En aften i oktober læste jeg på FB at Patricia Højbo holdt intro møde til Dit nye fede liv. Jeg har altid været overvægtig, lige siden jeg var barn.
Derfor bestemte jeg mig for at gå til mødet for at hører lidt om hvad det var. Jeg var meget skeptisk over for ’endnu en kur’, men jeg bestemte mig for at prøve da det jo er lækre ting vi må spise, havde jeg hørt fra andre der har fulgt forløbet.
Allerede efter den første uge, hvor jeg tabte 3,4 kg og 8 cm, så var jeg klar over at det nok var den livsstil som jeg kan se mig selv på resten af livet. Jeg har bestemt mig for ikke at være strikt. Hvis jeg er i byen så spiser jeg det jeg har lyst til, fordi det er nemlig også det som vi lærer på forløbet – som Patricia siger. ’ så er det en del af livet, at man skal kunne spise som alle andre’. Og dagen efter lægger jeg ud med æg og bacon, som er en del af det vi elsker her i Det fede liv.
Jeg føler ikke at jeg ‘lider’ for at tabe mig, tværtimod. Jeg spiser bare kulhydrater i mindre mængder end før og dejligt fedt, fra smør, fløde og olier. Derimod så føler jeg at jeg har fået og fået. Der er så mange lækre ting jeg gerne må spise, og faktisk så siger slik mig ingenting mere – men vi må jo også gerne spise alle de lækre kager og desserter, fyldt med gode råvarer, så i stedet for at føle jeg mister, så føler jeg at jeg har fået.
Jeg har nu været i gang i ca 12 uger og jeg har tabt mig knap 15 kg og ca. 44 cm på de 4 steder på kroppen. Jeg er gået 2 tøjstørrelse ned 💪🏻😊Mine blodprøver er rigtig fine og jeg skal til at prøve at smide den medicin jeg får for mit blodtryk når jeg har tabt lidt mere.
Kan kun give ’Mit fede liv’ mine bedste anbefalinger og Patricia Højbo er der altid med hjælpe hvis man køre fast.
Mit nye fede liv er kommet for at blive, og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra.
Kærlig hilsen
Jette Præst
Har du også lyst til at leve Det fede liv sammen med Jette og alle os andre, så tilmeld dig her
Normalt går jeg ikke så meget op i erstatninger for brød i forbindelse med min ketogene livsstil. Efter en del forsøg med blandede succes er jeg nok kommet til den konklusion, at jeg hellere sammensætter mine menuer således, at jeg ikke savner brødet. Dog blev jeg alligevel fristet til at prøve blomkålstoast på opfordring fra Patricia, da jeg elsker kombinationen af blomkål og ost 😊
Portionen her giver 12 stk. ”toastbrød”, som man så kan bruge til mange forskellige retter, hvoraf jeg lister 4 eksempler til sidst.
Ingredienser
½ blomkålshoved
2 æg
2 spsk revet parmesan
Salt og peber
Hak blomkål fint med en blender e.l. (jeg brugte en minihakker af flere omgange). Bland de øvrige ingredienser sammen med blomkål og fordel hele massen på et stykke bagepapir på en bradepande. Forsøg at fordele det i en ”pæn” firkant, så du får nogle pæne firkantede stykker toastbrød efterfølgende. Bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.
Når blomkålsmassen er afkølet skæres den ud som toastbrød (4 x 3 stykker).
Jeg valgte at bruge toastbrødet til 4 forskellige ting
Klassisk toast med smør, skinke og ost
Ristet toast med smør, spejlæg og bacon
Blomkålstoast med smøreost, rucola, parmaskinke, parmesan og hjemmelavet basilikumpesto
Blomkålstoast med laks, tigerrejer, citronmarineret fennikel og aioli
Mulighederne er uendelige og brødet smager rigtig godt til morgenmad eller en forret.
Vi har i min familie altid været vild med mexicansk mad og spiser det stort set engang i ugen. Ofte er det tortillas som står på menuen med krydret oksekød til. Dertil forskelligt varierende tilbehør med masser af smag og krydderier, hvor jeg her lister nogle eksempler. De vigtige krydderier i det mexicanske køkken er i min optik spidskommen, chili og koriander. Hvis du ikke bryder dig om koriander, så kan det godt undlades men giv det en chance.
Serveres sammen med salsa og guacamole.
