Jeg startede hos Patricia Højbo og alle de skønne mentorer i Det Fede Liv den 14/1-19… Forud var gået 16 år med mishandling af min krop, ikke fordi jeg bevidst mishandlede den, men fordi jeg levede som mange andre gør, nemlig med for højt indtag af især pasta og ris og andre kulhydrater -og især fordi jeg tog for meget medicin..
Hele min krop låste sig!
Som 21 årig vågnede jeg op med et massivt hold i nakken, dette blev i løbet af de næste 4 mdr til låste kæber, låst makke, låst ryg og lænd.
Jeg var hos alverdens læger fordi ingen kunne forstå hvad der skete.
Jeg blev testet og scannet for alverdens ting og alt var bare “normalt”, men på grund af de voldsomme smerter har jeg i alle årerne taget 3-4 “portioner” smertestillende dagligt, en god blanding af panodiler, gigtmedicin og muskelafslappende for at opretholde en tålelig hverdag.
I november 2018 hørte jeg om Det Fede Liv. Jeg læste dernæst en masse om det, inden jeg startede på forløb den 14/1-19 og det er simpelthen det bedste jeg har gjort for mig og min krop..!!!!
9,5 kg og 38 cm mindre på 5 uger!
Det sidste år inden opstart, led jeg af voldsomme kramper i benene om natten, var minimum oppe og tisse 4 gange om natten og sov dårligt.
Efter 1 uge på Det fede liv blev det bedre -og efter 3 uger har jeg sovet igennem om natten uden kramper og med max 1 tissetur..
Jeg har på 5 uger nu tabt 9,5kg, smidt 15 cm om maven, 14 cm om numsen og 8cm om brystet.. Jeg har så meget energi og det bedste af det hele er at jeg efter uge 3 kun har taget smertestillende max 1 gang dagligt, det er simpelthen så fantastisk!!!!
Samtidig oplever jeg ro i min krop og i mit sind og vigtigst af alt, kan jeg mærke min krop nu, modsat før, på den gode måde.
Jeg har stadig lang vej, men Det fede liv er vejen frem for mig og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gå tilbage til de dårligdomme min gamle livsstil gav mig..
I uge 3+4 rensede min krop så voldsomt ud at jeg nærmest kradsede mig til blods pga min hud det kløede.. jeg sitrede indvendigt og jeg havde det skidt.. og det var helt klart pga alle de giftstoffer min krop skulle af med og dem vil jeg absolut ikke invitere indenfor igen, derfor skal jeg ikke tilbage!
Jeg har levet Det fede liv siden 27/4 2018 -og har fået så mange gevinster!
For mig handlede det ikke om at tabe mig, men om at jeg så inderligt gerne ville have have et bedre helbred. Jeg skal ikke trætte med hele mit sygdomsforløb, men migræne, lavt stofskifte, depression og angst, søvnproblemer, manglende galdeblære var en kæmpe stor del af mit liv og til tider havde jeg svært ved at overskue det hele.
Nu, efter 9 mdr. på Det fede liv har jeg det bedre end jeg har haft det i mange år.
Jeg har for første gang i 30 år ikke haft et migræneanfald i 2 mdr (plejede at have 3-4-anfald om måneden)!
Jeg sover meget bedre, har ikke helt så store udsving på det psykiske plan, bedre fordøjelse men at jeg så oven i dette har tabt mig 42 kg, er for mig en enorm sidegevinst. Jeg har hele tiden haft fokus på, at det skulle være godt for mine sygdomme, og det har været utrolig let for mig at følge principperne. Motivationen har IKKE været at skulle tabe sig men at få det godt. Nu begynder en del af min omgangskreds at spørge om, hvornår jeg begynder at spise normalt igen, altså i hverdagen spise pasta, slik og almindelig hvidt brød – mit svar er at jeg spiser normalt for mig. Jeg skal aldrig tilbage til den gamle livsstil igen – det er ikke godt for mig.
Jeg har fundet MIN LIVSSTIL for resten af mit liv – og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra!
At begynde i DFL er for mig som at komme hjem til mig selv og jeg har fundet min nære familie..
Herfra får jeg støtten som behøver, for at blive ansvarlig overfor mig selv, både ernærings mæssigt men jeg har også lært at mærke efter hvad din krop fortæller mig den behøver -både fysisk og psykisk..
Mit liv bliver aldrig det samme igen efter det fede liv!
Da jeg startede Det fede liv blev mit liv med det samme meget bedre- og hver dag kan jeg mærke at det bare og bliver bedre og bedre!
Patricia arbejder i et nært forehold til alle sine kursister og giver dem rigtig gode vigtige oplysninger om hvert eneste skridt vi tager -og det virker! Foruden så er alle de dejlige mentorer klar til at hjælpe os i døgndrift -og det kommer lige fra hjertet, hvor alle følger mig og min udvikling. Det er magisk, jeg føler mig set, hørt og støttet i alt hvad livet faktisk bringer.
Hvad jeg har fået via Det fede liv :
Mere klarhed i min hjerne
Langt mere energi
Balance i mine hormoner
Bedre hud
6,6 kg er pist væk
Mine muskler er blevet smidigere, selvom det lyder underligt
Mit tandkød har forandret sig meget
For første gang i mit liv meget har jeg fået stærke negle
Ro i min krop og føler mig stabil dagen lang – ikke nogle udsving i blodsukkeret
Sukkermonstret slukket, jeg higer ikke længere efter slik og kager men spiser det når jeg beslutter mig for det.
Jeg kan spise hvad jeg vil uden at være bange for at falde tilbage i min usunde livsstil, da det ikke vil ske med de redskaber jeg har fået i DfL
Det fede liv er det bedste jeg har gjort for mig selv og det er simpelthen fantastisk at være en del af Hvis du skal gøre noget godt for dig selv, og har mod på at forandre dit liv for altid, så er det altså her det sker. Livet bliver aldrig det samme for mig igen – på den fede måde!
Hvorfor en kalorie ikke er en kalorie af Patricia Højbo – Det fede liv! Sund forskning 1 februar 2019
I årevis har vi talt vores kalorier og vejet vores mad. Vi
har fulgt alverdens trends og modefænomener for at tabe os og blive sundere.
Og jeg er en af dem.
Jeg har prøvet alt. Jeg har talt kalorier som en tosset og i
perioder været helt nede og spise 800 kcal om dagen. Jeg har prøvet alle slags
kure, metoder og træning, jeg har endda være på den der ide med at skylle mit
kød da det var på mode, men det som jeg har været overbevist om i mange mange
år, er at spise fedtfattigt var vejen frem og især ideen om at hvis jeg spiste
mindre ville jeg forbrænde mere og tabe mig på den måde.
Men lige lidt hjalp det. Jo de første par gange tabte jeg
mig, men efter en kort periode, hvor jeg havde sultet mig og været ked af det,
sur og vrissen, kunne jeg ikke holde slankekuren mere, og jeg tog det hele på,
og mere til. Sådan fortsatte det i mange år.
