden til alt ondt, og vil straks sende os på en ruchebanetur, med for højt og for lavt blodsukker. Vi skal ikke engang spise kulhydrater, da det igen gør os afhængige af medicin.
Punkt 10: Drik vand – you got it! Rigtig – vi skal drikke vand. Men vi skal ikke drikke 4 liter vand og dagen -ikke engang 2.
Hvis vi lever et almindelig moderne liv, har vi ikke brug for alt det vand. De vandet gør er, at du tisser mere, og du fortynder din mavesafter, så det bliver vanskeligere for kroppen at fordøje din mad. Men rigtig nok, vand er langt bedre en Cola, og drikker du 4 liter Cola om dagen, vil jeg helt klart anbefale at du drikker vand i stedet.
Hvis du drikker for meget vand, udvasker du også salt fra dit blod, det vil sige du udvasker elektrolytterne fra din krop, dette kan nemt gå ud over din hjerne og dit blodtryk.
Den måde man ved om man har brug for mere vand – let nok, du er tørstig.
Så med frygt for at blive rigtig provokerende i dette her skriv, så mener jeg, at de officielle kostråd til diabetikere, holder os fast i sygdommen. Vi bliver syge af at spise den anbefalede kost.
Endnu mere provokerende er jeg, når jeg skriver, at der er penge i medicin. Der er penge i insulin og metformin. Lægerne er hjernevasket til at tro, at der ikke findes en løsning på sukkersyge, både type 1 og type 2. Og det er jo ganske enkelt forfærdeligt. Vi kan fjerne symptomerne på diabetes, og vi kan nedsætte vores behov for medicin meget meget enkelt, vi skal bare leve “Det fede liv”.
Her i vores “Det fede liv”, spiser vi ganske enkelt ikke kulhydrat, kun det vi får gennem grønsager. Til gengæld spiser vi masser af fedt, også mættet fedt, så vi sidder hver aften med store bøffer, med smørstegte grønsager og bearnaise til. Det er da det fede liv. Og vi tager ikke medicin, så os er der ingen der tjener penge på. Jo den økologiske landmand, og ham vil jeg langt hellere støtte, end jeg vil støtte medicinalindustrien.
Følg med her på bloggen, så du også kan leve “DIT fede liv”!
Det virker måske fuldstændig utroligt, men for bare 15 år siden, kunne jeg ikke hoppe bare 10 cm. Jeg var tyk, trist og syg. Men jeg fandt vejen ud af diabetes, og med varigt vægttab. Nu kan jeg det hele, og jeg tager ALDRIG min medicin igen.
Hvem kender ikke til situationen, hvor man rask spadsere efter et nybagt lunt franskbrød fra bageren, en søndag morgen. Duften er fantastisk, og man kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i det, men så snart den sidste bid er indtaget, rammer følelsen i maven! Oppustethed og dagen er ødelagt !! Og kort tid efter er man alligevel sulten igen, så det var slet ikke det værd!
Mennnnnn … sådan er det ikke her. Vi bager bare selv vores franskbrød. Slut med ondt i maven og svingende blodsukker!
Vær’s go’..
Ingredienser:
3 æg
6 æggehvider
200 g. revet ost
2 spsk. sukrin gold
½ tsk salt
2 spsk. gul fiberhusk
1 dl. mandelmel
2 dl. pofiber
2 tsk. bagepulver
æg til pensling
Birkes eller sesam til drys
Sådan gør du:
Opvarm ovnen på 175 grader varmluft.
Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg, æggehvider og revet ost.
Pisk blandingen med en elspisker.
Når den er godt blandet, samler du dejen og former den som et franskbrød – det er lettest med våde hænder.
Læg brødet på en plade med bagepapir, pensel det evt. med æg og drys det med birkes. Skær 4 riller i i toppen af brødet.
Bag brødet i midten af ovnen i ca. 50 min.
Server med det vi kalder “rigtig tandsmør” som efterlader to kæmpestore aftryk af fortænderne, og helst også lidt af hjørnetænderne – som tandlægen ikke vil kunne gøre efter..
I en hverdag med stress og jag, glemmer vi at sætte os ned og nyde vejen, der hvor vi er på vej hen, men ikke mindst, der hvor vi er lige nu.
