Diabetes og de officielle kostråd -som holder os fast i sygdom og medicin.

Når vi har diabetes, både type 1 og type 2, kommer vi i et forløb på endokrinologisk afdeling på sygehuset. Vi får at vide, hvordan vi skal håndtere vores sygdom, og vi får en guideline omkring hvordan vi skal spise.

Her er de officielle kostråd: – kopieret direkte fra diabetesfondens hjemmeside.

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

Hvis vi har diabetes, og følger de officielle kostråd, skaber vi vores egen diabetes! Ja du hørte rigtigt. DIABETES BLIVER SKABT PÅ GRUND AF DE OFFICIELLE KOSTRÅD OG DE FASTHOLDER OS I FORBRUG AF MEDICIN!

Punkt 1:
Spis varieret og vær fysisk aktiv: jo vi skal være fysiske aktive, og vi skal spise varieret, men det har ingen eller meget lille effekt på diabetes. At bevæge sig er altid sundt. Dog skal vi ikke træne os selv ihjel, da det skaber stress i kroppen, læs mere her

Punkt 2: Spis frugt og mange grønsager – Dét der sker, når vi spiser frugt er, at vores blodsukker bliver højt. Når blodsukkeret er højt, skal insulin sænke blodsukkeret.
Har vi diabetes type 2 virker vores “modtagere” ikke, så insulinen virker ikke. Vores  blodsukker bliver ikke sænket. Har vi type 1 diabetes, laver vi ikke insulin, og skal derfor stikke os og tilføre det udefra.
Når vi så har spist frugt, er vi tvunget til at tage vores medicin, enten metformin eller insulin. Men insulinen  virker så vores blodsukker bliver lavt og så spiser vi igen noget frugt. Vores blodsukker bliver så højt igen, og vi er igen nødt til at tage vores medicin.

Punkt 3: Spis mere fisk – jo fisk er sundt, da det indeholder en masse gode fedtsyrer, og protein, men spiser vi protein uden at få fedt til, så stiger vores blodsukker endnu mere, og vi har brug for endnu mere insulin eller metformin
Derudover skal vi være varsomme med fisk, fordi de fisk vi finder i havet, ofte er fyldt med kviksølv, især de store fisk som tun, fordi de spiser de små fisk. Kviksølv, som er et tungmetal, ophobes i kroppen. Når vi så spiser fiskene, overføres tungmetallerne til vores kroppe, hvor det opbevaret, og er meget svært at komme af med igen.

Punkt 4: Spis fuldkorn. For det første så er fuldkorn kulhydrat, og det får blodsukkeret til at stige. Igen skal vi tage vores medicin, når blodsukkeret bliver højt, og når vi så bliver sultne igen, kort tid efter, så spiser vi mere fuldkorn, og vi skal igen tage vores medicin.
Korn generelt, er ikke godt for os, fordi det skaber inflammation i kroppen, og frarøver os de meget vigtige B-vitaminer. Inflammation hænger sammen med hjerte/kar sygdomme. Læs mere om det her

Punkt 5: Vælg magre mejeriprodukter. Magre mejeriprodukter såsom minimælk og skummetmælk, indeholder ikke særlig meget fedt.
Hvis vi kigger på komælk, som mælk i butikkerne oftest er lavet af, så har det naturligt højt fedtindhold. For at fjerne fedtet, skal mælken homogeniseres. Derudover skal mælken også pasteuriseres, som er en process, som fjerner bakterier – ellers ville mælken være direkte farlig for os. Det vil sige at mælk har gennemgået en masse forarbejdning for at kunne drikkes.
Derudover så er mælk fyldt med laktose, som er mælkesukker. Og som vi ved, så får sukker vores blodsukker til at stige, og vi bliver nødt til at tage insulin eller metformin, for at holde vores blodsukker i skak. Vi skal derfor vælge de fede mælkeprodukter som græsk yoghurt, fløde og ikke mindst smør ( ikke Kærgården som er et blandingsprodukt. Vi skal vælge mejeriprodukter der har lavt indhold af kulhydrat og meget fedt. Vi skal ikke spise de umættede raffinerede olier vi finder i plastikbøtter på hylderne.

Punkt 6: Vælg magert kød og kødpålæg: Magert kød har meget lav fedtprocent, og det vil sige, at vi ikke får det gode fedt, altså det mættet fedt fra kødet. Protein, hvis det ikke bliver spist sammen med fedt, vil få blodsukkeret til at stige, og vi vil igen være afhængige af vores medicin. Derfor skal vi spise fedtkanten og smørsauce til.

Punkt 7: Spis mindre mættet fedt. Mættet fedt er fløde, fedtkanten fra kødet og cremefraiche. Mættet fedt er en stor misforståelse. Mættet fedt er blevet kædet sammen med hjerte/kar sygdomme, som er så forkert som det kan blive. Mættet fedt indeholder mange livsvigtige vitaminer, som vi ikke selv kan danne, men som skal tilføres udefra. Derudover findes der essentielle fedtsyrer, som vi skal have gennem kosten. Men husk på, at der ikke findes nogle essentielle kulhydrater overhovedet. Kroppen og hjernen har ikke brug for kulhydrater – vi kan sagtens fungere, og vi fungere langt bedre på fedt som energi.
Når vi spiser mindre fedt, bliver vi nødt til at have vores energi fra noget andet, fordi kroppen jo skal have energi for at fungere, og så falder valget på kulhydrat, og igen er vi tvunget til at tage vores medicin.