I en ung alder blev jeg syg. Jeg fik konstateret diabetes,
forhøjet kolesterol, fibromyalgi og lavt stofskifte. Mine hormoner var i
ubalance og jeg havde det rigtig skidt. Jeg var også meget overvægtig. Jeg
kunne i perioder tabe mig hvis jeg kæmpede med træning og meget få kalorier men
det efterlod mig også træt og i psykisk ubalance. Alle mine tanker cirkulerede
omkring mad – alt den mad jeg ikke måtte spise.
En dag besluttede jeg mig for at gøre det modsatte.
Jeg startede min rejse mod Det fede liv for over 15 år
siden. En dag, da jeg var tykkest og allermest trist, gik det op for mig, at i
alle de år jeg havde kæmpet havde jeg gjort det samme, men forventet et
anderledes resultat.
Jeg begyndte at spise fedt og droppede de hurtige
kulhydrater. Jeg begav mig ud på rejsen med teorien i baghånden, om at opfylde
min krop med næring, så den kunne komme i balance og så skete der mirakler. Jeg
tabte mig virkelig hurtigt, 30 kg på ingen tid, mine symptomer på diabetes
forsvandt, jeg kunne smide mit stofskiftemedicin, både det syntetiske og ’naturlige’
og jeg har ingen tegn på fibromyalgi mere.
Jeg fandt ud af, efter at studere alt jeg kunne komme i
nærheden af, af forskning indenfor området, at en kalorie ikke er en kalorie.
Det handler nemlig ikke om hvor mange kalorier vi spiser, det handler om den
påvirkning kalorien har på vores system og vores hormonbalance. Vi kan tælle
alle de kalorier vi vil, men har vi en hormonelubalance så hjælper det
ingenting i længden.
Det fede liv
Det fede liv som en kursusvirksomhed startede i september
2017. Siden da har vi hjulet over 4000 mennesker med alverdens ubalancer. Da
jeg selv oplevede disse forandringer på min egen krop, begyndte jeg at hjælpe personer
i min omkreds, men en dag var der ikke flere timer i døgnet og jeg måtte starte
med vores første hold. Og sidenhen har det været den ene succes efter den
anden.
Hvorfor er en kalorie ikke en kalorie?
Vi har som sagt brugt årevis på at tælle de kalorier vi
spiser, men en kalorie er en betegnelse for indholdet af energi i en fødevare.
Det siger noget om hvor meget energi der bliver tilført kroppen, som den kan
anvende til at lave energi i vores celler. Men en kalorie siger ikke noget om hvor
den kommer fra og det siger ikke noget om den hormonelle påvirkning af kroppen.
Når vi spiser meget få kalorier så sætter kroppen forbrændingen ned, fordi den
prøver at holde på de lagre den har, da den jo ikke ved hvornår den får nok
energi tilført igen. Så i stedet for at kroppen får masser af energi ved at få
masser af kalorier, så oplever vi ofte at vi er tunge, trætte og lav på energi
når vi er på slankekur og det er også med til at gøre at slankekure er noget vi
kun kan gøre i perioder indtil kroppen er så ødelagt og frarøvet både
næringsstoffer og energi at vi spiser alt vi kan komme i nærheden af, hvilket
resulterer i at vi tager alt på vi havde tabt og mere til.
Hormoner!
Lad os startede med hormonet insulin. Når vi spiser mad som
har et højt insulinindeks, altså det påvirker blodsukkeret og
insulinproduktionen, så udskilles der høje mængder insulin ud i systemet. Det
er farligt for kroppen at have for højt blodsukker, så derfor har vi denne
fantastiske funktion i vores krop, men hvor bliver sukkeret så af?
Insulin fungerer som døråbner til cellerne, hvor kroppen
lagre sukker, eller rettere sagt glukose som fedt. Når vi har rod i vores
insulin så har vi primært vores fedtdepoter på ryg og mave.
De kulhydrater vi spiser for mange af,
bliver opbevaret som fedt på kroppen. Det er smart fordi der er langt flere
kalorier i fedt end i kulhydrat, så kroppen skulle bære rundt på meget mere
hvis den gemte energien som kulhydrat i stedet for. Så kroppen er smart.
En direkte linje fra den mad vi spiser ned på hoften!
Vi har i mange år troet at der var en direkte linje fra det
fedt vi spiser ned på hoften, men det er der ikke. Kroppen vil nemlig helst
lagre kulhydrat som fedt og den vil helst forbrænde fedt som energi.
Det er derfor ikke ligegyldigt hvor den kalorie vi spiser
kommer fra, det handler om hvilken effekt kalorien har på kroppen.
Når vi undlader for mange kulhydrater men i stedet spiser
mere fedt, så kommer vi i det der hedder ketose som er en mild fedtforbrænding.
Når vi spiser mere fedt og færre kulhydrater bliver der dannet ketoner i
leveren som kroppens celler kan anvende til at lave ATP. Denne energiform er
ren i modsætning til glykose som er en uren energiform. Ved forbrænding af
glukose afgives en masse affald fra denne forbrænding, samtidig med at vi opnår
et ustabilt blodsukker som giver uro og ubehag i kroppen og vi lagre det
overskydende kulhydrat som fedt på ryg og mave.
En indbrudstyv eller veninderne på besøg.
En kalorie fra fedt og en kalorie fra kulhydrat er begge energi
som kommer ind i vores krop som kan anvendes som energi, men det er effekten af
denne kalorie der er afgørende. Fordi spiser vi kalorier fra kulhydrat, så er
det ligesom at vi har haft en indbrudstyv på besøg. Han raserer vores hus, han
roder i vores ting, han stjæler det bedste vi har og efterlader os bange,
utrygge og i ubalance. Derimod spiser vi kalorier fra fedt, så er det ligesom
at have veninderne på besøg. De har måske en værtindegave med, de opfylder os
med energi og roser måske endda vores hjem. De bærer af bordet når vi er
færdige med at spise og de efterlader os glade og tilpasse med os selv.
Begge er mennesker vi har haft i vores hus, men det er helt
afgørende hvad de mennesker vi har i vores hus, gør ved vores hus. Og sådan er
det også med kroppen.
Vi har aldrig været så overvægtige og vi har heller aldrig
været så syge.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så går det ikke så
godt. Næsten alle af os har en eller anden form for ubalance i vores krop, om
det er overvægt eller sygdom. Og det som er interessant er, at vi har heller
aldrig spist så fedtfattigt og vi har heller aldrig spist så meget af de
farvestrålende genstande der står på hylderne i supermarkederne. Alt det
forarbejdede mad og alle de skjulte kulhydrater og e-numre vi køber i
butikkerne er slet ikke det vores kroppe er designet til at håndtere.
