En virkelig god dag, hvor mit ressourcestærke mindset begynder at tage over – og længe ventet var det.

I aftes, efter jeg havde skrevet sidste indlæg, havde Walle svært ved at sove, men endelig endelig faldt han i søvn ovenpå mig.. Øhh hvad gør man så? Det er ligesom ret svært lige at lave snigeren ud af den her position. Men alt gik og han fik sovet.

Jeg vågnede så i dag ved at han græd noget så inderligt. Det første han spurgte mig om var hvad han havde gjort for at fortjene det? Åh altså, ser han det som en straf?

Den måtte vi lige have en alvors snak om..

Laura og Philius havde været på tur hele dagen i går, og set alverdens fantastiske ting, vandfald, ritualer, dans, templer, aber og kaffeplantager. Jeg skulle da også lige have fat i mig selv her, for ikke at falde ned i offerbøtten, fordi jeg er fastlåst til vores villa. Og i nat havde de været ude at bestige et bjerg og se verdens smukkeste solopgang. Ja, det missede jeg så også lige.

Men, fuck det tænker jeg. Vi har laaaang tid til at opleve alt muligt. Så den måtte jeg jo bare tænke helt rigtige. I stedet gik jeg til poolen, hvor jeg faktisk fik startet på min nye bog… juhuuu. Bagefter var jeg i træningscentret på resortet, og fik forberedt til at skulle undervise på uddannelsen ”DFL-ernæringsterapeut & Livsdesigner-coach, og bagefter på opstarten af miniforløbet SOMMERKROP. Og det gik så fint og internetguderne var med os!!!

Laura og Philius er noget bekymret for mig. De synes det er lidt synd for mig at jeg er fastlåst sammen med Walle, men det er jo bare sådan det er – men det er mega sødt at de tænker på mig.

I morgen skal vi videre til Changgu, som ligger på den vestlige side af Bali. Dette her område skulle være virkelig hyped og være fyldt med digitale nomader og expats. Meget vestligt, kan jeg forstå. Så det bliver spændende.

Jeg er så taknemmelig for at mit mindset endelig tog fuldstændig over og jeg fik manifesteret de gode følelser. At gå rundt og være liiiidt i dårlig humør, og så på Bali, det er saftsusme ikke i orden. Men de mange års træning i at finde lige præcis dén tanke, som kan holde flyveren i luften, det er bare så vigtigt. Én ting er at den lige letter, men så ryger lige mod jorden igen når vilkårene ændrer sig (eller ikke ændrer sig), det er bare slet ikke godt nok. Den skal holde sig flyvende over en hel dag, så kan jeg trygt stole på at ”jeg er tilbage igen”. Så er flyveren stabil, og så bliver den i luften.

Der er flere der har spurgt mig om hvor nemt det er at leve DFL på farten. Og det er bare super nemt.

Jeg havde jo taget en del proteinpulver med, for at sikre proteinmængden, da kød jo ikke er det de spiser mest af i Asien. Og så tog jeg også chokoladedråber med. Det smager fantastisk sammen.

I morgen skrives vi i Changgu – og forhåbentligt holder flyveren sig i luften.