Blomkålstoast i 4 varianter

12 stk toast

Normalt går jeg ikke så meget op i erstatninger for brød i forbindelse med min ketogene livsstil. Efter en del forsøg med blandede succes er jeg nok kommet til den konklusion, at jeg hellere sammensætter mine menuer således, at jeg ikke savner brødet. Dog blev jeg alligevel fristet til at prøve blomkålstoast på opfordring fra Patricia, da jeg elsker kombinationen af blomkål og ost 😊

Portionen her giver 12 stk. ”toastbrød”, som man så kan bruge til mange forskellige retter, hvoraf jeg lister 4 eksempler til sidst.

Ingredienser

  • ½ blomkålshoved
  • 2 æg
  • 2 spsk revet parmesan
  • Salt og peber

Hak blomkål fint med en blender e.l. (jeg brugte en minihakker af flere omgange). Bland de øvrige ingredienser sammen med blomkål og fordel hele massen på et stykke bagepapir på en bradepande. Forsøg at fordele det i en ”pæn” firkant, så du får nogle pæne firkantede stykker toastbrød efterfølgende. Bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Når blomkålsmassen er afkølet skæres den ud som toastbrød (4 x 3 stykker).

Jeg valgte at bruge toastbrødet til 4 forskellige ting

  • Klassisk toast med smør, skinke og ost
  • Ristet toast med smør, spejlæg og bacon
  • Blomkålstoast med smøreost, rucola, parmaskinke, parmesan og hjemmelavet basilikumpesto
  • Blomkålstoast med laks, tigerrejer, citronmarineret fennikel og aioli

Mulighederne er uendelige og brødet smager rigtig godt til morgenmad eller en forret.

Kærlig hilsen

Allan


Prøv også vores Tortillas med cheddar nachos her

Kan du huske Kristine – hun har nu tabt 20 kg!!!

Kristine har fulgt vores forløb og har nu tabt 20 kg på 12 uger!

Her er hvad Kristine siger om forløbet:

Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal.
At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig.
Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!

Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
De sidste 8 uger har givet mig motivation og gåpåmod til kampen mod kiloene og et bedre liv!
Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!

Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?

Læs mere om vores online forløb her

Ps.
Efter 4 måneder har Kristine ramt et vægttab på 24 kilo –

Læs Jettes historie her

 

 

Salat med kyllingefajitas

kylling fajitas

2 personer

Traditionelt benyttes oksestrimler når man laver fajitas. Det kan dog også sagtens laves med kylling, hvilket jeg oftest gør. De mexicanske krydderier giver en god smag til kyllingen og passer perfekt til en simpel grøn salat med rigelige mængder guacamole og creme fraiche.

Ingredienser

  • 2 kyllingefilet
  • 150 g peberfrugt (gerne blanding af rød, gul og grøn)
  • 1 rødløg
  • 2-4 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk chili
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk stødt koriander
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • Olivenolie til stegning

Kyllingefileterne skæres ud i strimler og marineres i saften fra 1 lime, 1 spsk olivenolie, krydderier, salt og peber. Peberfrug og rødløg skæres i skiver og hvidløg hakkes. På en varm pande steges kyllingestrimlerne til de er gennemstegte. Kyllingekødet tages af panden og peberfrugt, rødløg og hvidløg steges på panden i 2-3 minutter. Herefter tilsættes kyllingekødet og retten er klar.

Serveres med en alm. grøn salat med guacamole og creme fraiche.

Kærlig hilsen

Allan

 Kan også serveres med Cheddar nachos

eller den her lækre guacamole

Tortillas med cheddar nachos

tortillia
4 personer

Vi har i min familie altid været vild med mexicansk mad og spiser det stort set engang i ugen. Ofte er det tortillas som står på menuen med krydret oksekød til. Dertil forskelligt varierende tilbehør med masser af smag og krydderier, hvor jeg her lister nogle eksempler. De vigtige krydderier i det mexicanske køkken er i min optik spidskommen, chili og koriander. Hvis du ikke bryder dig om koriander, så kan det godt undlades men giv det en chance.