Vores kroppe er ikke designet til at spise så chokolade,
chips, færdigretter, kiks, kager, sodavand og bland selv slik i de store
mængder vi udsætter den for.
Det er som sagt farligt for kroppen at have for højt blodsukker og når vi
tænker på at et normalt blodsukker på 5,0 mmol/l svarer til en teske sukker i
vores blodbane, så kommer kroppen på overarbejde når vi eksempelvis har drukket
en sodavand som indeholder 15 teskefuld sukker.
Diabetes og livsstilrelaterede sygdomme.
Vi ved jo godt at diabetes type 2 kan forbedres når vi
ændrer vores kost, problemet er at vi har fået den opfattelse af vi bare skal
holde os fra sukker i den rene form. Men når vi spiser brød, pasta, ris,
havregryn og andet kulhydrat så bliver det omdannet til glykose i kroppen på
nøjagtig samme måde som spiste vi en snickers. Der findes nemlig kun 4 former
for næringsstoffer som kroppen kan forholde sig til nemlig kulhydrat, fedt,
protein og alkohol. Når vi så beslutter os for at fjerne kulhydraterne fra
vores kost sammen med fedtet, så har kroppen ikke noget at forbruge som energi,
det eneste der er tilbage er protein, hvilket er en meget dårlig energiform.
Hvis vi derimod sætter vores fedtindtag op, så bliver kroppen glad og vi får
masser af energi til at klare dagens opgaver.
Alle de kulhydrater vi spiser bliver omdannet til glykose i
kroppen og de bliver, hvis der er for mange af dem, lagret som fedt i vores
celler. En mindre del bliver lagret som glykogen, som også er en form for
sukker, i vores muskler og lever, men ellers forsvinder resten ned på vores
hofter.
Slankekur og sukkermonsteret!
Inde i os alle, når vi spiser kulhydrat så har vi denne her
beboer der hedder Sukkermonsteret. Det er ham der kravler rundt inde i skabene
efter noget lækkert. Det er også sukkermonsteret der mener, at når vi lægger os
på sofaen om aftenen efter en hård dag, så ’fortjener vi noget’. Det er også
ham der skriger efter sukker når vi prøver at tage livet af ham, efter at have
været på slankekur et kvarterstid og har undværet slik for en stund. Og det er
faktisk også ham der stjæler ungernes slik – det er ikke dig – det er
Sukkermonsteret.
Når vi normalt er på slankekur så kræver det at vi har
rygrad. Det kræver at vi er standhaftige. Men jeg tror ikke på vi er skabt til
at leve med restriktioner eller på slankekur for den sags skyld. Jeg tror på vi
er skabt til at spise os mætte og glade. Jeg tror også på at hele meningen med
at spise er at give kroppen de næringsstoffer den har brug for. Hvis vi derimod
tilfører kroppen en masse fedt, så behøver vi ikke være standhaftige fordi
kroppen får alle de næringsstoffer den har brug for.
Når vi lever i ketose så kræver det ingen rygrad. Vi har
nemlig slået sukkermonsteret ihjel og derfor bliver slik og kager overflødige.
Når jeg fortæller det til mine kursister ved vores kursusopstart, så griner de
af mig. Ingen tror på hvad jeg siger. Men allerede efter få dage så giver de
mig ret.
Når kroppen bliver fyldt med næring så bliver den glad og tilfreds og vi
stopper med at hige efter de ting der ikke er gode for os.
Kroppen er smart.
Kender du det at når du har spist en pizza og lægger dig på
sofaen og føler du er ved at eksplodere fordi du er så mæt, men du har
alligevel lige lyst til noget?
Kroppen er så smart, at når den ikke har fået de
næringsstoffer som den har brug for, så beder den om mere. Derfor når vi ligger
der på langs, som en strandet hval med oppustet mave, så kan vi da godt lige
klemme en lille kage ned, så er det kroppen der fortæller os at den egentligt
ikke har fået det som den har brug for.
Men hvis vi i stedet giver kroppen en masse fedt, med alle
de fantastiske fedtopløselig vitaminer, så bliver den tilfreds og vi føler og
mætte og i balance. Derudover så er der også ro i vores blodsukker fordi vi
ikke påvirker vores insulinproduktion på samme måde som hvis vi spiste en masse
kulhydrat.
Så det er værd at tænke over hvor de kalorier du spiser
kommer fra. Stjæler de din energi og næringsstoffer i kroppen? Efterlader de
dig med et ustabilt blodsukker og ubehag i kroppen? Skaber de hormonelle
ubalancer og gør dig sur og vrissen?
Jeg vil langt hellere være fyldt med energi, have ro og
overskud, sove godt om natten, glæde min krop med gode vitaminer og mineraler
og spiste alt det jeg kan helt uden at tælle kalorier.
Opdag din hormonelle ubalance
Så når vi tænker over pointen med, hvor afgørende det er,
hvad den kalorie du spiser laver af skade inde i din krop, så er det vel også
ret ligegyldigt at tælle kalorier. Den mad vi spiser kan enten give os en
ubalance eller en balance i vores krop. Men vi kan ikke tabe os hvis vi har en hormonelubalance.
Når vi har en ubalance i vores insulinproduktion, altså den
mad vi spiser påvirker kroppens hormonelle balance, så er det meget svært at tabe
sig, fordi det er effekten af maden som er afgørende om vi forbrænder fedt
eller lagre fedt.
Der findes flere ting du kan gå efter hvis du skal finde ud
af om du har en hormonel ubalance som forhindre dig i vægttab, hvis du kan
svare ja til 3 eller flere, så er det her skoen trykker og så nytter det ikke
at tælle de kalorier du spiser, du skal i stedet fikse din hormonelle ubalance.
Jeg plejer at dele kroppens ubalancer op i insulin-ubalance, kortisol-ubalance,
stofskifte-ubalance og østrogen-ubalance, jeg kan altid se på en kursists
kropsfacon hvilken hormon der er i størst ubalance og så er det her vi sætter
ind.
Her er lidt af
symptomerne samlet.
Så hvis du kan nikke genkendende til følgende så har du en
hormonel ubalance:
Fedt
på maven, på ryggen og bh-deller
Flad
bagdel og tynde ben
Ustabilt
blodsukker
Bliver
sulten ofte og aldrig rigtig tilfreds
Tisser
om aftenen og om natten flere gange
Binder
væske i hænder og fødder
Hungrer
efter brød, slik og kager
Svært
ved at føle sig tilfredsstillet efter måltid og har lige lyst til noget.
Bliver
sur og irriteret når du er sulten
Føler
dig i perioder kronisk sulten
Ridebukselår
Overtænker
alt
Dårlig
til at håndtere stress
Diabetes,
PCO, kraftig mens, migræne
Stofskifteproblemer
Hvis
du går for lang tid uden mad – ryster og bliver dårlig.
