Èn fod foran den anden..

I dag vil jeg snakke lidt om hvorfor at Det fede liv er fantastisk for børn også. Jeg får ret ofte spørgsmålet om børn kan leve sådan som vi gør.

Børns kroppe er sjældent ødelagte på samme måde som os voksne. De har ikke været på slankekur og de har ikke haft et helt liv til at udfordre kroppens funktioner med dårlig livsstil. Det bedste du kan gøre for dit barn er at lade dem få mere fedt. Det stabiliserer deres hormoner ( så de er klar til at møde teenage-årene) og det sikre dem optagelsen af de mange fedtopløselige vitaminer, som er så vigtige for så mange funktioner i kroppen.

Mine egen børn lever ligesom jeg. De får bare lidt flere kulhydrater, fordi det kan børn nemlig godt tåle – fordi deres kroppe ikke er ødelagte og udfordret ligesom vores. Så jeg kan sagtens give mine børn pasta, ris og kartofler. Dog sørger jeg altid for at der er meget fedt til, så de får det stabile blodsukker de har brug for, og alt næringen fra fedtet.

Jeg har en lille historie om min store søn, som jeg gerne lige vil fortælle..

En dag ringede min eksmand til mig for at fortælle at Philius ( på 13 år) gerne ville løbe et halv-marathon sammen med sin far den pågældende dag. Jeg svarede: ‘ Ejjje det duer da bare ikke – han kan ikke engang løbe ned for enden af vejen’. Jeg tænke på hvor synd det ville blive for ham, at skulle stoppe efter 3 kilometer, da et halv-marathon unægteligt er ret langt og ret hårdt – især når man ikke har trænet til det, og også hvis man kun er 13 år og måske ikke er forberedt på hvilke mekanismer der spille ind, i forhold til psyken når kroppen bliver træt, og viljen for at fortsætte.

Jeg talte så med Philius, han var stålfast og insisterede på at det ville han altså gerne. Og jeg tænkte, at så var der jo ikke noget jeg kunne sige til det. Dog sagde jeg, lige inden vi lagde røret; ‘ Husk nu at spise….’. ‘ Ja ja mor, jeg skal nok spise æg og bacon’, svarede han, garanteret med himmelvendte øje.

‘Ja ja mor, jeg skal nok spise æg og bacon’

Der gik så et par timer, og jeg modtog et billede på min telefon, hvor Philius stod med en medalje om halsen. Jeg tænkte: ‘Hvad er nu det for noget’, fordi ikke i min vildeste fantasi, satte jeg det sammen med, at han måske havde gennemført 22 kilometers løb.
Jeg ringede op, og Philius stemme lød ‘Så, nu har jeg løbet et halvmarathon mor, på 2 timer’!
Jeg tabte fuldstændig næste og mund og vidste ikke hvad jeg skulle sige!

Han fortalte mig derefter, at undervejs var folk faldet fra, de skulle spise bananer, drikke energidrik med sukker og holde pauser. Men som han sagde: ‘ Det var jo bare en fod foran den anden mor’!

‘Det var bare én fod foran den anden mor!’

Hold nu da op hvor var det sejt – hvor var det sejt at løbe en halv-marathon uden at træne til det, på den tid også – og så på æg og bacon. Tænk sig, at min lille store søn, lige beviste, hvor meget fedet har at sige for vores energi og for hvad vi kan præstere når vores kroppe er optimeret!

Den fede mor er stolt!

Philius er i dag udnævnt til pakkechef i Det fede liv foods – han står for afsending af vores totalt topkvalitets hjemmelavede økologiske produkter, som ikke findes noget sted i Danmark. Intet på markedet opfylder de krav vi stiller til vores produkter.

Philius forstår værdien af, at vi fylder vores kroppe med den rette næring!

Vores lækre pesto, spiser han med en ske, da den har den perfekte balance mellem omega 3 6 og 9 fra den koldpresset økologiske rapsolie og fyldt med vitaminer fra alle de friske økologiske urter, og ingen tilsætningsstoffer overhovedet.
Han spiser hver dag sine kosttilskud og sørger for at få nok fedt dagen lang. Ellers føler han ikke han kan fungerer i skolen og yde sit bedste.

Herunder er opskriften på hvad Philius spiser hver morgen – som giver ham stabilitet dagen lang, og man må sige, at han altså er en ung mand der har fanget hvordan man lytter til sin krop, afkoder dens signaler og handler på det. Han har et makkerskab med sin krop, hvor de samarbejder om at optimere og få det bedste ud af livet.

Og som han jo så fint siger: ‘ Det er bare én fod foran den anden´og sådan er det med alt i livet – når vi sætter os for noget, så er det bare at klø på. Og hvis man er 13 år og lever Det fede liv, så kan du også!

Her ser du Philius der er igang med at pakke produkter til forsendelse,  så hele Danmark også kan leve Det fede liv..

philius pakker

 

 

I dag skal vi møde Jette – her er hvad hun siger om forløbet Dit nye fede liv!

 

En aften i oktober læste jeg på FB at Patricia Højbo holdt intro møde til Dit nye fede liv. Jeg har altid været overvægtig, lige siden jeg var barn.

