Jeg er tilhænger af, at den mad vi spiser, skal indeholde ”hele pakken” dvs. vi som udgangspunkt skal sørge for at spise så naturlige råvarer som overhovedet muligt og undgå forarbejdede madvarer. Når mad bliver forarbejdet fx til skummetmælk, så ændres den naturlige sammensætningen. Det skaber ubalancer i kroppen. En god rettesnor er derfor: Spis så naturligt som muligt og undgå forarbejdede fødevarer.
Jeg spørger mig selv: “Hvor lang tid er det siden, denne fødevare har været levende?”
Køber du en frostpizza, så er det lang tid siden, noget i eller på den har været levende. Hvorimod en broccoli er forholdsvis frisk.

For nogle år tilbage besøgte jeg det mest fantastiske sted på Langeland. Nemlig De Medicinske Haver. Her findes et hav af blomster og urter, som man har brugt i tusindvis af år til at kurere og helbrede sygdomme, lidelser og ubalancer. Da jeg gik rundt i haverne og læste på alle blomster, buske og planter, blev jeg meget rørt med også meget oprørt. Fordi her i disse haver findes helt naturlige måder at heale alle vores skavanker på. Dog mener jeg alligevel, at selv det kun er symptombehandling.

Selvom vi kan symptombehandle med naturmedicin, og det da er at foretrække fremfor syntetisk fremstillet medicin – så tænker jeg, at vi jo i princippet bare kan undgå at spise mad, der giver os sygdommene og ubalancerne i første omgang. Eller hvad?

Det gør mig samtidigt ked af det, at vi i så høj grad anvender syntetisk medicin i stedet for at benytte os af naturens medicinskab. Hvornår gik vi egentligt fra naturmedicin over til syntetisk medicin og hvorfor?

Måske er svaret, at man ikke kan patentere naturen? Eller at der ikke er penge nok i den?

I min model af verden er mennesket sat på denne her jord for at kunne overleve. Naturen indeholder alt, hvad vi behøver af mad, drikke, ly mm. Men hvorfor gik vi så væk fra at leve af naturen? Hvorfor spiser vi hver dag mad, som ikke er naturligt, såsom franskbrød med Nutella, burgere og pommes frittes, proteinbarer og bland selv-slik, købepizza og kød fra dyr, som er fyldt med medicin og steroider?

Og hvad er egentligt konsekvensen af den udvikling?

Er dette skift gratis – eller kommer der en dag hvor regningen skal betales – både for den enkelte og hele menneskeheden?

De fleste af os spiser det, jeg ganske provokerende kalder skralde-mad. Mad der er mere dødt en levende, fyldt med tilsætningsstoffer og skidt og med et himmelråbende fravær af sunde næringsstoffer. Når vi så bliver syge af det, får ubalancer, bliver overvægtige og dårlige, så tager vi medicin for at få det bedre. Kort sagt: vi symptombehandler i stedet for at gøre noget ved årsagen.

Det eneste, der kommer ind i kroppen, er det, vi spiser og drikker – dvs. det er dette som kroppen skal holdes i gang af, bygges af – leve af. Vi bliver selvfølgelig også påvirket af forurening, cremer, make-up mm., men kosten spiller en STOR – måske den største – og meget central rolle. Kroppen er ikke skabt til at håndtere skralde-mad i de mængder, som vi indtager gennem fx forarbejdet mad, som næsten ingen næringsværdi har.

Igen og igen får vi præsenteret nye varianter af fantastisk, nem og ”velsmagende” skraldemad på markedet. Men her er vi igen nødt til at være kildekritiske. Når vi i en reklame ser et produkt, som er påstået sundt, så skal vi huske at se bagom motivet for denne påstand. Ja, motivet for at skabe produktet i det hele taget. Kan der være andre hensigter end at løfte folkesundheden, når vi bliver præsenteret for et nyt produkt? Det korte svar er: ”Ja.”

Hvis vi holder os til tanken om, at naturen indeholder alle de næringsstoffer, vi har brug for, hvor har en proteinbar eller en pizza så deres pladser? Og hvad med en vingummi?

Jeg tror faktisk, at vi er ved at spise os selv ihjel. Jeg frygter, at vi dør af både underernæring og ikke mindst fejlernæring. Vi er langsomt ved at begå kollektivt selvmord.

Hvad tænker du? Deltager vi uvidende i en konspiration på et eller andet plan?

Hænger fødevareindustriens udvikling og strategier sammen med medicinalindustriens forretningsmetoder? Hvilken rolle spiller medierne i alt dette?

Der produceres så meget skralde-mad, som belaster vores kroppe og gør os syge. For at kompensere tager vi medicin uden at se på, om der er en anden vej ud af sygdommen. Det er skruen uden ende. Eller rettere sagt: Der er en ende … spørgsmålet er bare, hvordan vi ønsker at have det indtil enden? Desværre er der ikke rigtigt nogen, der gør noget ved det.

Medierne informerer jævnligt om både gamle og nye diagnoser og medicinalfirmaernes fremskridt med at udvikle medicin, der kan fikse dem.