Passer nogle af disse ting her på dig, så nytter det ikke at tælle de kalorier du spiser. Du skal fikse din hormonelle ubalance. Det handler ikke om hvor mange kalorier du spiser, det handler om hvilken påvirkning den kalorie du spiser har – og derfor er en kalorie ikke en kalorie.
I dag skal vi møde Frede Jespersen som er insulinfri– han har været i gang med Det fede liv i 3 uger og behøver ikke længere insulin for diabetes.
Hej Patricia.
Jeg vil lige fortælle dig at jeg nu er blevet insulinfri.
Jeg er type 2 diabetiker og inden Det fede liv tog jeg 2 x 29 enheder insulin i døgnet, altså 58 enheder, hvilket er ret meget.
Jeg tager i dag ingenting overhovedet -og mit gennemsnitlige blodsukker ligger omkring 7.
Jeg er ikke oppe om natten for at skulle tisse og jeg sover langt langt bedre. Før i tiden havde jeg svært ved at falde i søvn, og når jeg vågnede om natten stod jeg op, fordi jeg simpelthen ikke kunne falde i søvn igen.
Jeg har tilmed fået langt mere energi.
Jeg har som et ekstra plus tabt 4,8 kg på 3 uger!
Jeg var meget meget skeptisk til at begynde med, fordi det for mig er helt ulogisk at man skal spise fedt for at forbrænde fedt.
Jeg oplever mange diller på min vej.. og en af de større og dyrere diller er basisk vand!
Uha der er mange der drikker dette dyre vand, og installere disse dyre maskiner.
Men hvad gør det, og er det godt for dig?
Vi kan købe basisk vand på flaske, Kildevand er et godt eksempel!
Men dét som gør disse typer flaskevand basiske er pga. mineralerne i vandet. Dvs. magnesium, calcium og kalium i vandet gør vandet basisk.
Og det er en go ting.
Vi elsker jo vores mineraler her i Det fede liv!
Men når vi køber en maskine der gør vandet basisk, så er det lidt anderledes.
Maskinen tilsætter strøm til vandet og splitter vandmolekylerne ad, så det er ikke naturligt basisk vand.
Det vil sige at det er 2 helt forskellige ting!
Mange der har drukket basisk vand, fra en maskine, i mange år vil opleve at deres pH-værdi i urinet bliver mere basisk?
Normalt skal pH-værdien i urinet ligge mellem 5-6 hvor den hos de der drikker kunstig fremstillet basisk vand, ligger på 9.
Problemet med det er, at hvis vores urin er SÅ basisk, så kan bakterier og mikrober langt bedre vokse og gro i vores kroppe. Grunden til at vores urin helst skal være syre er netop for at forhindre dette.
Jamen vores kroppe er jo alt for syre??
Og det er også en stor misforståelse.
Der er 3 pH-værdier i kroppen som skal være meget syre:
Mavesyren, tyktarmen og urinet!
Der er en grund til at mavesyren skal være syre, ellers kan du ikke fordøje fedt og på den måde optage de fedtopløselig vitaminer. Du kan heller ikke fordøje protein samt optage mineraler.
Derfor er reflux heller ikke et symptom på for meget mavesyre, men istedet et symptom på for lidt – også selvom vi altid får det modsatte at vide.
Derudover så skal mavesyren også være syre, så det kan slå mikrober ihjel.
Når vi ikke har nok mavesyre, så får vi alle mulige problemer, og mikroberne kan bare give den gas i tarmen, maven og urine.
Blodet derimod skal ligge mellem 7.35 og 7.45 i pH-værdi, og hvis det ikke gør det, vil vi opleve forskellige symptomer som er ret ubehagelige. Du er ikke i tvivl hvis din pH-værdi i blodet forandrer sig.
Så man kan ikke bare skære hele kroppen over én kam – der SKAL være forskellige pH-værdier i kroppen.
Hvis vi ikke får nok mineraler, altså når vi ikke kan optage dem fordi vi ikke har nok mavesyre, så kan det gå ud over hjertet. Hjertet har nemlig virkelig brug for mineraler.
Så, det korte af det lange er…
Basisk vand gør ikke noget godt for os – efter min mening.
Det er en dille, ligesom så mange andre diller, og dem er vi ret trætte af. Vi orker faktisk ikke flere diller som sætter vores sundhed over styr og som virkelig tynger i pengepungen heller.
Og på den anden side, så virker det jo også helt tosset at begynde at drikke kunstig basisk vand, når vi nu gør alt hvad vi kan for at gøre maven mere syre med Shrek og æce ik?
Tilbehør: Popcakes pinde, 99% Vivani chokolade eller 86 % og frysetørret hindbær
Tænd ovnen på 150 gr varmluft. Bag hasselnødderne i ca. 12-15 min og tag dem ud – de må ikke blive brankede. Lade hasselnødderne svale af. Tag skallen af – rul hasselnødderne i et tørt viskestykke.
Put hasselnødderne i foodprocessor og mal til mel. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen loppefrø.
Kør på moderat hastighed.
Tilsæt til sidst loppefrø og kør lidt på moderat hastighed.
Lad dejen stå og samle sig nogle minutter før du sætter den i fryseren i et par timer.
Tril kugler og sæt dem i fryseren mens chokoladen smeltes.
Smelt chokoladen og tag kuglerne ud 5 min før, Sæt kugler på pinde. Chokoladen må ikke være for varm da dejen ellers smelter ned i chokoladen. Pynt evt. med frysetørret hindbær.
Sæt Nutella-popcakes i køleskabet. Opbevares på køl.
Det måtte jo komme, der var ingen vej udenom – solen skinner og nu skal vi have koldskål med kammerjunkere – ellers duer det bare ikke, og sommeren vil aldrig blive en rigtig sommer uden denne klassiker!
Koldskål
Ingredienser 2 personer
2 dl græsk yoghurt
1 dl fløde pisket til skum
2 æg
6 spsk sukrin eller anden sødning
6 dråber vaniljeessens
(hvis du er til citron i din koldskål, kan du sagtens lige presse en skvis eller to i)
Sådan gør du
Bland alle ingredienser med det piskede fløde og smag til med sødning. Hvis du gerne vil have den mere syrlig, kan du tilsætte lidt citron.
Kammerjunkere
Ingredienser
100 g mandelmel af malede mandler
100 g affedtet mandelmel
3 spsk sukrin
70 g smør
1 tsk kardemomme
1 æg
skal fra en revet citron
Sådan gør du
Sørg for at smørret er nogenlunde blødt, det gør det nemmere at arbejde med. Bland alle ingredienser sammen og ælt dejen rigtig godt.
Tril til små kugler og læg dem på bagepapir. Bag dem ved 160 grader i små ti minutter.
Hvis du gerne vil have dem til at ligne ‘rigtige’ kammerjunkere, kan du skære dem over på midten og give dem et par minutter mere, ellers giver du dem i alt et kvarters tid.