Punkt 7: Spis mad med mindre salt: Salt er en myte. Vi skal have salt, vi kan ikke leve uden salt. Der er kun lavet ét forsøg i forhold til forskning som indikere at salt hænger sammen med højt blodtryk. Forsøget hedder DASH Sodium Study. Kun hvis du har læst denne forskning, finder man ud af, at i samme forsøg, fjernede man sukker fra kosten. Ergo hænger højt blodtryk ikke sammen med salt, det hænger sammen med sukker. Et seneste forsøg lavet med 6000 person, beviser at højt blodtryk hænger sammen med sukker og ikke salt.
Salt er et essentielt mineral. Dette betyder at vi skal have det tilført gennem kosten. Vores hjerte har brug for salt, fordi det regulere væsken i hjertet. Den måde man ved, at man ikke får nok salt – let nok, man har lyst til salt.
Salt virker sammen med et anden mineral kaldt kalium, og får vi for lidt kalium, ødelægger det væskebalancen i kroppen, og vi får hævede ben. Så spis masser af grønt. Men den egentlige grund, til væskeansamlinger i kroppen, skyldes sukker.
Det vil være ekstra godt, hvis du spiser salt fra Himalaya, som har den rigtige sammensætning af mineraler. Salt er ikke bare salt.

Punkt 9: Spis mindre sukker: Flot, det er rigtigt flot. Jo vi skal spise mindre sukker, et rigtig skridt på vejen. Dog er det igen forkert, fordi vi skal slet ikke spise sukker. Sukker er roden til alt ondt, og vil straks sende os på en ruchebanetur, med for højt og for lavt blodsukker. Vi skal ikke engang spise kulhydrater, da det igen gør os afhængige af medicin.

Punkt 10: Drik vand – you got it! Rigtig – vi skal drikke vand. Men vi skal ikke drikke 4 liter vand og dagen -ikke engang 2.
Hvis vi lever et almindelig moderne liv, har vi ikke brug for alt det vand. De vandet gør er, at du tisser mere, og du fortynder din mavesafter, så det bliver vanskeligere for kroppen at fordøje din mad. Men rigtig nok, vand er langt bedre en Cola, og drikker du 4 liter Cola om dagen, vil jeg helt klart anbefale at du drikker vand i stedet.
Hvis du drikker for meget vand, udvasker du også salt fra dit blod, det vil sige du udvasker elektrolytterne fra din krop, dette kan nemt gå ud over din hjerne og dit blodtryk.
Den måde man ved om man har brug for mere vand – let nok, du er tørstig.

Så med frygt for at blive rigtig provokerende i dette her skriv, så mener jeg, at de officielle kostråd til diabetikere, holder os fast i sygdommen. Vi bliver syge af at spise den anbefalede kost.
Endnu mere provokerende er jeg, når jeg skriver, at der er penge i medicin. Der er penge i insulin og metformin. Lægerne er hjernevasket til at tro, at der ikke findes en løsning på sukkersyge, både type 1 og type 2. Og det er jo ganske enkelt forfærdeligt. Vi kan fjerne symptomerne på diabetes, og vi kan nedsætte vores behov for medicin meget meget enkelt, vi skal bare leve “Det fede liv”.

Her i vores “Det fede liv”, spiser vi ganske enkelt ikke kulhydrat, kun det vi får gennem grønsager. Til gengæld spiser vi masser af fedt, også mættet fedt, så vi sidder hver aften med store bøffer, med smørstegte grønsager og bearnaise til. Det er da det fede liv. Og vi tager ikke medicin, så os er der ingen der tjener penge på. Jo den økologiske landmand, og ham vil jeg langt hellere støtte, end jeg vil støtte medicinalindustrien.

Følg med her på bloggen, så du også kan leve “DIT fede liv”!

image5
Det virker måske fuldstændig utroligt, men for bare 15 år siden, kunne jeg ikke hoppe bare 10 cm. Jeg var tyk, trist og syg. Men jeg fandt vejen ud af diabetes, og med varigt vægttab. Nu kan jeg det hele, og jeg tager ALDRIG min medicin igen.

 

 

Blomster, Cola og Den Begrænsende Faktor.

Vi er en del af naturen...
Vi er en del af naturen… Vi er naturen!

 

Hvorfor vi langsomt er ved at visne og dø…

For at noget kan gro, er det nødt til at have næring. For at noget kan leve, er det nødt til at have de stoffer der gør det muligt.

En plante er nødt til at have sollys, vand og gødning, for at den kan danne energi til at gro af. Fjerner  man et af disse elementer, eller ikke giver planten nok, bliver dette til den begrænsende faktor, og sådan er det også, helt naturligt, med mennesker og dyr.

På en eller anden vis, du skal ikke spørge mig hvorfor, så er vi mennesker i den moderne verden, kommet til den opfattelse, at dét som VI behøver af næring, altså det vi er designet til at anvende, ikke er nødvendigt mere.

Det svarer til at vi vander en plante med kaffe, gøder den med kage, og stiller den i et solarie.
Vi ved godt at vi har brug for mad, men den mad vi spiser, ligner ikke på nogen måder, den mad vi er designet til.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne rigtig mange gange igen, men mennesket er ikke designet til at leve af E-numre forarbejdet mad, og minimælk.
Jeg ved godt, at det er langt lettere, at købe vores mad forarbejdet, og næsten færdigt – altså så let at forberede. Det er også svært at passe det ind, med fuldtidsjob, børn og en meget travl hverdag, at skulle lave alting fra bunden, som vores mødres mødre gjorde.
Hvis vi vander en blomst med Cola, ikke hver dag, men et par gange om ugen, vil den langsomt visne. Hvis vi ikke giver den sollys, men stiller den i et solarie, så vil den langsomt visne, og giver vi den ikke gødning, men istedet for kage, så dør den til sidst.

Det ødelægger vores økologiske kredsløb.

Mennesket er designet til at leve af naturen – vi er en del af naturen! Vi er naturen. Vi er designet til, at leve af grønsager, der er vokset op, af sollys, gødning og vand. Vi er designet til at leve i et kredsløb med naturen, hvor vi spiser grønsager, som er lavet af dét som de er designet til at leve af. Får grønsagerne ikke de næringsstoffer, som de skal have, får vi heller ikke de næringsstoffer som vi skal have.

Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen, og sådan fortsætter vores kredsløb liv efter liv efter liv, generation efter generation.

Men så kom det postmoderne samfund ind, med sin effektivitet og sine to biler, store huse, og vækstrater. Vi blev stresset og vi skulle nu skynde os hele tiden. Der gik penge i den!
Der blev pillet ved naturen, der blev pillet ved kredsløbet, og vi havde ikke længere tid til at leve af den mad vi var designet til.

Hvad blev konsekvensen så af det?
Hvad blev konsekvensen af Cola, kiks og kager, minimælk og popcorn foran fjerner’n? Vi begyndte at visne. Vi døde ikke med det samme, men vi blev syge. Netop fordi vi ikke er designet til at leve sådan.

Da jeg var ung, eksploderede supermarkederne med forarbejdet mad. Men det, som nok var det værste af det hele var, at ét af de næringsstoffer, som vi er designet til at leve af, altså fedt, blev fjernet fra kosten. Det væltede ud af alle huller og sprækker, med fedtfattige yoghurter, mælk, brød, kød. Kyllingen fik sit comeback, og de produkter, som ellers ville have været ok at spise, blev nu fyldt med sukker istedet. Fordi fjerner man ét næringsstof, bliver man nødt til at erstatte det med noget andet- og fedt blev så erstattet med sukker.

Jeg husker ligeså tydeligt, at i min kemi-bog fra skolen, stod der højt og tydeligt: “Man kan ikke blive tyk af at spise sukker”!
Men det behøver jeg jo ikke at bevise er en løgn, på det biokemiske plan. Fordi vi kan jo bare kigge os omkring. Vi har aldrig været mere overvægtige, som samfund, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har aldrig været så syge heller.

Vender vi lige tilbage til planten, som har brug for sollys, gødning og vand for at gro, så har vi i vores kost, både fjernet en masse af grønsagerne, som heller ikke har fået de naturlige omstændigheder, som de har brug for, for at give os den næring vi har brug for. Derudover har vi fjernet fedtet, som vi er designet til at bruge som energi. Og så har vi fyldt vores kroppe med sukker istedet. I god tro dog, fordi vi gør jo bare hvad vi får besked på, præsis som der så fint og flot stod skrevet i min kemibog.
Vi har fjernet en faktor – men vi har tilført en anden, som kroppen slet ikke har brug for. Vi har begrænset vores krops mulighed for vækst, og evnen til at regenerer sig selv. Vi har selv skabt den begrænsende faktor. Og det er derfor vi ligeså langsomt er ved at visne og dø.

Men der findes altså en løsning – men først bliver vi nødt til at stoppe op, og se os omkring. Det nytter ikke noget, at blive ved med at falde for de farverige reklamer og tilbud. Vi bliver nødt til at tænke på, hvad vi egentligt er designet til. Ikke før, kan vi se hvad konsekvenserne er, og beslutte os for at ændre det.

Når vi bliver syge, kommer nogle til den erkendelse at de selv har været med til at skabe problemet. Problemet her er dog, at der jo også findes en kur mod, at vi lige så langsomt visner og dør. Nemlig medicin.
Det er mig en gåde, at vi ikke bliver undervist i, at vi skal ændre vores kost, til det vi er designet til, netop når vi nu er ved at visne og dø. Enhver planteskole, hvis du kommer med din plante, der hænger med bladene, ville da aldrig give blomsten en pille opløst i Cola. Botanikeren, eller hvad sådan en hedder, vil da spørge: ” Jamen, har du givet din plante de næringsstoffer, som den har brug for, for at leve”? Og så vil han råde dig til at give din plante nitrat, fosfat og kalium, samt vande den, og give den sollys.
Og det er dét jeg ikke forstår. 

Jeg forstår ikke, hvorfor medicin er blevet løsningen på, at vi visner. Vi kan jo spise den næring vores kroppe har behov for, for ikke at blive syge.

Erkendelsen ligger i, at der er penge i det! Der er penge i, at vi visner – fordi når vi visner, så skal vi have medicin, og medicin er dyrt, og fordi vi er desperate og fejlinformeret, så tror vi på, at det eneste der kan gøre os raske er medicin, og så køber vi det.
Medicin er en industri – det ligger jo ligesom også i ordet “Medicinalindustrien”. Men løsningen er ikke medicin, løsningen er at tilføre de næringsstoffer, som vores krop har brug for.

Du er en del af naturen, du skal leve i naturen, af naturen, og som en del af naturen. Og naturen har altså ikke leveret en chokoladekiks, en dagmartærte eller en magnum is. Naturen har leveret grønsager, kød og bær. Og det er her, nøgle ligger til, at få vores menneskelige blade til at vokse og strutte af velbehag! Vi kan spise os raske – og vi kan spise os til at leve det fede liv…

 

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

PS. Selvom jeg tror på at vi skal leve af naturen, betyder det ikke, at jeg ikke lever godt og lækkert – du kan jo prøve vores jordbær-cheesecake her

Franskbrød -helt uden ondt i maven..

IMG_2413

Hvem kender ikke til situationen, hvor man rask spadsere efter et nybagt lunt franskbrød fra bageren, en søndag morgen. Duften er fantastisk, og man kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i det, men så snart den sidste bid er indtaget, rammer følelsen i maven! Oppustethed og dagen er ødelagt !! Og kort tid efter er man alligevel sulten igen, så det var slet ikke det værd!

Mennnnnn … sådan er det ikke her. Vi bager bare selv vores franskbrød. Slut med ondt i maven og svingende blodsukker!

Vær’s go’..

