Jeg har i mange år arbejdet med misbrug af mad, altså med det fakta at os mennesker bruger mad til at cope (håndtere) situationer, tanker og følelser. Men det er først den seneste tid jeg har tilladt mig at kalde det for hvad det er. I mange år har jeg pakket det ind og sneget mig udenom. Hvorfor kan du spørge?

Jeg var af den overbevisning at det var for ”voldsomt” at få smidt i ansigtet, men den seneste tid, hvor jeg har kaldt en spade for en spade, har jeg oplevet hvor stor en befrielse det er for os, når vi ser på vores dysfunktionelle handlemønstre med de helt blankpolerede briller. Her går det op for os HVORFOR det er så vanskeligt at bryde et mønster hvor man spiser på sine følelser.

I den kognetive adfærdsterapi arbejder vi med misbrug, som en coping-strategi. Altså som du sikkert har hørt mig sige SÅ mange gange før, så gør vi som vi gør, af en grund. Der er ingen der spiser så meget mad at de får virkelig ondt i maven, uden grund. Ej heller, når de ved at det resulterer i skam og skyld og endnu mere vægt at bøvle med. Dét gør vi udelukkende af en grund.

Men, for én selv, kan det være utrolig svært at SE grunden.

Men den er der….

Madmisbrug går i tæt samarbejde med selvsabotage og selvskade. At spise så meget at vi får det dårligt, enten fysisk eller psykisk, er forbundet med det selvsaboterende mønster og selvskadende adfærd. Så når vi enten oplever følelser vi ikke kan håndtere, enten af gamle sår eller traumer så vil det udløse den copingstrategi man har tillært sig. Man handler på en bestemt måde, for at undgå visse følelser, som så udløser en adfærd (overspisning) som så udløser skam og skyld. I bund og grund var skam og skyld måske den følelse man var bange for at mærke, så man forsøger at undgå den ved at overspise, men følelsen bliver så alligevel udløst, af at overspise.

Så i bund og grund giver det samme resultat.

Ved misbruger-adfærd sker der præcis det samme.

Vi har 2 overordnede sandheder eller erkendelser når vi arbejder med misbrug

1: Mennesker som misbruger (hvad som helst) har et ambivalent forhold til sit misbrug.

Dette betyder i forhold til mad, at maden på den ene side er ens bedste ven og på den anden side ens værste fjende. Det kan være en helt forfærdelig sorg at skulle vinke farvel til sin bedste ven (ens misbrug) da det måske har været ens følgesvend i mange år, og jo samtidig har været en MESTRINGSSTRATEGI for håndtering af mange ting i livet.

Så på den ene side kan de fleste af os godt genkende, mærke, se og føle at ”noget ikke er som det skal være” og vi er mega trætte af RESULTATET som medfører at vi er styret af mad, men også især at vi har kroppe der ikke fungerer optimalt og heller ikke ser ud som vi ønsker det.

Vi forstår godt sammenhængen.

2: Mennesker der har været i et misbrug vil ofte opleve tilbagefald.

It’s a fact. Når vi først har været der, og være både fysisk og psykisk afhængig af mad (husk på at sukker er afhængighedsskabende) så vil muligheden eller risikoen for at få tilbagefald være til stede. Dét der er afgørende er at man får den rette træning (hjælp) til at håndtere tilbagefald. Hvis vi bliver urealistiske i forhold til vores evner (jeg gør det aldrig mere) vil vi opleve nederlag, og det kan udløse yderligere misbrug.

I DFL LIVSDESIGN arbejder vi med strategier for både at komme ud af madmisbrug, men også for at blive ude.

Så hvis vi finder accept på at vi vil få tilbagefald eller vi vil nærme os “et slip”, så er essensen at det ikke skal udløse skam og skyld. Fordi skam og skyld netop er med til at få tilbagefaldet til at vare længere. Så én ting er at finde roden til misbruget, men så sandelig også at sørge for at vedligeholde de nye vaner – og lave mestringsstrategier for hvad vi gør, hvis tilbagefaldet skulle ske (eks. At man spiser en pose slik). Ved at finde accept på at tilbagefald er en realitet, så undgår vi at det udløser skam. Skam opstår når vi fortæller os selv hvor dumme og uduelige vi er ect. Og selvfølgelig også når vi ser at vi ”endnu engang ikke er lykkedes”.

Det er utrolig vigtigt at vi måler vores fremskridt og tæller vores sejre.

RISIKOVURDERING

En anden vigtig ting er at vi bliver klar over hvad som udløser madmisbruget. Husk på at MISBRUGET ALTID UDGØR EN LØSNING det kan være ensomhed, stress, dårlige følelser, angst mm. MISBRUGET ER ET REDSKAB, altså et værktøj du har i din værktøjskasse. Udløseren på misbruget kalder vi en trigger. En trigger er de erfaringer vi har, hvor vi ved at vi er faldet i kassen med snoller mm. Det handler om at vi GENKENDER, UNDGÅR OG COPER med et madmisbrug.

Vi skal genkende ”symptomerne”, forsøge at undgå triggere og så skal vi have en strategi for håndtere situationen på en anden måde end at spise.

Det er jo helt okay at få dårlige følelser, men vi behøver ikke at reagere på dem.

KORTLÆGNING

Det er virkelig afgørende at vi har en strategi for håndtering af situationer (vi skal have et valg om at gøre noget andet) og derfor er vi nødt til at kortlægge de situationer hvor vi ved at vi plejer anvende vores gamle værktøj i værktøjskassen (mad) og vi kan i starten være nødt til at undgå de værste situationer. For at finde frem til de værste situationer, kortlægger vi dem.

TRANGSHÅNDTERING

Mange der bøvler med mad og madmisbrug er virkelig bange for at få trangen til søde sager mm. Men her er det vigtigt at vi lærer at trangen ikke er farlig. Og at den går over igen. Når vi har været madmisbrugere så skal vi vide at vi har en tendens til at være urealistiske når trangen er ”tændt” – vi fortæller os selv at vi kan nøjes med et enkelt stykke eller at vi bare lige spiser lidt mere i dag, men så er trangen tændt -og så kan vi ikke styre os længere. Vi fortæller også os selv at vi ”bare begynder igen på mandag” hvilket også er helt urealistisk når vi taler madmisbrug. Ind i mellem indtræffer den urealistiske mængdeberegning og tidsberegning også – ”Jeg spiste ikke så meget” eller ”Det er jo lang tid siden jeg gjorde det sidst” eller ”Jeg har også været god længe”.

KAN MAN KOMME UD AF MADMISBRUG?

Ja, det kan man helt sikkert. Men det kræver noget. Det kræver hjælp. Vi kan ikke klare det selv. Og hvis du er en smule realistisk, så ved du det også godt. Men, igen, vi er utrolig urealistiske.

For at komme ud af et madmisbrug kræver det helt unikke og specifikke teknikker. Ellers bliver det endnu et nederlag – og dem har du ikke brug for flere af vel?

For at komme ud af et madmisbrug skal man følge et forløb over en længere periode, hvor man er i tæt kontakt med en terapeut. Forløbet behøver ikke være udelukkende 1:1 men terapeuten skal kende dig og vide hvad han eller hun gør. 

I LIVSDESIGN DELUXE tilbyder vi dette. 

Jeg vil lige knytte en sidste kommentar til dette – jeg har selv været voldsom voldsom madmisbruger. Så jeg har mærket det hele på egen krop – af samme grund har jeg jo også uddannet mig indenfor det.

Hvis du har brug for hjælp, så ved du hvor jeg er.