Der bliver ca. 30 ‘hele’ kammerjunkere af denne her portion.
Tilbage er der bare at sige: ‘Hold da helt sommerferie’ – ej ikke endnu, men snart!
Kærlig hilsen
Patricia
Ps. Du tænker nok, at du kan skovle ind af denne her lækkerhed, men tro mig, en lille portion så fortæller din krop dig, at den har fået mere end rigeligt – og det kan faktisk i dette tilfælde være lidt skuffende, fordi det smager bare SÅ godt 😉
En af vores kursister spurgte mig en dag: ‘ Hvad er sult Patricia?’
Hun spurgte: ’ Er det når maven rumler eller?’
Jeg svarede: ’Nej det er ikke maverumlen, der er….. ’
-og så kunne jeg ikke sige mere, fordi hvordan forklarer man følelsen af sult?
Ved du det?
Jeg ser så mange forskellige situationer, hos mine kursister, når det kommer til ‘sult’. Jeg anede ikke, at der kunne være så mange forskellige følelser og situationer forbundet med sult.
Vi kan være bange for sult!
Frygten for at blive sulten og ikke have noget at putte i munden, kan være så vild, at det næsten ikke er til at forstille sig. Vi er vant til hele tiden at putte i munden, også fordi vi har fået at vide, at vi skal spise mange gange om dagen, så det har vi gjort.
Vi er slet ikke vant til at mærke sult!
Når sukkermonsteret dominerer vores krop, så er det ikke den ægte sult vi mærker. Det er ustabilt blodsukker og crawings.
Det er sukkermonsteret der skriger efter sukker, så han kan vokse sig stor og stærk og overtage hele styringen af vores organisme.
Det er ikke en ægte sult!
Der er også situationer hvor vi er bange for at spise!
Mange af os har kæmpet med at ville tabe os i mange år, og det har gjort at vi kan være bange for at spise, eller bange for at føle mæthed.
Kender du det at du kan være propfyldt i maven, men stadig have lyst til noget?
Det hænger sammen med at kroppen er så intelligent, at har den ikke fået den næring den har brug for, så bliver den ved med at bede om mere..
Derfor kan vi ligge på sofaen og nærmest ikke kunne få luft, og alligevel har vi lige lyst til noget.
Jeg har selv været bange for at spise i situationer!
Jeg har kigget på klokken, når der er nogen der har spurgt mig om jeg var sulten. Jeg kunne simpelthen ikke afkode min krops signaler – og det var fordi jeg i så mange år, har mishandlet mig selv, spist på mine følelser, dulmet mine følelser med mad, ignoreret sult og presset min krop til det yderste.
Man kan også være bange for at spise mad der smager godt?
Når vi har været på slankekur så mange gange, så har det været en kamp. Det har været en lidelse, og derfor, når vi slår over og lever Det fede liv, er der mange der har svært ved at spise den lækre mad, fordi den smager så godt!
Vi føler at vi synder!
Åh gud hvor kan jeg nikke genkendende til dette!
Når jeg har været på slankekur, så har jeg spist underlige ting, der ikke smagte godt.
I starten kunne jeg slet ikke finde ud af at spise ting der smagte mig, fordi så var jeg jo ikke på vej mod et vægttab. Jeg havde en følelse af at jeg ikke kunne tabe mig og spise lækkert mad!
Det var min overbevisning!
At skulle tabe mig, skulle være en hård kamp!
Måske var der også en følelse gemt inde i mig, at jeg ikke fortjente at spise lækkert mad. Fordi på mange måder var jeg en fiasko, fordi jeg netop ikke kunne tabe mig, og når jeg tabte mig, kunne jeg ikke holde det og jeg tog det hele på igen!
Jeg troede jeg havde rygrad som en kop kakaomælk.
Jeg fandt senere ud af at det var fordi jeg havde fået helt forkert fat i det hele..
Jeg spiste alt det forkerte- som jeg bare blev tyk af.
Jeg spiste kulhydrater og ingen fedt, og så blev min krop bange og holdt fast på alt det fedt den havde på kroppen– den vidste jeg ikke hvornår den igen ville få noget næring, som den faktisk kunne bruge til noget.
Derfor holdt den fast på sit overlevelses-lager!
Derfor var jeg konstant sulten.
Åh gud hvor havde jeg da godt nok fat i den forkerte ende – og åh jeg føler med dig hvis det er sådan du har det!
Men du er ikke forkert – du har bare gjort noget forkert!
Tilbage til sult!
Hvis du spørger mig i dag, så er jeg stadig ikke sikker på hvad sult er. Der er ikke et entydig svar, fordi min sult er sikkert en helt anden sult end den du føler. I hvert fald hvis du ikke lever Det fede liv.
Her er sult noget andet – fordi det ikke er sukkermonsteret der taler.
Nu er min krop den der fortæller mig at den har brug for næring – og ikke sukkermosteret der dominerer min krop.
Jeg er sluppet ud af mit madfængsel.
Jeg føler sult som en påmindelse, ikke som en tilstand hvor jeg tror jeg skal dø, min krop ryster, jeg bliver svimmel og er ved at kaste op.
Kender du det, at man nærmest kan være så sulten at man får følelsen af at skulle kaste op?
Eller at gå sukkerkold, hvor alting bævre og ryster!
Den findes ikke mere hos mig!
Jeg er heller ikke bange for sult mere, fordi det er ikke en forfærdelig tilstand, hvor jeg tror jeg skal dø hvis jeg ikke får noget NU!
Jeg bliver heller ikke påvirket længere af at andre spiser slik og kager foran mig.
Jeg ser det ikke engang – og det er faktisk magi.
Mange af vores kursister fortæller det samme – eller det gør de alle faktisk.
’Jeg er blevet ligeglad med slik og kager’ lyder det.
Og det er fordi sukkermonsteret er død!
Kroppen fortæller os at den faktisk er ligeglad med slik og kager, fordi det ikke gør noget godt for den. Den har ikke brug for det, og den bliver bare syg, tyk og trist af sukker!
Kroppen udsender signaler til os hele tiden, som vi nu har lært at afkode!
Når vi holder vores populære intromøder rundt om i Danmark, fortæller jeg: ‘ Du bliver ligeglad med det usunde’!
Folk slår sig på lårene af grin, fordi rigtig mange der kommer til os, spiser slik og kager hver evig eneste dag.
’Det sker i hver fald ikke for mig’ lyder det.
Når det så sker, så er de i chok!
Sukkermonsteret dør!!!!
Tilbage til sulten!
Sult er ikke farligt- sult er en naturlig følelse.
Men kun et signal!
Og det signal er der ikke noget at være bange for!
At spise er heller ikke farligt – det er en naturlig situation hvor vi tilfører kroppen næring.
Men det kan være svært, fordi vi er vant til noget andet.