Ingredienser:

3 æg 

6 æggehvider

200 g. revet ost 

2 spsk. sukrin gold

½ tsk salt 

2 spsk. gul fiberhusk 

1 dl. mandelmel 

2 dl. pofiber

2 tsk. bagepulver

æg til pensling 

Birkes eller sesam til drys 

 

Sådan gør du:

Opvarm ovnen på 175 grader varmluft. 

Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg, æggehvider og revet ost.
Pisk blandingen med en elspisker.
Når den er godt blandet, samler du dejen og former den som et franskbrød – det er lettest med våde hænder.

Læg brødet på en plade med bagepapir, pensel det evt. med æg og drys det med birkes.
Skær 4 riller i i toppen af brødet. 

Bag brødet i midten af ovnen i ca. 50 min. 

Server med det vi kalder “rigtig tandsmør” som efterlader to kæmpestore aftryk af fortænderne, og helst også lidt af hjørnetænderne – som tandlægen ikke vil kunne gøre efter..

 

 

Tirsdags-tanker og chokoladekage!

kage

Når man sætter sig ned og lytter efter… 

I en hverdag med stress og jag, glemmer vi at sætte os ned og nyde vejen, der hvor vi er på vej hen, men ikke mindst, der hvor vi er lige nu.

Hvad gør livet mere værd at leve, end chokoladekage? Ja du skal ikke spørge mig, fordi jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der kan give mig mere lykkefølelse end en kage! (undskyld børn, mand og venner)

Her vi vores helt fantastiske fede liv, handler det netop om at nyde livet, og nyde der hvor vi er på vej hen – men vigtigst af alt, der hvor vi er lige nu. Nu – lige nu!
Det handler om at sætte sig ned, stoppe op, og mærke. Det er den eneste måde man kan nyde livet på.

Jeg, om nogen, har levet et liv, hvor jeg altid har været et andet sted i mine tanker. Det var først da jeg fik børn, jeg fik lært at være tilstede lige nu. Af tvang. Jeg var tvunget til at stoppe op, fordi tiden fløj, og jeg indså at lige nu, kom aldrig tilbage.
Pludselig var der så mange ting jeg ikke ville gå glip af, især med mine børn, og hvis jeg hele tiden var " i morgen" eller i går, kunne jeg jo ikke nyde der hvor jeg var.

Øvelse gør mester- men det har taget mig lang tid at komme dertil, hvor jeg ikke stresser og jager afsted for, at nå et eller andet. Altid på vej videre til noget.

Der kommer en dag, hvor man vågner op, og opdager, at man har sat sig på toget, og bare er kørt afsted, uden at stå af ved næste stoppested – eller bare i det mindste kigge ud af vinduet. Nogle kommer dertil før end andre, og nogen kommer ikke dertil, før den dag i forlader denne jord. Det lyder som en kliché, dét med at nyde livet. Det er noget vi siger, men vi forstår ikke hvad det betyder. Det betyder at i hvert øjeblik er der en gave gemt. Også når vi sidder i bilen og hidser os op på vores med-billister.

Derfor er det rigtig vigtigt at vi mærker efter hvor vi er lige nu. Hvordan vi har det med os selv, og om dér hvor vi er, er det perfekte sted for os. Ellers kan vi heller ikke forandre noget, eller vælge det rigtige stoppested -eller det rigtige tog, for den sags skyld. Og vi bliver heller aldrig lykkelige.

Da jeg mærkede efter, for en del år siden, fandt jeg ud af, at jeg ikke var det rigtige sted. Mine børn tvang mig til at lytte efter – og jeg kunne ikke se en fremtid med dem, hvis jeg ikke var tilstede i nuet, og det gjorde at jeg mærkede min krop.
Jeg brugte alle mine ressourcer på, at overhøre, at min krop ikke havde det godt, at jeg ikke var det rigtige sted, og at jeg heller ikke levede det liv, jeg havde drømt om. Og hvis min krop skreg så højt, at jeg ikke kunne undgå at overhøre den, så brugte jeg maden til at dulme dens skrig. Om hjælp! Indtil jeg virkelig ikke kunne overhøre den mere. Men det var først, da jeg fik min først lille søn, at jeg forstod, at jeg ikke kunne slippe udenom.

Min krop blev syg, fordi jeg valgte at overhøre alle dens signaler, så den måtte skrige højere og højere, indtil den dag kom, hvor jeg ikke længere kunne lade som ingenting, eller få den til at tie stille, ved at fylde den med dårligt mad. Dén dag, hvor jeg blev tvunget til at mærke, om mit liv var sådan som jeg havde drømt om, og min krop det samme.

Uden at blive alt for filosofisk – fordi jeg er jo bare en almindelig "pige" ligsom alle andre almindelige piger – så ved jeg, at der også kommer en dag, hvor du bliver tvunget til at lytte efter, og så hellere at det er før, end det er siden. Og hvis jeg kan, så kan du også.

Og hvis der er to ting der kan få mig til at smække måsen i sædet, og være tilstede lige nu og lytte efter – så er det børn og chokoladekage! Så du får lige opskriften…

2 personer

Ingredienser :

3 store æg øko

150 gram Philadelphia

1 dl kokosmel

1 dl mandelmel (blendede mandler)

3 spiseskeer husk

1/2 dl profiber

4 spiseskeer rå cacao pulver

1 teske bagepulver

4 spiseskeer sukerin gold

70 gram hakket chokolade 85%

 

Sådan gør du..

Sæt ovnen på 180 C.
Bland alle ingredienser til massen fremstår ensartet.
Fordel kagemassen i et fad med bagepapir i, med en dejskraber- den vil være lidt massiv i konsistensen.
Tryk den fast i fadet og bag i 20 minutter, og sæt til afkøling…

Og sæt dig så ned, og lyt efter… så vil jeg gøre det samme!