Derfor bestemte jeg mig for at gå til mødet for at hører lidt om hvad det var. Jeg var meget skeptisk over for ’endnu en kur’, men jeg bestemte mig for at prøve da det jo er lækre ting vi må spise, havde jeg hørt fra andre der har fulgt forløbet.

Allerede efter den første uge, hvor jeg tabte 3,4 kg og 8 cm, så var jeg klar over at det nok var den livsstil som jeg kan se mig selv på resten af livet. Jeg har bestemt mig for ikke at være strikt. Hvis jeg er i byen så spiser jeg det jeg har lyst til, fordi det er nemlig også det som vi lærer på forløbet – som Patricia siger. ’ så er det en del af livet, at man skal kunne spise som alle andre’. Og dagen efter lægger jeg ud med æg og bacon, som er en del af det vi elsker her i Det fede liv.

Jeg føler ikke at jeg ‘lider’ for at tabe mig, tværtimod. Jeg spiser bare kulhydrater i mindre mængder end før og dejligt fedt, fra smør, fløde og olier. Derimod så føler jeg at jeg har fået og fået. Der er så mange lækre ting jeg gerne må spise, og faktisk så siger slik mig ingenting mere – men vi må jo også gerne spise alle de lækre kager og desserter, fyldt med gode råvarer, så i stedet for at føle jeg mister, så føler jeg at jeg har fået.

Jeg har nu været i gang i ca 12 uger og jeg har tabt mig knap 15 kg og ca. 44 cm på de 4 steder på kroppen. Jeg er gået 2 tøjstørrelse ned 💪🏻😊Mine blodprøver er rigtig fine og jeg skal til at prøve at smide den medicin jeg får for mit blodtryk når jeg har tabt lidt mere.

Kan kun give ’Mit fede liv’ mine bedste anbefalinger og Patricia Højbo er der altid med hjælpe hvis man køre fast.

Mit nye fede liv er kommet for at blive, og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra.

Kærlig hilsen

Jette Præst

 

Har du også lyst til at leve Det fede liv sammen med Jette og alle os andre, så tilmeld dig her

Læs om Marius vægttab på 14 kilo her

Gammeldags pandekager

pandekager

4 personer – ca. 15 stk

Ingredienser

  • 10 æg
  • 7 æggehvider
  • 1 dl fløde
  • 3/4 spsk sukrin
  • 2 spsk store HUSK ( den grønne)
  • 350 g cremefraiche 38%
  • 1 tsk salt
  • 1,5 tsk kardemomme ( jeg er meget glad for smagen, men den kan udelades)
  • 1 tsk vaniljeessens
  • smør til stegning

Sådan gør du

Bland hele molevitten sammen med en ske eller elpisker.

Varm en pande med en stor klat smør.

Fordel en lille deciliter af dejen på panden og lad den stå et minut, til pandekagen er gylden.

Vend den forsigtigt, da den nemt går i stykker og læg den på en tallerken og sæt den i ovnen en imens du laver resten.

Her serveret med sukrin melis men du kan også servere den med Jordbærflødeis eller vaniljeis med chokoladestykker.

Går aldrig af mode – og forresten så opdager ungerne heller aldrig at det faktisk er en sund pandekage 😉

Kærlig hilsen

Patricia

Ps. Hvis du indtaster koden DFL17 på linket, får du 10% rabat på sukrin, HUSK og meget mere..

Blomkålstoast i 4 varianter

12 stk toast

Normalt går jeg ikke så meget op i erstatninger for brød i forbindelse med min ketogene livsstil. Efter en del forsøg med blandede succes er jeg nok kommet til den konklusion, at jeg hellere sammensætter mine menuer således, at jeg ikke savner brødet. Dog blev jeg alligevel fristet til at prøve blomkålstoast på opfordring fra Patricia, da jeg elsker kombinationen af blomkål og ost 😊

Portionen her giver 12 stk. ”toastbrød”, som man så kan bruge til mange forskellige retter, hvoraf jeg lister 4 eksempler til sidst.

Ingredienser

  • ½ blomkålshoved
  • 2 æg
  • 2 spsk revet parmesan
  • Salt og peber

Hak blomkål fint med en blender e.l. (jeg brugte en minihakker af flere omgange). Bland de øvrige ingredienser sammen med blomkål og fordel hele massen på et stykke bagepapir på en bradepande. Forsøg at fordele det i en ”pæn” firkant, så du får nogle pæne firkantede stykker toastbrød efterfølgende. Bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Når blomkålsmassen er afkølet skæres den ud som toastbrød (4 x 3 stykker).

Jeg valgte at bruge toastbrødet til 4 forskellige ting

  • Klassisk toast med smør, skinke og ost
  • Ristet toast med smør, spejlæg og bacon
  • Blomkålstoast med smøreost, rucola, parmaskinke, parmesan og hjemmelavet basilikumpesto
  • Blomkålstoast med laks, tigerrejer, citronmarineret fennikel og aioli

Mulighederne er uendelige og brødet smager rigtig godt til morgenmad eller en forret.

Kærlig hilsen

Allan


Prøv også vores Tortillas med cheddar nachos her

Denne skønne kvinde her..

Denne her helt fantastiske skønne kvinde hedder Tina, og hun har fulgt Det fede liv i 6 uger og tabt 11,5 kilo.