Serveres sammen med salsa og guacamole.

Tortillas

Ingredienser

  • 4 tsk kokosmel
  • 4 tsk chiafrø
  • 4 æg
  • 100 ml vand
  • 50 ml kokosmælk

Kokosmel og chiafrø blendes til mel i en minihakker e.l. Derefter blandes det med de resterende ingredienser. Juster evt. konsistensen til med vand hvis det bliver for tykt. Opskriften giver 4-6 tortillas på størrelse med en alm. 28 cm pande. Steges gyldne i kokosolie eller smør på begge sider ved høj varme. Kan sagtens laves i forvejen, opbevares på køl og så varmes i stanniol i ovnen eller på en pande, når de skal bruges.

Krydret oksekød

Ingredienser

  • 500 g oksefars
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 spidskommen
  • 1 tsk stødt korriander
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk chili
  • 1 ds tomatpure
  • 1 dl fløde
  • 1 dl vand
  • Salt og peber

Løg og hvidløg brunes i en pande. Tilsæt kød og brun grundigt. Tilsæt alle krydderier og tomatpure. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og vand. Lad det simre i nogle minutter. Det skal helst ikke være for flydende.

Cheddar nachos

Fordel 4 små håndfulde reven cheddar på et stykke bagepapir i 4 bunker. Bages i ovnen ved 200 grader til ost er smeltet og begynder at blive gyldent. Tages ud af ovnen og afkøles. Skæres i 6 trekanter med pizzahjul e.l.

Anretning

Tilbehør

  • Napolitana salat blanding
  • Creme fraiche
  • Salsa
  • Gucamole

På en tortillas placeres lidt salat, kød, salsa, guacamole, cheddar og creme fraiche (eller hvad du nu har lyst til 😊). Tortillaen rulles herefter sammen. Serveres med nachos, ekstra quacamole og cremefraiche.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

 

Salsa finder du her

Gucamole finder du her

Prøv også vore lækre svinemørbrad her

Portobello-burger

Portobelloburger med avokado og bacon

2 personer

Jeg har forsøgt mange forskellige alternativer til den traditionelle burgerbolle. Synes dog altid at vende tilbage portobellosvampe. Dels smager det rigtig godt og dels er det super nemt i en travl hverdag. For at sikre et højt fedtindhold i burgerne bruger jeg altid avokado, bacon og mayonnaise.

Ingredienser

  • 4 store portobellosvampe
  • 250 oksefars
  • 4 skiver tomat
  • 4 skiver agurk
  • 1 avokado
  • ½ pakke bacon
  • 2 stk ost (f.eks. cheddar)
  • 4 spsk mayonnaise (bruger den fra Heinz eller rører en selv)
  • 1 tsk chilli
  • Salt og peber

Sådan gør du

Oksefars formes til 2 bøffer. Et godt trick her er at gøre dem lidt fladere på midten, så de bliver knap så runde når de steges. Bøfferne krydres med salt og peber og steges på en pande eller på grillen.

Portobellosvampene renses og bunden skæres plan. Herefter krydres de med salt og peber og steges på panden (ca. 3-4 min pr. side)

Bacon steges sprødt. Plejer at gøre det i ovnen på et stk. bagepapir. Ca. 10 min ved 200 grader.

Mayonnaisen røres med chili.

Avokadoen skæres i skiver og tilsættes evt. lidt citron.

Burgerne bygges efter bedste kreative evner med portobellosvampene som bund og top. Hvis det er for levende, bruger jeg gerne et træspyd til at holde styr på det hele.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

Hvordan fikser vi en lav forbrænding og insulinresistens?

fof sløv forbrænding insulinresistens

Når vi går på slankekur ødelægger vi vores forbrænding, og det eneste en slankekur faktisk gør er, at øge vores sult og crawings.  Det kan godt være, fordi vi spiser færre kalorier, at vi taber måske en masse på kort tid, men fordi forbrændingen bliver sat i bund, så  tager vi også det hele på igen.

Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det unaturligt for kroppen at tabe sig, da det er et tegn på at den sulter, og  kroppen vil egentligt gøre alt hvad den kan for at holde fast på sit lager. Derfor sætter den forbrændingen ned, så den ikke dør af sult.
Det er ikke naturligt for kroppen at tabe sig – det er tegn på at vi sulter!

Insulin

Insulin er et hormon, og er designet til at sænke niveauet af sukker i blodet. I princippet er der kun en lille teske sukker i hele vores ca. 5 liter blod, i hele kroppen. Prøv at hælde 5 liter vand op i en spand, og smid en teske sukker i, det kan vi ikke engang smage, så tydeligvis har kroppen ikke brug for meget sukker.
Alle kulhydrater vi spiser, bliver omdannet til sukker i kroppen, og også overskydende protein, så når vi har spist en flødeskumskage, så har kroppen mere end rigeligt til at holde sit blodsukker oppe, så derfor kommer insulin og fjerner det overskydende sukker, og lukker det ind i leveren og i musklerne, men også i fedtcellerne.
Sukker bliver derfor lagret som fedt!

Insulin påvirker også fedtforbrændingen, men også proteinforbrændingen, og hvad mange ikke ved, så konverterer sukker også til kolesterol, det omdanner sukker til fedt i blodet, øger presset på blodårene, øger blodtrykket, giver nyreskader, og holder på salt i kroppen – og meget meget mere.

Derudover blokerer insulin også kroppens fedtforbrænding ( det står på side 1 i fysiologibogen, så der er ikke noget hokus pokus i det) og det gør derfor, at vi holder på fedtet, og tager på i vægt, når vi aktiverer insulinen via sukker.
Det betyder, at når der er en lille smule insulin til stede, så forbrænder vi ikke fedt. Kroppen vælger altid at forbrænde tilstedeværende kulhydrat først, og derfor forhindrer insulin os i at forbrænde det fedt vi har på kroppen. Den lagre det istedet.

Insulin bliver sendt ud, når kroppen registrere tilstedeværelsen af kulhydrat. Kroppen opbevarer sukker i form af noget der hedder glukagon i muskler og lever, og især som fedt på kroppen.

Der findes derfor en del mennesker, der får det vi kalder fedtlever, kun fordi de spiser for mange kulhydrater og derfor udskiller for meget insulin, så de lagre sukker som fedt i leveren.

Når insulinen fortsætter med at overstrømme kroppen  i store mængder, vil den også ødelægge musklerne i kroppen, da den konverterer protein til sukker.

Hvis man har et for højt niveau af insulin i kroppen i en længere periode, vil det fører til det vi kalder insulinresistens. De modtagere, der skal reagerer på insulinen, bliver overpumpet med insulin hele tiden, så til sidst så stopper de med at virke. Man kan sige, at de bliver døve.
Jeg plejer at sammenligne det med, at der ringer telefonsælgere hele tiden, til sidst så stopper vi med at tage telefonen. Vi orker simpelthen ikke at svare.
På samme måde prøver kroppen at afvise insulinen, fordi den får alt alt for meget.

Symptomer på insulinresistens

– tanketåge – som går du i en osteklokke
– højt insulin og blodsukker, selvom du ikke spiser
– mavefedt
– oppustet mave
– træt efter et måltid
– højt blodtryk
– konstant sult og crawings mellem måltider
-fedtkever

Man mener endda at insulinresistens er et forstadige til type 1 diabetes. 

Hvorfor bliver vi insulinresistent:

af sukker – selvfølgelig, men faktisk også for meget protein.

Spiser du for meget protein så får det også kroppen til at overproducere insulin.

Hvis vi kigger på det der hedder insulin-index’et så kan vi se hvilke fødevarer der trikker insulin og hvilke der ikke gør.

Insulin index:

Rigtig smør  2
Olivenolie 3
Fløde 4
avokado 6
flødeost 7

kalkun 23
æggehvide 53
oksekød 57
æble 75
fedtfattig yoghurt 76
kartofler 121

Som vi kan se på ovenstående, så har fedtet næsten ingen insulin-påvirkning, hvorimod oksekød og et æble har.
Vi kan også se, at alle de fedtfattige produkter vi kan købe overalt, er ret effektive til at udløse insulin, da de ikke har fedtet til at holde påvirkningen nede.

