Jeg vil starte med at fortælle dig en lille historie, jeg kalder den Lagkagen og Edderkoppen. Så lad os forestille os at du kommer ind i et rum der er helt mørkt. Du er så heldig at du er blevet udstyret med en lommelygte. Da du tænder lommelygten ser du, at på det bord der står i rummet står der den smukkeste lagkage. Det er faktisk den flotteste lagkage du nogensinde har set. Ikke nok med at den er smuk, den er også fuldstændig kaloriefri. Lagkagen er pyntet med glimmer og glitter og der flyver små enhjørninge rundt omkring den. Da du ser lagkagen bliver du mega forventningsfuld, fordi du ved godt at lige om lidt skal du smage denne her fantastiske kage, du føler dig nærmest lykkelig.

Du tager din lommelygte og lyser videre rundt i rummet og pludselig ser du en ´kæmpe stor edderkop sidde på væggen. Straks ændrer din tilstand sig, du bliver forskrækket, måske endda bange og begynder straks at lede efter alle edderkoppens fætre og kusiner. Den følelse du har er dårlig og hårerne er rejst på hele din krop. Det du ikke tænker over er at lagkagen, som gav dig denne her fantastiske følelse, den er der stadig, fordi det eneste du lyser på er edderkoppen.

Du tager nu din lommelygte og lyser videre rundt i lokalet og kommer tilbage til lagkagen. Nu får du den samme følelse igen af forventning og glæde over at denne lagkage, den skal du snart smage. Edderkoppen er der stadig, men du fokuserer ikke på den, fordi lyskeglen kun rammer kagen.

Dette her er det jeg kalder fokus, på et højt plan.

Når vi fokuserer på alt det som ikke føles godt, så går vi glip af det som føles rart. Alt det der føles rart, har vi magten til at fokusere på, vi kan bare flytte vores fokus altså vores lommelygte. Vi kan også ignorere alt det der føles ubehageligt, ved udelukkende at lyse derhen hvor det føles rart.

Menneskets hjerne er indrettet på den måde, at ting der føles ubehageligt og endda giver angst, er det vi primært drages af. Hjernen er designet til at holde os i live og fokuserer på farer, fordi det er lig med overlevelse. Hjernen er ikke designet til at gøre os lykkelige. Problemet ved dette er at i det samfund vi lever nu, der er der i bund og grund ikke særlig meget at være bange for. Man kan så spørge sig selv om hvorfor en stor procentdel af den danske befolkning så lider af angst, når vores land er et af de mest sikre lande i verden at leve i. Men det som er nøglen i dette her er at det du giver din opmærksom er den virkelighed du kommer til at leve i.

Hjernen kan kodes til at lede efter det gode. Hjernen kan også kodes til at lede efter det dårlige. Men her har du selv magten, noget som de færreste egentligt er klar over. Og det er også derfor at man kan høre 2 helt forskellige udlægninger af samme situation fra 2 forskellige personer.

For os mennesker betyder det rigtig meget at have ret og føle sig rigtig, og faktisk vil vi hellere i de fleste tilfælde have ret end have det godt. Så hvis vi beslutter os for ’at det er sådan det er’ så vil hjernen filtrere alle de ting, som giver beviser på det modsatte.

Et eksempel kan være at man har en overbevisning at alle indvandrere er dovne og ikke laver en skid. Det er en ufleksibel og usand sandhed at have med sig. Men hvis man har en overbevisning om dette, så vil hjernen automatisk fokuserer på den person, der måske er mørkhåret og som sidder på en cafe og drikker kaffe en onsdag eftermiddag og bekræfte sig selv i at have ret. Men hjernen filtrer så pizzamanden der knokler måsen ud af bukserne hver dag for at tjene sine egne penge, postbuddet der kommer med pakker, eller den politiker der står i tv og fortæller om de sidste nye politiske tiltag for sit parti.

Og det er generelt en meget spænende observation for en selv, at blive bevidst om at vi filtrerer ud fra de overbevisninger og kodninger vi har i vores hjerner. Og det findes der et utalt af eksempler på, også fra både dit og mit point of view.

Når vi skal ændre livsstil og gøre noget andet end det vi plejer, så har mange af os en erfaring fordi vi har prøvet noget der minder om tidligere. Det kan godt være vi ikke nøjagtigt har gjort det som vi beslutter os for at gøre nu, men vi får ’tiltagene’ puttet ind i den samme kasse. Og lad os sige at man har forsøgt sig med at tælle kalorier i en periode og har tabt sig, men endt op med at tage det hele på igen og mere til. Så får vi lavet en overbevisning eller flere. Det kan være at vi konkluderer at ’vi har trukket det korte strå når det kommer til kroppen’ og bare må acceptere at vi aldrig bliver slanke og raske. Det kan også være vi har en overbevisning om at slankekure ikke virker i længden eller at vi bare har rygrad som en kop kakaomælk. I alle disse konklusioner er der fakta og der er forvrængninger. Men uanset så sker der dette, at når vi har sådan en overbevisning, så går den ind og påvirker vores følelser. Hvis vi tænker negativt om eks at ændre livsstil, så vil det påvirke vores følelser negativt. Vores hjerne går nemlig i gang med at snakke til os. Den siger måske: Ej det virker heller ikke for mig, det har vi jo prøvet før, eller at det er også alt for besværligt, det er ikke kampen værd. Disse tanker skaber en følelse (der ligger altid en tanke bag en følelse, måske går det så hurtigt at vi ikke er klar over det, men det er sådan det er) Så når vi så får en dårlig følelse, så er risikoen for at vi begynder at handle på den følelse ret stor, og oftest handler vi modstridende i forhold til det mål vi har sat os.