Sikke en forandring… måske er det også noget for dig?

Her er hvad Tina siger om forløbet:

Det fede liv har været et nyt univers for mig, efter et utal af slankekure, som kun virker kortsigtet, og bagefter så tager man det hele på igen.
Det her forløb er første gang jeg ikke føler jeg mister noget. Jeg er dejlig mæt af lækkert mad, der er let at tilberede, og jeg har for første gang ingen trang til slik, hvilket jeg troede var umuligt for mig.

Jeg elsker mad, hvilket er så skønt, fordi vi må spise næsten alt det jeg elsker, og det en stor lettelse i forhold til hvad jeg ellers har prøvet af restriktive slankekure.

Jeg skal for første gang ikke tælle kalorier, og veje min mad, og jeg spiser helt almindeligt , med kun få justeringer.

Jeg sover fantastisk, og som en skøn bonus har jeg tabt 11,5 kilo på 6 uger.

Jeg lever ‘Det fede liv’, og det har jeg tænkt mig at blive ved med, resten af mit liv. Aldrig mere slankekur og restriktioner – det virker alligevel ikke i længden.

Update:

I dag er Tina 28 kilo lettere

Kan du huske Kristine – hun har nu tabt 20 kg!!!

Kristine har fulgt vores forløb og har nu tabt 20 kg på 12 uger!

Her er hvad Kristine siger om forløbet:

Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal.
At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig.
Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!

Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
De sidste 8 uger har givet mig motivation og gåpåmod til kampen mod kiloene og et bedre liv!
Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!

Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?

Læs mere om vores online forløb her

Ps.
Efter 4 måneder har Kristine ramt et vægttab på 24 kilo –

Læs Jettes historie her

 

 

Tortillas med cheddar nachos

tortillia
4 personer

Vi har i min familie altid været vild med mexicansk mad og spiser det stort set engang i ugen. Ofte er det tortillas som står på menuen med krydret oksekød til. Dertil forskelligt varierende tilbehør med masser af smag og krydderier, hvor jeg her lister nogle eksempler. De vigtige krydderier i det mexicanske køkken er i min optik spidskommen, chili og koriander. Hvis du ikke bryder dig om koriander, så kan det godt undlades men giv det en chance.

Serveres sammen med salsa og guacamole.

Tortillas

Ingredienser

  • 4 tsk kokosmel
  • 4 tsk chiafrø
  • 4 æg
  • 100 ml vand
  • 50 ml kokosmælk

Kokosmel og chiafrø blendes til mel i en minihakker e.l. Derefter blandes det med de resterende ingredienser. Juster evt. konsistensen til med vand hvis det bliver for tykt. Opskriften giver 4-6 tortillas på størrelse med en alm. 28 cm pande. Steges gyldne i kokosolie eller smør på begge sider ved høj varme. Kan sagtens laves i forvejen, opbevares på køl og så varmes i stanniol i ovnen eller på en pande, når de skal bruges.

Krydret oksekød

Ingredienser

  • 500 g oksefars
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 spidskommen
  • 1 tsk stødt korriander
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk chili
  • 1 ds tomatpure
  • 1 dl fløde
  • 1 dl vand
  • Salt og peber

Løg og hvidløg brunes i en pande. Tilsæt kød og brun grundigt. Tilsæt alle krydderier og tomatpure. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og vand. Lad det simre i nogle minutter. Det skal helst ikke være for flydende.

Cheddar nachos

Fordel 4 små håndfulde reven cheddar på et stykke bagepapir i 4 bunker. Bages i ovnen ved 200 grader til ost er smeltet og begynder at blive gyldent. Tages ud af ovnen og afkøles. Skæres i 6 trekanter med pizzahjul e.l.

Anretning

Tilbehør

  • Napolitana salat blanding
  • Creme fraiche
  • Salsa
  • Gucamole

På en tortillas placeres lidt salat, kød, salsa, guacamole, cheddar og creme fraiche (eller hvad du nu har lyst til 😊). Tortillaen rulles herefter sammen. Serveres med nachos, ekstra quacamole og cremefraiche.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

 

Salsa finder du her

Gucamole finder du her

Prøv også vore lækre svinemørbrad her

Kan man dyrke hård motion når vi ikke spiser kulhydrater, men istedet en masse fedt – uden at gå sukkerkold?

 

Mange ved at når man dyrker motion så er man nødt til at have kulhydrater, fordi vi opbruger vores lager af glykogen i muskler og lever, og at det ikke er muligt at bruge fedt som en god kilde til optimal energi, så man kan præstere optimalt. Det er vi i hvert fald blevet fortalt i årtier.

Hvis vi kender til, eller kender til nogen, der har løbet marathon, så har vi hørt dem omtale det at ramme ’muren’.
Muren er en betegnelse for, når man går fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding, og denne overgang kan godt føles meget hård. Derfor prøver atleter ofte at fylde på med store mængder kulhydrater undervejs, så de ikke behøver forbrænde fedt, men i stedet blive ved med forbrænde sukker på, i form af energidrikke osv.