Hvad gør livet mere værd at leve, end chokoladekage? Ja du skal ikke spørge mig, fordi jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der kan give mig mere lykkefølelse end en kage! (undskyld børn, mand og venner)
Her vi vores helt fantastiske fede liv, handler det netop om at nyde livet, og nyde der hvor vi er på vej hen – men vigtigst af alt, der hvor vi er lige nu. Nu – lige nu! Det handler om at sætte sig ned, stoppe op, og mærke. Det er den eneste måde man kan nyde livet på.
Jeg, om nogen, har levet et liv, hvor jeg altid har været et andet sted i mine tanker. Det var først da jeg fik børn, jeg fik lært at være tilstede lige nu. Af tvang. Jeg var tvunget til at stoppe op, fordi tiden fløj, og jeg indså at lige nu, kom aldrig tilbage. Pludselig var der så mange ting jeg ikke ville gå glip af, især med mine børn, og hvis jeg hele tiden var " i morgen" eller i går, kunne jeg jo ikke nyde der hvor jeg var.
Øvelse gør mester- men det har taget mig lang tid at komme dertil, hvor jeg ikke stresser og jager afsted for, at nå et eller andet. Altid på vej videre til noget.
Der kommer en dag, hvor man vågner op, og opdager, at man har sat sig på toget, og bare er kørt afsted, uden at stå af ved næste stoppested – eller bare i det mindste kigge ud af vinduet. Nogle kommer dertil før end andre, og nogen kommer ikke dertil, før den dag i forlader denne jord. Det lyder som en kliché, dét med at nyde livet. Det er noget vi siger, men vi forstår ikke hvad det betyder. Det betyder at i hvert øjeblik er der en gave gemt. Også når vi sidder i bilen og hidser os op på vores med-billister.
Derfor er det rigtig vigtigt at vi mærker efter hvor vi er lige nu. Hvordan vi har det med os selv, og om dér hvor vi er, er det perfekte sted for os. Ellers kan vi heller ikke forandre noget, eller vælge det rigtige stoppested -eller det rigtige tog, for den sags skyld. Og vi bliver heller aldrig lykkelige.
Da jeg mærkede efter, for en del år siden, fandt jeg ud af, at jeg ikke var det rigtige sted. Mine børn tvang mig til at lytte efter – og jeg kunne ikke se en fremtid med dem, hvis jeg ikke var tilstede i nuet, og det gjorde at jeg mærkede min krop. Jeg brugte alle mine ressourcer på, at overhøre, at min krop ikke havde det godt, at jeg ikke var det rigtige sted, og at jeg heller ikke levede det liv, jeg havde drømt om. Og hvis min krop skreg så højt, at jeg ikke kunne undgå at overhøre den, så brugte jeg maden til at dulme dens skrig. Om hjælp! Indtil jeg virkelig ikke kunne overhøre den mere. Men det var først, da jeg fik min først lille søn, at jeg forstod, at jeg ikke kunne slippe udenom.
Min krop blev syg, fordi jeg valgte at overhøre alle dens signaler, så den måtte skrige højere og højere, indtil den dag kom, hvor jeg ikke længere kunne lade som ingenting, eller få den til at tie stille, ved at fylde den med dårligt mad. Dén dag, hvor jeg blev tvunget til at mærke, om mit liv var sådan som jeg havde drømt om, og min krop det samme.
Uden at blive alt for filosofisk – fordi jeg er jo bare en almindelig "pige" ligsom alle andre almindelige piger – så ved jeg, at der også kommer en dag, hvor du bliver tvunget til at lytte efter, og så hellere at det er før, end det er siden. Og hvis jeg kan, så kan du også.
Og hvis der er to ting der kan få mig til at smække måsen i sædet, og være tilstede lige nu og lytte efter – så er det børn og chokoladekage! Så du får lige opskriften…
2 personer
Ingredienser :
3 store æg øko
150 gram Philadelphia
1 dl kokosmel
1 dl mandelmel (blendede mandler)
3 spiseskeer husk
1/2 dl profiber
4 spiseskeer rå cacao pulver
1 teske bagepulver
4 spiseskeer sukerin gold
70 gram hakket chokolade 85%
Sådan gør du..
