HVORDAN FORBEREDER VI BEDST VORES HUD TIL SOLEN
NU VARER DET FORHÅBENTLIG IKKE SÅ LÆNGE FØR SOLEN KOMMER FREM – OG HVORDAN FORBEREDER VI SÅ HUDEN BEDST?
Min hud reagerede tidligere i mit liv, ikke særlig positivt på solen. Jeg har døjet meget med pigmentpletter og soleksem, men faktisk har jeg også haft utrolig svært ved at blive brun. Allerede andet år jeg levede DFL, var det en helt anden sag.
NÆRINGSSTOFFER
Når vi lever DFL så behandler vi vores krop rigtig godt – der er ingen tvivl om, at DFL er det bedst vi kan gøre. At fylde kroppen med gode næringsstoffer, herunder vitaminer, mineraler, antioxidanter mm. er helt afgørende for at den fungerer som den skal.
Hvert forår begynder jeg med at tage A-vitamin i form af Solklar. A-vitamin hjælper min hud til at forberede sig til solen, gør at jeg bliver nemmere brun, ikke så nemt solskoldet og jeg får heller ikke soleksem. A-vitamin øger dannelsen af melanin, som er det pigment der farver huden og er designet til at beskytte huden mod solen.
A-vitamin kan dog ikke stå alene, men kombinationen af DFL og A-vitamin, er fantastisk for min hud. Jeg bliver sjældent forbrændt og soleksem er historie.
A-vitamin findes bla. også i smør.
SOLCREME
Jeg bruger ikke solcreme, hvis jeg kan undgå det. Jeg er af den overbevisning, at det er rigtig dårligt for huden. Jeg er på ingen måder heller ikke bange for solen, da solens stråler danner D-vitamin, når de rammer kolesterolet i huden og D-vitamin beskytter nemlig huden. Derudover så beskytter D-vitamin huden mod kræft.
For at undgå at blive solskoldet bruger jeg en t-shirt, hat eller går i skygge – og hvis det ikke er muligt, så bruger jeg solcreme fra Lavera, Melissa eller Anne Marie Børlin.
OBS. at blive solbrændt og få solskader er IKKE det samme – og man skal undgå at blive forbrændt.
BØRN
Et par gange har jeg prøvet at mine børn har fået for meget sol – på trods af t-shirt, hat osv. da slynglerne jo er mere i vandet end på landjorden. Hvis uheldet er ude, har jeg smurt dem med E-vitaminsalve, hvilket er helt fantastisk mod forbrændinger.
HVIS JEG VAR DIG
Hvis jeg var dig (du lever selvfølgelig DFL) så ville jeg kombinere med A-vitamin fra nu af og de næste 3 måneder. Det vil gøre en stor forskel for din hud. Jeg ville også sørge for at have E-vitamin i skuffen – e-vitamin er i det hele taget rigtig godt for huden, men mere om det en anden gang…
Glædeligt forår herfra
P