Vi har fået at vide at den eneste måde at præstere optimalt på er, at fylde alle lagrene op med sukker, dog er problemet bare, at der ikke kan opbevares meget mere end 2000 kalorier på kroppen i form af sukker, og alt derover er lagret som fedt. Så for at kunne yde max, er vi nødt til at blive ved med at fylde sukker på maskinen ellers har vi ikke noget energi.

Den nyeste forskning siger dog noget andet…

Når vi har været i det som vi kalder ketose, i noget tid, og kroppen er tilpasset den nye forbrændingsmotor (den motor som vi egentligt er designet til at anvende ) så vil vi langt langt bedre kunne præstere, og dyrke hård og intens motion.
Så bruger vi nemlig kroppens fedtlager som energi, og fedt er ikke noget vi jo bare lige løber tør for. Derfor rammer vi heller ikke ‘muren’, som når vi går fra sukkerforbrænding til fedtforbrænding, fordi vi fedtforbrænder hele tiden, hver dag-døgnets 24 timer. Dette giver en kraftig og stabil energi dagen lang, også under træning, og jeg har hørt mange sige at det næsten føles som et ‘High’ at præstere i ketose.

Musklerne behøver ikke glykose som energi, som du kan læse hvis du prøver at tjekke nogle af disse links her nedenunder, og se hvad de forskellige forskningsresultater siger om ketose og ‘high performance’.

Atleter syge at sukker!

Har du nogensinde hørt, at fordøjelsen og tarmsystemet omtales som din anden hjerne?
Det er lidt en anden snak, som vi kan tage på et andet tidspunkt, men grunden til at jeg nævner det, er at professor Russ Scala, som er meget kendt i USA har testet tusindevis af idrætsudøvere og atleter og fundet ud af, at på grund af det høje forbrug af kulhydrater under træning, har de fleste idrætsudøvere fået ødelagt deres biokemi i tarmsystemet og fordøjelsen. Så selvom man er en toptunet atlet, så gør kulhydrater stadig skade på systemet, også selvom man forbrænder hele molevitten.

Hvad skal vi så bruge som energi, hvis vi ikke kan bruge kulhydrat?

Forskingen har så taget os et skidt længere de seneste år, fordi hvis kulhydrater gør skade, også på idrætsudøvere, hvor skal de så få deres energi fra?
Man deler næringsstoffer op i 4 forskellige, kulhydrater, protein, fedt og alkohol, og når vi fjerner et af de næringsstoffer, så er vi nødt til at erstatte det med noget andet. Og spiser vi både fedtfattigt, og kulhydratfattige, så er der kun protein tilbage, og protein er det vi skal bruge til at opbygge vores muskler af, og er blandt andet derfor, heller ikke en alletiders kilde til energi. Derfor er vi nødt til at tilsætte fedtet, når vi fjerner kulhydraten, da dette giver både vores krop, alt den næring den har brug for, men det sikrer også en rask og velfungerende krop, med masser af energi.

Vi har i mange år troet af kulhydrat var nødvendigt for kroppen, men hvis man ser lidt nøgternt på det, så findes der ingen essentielle kulhydrater, kun essentielle aminosyrer, altså proteiner og fedtsyrer.

DER FINDES INGEN ESSENTIELLE KULHYDRATER!

Når vi taler om essentielt, så betyder det, hvis vi kigger i ordbogen, livsvigtige, og noget kroppen ikke kan danne selv, så den så skal have tilført udefra, altså gennem kosten.

Ergo, så behøver vi ikke at få tilført kulhydrat udefra,  kroppen kan nemlig godt selv danne det, hvis det er det den vil.

Fortiden, nutiden og kultur

For at forstå hvorfor kroppen ikke har behov for kulhydrat, men istedet meget fedt, bliver vi nødt til at se på historisk data og kultur, og der findes faktisk kulturer der slet ikke spiser kulhydrat i dag,
Massai-folket, som du kan læse om her spiser ikke kulhydrater, men meget fedt, og her kan du læse om andre kulturer der spiser meget få kulhydrater og meget fedt, og som er meget sundere end gennemsnittet.

Når vi er i ketose, er det slut med at gå sukkerkold. Vi løber ikke længere tør for energi hen på eftermiddagen, som vi gør, når vi lever med et højt indtag af kulhydrat. På samme måde løber idrætsudøvere heller ikke tør for energi, når de kører på fedtforbrænding, da kroppen bærer rundt på et stort lager af energi, som den hele tiden, og så let som ingenting, bare kan forbruge af.

Smart ik?

Hvis du er blevet lidt nysgerrig på, hvordan du selv opnår en masse energi, som er helt stabil, og hvor du ikke skader kroppen og alle organer, så læs nogle af disse interessante artikler nedenunder, som er sammensat af forskellige forskningsresultater, hvor du kan lære mere om hvordan du får den bedst mulige ydeevne, og alt den energi du behøver, med kun små justeringer.

Kærlig hilsen

Patricia

 

 

Episode 15 – Professor Tim Noakes shares how keto helps endurance

 

https://www.sciencedaily.com/releases/2015/11/151117091234.htm

How a low carb diet affected my athletic performance (Part 4)

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4113752/

https://nutritionandmetabolism.biomedcentral.com/articles/10.1186/1743-7075-1-2

https://www.sciencedaily.com/releases/2015/11/151117091234.htm

Vil du være med i Det fede fællesskab? 