Sæt ovnen på 180 C. Bland alle ingredienser til massen fremstår ensartet. Fordel kagemassen i et fad med bagepapir i, med en dejskraber- den vil være lidt massiv i konsistensen. Tryk den fast i fadet og bag i 20 minutter, og sæt til afkøling…
Og sæt dig så ned, og lyt efter… så vil jeg gøre det samme!
Hvem kan ikke klare en pizza i en snæver vending? – og så ovenikøbet helt uden at få dårlig samvittighed og ondt i maven?
For mig lyder det som en “dream come true”.
Når vi lever “Det fede liv” behøver vi ikke undvære noget som helst.. Det lyder måske helt vanvittigt i dine øre, men der er næste ikke nogen retter, der ikke kan laves på den fede måde. Her er vores pizza – som bare ikke er til at modstå.
Den fede dej: 250 Philadelphia natural
2 øko æg
150 g. revet ost
100 g. Cheddar
2 tsk oregano
1 dl. pofiber
Fyld: Prøv dig frem, eller gør som os..
Tomatsovs eller hakket tomater
Revet ost
skinke
bacon
gul peber
Evt. frisk salat og basilikum
Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen 200 grader varmluft
Alle ingredienser (minus pofiber) piskes med en elpisker i en skål.
Tilsæt pofiber og pisk igen.
Den tykke klæbrig masse hældes ud på en bageplade. Glat dejen ud med en dejskraber.
Bag dejen i 12 min, indtil dejen er gylden.
Lad nu pizzabunden afkøle og smør tomatsovs på bunden.
Fordel bacon og skinke hen over brødet. Og stil den tilbage i ovnen i 5 min.
Tag pizzaen ud og fordel osten hen over og giv den et par minutter indtil osten er smeltet
Tag pizzaen ud og drys den med salat og basilikum
Tips. Server pizzaen med en stor skål salat eller vores broccoli som du finder her
Siden 80’erne har vi hørt at vi ikke må spise fedt, og vi har udviklet en meget stor fedtforskrækkethed, både i Danmark, men også i resten af verden.
Da vi nåede årtusindeskiftet, fik vi så samtidig at vide, at vi heller ikke må spise sukker, som sidenhen har udviklet sig til, at vi heller ikke må spise kulhydrater.
Nu er det så blevet sådan, at vi skal spise en masse protein, og når man både fjerner kulhydrat og fedt, så er der jo faktisk også kun protein tilbage.
Så nu er det altså sådan, at vi ikke må spise hverken fedt eller kulhydrat – og at vi nu skal leve af protein.
I dag er vi udmærket klar over at pasta og hvidt brød ikke bidrager med så meget godt til vores system. Gluten er på alle måder uhensigtsmæssigt, det er der mange der har fået øjnene op for. Vi er dog gået fra at spise hvidt brød, over til de mere grove versioner, og det er da et skridt på vejen.
Hvis vi skal blive lidt tekniske i den her forklaring ( det kan jeg nemlig godt lide – der er en lille nørd gemt i mig) så fungere det sådan, at kulhydrat ( slik, brød, pasta, småkager, flødeboller, is, frugt, kiks osv.) påvirker kroppens insulinproduktion. Det betyder at når vi spiser kulhydrat så udskiller vi samtidig insulin.
Insulin fungerer som døråbneren til lagring – insulin er dørmanden der står og holder døren, hver gang der kommer noget mad fordi og siger: ” Værsgo’ det er denne vej”. Hvis der ikke er noget insulin, så har dørmanden fri. Er der ikke noget insulin i lang tid, tager han på ferie – og hvis vi aldrig spiser kulhydrat så bliver han simpelthen fyret. Det vil vi ikke have, fordi insulin er livsvigtigt, hvis vi spiser kulhydrat, og det kommer man altså til ind i mellem, uanset hvordan man lever.
Men tilbage til emnet..
Fedt påvirker ikke insulinproduktionen. Det vil sige, at når vi spiser en masse fedt, og ingen kulhydrat, så har dørmanden fri – og så lagrer vi ikke fedt. – ja ja nu tænker du nok straks: “Jamen hvis man spiser fedt, så lagrer man fedt, og tager på i vægt, ik?”
Nej, fordi det hænger ikke sådan sammen, at når man spiser fedt, så løber det i en direkte linje ned på hofterne.