Tortillas
Ingredienser
4 tsk kokosmel
4 tsk chiafrø
4 æg
100 ml vand
50 ml kokosmælk
Kokosmel og chiafrø blendes til mel i en minihakker e.l. Derefter blandes det med de resterende ingredienser. Juster evt. konsistensen til med vand hvis det bliver for tykt. Opskriften giver 4-6 tortillas på størrelse med en alm. 28 cm pande. Steges gyldne i kokosolie eller smør på begge sider ved høj varme. Kan sagtens laves i forvejen, opbevares på køl og så varmes i stanniol i ovnen eller på en pande, når de skal bruges.
Krydret oksekød
Ingredienser
500 g oksefars
1 løg
2-3 fed hvidløg
2 spidskommen
1 tsk stødt korriander
1 tsk paprika
1 tsk oregano
1 tsk chili
1 ds tomatpure
1 dl fløde
1 dl vand
Salt og peber
Løg og hvidløg brunes i en pande. Tilsæt kød og brun grundigt. Tilsæt alle krydderier og tomatpure. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og vand. Lad det simre i nogle minutter. Det skal helst ikke være for flydende.
Cheddar nachos
Fordel 4 små håndfulde reven cheddar på et stykke bagepapir i 4 bunker. Bages i ovnen ved 200 grader til ost er smeltet og begynder at blive gyldent. Tages ud af ovnen og afkøles. Skæres i 6 trekanter med pizzahjul e.l.
Anretning
Tilbehør
Napolitana salat blanding
Creme fraiche
Salsa
Gucamole
På en tortillas placeres lidt salat, kød, salsa, guacamole, cheddar og creme fraiche (eller hvad du nu har lyst til 😊). Tortillaen rulles herefter sammen. Serveres med nachos, ekstra quacamole og cremefraiche.
Jeg har forsøgt mange forskellige alternativer til den traditionelle burgerbolle. Synes dog altid at vende tilbage portobellosvampe. Dels smager det rigtig godt og dels er det super nemt i en travl hverdag. For at sikre et højt fedtindhold i burgerne bruger jeg altid avokado, bacon og mayonnaise.
Ingredienser
4 store portobellosvampe
250 oksefars
4 skiver tomat
4 skiver agurk
1 avokado
½ pakke bacon
2 stk ost (f.eks. cheddar)
4 spsk mayonnaise (bruger den fra Heinz eller rører en selv)
1 tsk chilli
Salt og peber
Sådan gør du
Oksefars formes til 2 bøffer. Et godt trick her er at gøre dem lidt fladere på midten, så de bliver knap så runde når de steges. Bøfferne krydres med salt og peber og steges på en pande eller på grillen.
Portobellosvampene renses og bunden skæres plan. Herefter krydres de med salt og peber og steges på panden (ca. 3-4 min pr. side)
Bacon steges sprødt. Plejer at gøre det i ovnen på et stk. bagepapir. Ca. 10 min ved 200 grader.
Mayonnaisen røres med chili.
Avokadoen skæres i skiver og tilsættes evt. lidt citron.
Burgerne bygges efter bedste kreative evner med portobellosvampene som bund og top. Hvis det er for levende, bruger jeg gerne et træspyd til at holde styr på det hele.
Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..
Her er hvad Frederikke siger om forløbet:
Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.
Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.
Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.
Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.
Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg? Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv, hvis vi ikke længere er syge og triste?
De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?
Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.
Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.
-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.
Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..
Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande forskellige ting sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker.
Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.
Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed, at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.
Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.
Jeg faldt jeg over “biokemien’!
Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant, raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.
Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.
Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.
Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.
Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.
Kærlig hilsen
Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her
Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.
100 g smør
75 g philidelphia natural
120 g parmesan
150 g mozzaralla
4 æg
1 1/2 dl pofiber
Topping
1 stor dåse tomatpuré
100 g chorizo
2 dl friske spinatblade
Oregano
Revet ost i passende mængder ca. 100 g
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne sammen med elpisker.
Tilsæt pofiber og pisk igen.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og træk det ene stykke af.
Bag i ovnen 10 minutter på 200 grader varmluft
Når den er fin og gylden smøres tomatpuré helt ud i hjørnerne og resten af fyldet lægges ovenpå – drys til sidst med revet ost og bag yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet..
Go appetit – selv børnene bliver “snydt” med den her..
Mange tror at der findes en vej til at elske, eller der findes en vej til glæde eller lykke. Sandheden er, at elske ervejen. At være lykkelig for det man har, den krop man har, og der man er, er vejen til lykke. At glæde sig over sit liv, er vejen til glæde.
Det er ikke sådan, at man kan knokle afsted og og være træt af det man har, og så får man det ligepludselig godt, og bliver lykkelig og glad. Det handler om at have det godt på vejen.