Så kan du søge om optagelse her

Portobello-burger

Portobelloburger med avokado og bacon

2 personer

Jeg har forsøgt mange forskellige alternativer til den traditionelle burgerbolle. Synes dog altid at vende tilbage portobellosvampe. Dels smager det rigtig godt og dels er det super nemt i en travl hverdag. For at sikre et højt fedtindhold i burgerne bruger jeg altid avokado, bacon og mayonnaise.

Ingredienser

  • 4 store portobellosvampe
  • 250 oksefars
  • 4 skiver tomat
  • 4 skiver agurk
  • 1 avokado
  • ½ pakke bacon
  • 2 stk ost (f.eks. cheddar)
  • 4 spsk mayonnaise (bruger den fra Heinz eller rører en selv)
  • 1 tsk chilli
  • Salt og peber

Sådan gør du

Oksefars formes til 2 bøffer. Et godt trick her er at gøre dem lidt fladere på midten, så de bliver knap så runde når de steges. Bøfferne krydres med salt og peber og steges på en pande eller på grillen.

Portobellosvampene renses og bunden skæres plan. Herefter krydres de med salt og peber og steges på panden (ca. 3-4 min pr. side)

Bacon steges sprødt. Plejer at gøre det i ovnen på et stk. bagepapir. Ca. 10 min ved 200 grader.

Mayonnaisen røres med chili.

Avokadoen skæres i skiver og tilsættes evt. lidt citron.

Burgerne bygges efter bedste kreative evner med portobellosvampene som bund og top. Hvis det er for levende, bruger jeg gerne et træspyd til at holde styr på det hele.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

Hvordan fikser vi en lav forbrænding og insulinresistens?

fof sløv forbrænding insulinresistens

Når vi går på slankekur ødelægger vi vores forbrænding, og det eneste en slankekur faktisk gør er, at øge vores sult og crawings.  Det kan godt være, fordi vi spiser færre kalorier, at vi taber måske en masse på kort tid, men fordi forbrændingen bliver sat i bund, så  tager vi også det hele på igen.

Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det unaturligt for kroppen at tabe sig, da det er et tegn på at den sulter, og  kroppen vil egentligt gøre alt hvad den kan for at holde fast på sit lager. Derfor sætter den forbrændingen ned, så den ikke dør af sult.
Det er ikke naturligt for kroppen at tabe sig – det er tegn på at vi sulter!

Insulin

Insulin er et hormon, og er designet til at sænke niveauet af sukker i blodet. I princippet er der kun en lille teske sukker i hele vores ca. 5 liter blod, i hele kroppen. Prøv at hælde 5 liter vand op i en spand, og smid en teske sukker i, det kan vi ikke engang smage, så tydeligvis har kroppen ikke brug for meget sukker.
Alle kulhydrater vi spiser, bliver omdannet til sukker i kroppen, og også overskydende protein, så når vi har spist en flødeskumskage, så har kroppen mere end rigeligt til at holde sit blodsukker oppe, så derfor kommer insulin og fjerner det overskydende sukker, og lukker det ind i leveren og i musklerne, men også i fedtcellerne.
Sukker bliver derfor lagret som fedt!

Insulin påvirker også fedtforbrændingen, men også proteinforbrændingen, og hvad mange ikke ved, så konverterer sukker også til kolesterol, det omdanner sukker til fedt i blodet, øger presset på blodårene, øger blodtrykket, giver nyreskader, og holder på salt i kroppen – og meget meget mere.

Derudover blokerer insulin også kroppens fedtforbrænding ( det står på side 1 i fysiologibogen, så der er ikke noget hokus pokus i det) og det gør derfor, at vi holder på fedtet, og tager på i vægt, når vi aktiverer insulinen via sukker.
Det betyder, at når der er en lille smule insulin til stede, så forbrænder vi ikke fedt. Kroppen vælger altid at forbrænde tilstedeværende kulhydrat først, og derfor forhindrer insulin os i at forbrænde det fedt vi har på kroppen. Den lagre det istedet.

Insulin bliver sendt ud, når kroppen registrere tilstedeværelsen af kulhydrat. Kroppen opbevarer sukker i form af noget der hedder glukagon i muskler og lever, og især som fedt på kroppen.

Der findes derfor en del mennesker, der får det vi kalder fedtlever, kun fordi de spiser for mange kulhydrater og derfor udskiller for meget insulin, så de lagre sukker som fedt i leveren.

Når insulinen fortsætter med at overstrømme kroppen  i store mængder, vil den også ødelægge musklerne i kroppen, da den konverterer protein til sukker.

Hvis man har et for højt niveau af insulin i kroppen i en længere periode, vil det fører til det vi kalder insulinresistens. De modtagere, der skal reagerer på insulinen, bliver overpumpet med insulin hele tiden, så til sidst så stopper de med at virke. Man kan sige, at de bliver døve.
Jeg plejer at sammenligne det med, at der ringer telefonsælgere hele tiden, til sidst så stopper vi med at tage telefonen. Vi orker simpelthen ikke at svare.
På samme måde prøver kroppen at afvise insulinen, fordi den får alt alt for meget.