Når vi spiser fedt, så spaltes det selvfølgelig til atomer ( bogstavelig talt) og det gør kulhydrat også. Faktisk ligner et fedtmolekyle ret meget et kulhydratmolekyle, men det der gør forskellen er, hvordan det bliver lagret på kroppen.
Kroppen er så fantastisk smart indrettet, at den gemmer til dårlige tider. I stenalderen var det en rigtig god plan, da Netto ikke lå henne på hjørnet, med alle sine farvestrålende færdigretter – og der var heller ikke nogen McDonald’s, eller en pølsevogn på hvert gadehjørne.
Derimod var der frugt, bær og grønsager hele sommeren. Frugt har meget stort indhold at kulhydrat i sig, og derfor var det jo ganske smart, at dørmanden hele tiden var på job, så der kunne blive lagret en masse kulhydrat på kroppen i form af fedt. Og det var også ret smart at kulhydraten blev omdannet til fedt, da der er meget mere energi i fedt end i kulhydrat, så man skulle ikke slæbe rundt på så meget dødvægt.
Hver gang en urtidsmand havde guflet en masse frugt, så kom dørmanden ind og fjernede sukkeret fra blodet, og lagrede det på kroppen – så langt så godt.
Men så blev manden sulten igen, og han fik lyst spise noget mere, som så også blev opbevaret på kroppen, som lager til den kommende vinter. Hver gang dørmanden ( insulinet) havde fjernet sukker, blev urmanden sulten, og sådan fortsatte det hele sommeren igennem.
Så kom vinteren…
Om vinteren var der ikke kulhydrat tilgængeligt, på samme måde. Og nu var det så tid til at begynde at bruge af det lager man havde bygget op hele sommeren. Så når manden ikke spiste kulhydrater mere, begyndte han at forbrænde fedt. Og det var altså også virkelig smart.
Det fedt der blev forbrændt, var fedt fra de dyr han spiste, blandet med protein.
Protein er kroppens byggesten, så det er også rigtig vigtigt. Men hovedsageligt forbrændte han kropsfedtet som energi…, fedtet blev omdannet til noget der hedder ketoner, en energiform kroppen anvender, vildt effektivt.
Ketoner er en meget mere ren energiform end kulhydrat, så det fungerer kroppen rigtig godt på.
Det helt vildt smarte ved ketoner er de er sult-undertrykkende. Det vil sige, man føler ikke rigtig sult når kroppen forbrænder ketoner. Og hvis man vender tilbage til urmanden, så er det jo rigtig smart, at han ikke gik rundt og var sulten hele tiden, når der, måske i lange perioder ikke var mad tilgængeligt – dog kunne han jo bruge af det lager han havde bygget op hele sommeren, og derfor fik han faktisk den energi, han havde brug for, for at overleve.
Problemet i vore dage er at der aldrig kommer dårlige tider – det bliver aldrig vinter. Vi fylder vore lagre året rundt og kommer derfor aldrig til at forbrænde det fedt, vi nu engang får opbygget af alle de kulhydrater vi spiser.
Ser man rent statistisk på det, så har vi aldrig været federe – og vi har heller aldrig været så usunde, mere ulykkelige, triste, trætte og uoplagte som vi er. Vi har heller aldrig set så meget kræft i vores omgivelser og ikke mindst diabetes og hjertekarsygdomme.
Ét eller andet er der jo galt.. det kan vi jo godt blive enige om.
og faktisk mener jeg ikke, at man er nødt til at være raketforsker, for at regne ud at der må være noget galt med det vi spiser…
og det er ikke fordi der er noget galt med dig – der er bare noget galt med det vi gør. og vi gør jo hvad vi får besked på…
Smørret smeltes
Æggene piskes i vandet
De tørre ingredienser blandes sammen og den smeltede smør røres i..
Imens den står og trækker røres fyldet sammen..
.Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel – smør 2/3 af dejen med fyldet på den lange led, og læg de 2 1/3 ovenpå hinanden, og bagepapiret trækkes derefter langsomt af. Derefter lægges den sidste 1/3 over de andre to- og bagepapiret trækkes forsigtig af her også.. – lidt som en foldemadras…
-pensel med æg og drys birkes på – og skær i 8 stykker – husk at kniven skal være meget skarp og helst dyppet i vand..
Bag dem i et kvarter i midten af oven, til de er gyldne og sprøde..
Spis dem som de er, eller nyd dem med økologisk smør…