Derfor….

Hvis høje niveauer af insulin i kroppen, kan det  medføre insulinresistens, og faktisk  hver gang vi spiser et måltid, også selvom vi spiser et ‘sundt’ måltid, så aktivere vi insulin i kroppen, bare en lille smule, og hvis vi spiser mange måltider om dagen, så er det nærmest umuligt at fikse insulinresistens, da vi hver gang vi spiser, får kroppen til at producere insulin.

Derfor er det vigtigt at holde pauser mellem måltiderne – jeg kalder det at holde vinduerne åbne.

Hvis du ikke er sulten når du vågner, skal du ikke spise. Det er meget vigtigt at vi lytter til vores krop. Det er også en meget stor og misforståelse, at man skal spise 6 gange om dagen, for at holde forbrændingen oppe.
Hvis man alligevel bliver sulten mellem måltiderne, er det derfor vigtigt at få større måltider, altså mere grønt og mere fedt, så vi kan gå længere uden at blive sulten, det vil fikse en ødelagt forbrænding og insulinresistens.

En lang beretning, for at komme hen til den vigtige pointe:

Vi taber os ikke af at spise færre kalorier – jo måske første gang, eller anden gang vi går på slankekur, men på sigt vil det bare ødelægge vores forbrænding. Istedet, så er det vigtigt, at vi spiser en masse fedt. Som vi kunne se på insulin-index’et, så aktiverer fedt næsten ikke insulin, og insulin er jo døråbneren til fedtcellerne, så når insulin ikke er til stede, så er det svært for kroppen at lagre overskydende kalorier – så den forbrænder det istedet.
Det gør at vi får masser af energi, og taber os alligevel. 

Så hvis du har en sløv forbrænding, så er det vigtigt at du får en masse kalorier, fra fedt og grønsager – det vil få din forbrænding til at suse i vejret, og du vil samtidig fjerne risikoen for insulinresistens, to fluer med et smæk. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi kun spiser når vi er sulten, og ikke når vi er mætte.

Når vi holder pauser mellem vores måltider, så har kroppen mulighed for at forbrænde vores fedtlager på kroppen, og det gør den gerne, fordi den ikke bliver sultet, og den bliver derfor ikke bange for om den får nok mad.

Når kroppen får færre kalorier i en periode, så sætter den nemlig forbrændingen ned – det ville jo være så dumt, og lig med den rene død, hvis den forbrændte hele sit fedtlager på ingen tid, da den jo ikke ville have noget at leve af.
Men får den nok at spise, så bliver den tryg, og kan give slip på sit forråd. Og vi bliver vi slanke, glade, friske og velfungerende – vi sover godt, og alle vores funktioner i kroppen bliver optimeret.

Smart ik?

-og sådan fikser vi en sløv forbrænding..

Du kan læse mere om hvordan du kan få hjælp til at fikse din forbrænding og en sløv forbrænding her

Du kan også komme til fordrag, og høre mere om hvordan du kan få det bedre hvis du allerede er insulinresistent, eller har diabetes, både type 1 eller 2.
Debatskabende fordrag i FOF finder du her

Kærlig hilsen

Patricia

Mød Frederikke – på 5 uger har hun tabt 9 kg..

 

Frederikke har tabt sig 9 kg

Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..

Her er hvad Frederikke siger om forløbet:

Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.

Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.

Efter 5 uger

Tilmeld dig forløbet herunder:

Du kan også læse om Marius her

Har du fulgt et af vores forløb, men stadig har lyst til at være en del af Det fede liv, med daglig sparrig, fællesskab og støtte?