Symptomer på insulinresistens

– tanketåge – som går du i en osteklokke
– højt insulin og blodsukker, selvom du ikke spiser
– mavefedt
– oppustet mave
– træt efter et måltid
– højt blodtryk
– konstant sult og crawings mellem måltider
– fedtlever

Man mener endda at insulinresistens er et forstadige til type 1 diabetes. 

Hvorfor bliver vi insulinresistent:

af sukker – selvfølgelig, men faktisk også for meget protein.

Spiser du for meget protein så får det også kroppen til at overproducere insulin.

Hvis vi kigger på det der hedder insulin-index’et så kan vi se hvilke fødevarer der trigger insulin og hvilke der ikke gør.

Insulin index:

Rigtig smør  2
Olivenolie 3
Fløde 4
avokado 6
flødeost 7

kalkun 23
æggehvide 53
oksekød 57
æble 75
fedtfattig yoghurt 76
kartofler 121

Som vi kan se på ovenstående, så har fedtet næsten ingen insulin-påvirkning, hvorimod oksekød og et æble har.
Vi kan også se, at alle de fedtfattige produkter vi kan købe overalt, er ret effektive til at udløse insulin, da de ikke har fedtet til at holde påvirkningen nede.

Derfor….

Hvis høje niveauer af insulin i kroppen, kan medføre insulinresistens, og faktisk  hver gang vi spiser et måltid, også selvom vi spiser et ‘sundt’ måltid, så aktivere vi insulin i kroppen, bare en lille smule, og hvis vi spiser mange måltider om dagen, så er det nærmest umuligt at fikse insulinresistens, da vi hver gang vi spiser, får kroppen til at producere insulin.

Derfor er det vigtigt at holde pauser mellem måltiderne – jeg kalder det at holde vinduerne åbne.

Hvis du ikke er sulten når du vågner, skal du ikke spise. Det er meget vigtigt at vi lytter til vores krop. Det er også en meget stor og misforståelse, at man skal spise 6 gange om dagen, for at holde forbrændingen oppe.
Hvis man alligevel bliver sulten mellem måltiderne, er det derfor vigtigt at få større måltider, altså mere grønt og mere fedt, så vi kan gå længere uden at blive sulten, det vil fikse en ødelagt forbrænding og insulinresistens.

En lang beretning, for at komme hen til den vigtige pointe:

Vi taber os ikke af at spise færre kalorier – jo måske første gang, eller anden gang vi går på slankekur, men på sigt vil det bare ødelægge vores forbrænding. Istedet, så er det vigtigt, at vi spiser en masse fedt. Som vi kunne se på insulin-index’et, så aktiverer fedt næsten ikke insulin, og insulin er jo døråbneren til fedtcellerne, så når insulin ikke er til stede, så er det svært for kroppen at lagre overskydende kalorier – så den forbrænder det istedet.
Det gør at vi får masser af energi, og taber os alligevel. 

Så hvis du har en sløv forbrænding, så er det vigtigt at du får en masse kalorier, fra fedt og grønsager – det vil få din forbrænding til at suse i vejret, og du vil samtidig fjerne risikoen for insulinresistens, to fluer med et smæk. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi kun spiser når vi er sulten, og ikke når vi er mætte.

Når vi holder pauser mellem vores måltider, så har kroppen mulighed for at forbrænde vores fedtlager på kroppen, og det gør den gerne, fordi den ikke bliver sultet, og den bliver derfor ikke bange for om den får nok mad.

Når kroppen får færre kalorier i en periode, så sætter den nemlig forbrændingen ned – det ville jo være så dumt, og lig med den rene død, hvis den forbrændte hele sit fedtlager på ingen tid, da den jo ikke ville have noget at leve af.
Men får den nok at spise, så bliver den tryg, og kan give slip på sit forråd. Og vi bliver vi slanke, glade, friske og velfungerende – vi sover godt, og alle vores funktioner i kroppen bliver optimeret.

Smart ik?

Mange tror fejlagtigt at når vi skal holde forbrændingen oppe så har kroppen brug for kulhydrat. Men kulhydrater giver en hurtigt flamme som er ‘brændt af’ meget hurtigt. Derimod giver fedet os et langt og sejt træk.

-og sådan fikser vi en sløv forbrænding..

By the way….

Jeg hører mange ting, mange teorier og mange ‘gode ideer’ i det daglige, og jeg har endda hørt at stofskifteproblemer kan opstå af lavt kulhydrat indhold i maden.
Her er det vigtigt at differentiere:
Stofskifteproblemer er en autoimmunreaktion, og her vil kulhydrater kun forværre situationen. Men det kan vi lige tage en anden gang.

 

Kærlig hilsen

Patricia

Kan du svare ‘Ja’ til tre af disse spørgsmål, eller mere? Så bliver du højst sandsynlig jagtet af en tiger!