 

 

 

 

 

 

 

Pizza – på den fede måde…

Hvem kan ikke klare en pizza i en snæver vending? – og så ovenikøbet helt uden at få dårlig samvittighed og ondt i maven?
For mig lyder det som en “dream come true”.

Når vi lever “Det fede liv” behøver vi ikke undvære noget som helst.. Det lyder måske helt vanvittigt i dine øre, men der er næste ikke nogen retter, der ikke kan laves på den fede måde. Her er vores pizza – som bare ikke er til at modstå.

FullSizeRender - Kopi

 

Den fede dej:
250 Philadelphia natural
2 øko æg
150 g. revet ost
100 g. Cheddar
2 tsk oregano
1 dl. pofiber

 

Fyld:
Prøv dig frem, eller gør som os..

Tomatsovs eller hakket tomater
Revet ost
skinke
bacon
gul peber

Evt. frisk salat og basilikum 

 

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen 200 grader varmluft

Alle ingredienser (minus pofiber) piskes med en elpisker i en skål.

Tilsæt pofiber og pisk igen.

Den tykke klæbrig masse hældes ud på en bageplade. Glat dejen ud med en dejskraber.

Bag dejen i 12 min, indtil dejen er gylden.

Lad nu pizzabunden afkøle og smør tomatsovs på bunden.

Fordel bacon og skinke hen over brødet. Og stil den tilbage i ovnen i 5 min.

Tag pizzaen ud og fordel osten hen over og giv den et par minutter indtil osten er smeltet

Tag pizzaen ud og drys den med salat og basilikum

 

Tips. Server pizzaen med en stor skål salat eller vores broccoli som du finder her

 

Go fornøjelse..

Træning, superwoman, og det fede liv..

Det tungeste jeg løfter er 2 halve liter fløde!

Jeg får mange spørgsmål om træning, og omkring hvilken træning vi anbefaler her i “vores fede liv”- kort sagt, så træner vi ikke for at tabe os – vi træner for at blive sunde.
Når vi træner hårdt, især for kvinders vedkommende, kan det skabe en stress-tilstand i kroppen.
Stress-hormonet kortisol, også kendt som kamp/flugt hormonet, bliver aktiveret, når vi træner, men det gør det også, når vi “bare” lever under de omstændigheder, som det moderne menneske gør.
I den verden vi lever i idag, hvor der hele tiden stilles krav til os, hvor vi hele tiden skal være på, og må forholde os til indput alle vores vågne timer, døjer mange af os med bivirkningerne af ubalance i hormonerne, og når vi producere for mange stresshormoner, kalder vi det en ubalance.

For kvinder især, nu taler jeg for mig selv, så stilles der krav til ( fra mig selv og samfundet ) at jeg skal være en god mor, en god hustru, lave mad fra bunden, bage klassenstime-kage, pleje mit sociale netværk, passe på mig selv, holde mig i form, passe en karriere, være en god veninde – men samtidig skal jeg skal også være i “zen” og lytte indad.
Det er ret mange ting på én gang – og det skaber let stress i kroppen, og bare på den konto, kan det være svært at tabe sig.

Når vi er stressede, aktiveres som sagt hormonet kortisol, som er det hormon der gør, at vi er klar til kamp, hvis vi skulle blive jagtet af en bjørn eller en ulv. Det lammer nogle af kroppens funktioner, som fordøjelsen – fordi hvis vi løber fra en bjørn, er det ikke vigtigt, det øjeblik, hvordan vores mad bliver fordøjet. Samtidig skærper det vores sanser, hørelse og syn, og det sender en masse kulhydrat ud i musklerne, så vi kan løbe alt hvad vi kan.

I vores liv i Danmark, er der ikke risiko for at vi bliver jagten af en bjørn, men alle de krav vi stiller til os selv, og som indirekte forventes af os, (også for at vi kan elske os selv, og føle os noget værd) kan gøre, at vores krop alligevel hele tiden bliver badet i kortisol, som havde vi konstant, den bjørn i hælene – og det er meget usundt i længden.

Når jeg hører at kvinder gerne vil tabe sig, så anbefaler jeg dem ALDRIG at træne, fordi træning ikke virker på en stresset krop. Derimod anbefaler jeg at man går en tur i det fri – selvom det kan være lidt “kedeligt”, så er det SÅ godt for hormonerne og psyken.
“Åhhh nej” tænker du, “hvordan skal jeg få tid til det? “Er det her bare endnu et pres og en forventing til mig?”
Jeg ved det – jeg ved hvad du mener. Dog har jeg, på på egen krop, mærket forskellen, og jeg føler mig altså SÅ fyldt op, frisk og energisk, når jeg har gået en tur – som om alle de bekymringer og indtryk, jeg har samlet sammen på en dag, forsvinder som dug for solen..

En anden ting er, at jeg mener ikke at træning virker, når man som de fleste sidder på et kontor hele dagen, tager elevatoren op på første, altid snupper bilen om morgenen, og så når vi så har fri, så pisker vi ned i træningscenteret, og knokler derud af i en time.. Det eneste vi bliver er bare mere sultne og trætte.

Et andet forslag jeg har er, som er ganske provokerende for nogen, at du lægger dig på sofaen en halv time hver dag, med musik i ørene.. Straks tænker du: ” Nejjjj, det får jeg da aldrig tid til, og foruden så kan jeg da ikke bare ligge der og flyde” – “Jeg er jo superwoman, jeg har tusinde ting jeg skal nå!”
Ja, det ved jeg du er! -og det er dér problemet ligger.
DU er superwoman, du er en fantastisk mor, du er en dejlig veninde, og du gør dit arbejde godt. Men du glemmer dig selv på vejen!

Kender du det udtryk ” Når mor er glad, er alle glade” ? Det er i hvert fald et udtryk, der passer rigtig godt hjemme hos os. Når jeg er i overskud, passer på mig selv, siger fra og får slappet af – så er jeg den bedste mor for mine børn, og så er alle i familien glade. Og omvendt- hvis jeg er presset og i ubalance, er alle i ubalance.