Vi er helt ødelagte i vores parlør.
Vi forstår ikke længere at oversætte kroppens signaler.
Men det lærer vi dig her i Det fede liv.
Vi lærer dig at blive din egen fede gudinde – og din krop bliver din bedste ven.
Og tilbage til sult..
Jeg tror faktisk jeg er sulten nu, så jeg må hellere spise lidt lækkert.
Jeg tror jeg vil have en omelet med ost og bacon – og fed dressing til. Og lidt smørstegt grønt.
Det er nemlig hvad min krop har brug for.
Det er det signal den sender mig.
Sult er ikke noget at være bange for – sult er nemlig bare et signal!
Du kan også ansøge om at blive en del af Det fede fællesskab som er vores efterhånden ret store fællesskab på facebook, hvor vi står sammen og passer på hinanden i alt hvad livet bringer os.
Åh gud hvor skal jeg dog starte! – sikke en oplevelse af bare lykke og glæde!
Hjemmelavet bearnaise som sendt fra himlen!
Du får opskriften her…
Ingredienser
Bearnaise essens
½ dl hvidvinseddike
½ dl vand
3 spsk tørret estragon
½ finthakket løg
Sauce
2 spsk bearnaise essens
125 g smeltet smør
2 æggeblommer
Salt og lidt peber
Citronsaft
Tørret estragon
Sådan gør du Essens: Hak løget fint og læg det i en lille gryde med vand, eddike og estragon og lad det stå et par minutter ved middel varme.
Tag det af varmen.
Læg smør i en anden gryde og lad det smelte og tag det af varmen.
Sauce: Slå æggeblommerne ud i en skål så de er klar. Sæt en lille gryde over varmen og hæld essens og æggeblommer i, og pisk den luftig.
Bliv ved med at piske, du må ikke stoppe på noget tidspunkt.
Når det er blevet lidt tykkere hældes smør i, imens der stadig piskes.
Tag gryden af varmen imens du stadig pisker og tilsæt en spiseske af det smeltede smør og bliv ved indtil du ikke har noget smør tilbage.
Til sidst tilsættes estragon og smag til med salt peber og citronsaft.
Serveres med det samme.
Denne her kan spises til ALT!
Ja måske endda på den græske yoghurt også – dog har jeg ikke lige prøvet!
Den får ALT til at smage fantastisk – og kan også spises som dip kold, og som dressing til salat!
Kender du godt kristine? hun har løbende lavet indlæg her på bloggen..
Her er hvad hun siger om forløbet Dit fede liv!
Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal. At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig. Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!
Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!
Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?
Hermed Kristine da hun har opnået et vægttab på 33 kg.
En lille update fra Kristine.. nu med et vægttab på 36 kg
En aften i oktober læste jeg på FB at Patricia Højbo holdt intro møde til Dit nye fede liv. Jeg har altid været overvægtig, lige siden jeg var barn.
Derfor bestemte jeg mig for at gå til mødet for at hører lidt om hvad det var. Jeg var meget skeptisk over for ’endnu en kur’, men jeg bestemte mig for at prøve da det jo er lækre ting vi må spise, havde jeg hørt fra andre der har fulgt forløbet.
Allerede efter den første uge, hvor jeg tabte 3,4 kg og 8 cm, så var jeg klar over at det nok var den livsstil som jeg kan se mig selv på resten af livet. Jeg har bestemt mig for ikke at være strikt. Hvis jeg er i byen så spiser jeg det jeg har lyst til, fordi det er nemlig også det som vi lærer på forløbet – som Patricia siger. ’ så er det en del af livet, at man skal kunne spise som alle andre’. Og dagen efter lægger jeg ud med æg og bacon, som er en del af det vi elsker her i Det fede liv.
Jeg føler ikke at jeg ‘lider’ for at tabe mig, tværtimod. Jeg spiser bare kulhydrater i mindre mængder end før og dejligt fedt, fra smør, fløde og olier. Derimod så føler jeg at jeg har fået og fået. Der er så mange lækre ting jeg gerne må spise, og faktisk så siger slik mig ingenting mere – men vi må jo også gerne spise alle de lækre kager og desserter, fyldt med gode råvarer, så i stedet for at føle jeg mister, så føler jeg at jeg har fået.
Jeg har nu været i gang i ca 12 uger og jeg har tabt mig knap 15 kg og ca. 44 cm på de 4 steder på kroppen. Jeg er gået 2 tøjstørrelse ned 💪🏻😊Mine blodprøver er rigtig fine og jeg skal til at prøve at smide den medicin jeg får for mit blodtryk når jeg har tabt lidt mere.
Kan kun give ’Mit fede liv’ mine bedste anbefalinger og Patricia Højbo er der altid med hjælpe hvis man køre fast.
Mit nye fede liv er kommet for at blive, og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra.
Kærlig hilsen
Jette Præst
Har du også lyst til at leve Det fede liv sammen med Jette og alle os andre, så tilmeld dig her
Kristine har fulgt vores forløb og har nu tabt 20 kg på 12 uger!
Her er hvad Kristine siger om forløbet:
Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal.
At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig.
Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!
Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
De sidste 8 uger har givet mig motivation og gåpåmod til kampen mod kiloene og et bedre liv! Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!
Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?
Mange ved at når man dyrker motion så er man nødt til at have kulhydrater, fordi vi opbruger vores lager af glykogen i muskler og lever, og at det ikke er muligt at bruge fedt som en god kilde til optimal energi, så man kan præstere optimalt. Det er vi i hvert fald blevet fortalt i årtier.
Hvis vi kender til, eller kender til nogen, der har løbet marathon, så har vi hørt dem omtale det at ramme ’muren’.
Muren er en betegnelse for, når man går fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding, og denne overgang kan godt føles meget hård. Derfor prøver atleter ofte at fylde på med store mængder kulhydrater undervejs, så de ikke behøver forbrænde fedt, men i stedet blive ved med forbrænde sukker på, i form af energidrikke osv.
Vi har fået at vide at den eneste måde at præstere optimalt på er, at fylde alle lagrene op med sukker, dog er problemet bare, at der ikke kan opbevares meget mere end 2000 kalorier på kroppen i form af sukker, og alt derover er lagret som fedt. Så for at kunne yde max, er vi nødt til at blive ved med at fylde sukker på maskinen ellers har vi ikke noget energi.
Den nyeste forskning siger dog noget andet…
Når vi har været i det som vi kalder ketose, i noget tid, og kroppen er tilpasset den nye forbrændingsmotor (den motor som vi egentligt er designet til at anvende ) så vil vi langt langt bedre kunne præstere, og dyrke hård og intens motion.
Så bruger vi nemlig kroppens fedtlager som energi, og fedt er ikke noget vi jo bare lige løber tør for. Derfor rammer vi heller ikke ‘muren’, som når vi går fra sukkerforbrænding til fedtforbrænding, fordi vi fedtforbrænder hele tiden, hver dag-døgnets 24 timer. Dette giver en kraftig og stabil energi dagen lang, også under træning, og jeg har hørt mange sige at det næsten føles som et ‘High’ at præstere i ketose.