Et eksempel er, når medierne glædestrålende fortæller om den nye skelsættende opdagelse: diabetespillen. En pille, som diabetikere kan tage og så spise, hvad de vil. Det skaber en falsk tryghed og en illusion om at være rask. (Igen vil jeg understrege vigtigheden i at praktisere kildekritik).

Vi skal forstå, at medicin for det meste er at sammenligne med et kviklån, vi tager i vores krop. Renterne er alt for dyre, og det bliver umuligt at betale tilbage på den lange bane. Når vi først er gået ned ad den vej, så bliver vi nødt til at sadle fuldstændig om for at rette op på skaderne. Jeg tror på, at vi skal finde roden og så fikse den. Alt andet virker ikke på den lange bane.

Hvis din bil punkterer, kan du skifte til et reservedæk og køre til det nærmeste værksted. Du ved godt, at du ikke kan køre resten af bilens levetid på reservedækket. Så det smarte er at få lappet det rigtige dæk og sætte det på igen. Så tænk smart – også når det gælder din krop og din sundhed.

Men i stedet for at være smarte, falder vi for de nemme løsninger som fastfood og piller. Vi er langsomt ved at visne og sygne hen.

For at noget kan gro, må det have næring og de rette betingelser. En plante har brug for sollys, vand og gødning, for at den kan danne energi nok til at vokse. Fjerner man bare en af tingene eller giver den for lidt, kan planten ikke overleve. Den visner og dør. Simpelt ikke? Sådan er det også med mennesker.

Af uudgrundelige årsager er vi mennesker kommet til den vanvittige konklusion, at vi ikke længere behøver de næringsstoffer, vi oprindeligt er designet til at omsætte, vokse og leve af. Det, vi byder vores krop i dag, svarer til, at vi vander en plante med kaffe, gøder den med brunsviger og stiller den i solarie en time om dagen i håb om, at den vokser sig stor og smuk. Det giver ingen mening, vel? Vi ved godt, at vi har brug for næring, men den mad, vi spiser, minder ikke særlig meget om den mad, vi er designet til at spise.

Mennesket er ikke designet til at omsætte og leve af forarbejdet mad, e-numre og fedtfattige produkter.

Jeg er godt klar over, at det er langt nemmere at købe maden forarbejdet, ja endda næsten færdigt. Bare et lille ”ding” – så er der serveret. Dejligt nemt efter en lang dag på job og med et par skrupsultne unger, du lige har hentet i børnehaven. Det kræver tid og forberedelse at tilberede alting fra bunden, som husmødrene gjorde engang.

Hvis du vander en blomst med cola bare et par gange om ugen, vil den langsomt visne! Lader du den gro i kage, vil den langsomt visne. Uden naturligt sollys vil den langsomt visne. You get my point, ikke? Al den skralde-mad ødelægger vores naturlige kredsløb.

Mennesket er oprindeligt skabt til at leve af naturen. Vi er en del af naturen. Vi er designet til at leve af naturlige planter, der er vokset op af sollys, rent vand og gødning. Og kød fra dyr, der har spist naturlige planter. Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen. Sådan er det naturlige kredsløb. Men vi har fjernet os en hel del fra det med det moderne samfund.

Vi skal være så effektive. Nå og opnå en masse. Hus, biler, børneflok, fitness og møder med banken. Vi skynder os, bliver stressede og køber de nemme løsninger. Som der i øvrigt er gode penge i! Der pilles ved naturen, designes superresistente plantesorter, stråforkortere, hurtigtvoksende kyllinger osv. osv. Maden produceres på fabrikker, der tilsætter herlige e-numre og konserveringsmidler, så varerne kan holde længe på hylderne.

Hvad er konsekvenserne af et liv fyldt med cola, kiks, færdigretter og minimælk? Jo, vi begynder at visne. Det kommer snigende, til vi mærker ubehag, træthed, ømhed, hovedpine, mavepine mm. Med tiden udvikler det sig til regulære ubalancer og sygdomme. Groft sagt: Vi dør langsomt og pinefuldt.

Da jeg var ung, eksploderede salget af forarbejdet mad. Supermarkedernes hylder og kølemontrer bugnede af det. Det værste var, at et af de næringsstoffer, som vi er designet til at leve af, blev fjernet fra- eller reduceret i mange fødevarer. Du har gættet helt rigtigt! Fedt blev næsten fjernet fra kosten. Fedtfattige produkter vandt indpas overalt. Man fjernede fedt og erstattede det i vidt omfang med sukker! Hul i hovedet eller hvad? Jeg husker tydeligt, at der i min kemibog stod: ”Man kan ikke blive tyk af at spise sukker.” Hvor mange tror mon på den i dag?

Vi har aldrig været så overvægtige, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har heller aldrig været så syge som nu. Ej heller så afhængige af mad.