Så hvis du ikke kan gøre det for dig selv, så gør det for din familie! Begynd at passe på dig selv, og lytte til hvad DU har behov for – selvom jeg godt ved det er svært. Men hvis DU ryger i svinget, så ryger alle i svinget.

For lige at lægge tryk på… Lad være med at knokle afsted på en motionscykel – gå en lille tur og mærk vinden i ansigtet. Jeg lovet dig, at det er fedt, og du vil pludselig mærke en helt anden ro i kroppe, samtidig med, at det vil lette dit vægttab, og hjælpe dig hurtigt på vej til DIT fede liv..

Hvis du vil vide mere om vægtab tryk her 

kærlig hilsen

Vi har glemt, hvad vi vidste..

Vores generation er helt nede og bide i græsset..

Siden 80’erne har vi hørt at vi ikke må spise fedt, og vi har udviklet en meget stor fedtforskrækkethed, både i Danmark, men også i resten af verden.

Da vi nåede årtusindeskiftet, fik vi så samtidig at vide, at vi heller ikke må spise sukker, som sidenhen har udviklet sig til, at vi heller ikke må spise kulhydrater.

Nu er det så blevet sådan, at vi skal spise en masse protein, og når man både fjerner kulhydrat og fedt, så er der jo faktisk også kun protein tilbage.

Så nu er det altså sådan, at vi ikke må spise hverken fedt eller kulhydrat – og at vi nu skal leve af protein.

I dag er vi udmærket klar over at pasta og hvidt brød  ikke bidrager med så meget godt til vores system. Gluten er på alle måder uhensigtsmæssigt, det er der mange der har fået øjnene op for. Vi er dog gået fra at spise hvidt brød, over til de mere grove versioner, og det er da et skridt på vejen.

Hvis vi skal blive lidt tekniske i den her forklaring ( det kan jeg nemlig godt lide – der er en lille nørd gemt i mig) så fungere det sådan, at kulhydrat ( slik, brød, pasta, småkager, flødeboller, is, frugt, kiks osv.) påvirker kroppens insulinproduktion. Det betyder at når vi spiser kulhydrat så udskiller vi samtidig insulin.

Insulin fungerer som døråbneren til lagring – insulin er dørmanden der står og holder døren, hver gang der kommer noget mad fordi og siger: ” Værsgo’ det er denne vej”. Hvis der ikke er noget insulin, så har dørmanden fri. Er der ikke noget insulin i lang tid, tager han på ferie – og hvis vi aldrig spiser kulhydrat så bliver han simpelthen fyret. Det vil vi ikke have, fordi insulin er livsvigtigt, hvis vi spiser kulhydrat, og det kommer man altså til ind i mellem, uanset hvordan man lever.

Men tilbage til emnet..

Fedt påvirker ikke insulinproduktionen. Det vil sige, at når vi spiser en masse fedt, og ingen kulhydrat, så har dørmanden fri – og så lagrer vi ikke fedt. – ja ja nu tænker du nok straks: “Jamen hvis man spiser fedt, så lagrer man fedt, og tager på i vægt, ik?”

Nej, fordi det hænger ikke sådan sammen, at når man spiser fedt, så løber det i en direkte linje ned på hofterne.

Når vi spiser fedt, så spaltes det selvfølgelig til atomer ( bogstavelig talt) og det gør kulhydrat også. Faktisk ligner et fedtmolekyle ret meget et kulhydratmolekyle, men det der gør forskellen er, hvordan det bliver lagret på kroppen.

Kroppen er så fantastisk smart indrettet, at den gemmer til dårlige tider. I stenalderen var det en rigtig god plan, da Netto ikke lå henne på hjørnet, med alle sine farvestrålende færdigretter – og der var heller ikke nogen McDonald’s, eller en pølsevogn på hvert gadehjørne.

Derimod var der frugt, bær og grønsager hele sommeren. Frugt har meget stort indhold at kulhydrat i sig, og derfor var det jo ganske smart, at dørmanden hele tiden var på job, så der kunne blive lagret en masse kulhydrat på kroppen i form af fedt. Og det var også ret smart at kulhydraten blev omdannet til fedt, da der er meget mere energi i fedt end i kulhydrat, så man skulle ikke slæbe rundt på så meget dødvægt.

Hver gang en urtidsmand havde guflet en masse frugt, så kom dørmanden ind og fjernede sukkeret fra blodet, og lagrede det på kroppen – så langt så godt.

Men så blev manden sulten igen, og han fik lyst spise noget mere, som så også blev opbevaret på kroppen, som lager til den kommende vinter. Hver gang dørmanden ( insulinet) havde fjernet sukker, blev urmanden sulten, og sådan fortsatte det hele sommeren igennem.

Så kom vinteren…

Om vinteren var der ikke kulhydrat tilgængeligt, på samme måde. Og nu var det så tid til at begynde at bruge af det lager man havde bygget op hele sommeren. Så når manden ikke spiste kulhydrater mere, begyndte han at forbrænde fedt. Og det var altså også virkelig smart.

Det fedt der blev forbrændt, var fedt fra de dyr han spiste, blandet med protein.

Protein er kroppens byggesten, så det er også rigtig vigtigt. Men hovedsageligt forbrændte han kropsfedtet som energi…, fedtet blev omdannet til noget der hedder ketoner, en energiform kroppen anvender, vildt effektivt.

Ketoner er en meget mere ren energiform end kulhydrat, så det fungerer kroppen rigtig godt på.