Musklerne behøver ikke glykose som energi, som du kan læse hvis du prøver at tjekke nogle af disse links her nedenunder, og se hvad de forskellige forskningsresultater siger om ketose og ‘high performance’.
Atleter syge at sukker!
Har du nogensinde hørt, at fordøjelsen og tarmsystemet omtales som din anden hjerne?
Det er lidt en anden snak, som vi kan tage på et andet tidspunkt, men grunden til at jeg nævner det, er at professor Russ Scala, som er meget kendt i USA har testet tusindevis af idrætsudøvere og atleter og fundet ud af, at på grund af det høje forbrug af kulhydrater under træning, har de fleste idrætsudøvere fået ødelagt deres biokemi i tarmsystemet og fordøjelsen. Så selvom man er en toptunet atlet, så gør kulhydrater stadig skade på systemet, også selvom man forbrænder hele molevitten.
Hvad skal vi så bruge som energi, hvis vi ikke kan bruge kulhydrat?
Forskingen har så taget os et skidt længere de seneste år, fordi hvis kulhydrater gør skade, også på idrætsudøvere, hvor skal de så få deres energi fra?
Man deler næringsstoffer op i 4 forskellige, kulhydrater, protein, fedt og alkohol, og når vi fjerner et af de næringsstoffer, så er vi nødt til at erstatte det med noget andet. Og spiser vi både fedtfattigt, og kulhydratfattige, så er der kun protein tilbage, og protein er det vi skal bruge til at opbygge vores muskler af, og er blandt andet derfor, heller ikke en alletiders kilde til energi. Derfor er vi nødt til at tilsætte fedtet, når vi fjerner kulhydraten, da dette giver både vores krop, alt den næring den har brug for, men det sikrer også en rask og velfungerende krop, med masser af energi.
Vi har i mange år troet af kulhydrat var nødvendigt for kroppen, men hvis man ser lidt nøgternt på det, så findes der ingen essentielle kulhydrater, kun essentielle aminosyrer, altså proteiner og fedtsyrer.
DER FINDES INGEN ESSENTIELLE KULHYDRATER!
Når vi taler om essentielt, så betyder det, hvis vi kigger i ordbogen, livsvigtige, og noget kroppen ikke kan danne selv, så den så skal have tilført udefra, altså gennem kosten.
Ergo, så behøver vi ikke at få tilført kulhydrat udefra, kroppen kan nemlig godt selv danne det, hvis det er det den vil.
Fortiden, nutiden og kultur
For at forstå hvorfor kroppen ikke har behov for kulhydrat, men istedet meget fedt, bliver vi nødt til at se på historisk data og kultur, og der findes faktisk kulturer der slet ikke spiser kulhydrat i dag,
Massai-folket, som du kan læse om her spiser ikke kulhydrater, men meget fedt, og her kan du læse om andre kulturer der spiser meget få kulhydrater og meget fedt, og som er meget sundere end gennemsnittet.
Når vi er i ketose, er det slut med at gå sukkerkold. Vi løber ikke længere tør for energi hen på eftermiddagen, som vi gør, når vi lever med et højt indtag af kulhydrat. På samme måde løber idrætsudøvere heller ikke tør for energi, når de kører på fedtforbrænding, da kroppen bærer rundt på et stort lager af energi, som den hele tiden, og så let som ingenting, bare kan forbruge af.
Smart ik?
Hvis du er blevet lidt nysgerrig på, hvordan du selv opnår en masse energi, som er helt stabil, og hvor du ikke skader kroppen og alle organer, så læs nogle af disse interessante artikler nedenunder, som er sammensat af forskellige forskningsresultater, hvor du kan lære mere om hvordan du får den bedst mulige ydeevne, og alt den energi du behøver, med kun små justeringer.
Igen har vi afsluttet et hold med stor succes-og vi kan ikke få armene ned. Hold november har nu tabt sig 8,3 kg i gennemsnit, på kun 6 uger
-og de bliver bare ved med at tabe sig.
Er du nysgerrig på hvordan vi gør det?
Vi spiser lækkert mad som du kan se på billederne herunder.. ikke så slemt vel?
Drømmekage
Vil du også leve det fede liv sammen med alle os andre?
Skriv til os herunder og hør hvordan livet også kan blive fedt for dig!
Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.
I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.
Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.
At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!
Jeg var glad!!
Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.
Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.
Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.
På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.
Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.
Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.
Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?
Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.
Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.
Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.
Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.
Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.
Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.
Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.
Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.
Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.
Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.
Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.
Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.
Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.
Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.
Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.
Kærlig hilsen
Patricia
Hvis du vil læse flere af mine historier kan du følge bloggen her
Da jeg startede med at ændre min livsstil, for mange år siden, var mit første skridt, at ændre bevidstheden omkring de valg jeg traf. Jeg blev klar over den indre dialog jeg havde med mig selv, og at de tanker jeg valgte at tænke, var små valg jeg traf -hele tiden.
Det er meget meget nemt at blive offer i sit eget liv, og det er samtidig meget nemt at fralægge sig ansvaret for, hvordan livet ser ud. Problemet er bare, at det er svært at ændre noget, man tror man ikke selv er herre over, og derfor er det vigtigt at forstå at vi selv har magten til at ændre vores liv.
Jeg var offer i mit eget liv i mange år. Jeg var offer for de tanker jeg havde, og offer for min indre dialog. Og jeg var ikke klar over, at jeg havde et valg. Jeg var ikke klar over, at mine tanker var et valg, og at jeg selv kunne vælge hvad jeg tænkte.
Når jeg møder et menneske i dag, lytter jeg til deres indre dialog. Jeg hører hurtigt om glasset er halv tomt, eller om det er halv fyldt, og jeg observerer deres ordvalg og den tone de har overfor sig selv – og andre.
Ordene og tonelejet, vi udtrykker os med, siger nemlig meget om den indre dialog, men det siger også noget om, hvor fantastiske vi er til at lægge ansvaret fra os.
Et eksempel kan være: ‘Det er bare typisk mig’ eller ‘Det kan jeg i hvert fald ikke’, eller ‘ Det er ikke min skyld, det var fordi…’
Den indre dialog vi fører med os selv, kan være positiv, men jeg hører oftest en nedværdigende og negativ dialog med sig selv, hvor man har travlt med at skyde ansvaret fra sig, og forsikre sig selv om, at der ikke er noget man kan stille op. Dialogen går på, at vi er offer for omstændighederne, og at vi ikke selv har magten til at ændre vores liv- heri ligger kimen til hvor meget ofre vi bliver i vores eget liv.