Vender vi lige tilbage til planten, der har brug for både sollys, gødning og vand for at gro og sammenligner den med de grøntsager og den frugt, vi spiser i dag – så er langt de fleste både forædlede (hvilket jo ænder på plantens dna), og dyrket under langt fra naturlige forhold. Det vil sige, at de planter, vi spiser, ikke indeholder (nok af) de næringsstoffer, vi har brug for. Samtidigt har vi reduceret fedtindholdet (og dermed også mange fedtopløselige vitaminer) i de fleste fødevarer. Vi er designet til at anvende fedt som energi. I stedet bruger vi så kulhydrater/sukker. Vi har – i god tro – fjernet en nyttig næringskilde og erstattet den med en, som kroppen slet ikke har brug for. Ja, den laver sågar ravage og skaber ubalancer både fysisk og psykisk.

Men der findes en løsning. Hvis vi stopper op og ser på, hvad vi oprindelig er designet til at leve af i stedet for gang på gang at falde for farverige reklamer og tilbud på lette færdigretter. Hvis vi kigger på konsekvenserne af vores valg og erkender, at de gør os syge. Så kan vi beslutte os for at ændre livsstil og madvaner. Jeg lover ikke, at det er nemt – men det er en mulighed. Der er naturligvis også muligheden at fortsætte som altid – og så blive afhængig af medicin. Det kan virke som den lette løsning. Derfor vælger mange da også den. Men gør de det ud fra et kvalificeret valg? Er de klar over, at det ikke behøver at være sådan? Er de klar over, at man kan spise sig rask? Eller endnu bedre – spise for at forblive sund og i balance, hvis man endnu ikke er blevet syg!

Jeg ønsker, at flere kan få øjnene op for, hvorfor medicin ikke er løsningen – og hvorfor det giver langt mere mening at spise den kost, vores kroppe har brug for, så den holder sig sund.

Men jeg er oppe imod nogle magtfulde spillere. Blandt andre medicinindustrien og fødevareindustrien. Der er penge involveret – naturligvis. Og mennesker vil gå langt for penge. Desværre er der penge i sygdom, og måske endnu værre – ingen penge i at gøre folk raske? Fordi så mange ikke ved bedre og blindt acceptere medicin som deres løsning, så køber de den – uanset prisen! Fedt for medicinproducenten – men knap så fedt for forbrugeren, der fastholdes i sygdom, selvom han kunne blive rask.

Hvordan? Jo, du er en del af naturen. Du skal leve i og af naturen. Naturen har altså ikke designet chokoladekiks, frysepizza eller wienerbrød. Den leverer grøntsager, kød og bær mm. Heri ligger nøglen til, at vi mennesker kan leve sundt og i balance. Du kan spise dig rask – og du kan spise dig til et langt federe liv på alle måder.

Så gør det klogt!

Hvad mener jeg med det? Jo, vores moderne samfund er bygget op omkring bekvemmelighed. Det skal være let og nemt tilgængeligt. Vi betaler gerne for bekvemmelighed og for at spare tid. Desuden er mad hos rigtig mange forbundet med kærlighed. Vi er kulturelt kodet til at mad er lig med hygge. Og hvem har ikke set utallige reklamer for Kinder-æg, Mælkesnitter eller Toffifee, hvor drømmen om kærlighed og samvær med familien sælges gennem skærmen? Børnene påvirkes i høj grad af reklamerne, og hvem nænner at sige nej til de bedende øjne og være ”en dårlig forælder”? Desværre er der også rigtig mange, der trøster sig selv med mad eller dulmer negative tanker og følelser med mad, slik, kage mm. Så vores forhold til mad er kompliceret – selvom det kunne være enkelt.

Kombinationen af, at det hele skal være så nemt og tidsbesparende – fordi vi har så travlt, og jo også lige skal nå at køre poderne til tennis, ridning, klaverspil mm. Reklamernes magt medvirker også til, at vi bliver udfordrede, når vi skal træffe de kloge valg, der biokemisk løfter vores sundhed.

Jeg ser i bund og grund ikke et problem i, at vi indimellem giver ungerne en mælkesnitte eller en is. Vi skal bare være bevidste om, hvad det er, vi giver dem. Altså sukker. Det er bare en superdårlig strategi at gøre noget, der er uhensigtsmæssigt for kroppen hver dag. Som du ved, er det ikke mellem jul og nytår, vi bliver overvægtige, men mellem nytår og jul! Derfor skal vi være bevidste om, hvilken mad vi tilbyder os selv og vores børn. Vi skal vide, at det ikke er gratis at fylde os med færdigretter, slik og e-numre på daglig basis. Lever vi med den opmærksomhed og holder os til en sund kost de fleste dage, så kan vi nå rigtig langt og holde os sunde hele livet.

Forklaringerne – eller undskyldningerne for ikke at vælge klogt er mange og til at få øje på: Manglende overskud eller tid, svære følelser der skal dulmes og holdes på afstand, vaner og misforståelser, frygten for at være en dårlig forælder eller ikke give sine børn det, andre får osv. osv. Men uanset hvad – eller hvilken blanding der afholder dig fra det kloge valg – så er der hjælp at hente. Mange har gjort det før dig. Du er ikke alene – og det behøver ikke være svært.

.