Det helt vildt smarte ved ketoner er de er sult-undertrykkende. Det vil sige, man føler ikke rigtig sult når kroppen forbrænder ketoner. Og hvis man vender tilbage til urmanden, så er det jo rigtig smart, at han ikke gik rundt og var sulten hele tiden, når der, måske i lange perioder ikke var mad tilgængeligt – dog kunne han jo bruge af det lager han havde bygget op hele sommeren, og derfor fik han faktisk den energi, han havde brug for, for at overleve.

Problemet i vore dage er at der aldrig kommer dårlige tider – det bliver aldrig vinter. Vi fylder vore lagre året rundt og kommer derfor aldrig til at forbrænde det fedt, vi nu engang får opbygget af alle de kulhydrater vi spiser.

Ser man rent statistisk på det, så har  vi aldrig været federe – og vi har heller aldrig været så usunde, mere ulykkelige, triste, trætte og uoplagte som vi er. Vi har heller aldrig set så meget kræft i vores omgivelser og ikke mindst diabetes og hjertekarsygdomme.

Ét eller andet er der jo galt.. det kan vi jo godt blive enige om.

og faktisk mener jeg ikke, at man er nødt til at være raketforsker, for at regne ud at der må være noget galt med det vi spiser…

  • og det er ikke fordi der er noget galt med dig – der er bare noget galt med det vi gør. og vi gør jo hvad vi får besked på…

Ret interessant ikke?

Kærlig hilsen

Thebirkes

birkes1

8 thebirkes

Først laves dejen, og bagefter fyldet

Dej:
100 g smør
4 æg
2 dl pofiber
1 dl vand
1/2 dl kokosfibre
2 tsk bagepulver
2 sp sukrin eller sukrin gold

Fyldet – der gør forskellen..

60 g smør
1/2 dl sukrin gold
1/2 tsk mandelessens

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 220 grader

Smørret smeltes
Æggene piskes i vandet
De tørre ingredienser blandes sammen og den smeltede smør røres i..

Imens den står og trækker røres fyldet sammen..

.Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir til et rektangel – smør 2/3 af dejen med fyldet på den lange led, og læg de 2 1/3 ovenpå hinanden, og bagepapiret trækkes derefter langsomt af. Derefter lægges den sidste 1/3 over de andre to- og bagepapiret trækkes forsigtig af her også.. – lidt som en foldemadras…

-pensel med æg og drys birkes på – og skær i 8 stykker – husk at kniven skal være meget skarp og helst dyppet i vand..

Bag dem i et kvarter i midten af oven, til de er gyldne og sprøde..

Spis dem som de er, eller nyd dem med økologisk smør…

De fedeste tun-deller

image1 - Kopi (7)

Opskrift

2 dåser tun i vand
1 æg
30 g smør
3 spsk mayo
4 forårsløg
1 tsk bagepulver
3 spsk HUSK
1 tsk salt
lidt peber

evt. lidt citron

Fremgangsmåde

Opvarm panden med smør og lad det smelte
Dræn tun og bland med resten af ingredienser

Form massen til frikadeller og steg dem til de er gyldne..

uhmm lækkert…

  • servér eventuelt smørstegte asparges til – find dem her.. og bearnaise i købeform kan også bruges, bare tjek kulhydratsindholdet under 5 g pr. 100 g.

Hvad betyder “at leve det fede liv” så?

IMG_2280 (2)

Nejjjj, hvor er jeg glad for du spør…

Når vi “lever det fede liv”, så handler det ret meget om den mad vi spiser. Selvom jeg ikke mener at “vi bliver hvad vi spiser” som i “fordi vi spiser meget fedt -så bliver vi fede” så er der jo alligevel noget om det.

Alt vi putter i munden har en konsekvens. Ligesom med andre ting i livet, så har vores handlinger en konsekvens, om enten det er negativt eller positivt. Og på samme måde er det med de ting, vi udsætter os selv for.

Hvis vi hver dag ikke tænker over, hvilke konsekvenser vores mad har på vores krop, risikere vi at blive syge – på den ene eller den anden måde. Hvordan vi definere en syg krop, eller sygdom, har rykket sig noget, hen over generationerne, og vi er nærmest blevet vant til at fejle et eller andet, ha småskavanker og tage medicin for det.
Oftest når vi tager medicin mod “en tilstand” så kommer der bivirkninger i kølvandet, og vi så også må tage medicin for dem – og sådan kan man jo så blive ved.

Fordi jeg “lever det fede liv”, i hvert fald hvis jeg selv skal sige det, så acceptere jeg ikke småskavanker. Selvom jeg godt ved, at jeg har ødelagt min krop, i mit tidligere liv, fordi jeg ikke vidste bedre, så acceptere jeg ikke, at skulle leve med konsekvenserne.
Der er rigtig mange ting man kan gøre, for at ændre ens liv til det federe, og man behøver ikke acceptere, at have alle de skavanker, som de fleste af os har.. for min egen del, har jeg rettet næsten fuldstændig op på de “skader”, jeg har fået af livet…

Da jeg for mange år siden fik konstateret diabetes 2, havde jeg det ikke særlig godt, og jeg havde ikke haft det godt i lang tid inden da. Jeg har, når jeg husker tilbage, altid haft et ustabilt blodsukker, hvor jeg reagerede meget kraftigt på sukker – som i “kravlede på væggene”, for derefter at falde helt sammen, og begynde at ryste – tror det er dét som mange kender som “at gå sukkerkold”, bare i stor stil.
Alt min opmærksomhed gik på slik og kager, og jeg havde ikke nogen appetit i forhold til almindelig mad – og jeg tror, at netop det, at jeg hverken fik de vitaminer og mineraler min krop havde brug for, lagt sammen med at jeg fik så store mængder sukker, gjorde at jeg har betalt prisen flere år senere.

Den retning jeg vil hen med det her er, at det godt kan være, du egentligt fungere nogenlunde med den livstil du lever lige nu.. Måske er du kun 20 år, og har let nok ved at holde vægten, også selvom du fylder dig med slik kager, ris, pasta, kiks, cornflakes, cola og chips her dag. Og kommer der for lidt på sidebenene, så spiser du bare mindre – eller næsten ingenting -indtil det er væk igen.