Da jeg startede ‘Det fede liv’ var jeg virkelig opmærksom på min indre dialog. Fordi sandheden er, at mit ønske om at hjælpe så mange som mulig, med at ændre deres livsstil, har ligget i mig i mange mange år. Men jeg turde ikke springe ud i det, fordi hvad hvis jeg nu fejlede? Hvad hvis nu jeg ikke duer til noget, og hvad hvis nu verden finder ud af at jeg bare er en helt almindelig pige, som tror hun ved et eller andet om noget, som hun slet ikke gør alligevel? Mine tanker gik på, om de mennesker jeg havde hjulpet tidligere, bare havde været mere held end forstand, og om jeg egentligt, i bund og grund, bare var uduelig.
Puha, sikke en dialog! Hold da op, hvor var den dialog med mig selv negativ, og ikke særlig konstruktiv – og den gavnede hverken mig selv eller andre. Men en dag forstod jeg bevidstheden om mine tanker, og jeg forstod, at mine tanker hele tiden var små valg jeg traf. Jeg valgte SELV, via mine tanker, at jeg ikke var god nok. Jeg valgte selv mine tanker. Der var ikke nogen der tænkte dem for mig, og de resulterede i handlingslammelse og negative følelser – og ikke det liv jeg drømte om.
Så når jeg ser på andre mennesker og deres liv, så ser jeg også dialogen og tankerne bag. Guderne skal vide, at jeg stadig kan tage mig selv i at tænke negativt, men jeg ved at mine tanker er nogle jeg kan styre, og derfor bliver tankerne til små valg hele tiden. Hele tiden vælger jeg at tænke positivt om mig selv, og hvad jeg formår, og omkring hvordan mit liv vil forme sig. Jeg er ikke længere offer i mit eget liv, jeg sidder i føresædet og har kontrollen. Jeg tager ansvar og jeg har fået røv i bukserne – som det hedder på rigtig godt dansk.
Jeg ved, at det kan være virkelig svært at ændre sit liv. Det kan være SÅ svært at skulle tage ansvar for sig selv, og hvordan ens liv har formet sig. Det er meget meget lettere bare at give skylden til omstændighederne – og alle mulige andre.
Men at ændre livsstil, starter med et valg. Og når vi ikke formår at lade være med at spise kage fredag aften, så er det ikke fordi kagen står på bordet, det er istedet et bevidst valg.
Valget bliver truffet indeni. Det kan være tanker som: ‘Pyt med det, det sker der ikke noget ved‘ eller ‘Ej det er også synd for mig at jeg sidder her med mine flæskesvær, og de andre får kage‘ eller ‘ Jeg kan jo ikke tillade mig at sige nej, fordi hvad tænker andre så om mig‘.
Alle disse tanker er bevidste valg. Det er en måde at vælge ikke at få succes, og det kan være en måde, at få følelse af, ‘ikke at kunne lykkedes med noget som helst’, til at gå i opfyldelse.
‘Det fede liv’ har derfor lavet et nyt tiltag, og det hedder ‘Mit nye fede fortsætter liv’.
Vi har erfaring med at der er rigtig nemt at tabe sig, og vi vil ikke risikere ikke at kunne holde vægttabet, fordi vi ikke er blevet bevidste omkring de valg vi har, eller hvordan vi selv tager ansvar for vores eget liv.
I Det fede liv- 6 ugers forløb er det let at tabe sig. Vi får afbalanceret hormonerne, og vi begynder at lytte til vores krop og de signaler den sender til os. Selvkærligheden er i fokus og livet er fedt. Vi står sammen, vi er et hold og vi føler vi kan udrette alverden sammen.
‘Dit nye fede fortsætter liv’, sætter endnu mere fokus på den indre dialog, og på bevidstheden omkring, hvorfor vores liv ser ud som det gør, og hvorfor vi blev overvægtige og ulykkelige i første omgang.
Det kræver røv i bukserne at tage ansvar for sig selv, men heldigvis har vi dét, her i ‘Det fede liv – måske er den ikke så stor som den var før, men den er til gengæld hård som granit 😉 og vi tillader ikke os selv at være ofte mere. Vi ved at alt er et valg, og vi har valgt at være sunde, slanke og glade – vi ved, at vi har fortjent at leve det fede liv, og det har du også.
Kærlig hilsen
Patricia
Læs mere om vores 6-ugers forløb her så du også kan leve det fede liv, sammen med os andre.. Her kan du sikre dig, at du inden jul endelig har sluppet kampen med kiloene, og lært hvordan du kan leve et liv, hvor du er i balance i krop og sind – så let som ingenting.
Jeg har fået æren af at lærer den skønne unge mand at kende. Han hedder Marius og er 16 år gammel. Han har fulgt vores forløb 5 uger nu.
Om 14 dage er hans rejse mod ‘Det fede liv’ – 6 ugers forløb slut, og vi viser et “efter-billeder” her på bloggen.
“Jeg kan godt afslører, at forandringen er stor”
Marius har tabt næsten 9 kilo på kun 4 uger.
Det er så fantastisk.
Jeg er så stolt over, at man som 16 årig, med skole, venner og “fredagscafe” kan sætte sig for, at gå all in, og ændrer sit liv på en studs.
Marius siger selv, at det er det letteste han nogensinde har gjort. Han spiser bøffer med bearnaise og smørstegte grønsager, som jo ikke er det værste i verden.
Marius’s bedste ven er også med i vores 6-ugers forløb, og hos ham rasler kiloene også af – og det er så fedt, at de har hinanden at støtte sig op af, også når der er fester og arrangementer med skolen.
” Vi har indgået et væddemål om ikke at drikke alkohol i 4 uger” siger de to unge mennesker og griner til hinanden.
At have to helt unge mennesker på vores forløb, har været et frisk pust – de har tilført sjov og ballade, og vi har alle fået et smil på læben over deres tilgang til tingene. Uanset hvad jeg er kommet med at tilføjelser eller udfordringer til de to, har de taget det med oprejst pande – intet har kunnet slå dem af pinden, og de har været snorlige, når det kommer til maden og hvad de ellers er blevet præsenteret for.
‘ Det fede liv’ er for alle. Uanset alder, køn og skavanker, og uanset hvilke mål og drømme man har, er forløbet nemt, sjovt og så giver det resultater på meget kort tid. Det bedste af det hele er dog, at vægten bliver ved med at gå ned, også selvom forløbet er slut, fordi her ændrer vi livsstil, på en let og holdbar måde. Og som Marius siger, så er det jo ikke det værste i verden, at leve af store bøffer og bearnaise, vel?
Om to uger afslører vi “efter-billede” af Marius – og i kan godt glæde jer.
Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.
Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.
Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg? Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv, hvis vi ikke længere er syge og triste?
De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?
Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.
Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.
-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.
Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy
Hvis du skal gøre noget godt for dig selv, og har mod på at forandre dit liv for altid, så er det altså her det sker. Livet bliver aldrig det samme for mig igen – på den fede måde!