Så tilmeld dig den fede livsstil her

Der er to følelser i kroppen..

img_3292_facetune_25.09.2017-16:31:51

 

Vores organisme består af følelser. Det kan både være psykiske følelser, og det kan være fysiske følelser, men i bund og grund findes der kun to følelser i kroppen.
Enten behag eller ubehag. Ganske enkelt.
Når vi i mange år, har levet meget usundt, både fysisk som psykisk, kan der godt opstå en forskydning, mellem de følelser kroppen sender til os, og hvordan de bliver opfanget. Vi mister evnen til at afkode signalerne fra vores krop.
Når vi har levet ‘Det fede liv’ i kun få dage, er det som om, kroppens forskydning falder på plads, og vi bliver mere hjemme i vores krop. Pludselig modtager vi alle mulige signaler fra kroppen, omkring hvad der føles godt, og ikke føles så godt, altså behag og ubehag. Hvor vi før nærmest var døve overfor disse signaler, kan vi pludselig mærke vores krop meget mere.
Jeg oplever det ofte som en form for åbenbaring.

De mennesker, der i mange år, har levet meget usundt, eller med mange restriktioner, sygdom eller skavanker, mærker pludselig kroppen på en anden måde -og signalerne suser igennem organismen på fuld tryk.
Jeg synes på mange måder det er rørende og meget smukt. Som at komme hjem til sin egen krop.

Det er dét vi går efter, her i vores fede liv, at komme hjem til os selv -at komme hjem til vores egen krop. Den krop vi fortjener, som er slank, rask og velfungerende, og hvor vi er klar over, hvad der fungere bedst for vores krop.

Kroppe er ikke ens, og jeg kan ikke være inde i en anden krop, og mærke efter, hvad der sker inde i den. Derfor er en meget vigtig øvelse, her i vores fede liv, at begynde at mærke os selv. Der er nogle der tror det er en svær øvelse, men jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke er kommet hjem til dem selv – og den gave det er, at vide hvad der fungere for mig, slår alt jeg nogensinde har oplevet.
At komme hjem til mig selv, og komme hjem til min krop, har været det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Når man tænker på, at i kroppen er der kun to følelser, og det er ‘alt’ du skal kunne afkode, så lyder det ikke så svært vel?
Så lige nu, hvis du mærker efter, har du så ‘behag’ i din krop, eller er det eneste du mærker ubehag? Og næste gang du spiser pasta med ketchup eller en pose snoller, hvad føler du så? Behag eller ubehag, det er alt hvad der er at vælge mellem?
Mit gæt er ubehag, men jeg er også blevet virkelig god til at mærke min egen krop. Jeg vil gerne vise dig hvordan du gør, så du også kan komme hjem til dig selv- i din egen krop.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb, hvor du lærer at finde hjem til dig selv her

 

Har du fulgt et af vores forløb og har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

 

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere..

Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.

I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.

Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og  enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.

At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!

Jeg var glad!!

Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.

Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.

Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.

På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.

Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.

Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.

Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?

Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.

Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.

Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.

Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.

Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.

Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.

Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.

Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.

Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.

Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.

Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.

Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.

Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.

Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.

Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.

august

 

Updage på hold oktober! 2,2 kg på 6 dage!

 

På 6 dage har hold oktober tabt i gennemsnit 2,2 kg og 10 cm bare i taljen! 

Det er så fantastisk og her i første uge var fokus slet ikke på vægttab!

Vi lever bare det fede liv! Jubiiiiiiii !!!

Det hele starter med en kontrakt med os selv – hvor vi beslutter os for at ændre vores livsstil, og begynde at spise, så vi afbalancere vores hormoner.

Ingredienserne står på fløde, smørstegte grønsager, store bøffer og bearnaise sauce – what’s not to like!

Hvis du vil vide mere, så tilmeld dig gratis intromøde d. 19 oktober i Randers, København d. 22 oktober og Århus d. 21 november.
Tryk på linket nedenunder ( kun få pladser tilbage i Randers) – så livet også kan blive fedt for dig – så let som ingenting.

Hvis du har diabetes og andre livsstils-relaterede sygdomme, som pco, kronisk træthed, fibromyalgi mm.  så læs mere om hvordan du stabilisere dit blodsukker, og opnår ro og balance i din krop her.

 

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.