Men den går bare ikke i længden.. sorry!

Når vi er børn, er vores kroppe uspolerede, men i takt med, at vi vokser op, og gør som de voksne gør, bliver vores kroppe langsomt ødelagte. Vore celler kopiere sig selv millioner trilliarder billioner gange i løbet af et liv, og hvis de hele tiden kopiere dårligere og dårligere kopier af sig selv, så bliver det ikke godt i længden, og vi bliver hele tiden ringere udgaver af os selv – som en dårlig fotokopi, man prøver at kopiere igen og igen.

Det eneste man kan gøre er, at prøve holde fotokopien så tæt på originalen som muligt, og det gør man med kosten, fordi kosten er det vi udsætter vores krop for hele tiden..

Dem som kender mig, vil nok sige at jeg har en del “idéer”, som indebærer: ikke at bruge plastik i madlavning, altid spise økologisk, ikke bruge almindelig karklude i husholdningen, og at børste tænder i kokosolie – men det tager vi i en anden dag..

Når vi lever det fede liv, så handler det om, at tænke over hvad vi putter i munden, så vi kan fotokopiere bedst muligt. RENT mad er vejen frem, og her mener jeg mad der ikke er forarbejdet.
“Ikke-forarbejdet mad” er den lille hylde, du finder helt nede bagerst i supermarkedet, hvor der står GRØNT, og ved siden af står der en lille kølemontre med KØD. Det er “ikke-forarbejdet mad”, og det skal vi have mest af, da dette sikre den bedst mulig kopiering. Derudover skal vi have en masse fedt, også det mættede, da det sikrer at vores hormoner er balancerede, at vores hjerne virker optimalt, vores stofskifte, organer, søvn, energi, lykke, ja faktisk ALT fungere.

Vi behandler vores dyr forfærdeligt – og jeg er fuldstændigfløjthamrende ligeglad med hvad folk siger, fordi det gør vi! Men det vil jeg ikke komme ind på lige nu, jeg vil bare lægge vægt på at, det kød vi spiser, skal komme fra øko-landbruget. På den måde sikre man sig også, at dyrene har haft bedst mulige vilkår, og ikke er proppede med antibiotika.
Når dyr får antibiotika, som tetracyklin, væksthormoner og så meget andet lækkert, så bliver det lagret i kødet, og i fedtet på dyret, og videregivet til os når vi spiser det- og det kan have rigtig mange negative konsekvenser….  Jeg kan næsten mærke det næste indlæg bygge sig op her, men jeg vil prøve at holde mig til emnet 😉 men HUSK ALTID ØKO – hvis det er muligt.
Det samme med grønsager – de er sprøjtet i ét væk. Dette er meget dårligt for rigtig mange ting, også miljøet, og selvom vi vasker vores grønsager, inden vi spiser dem, så vasker vi ikke sprøjtemidlerne af. Husk på, at den jord grønsagerne er vokset op i, indeholder allerede sprøjtemidler fra forrige høst, og høsten inden den, og høsten inden den. SÅ HUSK ALTID ØKO – hvis det er muligt.
Når vi lever “det fede liv” spiser vi rent- det fik jeg vidst sagt, og vi spiser naturligt – det fik jeg vidst også sagt – vi spiser også levende, det fik jeg så ikke sagt, men det vil jeg så lige forklare.
At spise levende betyder, at det ikke er lang tid siden, at vores mad har været levende. Der er vidst ingen tvivl om, at det er lidt længere tid siden et studenterbrød har været levende, end en gulerod. 
Grunden til, at vi gerne vil spise så levende som muligt, er fordi jo færre processer vores mad har været igennem, jo flere næringsstoffer er der bevaret, og jo færre tilsætningsstoffer der der tilført.. Selvom jeg på ingen måder anbefaler mælk, så mener jeg, at hvis man endelig skal, så er det langt bedre at drikke sødmælk, end skummet, da skummetmælk er den version af mælk, der er mest bearbejdet og “ødelagt”, og i forhold til sødmælk, får vi også højere fedtprocent – og det vil vi jo gerne.

Så for at leve det fede liv, er man altså nødt til at sikre sig de bedst mulige omstændigheder for kroppen, præcis som vi gør her hos os..

 

Til sidst, men ikke mindst, vil jeg lige nævne den største synder, som vi nogensinde kommer i nærheden, og som jeg hermed udråber som århundredets største brøler, som selvfølgelig er …. TA DAAAA … insulin!!!!
Insulin er det hormon der bliver aktiveret, når vi spiser kulhydrater – altså ris, pasta, kiks, cornflakes, mælk, slik osv. og er skyld i det meste, og de fleste, af de sygdomme vi kæmper med i dag – livsstilsygdomme og autoimmunesygdomme. Der skete en brøler, somewhere along the road, hvor man kom til at anbefale ris og pasta, fremfor smør og fløde – og det, mine Damer og Herrer – er grunden til at vi langsomt er ved at tage livet af os selv… Kræft, sukkersyge, stofskifte- og autoimmune sygdomme, har aldrig været SÅ enormt dominerende som det er lige nu – og det ser ikke ud til at gå i anden retning.. Så det værste vi kan gøre er at spise kulhydrater- efter min mening.

Men det er meningen, at vi skal lave om på det sammen – så jeg er så glad for at du læser med her.. Vi skal vende kurven – og gøre verden til et sundere sted at være – ET FEDERE STED AT VÆRE!

Hvis du vil vide mere om samfundsfjende nummer 1- læs om insulin her

Hvis du vil vide den egentlige grund til inflamation i kroppen – så tryk her

og er du endnu mere nysgerrig, så læs mere om livstilsygdomme her