 

Jagtet af en tiger, Det fede liv

Har du mavefedt, og med tiden fået tynde ben og en mindre bagdel?
Har du vildt lyst til chokolade og chips?
Kan du ind i mellem få kramper i benene eller fødderne?
Føler du, at du kan have svært ved at tænke klart, som din hjerne er lidt diffus?
Taber du dit hår i perioder ?
Får du svedeture?
Skal du tisse om aftenen?
Har du væskeophobninger?
Har du løst hud på armene?
Føler du at du i perioder glemmer alting?
Bliver du træt i benene, når du går op af trapper, men ikke når du går ligeud?
Bliver du hurtigt irriteret?
Bliver du træt når du har spist?
Har du forhøjet kolesterol eller inflammation i kroppen?
Har du uren hud, eller tendens til rødmen i ansigtet?
Har du til tider ondt i leddene?
Har du forhøjet blodtryk?
Føler du at dine tanker, er alle mulige andre steder, når folk taler til dig?
Har du svært ved at falde i søvn, fordi dine tanker kører på højtryk?
Har du astma eller allergi?
Håndterer du ikke stress særlig godt?
Har du ustabilt blodsukker?

Hvis du kan svaret ja til tre eller flere af ovenstående, så har du højst sandsynlig binyrestress?
Dette er en tilstand, hvor binyrerne oversvømmer din krop med adrenalin, og du har alt for højt niveau af kortisol i din krop.

Vores kroppe er skabt til at kunne handle hurtigt, da vi i tidernes morgen, blev jagtet af en tiger. I sådanne situationer var det altafgørende om vores kroppe kunne reagerer hurtigt og sende hurtigt energi ud i kroppen.
Når tigeren var i hælene på os, så blev der udsendt store mængder af sukker ud til musklerne, så vi havde kræfter til at kravle op i et træ, vores fordøjelse lukkede ned og vores sanser blev kraftigt forstærket.

Det var smart da vi levede på savannen, og det kan stadig være hensigtsmæssigt, problemet er at pga. vores moderne samfund, så befinder mange af os i denne tilstand det meste af tiden, og af dette bliver vi syge..

Det fleste af os ved ikke at vi går rundt i denne tilstand, og vi er heller ikke klar over konsekvenserne af det. Vi har mere eller mindre accepteret at det er sådan livet er, og der ikke er noget at gøre ved det.. inders inde lurer den dårlige samvittighed, som fortæller os at vi bare burde dyrke lidt motion..
Problemet med motionen er at det tager tid, og det gør kroppen endnu mere stresset, i hvert fald hvis du allerede lider af binyrestress. Det forværre situationen, og selvom motion er sundt, så kan det gøre mere skade end gavn, hvis du allerede har en krop der er presset.

I Det fede liv, så håndterer vi stress ved at få kroppen til at slappe af, og vi har fundet metoder til at sænke værdierne af kortisol og adrenalin i kroppen. Det gør, at vi hurtigt får det bedre, og mange af symptomerne forsvinder som du for solen. Vi spiser masser af fedt, og forbinder os med naturen, og bevæger os en rolig tur i det fri, det gør mirakler for vores system.. Der er selvfølgelig andre ting vi sætter ind med, men lider du af binyre stress, så er det bedste du kan gøre, at komme ud i det fri, og sænke insulinpåvirkningen i kroppen..

Kærlig hilsen

Patricia

Du kan læse mere om vores 6 ugers forløb – hvor vi får fanget den tiger, én gang for alle her

 

Vi har igen afsluttet endnu et hold – med et gennemsnitlig vægttab på 8,3 kg

Igen har vi afsluttet et hold med stor succes-og vi kan ikke få armene ned.
Hold november har nu tabt sig 8,3 kg i gennemsnit, på kun 6 uger
-og de bliver bare ved med at tabe sig.

Er du nysgerrig på hvordan vi gør det?

Vi spiser lækkert mad som du kan se på billederne herunder.. ikke så slemt vel?

Vil du også leve det fede liv sammen med alle os andre?
Skriv til os herunder og hør hvordan livet også kan blive fedt for dig!

Mød Frederikke – på 5 uger har hun tabt 9 kg..

 

Frederikke har tabt sig 9 kg

Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..

Her er hvad Frederikke siger om forløbet:

Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.

Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.

Efter 5 uger

Tilmeld dig forløbet herunder:

Du kan også læse om Marius her

Har du fulgt et af vores forløb, men stadig har lyst til at være en del af Det fede liv, med daglig sparrig, fællesskab og støtte?

Så tilmeld dig den fede livsstil her

Update på hold oktober -3,1 kg i gennemsnit på 6 dage!!

Hold nu op!!!!  Det kører bare for vores nye hold..

På kun 6 dage har de tabt sig 3,1 kg i gennemsnit, og vi har ikke engang haft fokus på vægttab i første uge!

De er så megagode og bare så seje.

Søvnen har forandret sig og alle følger at humøret og energien langt højere end før, og de føler de lever som konger og baroner!

Det er bare så fedt – at leve det fede liv – imens fedtet smelter væk!

Skal du også være med til at leve det fede liv?