Det er meget nemt at vælge en flødebolle ( eller 10) til når vi har en tanke om at det alligevel ikke spiller en rolle, og måske bliver helt nedtrykt ved tanken om at vi ikke vil lykkes, så vi spiser på vores følelser. Det der er interessant i det her er at vi selv med vores handlinger skaber det resultat som vi faktisk ikke ønsker.

På den anden side, hvis vi har en overbevisning, altså en kodning i vores hjerne, evt. fra en gammel erfaring der hedder: Jeg kan gøre alt jeg sætter mig for’ når vi så bliver udsat for et vilkår, at vi bliver tilbudt en flødeboller, så popper tanke ikke op omkring ’åh det virker alligevel ikke’ men måske i stedet en tanke der hedder: Nej for søren, det forpurrer jo mit resultat’ og så vælger vi IKKE at spise flødebollen og når vi har gjort det tilstrækkelig mange gange, så får vi det resultat vi ønsker os.

Det leder mig igen hen til ordet ANSVAR, fordi i de fleste af ovenstående tilfælde vil en person ikke være klar over at det resultat de har fået er en konsekvens af deres egne handlinger. Og når vi ikke er klar over dette, så er det svært at tage ansvar for situationen og resultatet. Og derfor er vi heller ikke klar over at vi faktisk har magten til at styre vores resultater.

Vi ansvarsfralægger og skyder skylden alle mulige andre steder hen.

Til det vil jeg også lige knytte en kommentar, fordi det som også er afgørende for de resultater vi får, altså udover at vi er klar over hvilken magt vores tanker har, så er METODEN vi anvender ret afhørende for hvordan det føles at ændre livsstil.

Fordi det er klart at hvis vi skal sulte og selv leve i kalorieunderskud og træne som en tosset, så bliver det noget af en udfordring vi kaster os ud i. Sult er et af de meste dominerende instinkter vi har som menneske, og sulter vi os selv, så tror kroppen at der ikke mad tilgængeligt. Det er ekstremt stressende for den og vil sætte den ud i en stresspåvirkning og derfor en kortisolpåvirkning og kortisol er et ud af 2 hormoner der sørger for at vi IKKE taber os. Det der sker når vi er i kalorie underskud er at vi bliver trætte.  Kroppen opfatter igen at der ikke er energi tilstede og sætter hele systemet i dvale. Derfor er der mange der føler sig trætte og uoplagte på slankekur, og det er ikke en rar tilstand at befinde sig i heller.

Når det kommer til træning, så er kroppen skabt til at bevæge sig. Men især kvinder er ikke skabt til at løbe 10 km om dagen. Og slet ikke når vi kommer susende hjem fra arbejde, skal hente børn og lave aftensmad, bade og putte og så kan vi begive os ud i 10 km løb på gader og stræder i nattens mulm og mørke, imens vaskemaskinen alligevel kører. Det er IKKE det som vi er designet til som kvinder. Og det hjælper ikke på at vi får en afbalanceret og sund krop.

Hvis man dyrker motion, skal der være overskud til det, det skal føles rart og være noget man godt kan lide som passer ind i ens hverdag. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det bare de færreste småbørnsfamilier der har tid og overskud til at stå i et fitnesscenter 6 dage om ugen og derfor bliver ’tiltaget’ urealistisk.

Derfor er det vigtigt at når vi opdager at vi har eks en overbevisning om at vi ikke kan tabe os, at vi får set på om den konklusion er sand. Fordi jeg tror på at vi alle kan tabe os, vi skal bare ville det nok, være klar over at der er en pris at betale (ingenting er gratis) og at den metode vi vælger passer til de vilkår vi har i vores liv. Men vigtigst af alt er at vi skal øve os i at lytte til vores krop, fordi den ved bedst. Og hvis den skriger af træthed når klokken slår 21, så er det bare en dårlig ide at løbe en tur, også selvom det måske føles rart bagefter. Fordi selvom belønningshormonerne pisker rundt i kroppen efter en løbetur og samvittigheden er ren, så er det faktisk ikke sikkert at kroppen har haft særlig meget gavn af løbeturen. Måske have den bedre af at hvile sig.

En god ide er også at spørge sig selv om hvorfor en løbetur er det man vælger. Er det fordi man har behov for alene tid, er det fordi man besluttet sig for at det SKAL man, eller er det fordi man har en overbevisning om at man taber sig, og den chokoladekage som jeg spiste til eftermiddagskaffen, den kan jeg kun spise fordi jeg forbrænder den efterfølgende ved en løbetur.

Og det vi lige skal huske på, at ved at løbe en tur, det bliver vi for det første ikke sunde af, vi taber os heller ikke nødvendigvis. Den påvirkning som en chokoladekage har på vores krop og vores insulin niveau, ikke ændrer sig ved at vi løber en tur. En kalorie er ikke en kalorie, det der er afgørende er hvad den kalorie vi spiser gør ved vores krop.