Tilmeld dig intromøde i Randers d. 27 november, eller i Århus d. 21 november her

Du kan også læse mere om vores online-forløb som går igang januar 2018 her

Der er to følelser i kroppen..

img_3292_facetune_25.09.2017-16:31:51

 

Vores organisme består af følelser. Det kan både være psykiske følelser, og det kan være fysiske følelser, men i bund og grund findes der kun to følelser i kroppen.
Enten behag eller ubehag. Ganske enkelt.
Når vi i mange år, har levet meget usundt, både fysisk som psykisk, kan der godt opstå en forskydning, mellem de følelser kroppen sender til os, og hvordan de bliver opfanget. Vi mister evnen til at afkode signalerne fra vores krop.
Når vi har levet ‘Det fede liv’ i kun få dage, er det som om, kroppens forskydning falder på plads, og vi bliver mere hjemme i vores krop. Pludselig modtager vi alle mulige signaler fra kroppen, omkring hvad der føles godt, og ikke føles så godt, altså behag og ubehag. Hvor vi før nærmest var døve overfor disse signaler, kan vi pludselig mærke vores krop meget mere.
Jeg oplever det ofte som en form for åbenbaring.

De mennesker, der i mange år, har levet meget usundt, eller med mange restriktioner, sygdom eller skavanker, mærker pludselig kroppen på en anden måde -og signalerne suser igennem organismen på fuld tryk.
Jeg synes på mange måder det er rørende og meget smukt. Som at komme hjem til sin egen krop.

Det er dét vi går efter, her i vores fede liv, at komme hjem til os selv -at komme hjem til vores egen krop. Den krop vi fortjener, som er slank, rask og velfungerende, og hvor vi er klar over, hvad der fungere bedst for vores krop.

Kroppe er ikke ens, og jeg kan ikke være inde i en anden krop, og mærke efter, hvad der sker inde i den. Derfor er en meget vigtig øvelse, her i vores fede liv, at begynde at mærke os selv. Der er nogle der tror det er en svær øvelse, men jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke er kommet hjem til dem selv – og den gave det er, at vide hvad der fungere for mig, slår alt jeg nogensinde har oplevet.
At komme hjem til mig selv, og komme hjem til min krop, har været det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Når man tænker på, at i kroppen er der kun to følelser, og det er ‘alt’ du skal kunne afkode, så lyder det ikke så svært vel?
Så lige nu, hvis du mærker efter, har du så ‘behag’ i din krop, eller er det eneste du mærker ubehag? Og næste gang du spiser pasta med ketchup eller en pose snoller, hvad føler du så? Behag eller ubehag, det er alt hvad der er at vælge mellem?
Mit gæt er ubehag, men jeg er også blevet virkelig god til at mærke min egen krop. Jeg vil gerne vise dig hvordan du gør, så du også kan komme hjem til dig selv- i din egen krop.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb, hvor du lærer at finde hjem til dig selv her

 

Har du fulgt et af vores forløb og har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

 

Afslutning på Dit fede liv – 6 ugers forløb.

IMG_2274
Patricia Højbo

Vores kursister der har fulgt vores 6-ugers forløb kan nu i gennemsnit kalde sig 8,5 kg lettere og 15 cm smallere i taljen!! Det er så fantastisk fedt.

De er alle enige om at det har været så let som ingenting. De har opnået ro i deres krop, mere energi og vægttab over hele linjen. Derudover er komplikationerne ved livsstils-relaterede sygdomme betydelig mindsket og blodsukkeret er blevet stabilt, de sover godt om natten, hormonerne er blevet afbalanceret og inflammation er på tilbagegang.

Hvis du enten døjer med overvægt, eller bare er træt af at gå rundt og være sulten hele tiden, så er Dit fede liv 6 ugers forløb noget for dig.
Er du træt af at tælle kalorier og leve med restriktioner, mangler du energi og bare konstant føler at overskuddet mangler, så skal du altså melde dig til intromøde næste gang.

Pga. den store tilslutning har vi besluttet at holde et ekstra intromøde tirsdag d. 24.
Meld dig på her så livet også kan blive fedt for dig.

 

Hør hvad nogle et par af vores kursister siger om forløbet her

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere..

Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.

I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.

Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og  enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.

At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!

Jeg var glad!!

Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.

Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.

Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.

På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.

Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.

Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.

Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?

Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.

Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.

Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.

Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.

Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.

Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.

Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.

Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.

Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.

Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.

Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.

Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.

Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.

Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.

Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.

august

 

Updage på hold oktober! 2,2 kg på 6 dage!

 

På 6 dage har hold oktober tabt i gennemsnit 2,2 kg og 10 cm bare i taljen! 

Det er så fantastisk og her i første uge var fokus slet ikke på vægttab!

Vi lever bare det fede liv! Jubiiiiiiii !!!

Det hele starter med en kontrakt med os selv – hvor vi beslutter os for at ændre vores livsstil, og begynde at spise, så vi afbalancere vores hormoner.

Ingredienserne står på fløde, smørstegte grønsager, store bøffer og bearnaise sauce – what’s not to like!

Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gratis intromøde d. 19 oktober i Randers, København d. 22 oktober og Århus d. 21 november.
Tryk på linket nedenunder ( kun få pladser tilbage i Randers) – så livet også kan blive fedt for dig – så let som ingenting.

Hvis du har diabetes og andre livsstils-relaterede sygdomme, som pco, kronisk træthed, fibromyalgi mm.  så læs mere om hvordan du stabilisere dit blodsukker, og opnår ro og balance i din krop her.

 

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Spiseforvirring – og hvorfor der IKKE var noget galt med mig!

img_1490

Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande forskellige ting sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker. 

Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.

Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed,  at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.

Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.

Jeg faldt jeg over “biokemien’!

Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant,  raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.

Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.

Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.

Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.

Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også  en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her

Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.