Hvis vi vil forandre vores krop, så handler det om at finde en måde at leve på, som ikke er en kamp. Ellers har vi det ikke godt på vejen. Det handler om, at finde en livsstil som passer til én, så man ikke skal kæmpe for at blive slank i en tilfreds og velfungerende krop.
Det er dén filosofi “Det fede liv” bygger på. At leve som vi gør, er det nemmeste, vi nogensinde har gjort, og det gør livet let at leve, og det gør at vejen er nem at gå.
Vi har allesammen prøvet de slankekurer, hvor man har knoklet afsted, spist med hundredevis af restriktioner, og hvor vejen til vægttab har været en kamp.
Vi har godt nok tabt os, men når vi så er kommet i mål med vægttabet, har vi kastet alt det i munden, som vi har følt, vi har måttet undvære, og så har vi taget det hele på igen – og mere til.
“Vores stofskifte har ændret sig undervejs, fordi kroppen har sat forbrændingen ned, fordi vi simpelthen har frarøvet den mad og næringsstoffer. Derfor tager vi endnu mere på end vores udgangspunkt.“
Jeg har været dér hvor jeg troede, at jeg skulle kæmpe for at blive slank og glad. Indtil jeg fandet ud af, at hvis jeg nu fokuserede på alt det, som fungerede både ved min krop og ved mit liv, så begyndte jeg at tænke mere positivt, og jeg fik overskud til at finde den vej der passede til mig. Vejen til det vægttab som jeg ønskede mig -så meget.
Vi har det med at dunke os selv oveni hovedet, for alt det vi ikke formår, og alt det vores krop ikke kan, men hvis vi fokuserer på de små ting, som kroppen allerede kan, og på alt det positive i vores liv, så flytter vi fokus og bliver langt mere positive – sandt er det, også selvom det lyder som en kliche – det ved jeg godt.
Derfor synes jeg, at det er tid til at du begynder at fokusere alle de positive ting, både det som din krop kan, og alt det fantastiske du har i dit liv. Også selvom det kun er små ting, som du tænker “det er da ikke noget at være taknemmelig for”. Men det er det!
Vær taknemmelig for alt det der fungere, og så vil du kode din hjerne til at fokusere på glæde og lykke. Og på den måde bliver glæden vejen til glæden. Lykke bliver vejen til lykke og hele dit liv vil forandre sig for øjnene af dig, og din krop ligeså. Vejen til den krop du altid har ønsket dig ligger lige foran dig, du skal bare vælge den,
Vaniljeis med chokoladestykker – Efter regnen, titter solen frem..
For 10 år siden, inden jeg havde fundet “Det fede liv” valgte jeg tit at trøste mig med is.Hvis dagen havde været lidt hård, var is det eneste der duede.. På trods af, at jeg fik ondt i maven bagefter, så spiste jeg gerne en hel liter uden besvær.
Jeg har oplevet, at efter min krop kom i balance, så har jeg ikke brug for at trøste mig selv med mad. Heller ikke hvis dagen havde været hård.
Jeg tror, at det er fordi min biokemi er i orden – altså min krop er fyldt op med næring, så jeg ikke behøver være i underskud hele tiden. Jeg behøver ikke længere at passe på, hvor mange kalorier jeg indtager, og jeg kan spise fantastisk mad, som fylder mig op på alle måder. Min hjerne skriger ikke længere på sukker, og derfor er det lettere at forholde sig til de ting, jeg er ked af, hvis der skulle komme et bump på vejen.
Jeg higer ikke længere efter de ting jeg ikke må få.. Jeg er ikke længere afhængig af sukker, og bekæmper ikke sukkermonsteret mere. Han er væk for altid.
Fordi jeg ikke trøster mig selv med is mere, så er det ikke ensbetydende med at jeg ikke spiser is – jeg spiser det bare fordi jeg har lyst til smagen og fordi det er lækkert. Og selvom der sagten kan komme en dag indimellem, der er hård, så kan jeg langt bedre forholde mig til, hvad det egentligt handler om, end at trøste mig selv med noget lækkert.
Alle ved, at efter regnen titter solen frem, ikke? Og her sidder jeg udenfor, på min fantastske terrasse, med vaniljeis med chokolade – regnen er stoppet og solen titter frem. Den varmer mit ansigt, og jeg tænker over hvordan livet sagtens kan gå op og ned, men pyt med det – bare det mest går op..
Jeg får ret ofte henvendelser fra mennesker der ikke forstår, hvorfor fedt ikke er farligt, som jeg både siger og skriver om, igen igen, at det ikke er! – og ja, det kan være trættene at høre på mig fordi jeg gentager mig selv!
Jeg kan jo godt forstå at det lyder mærkeligt – vi er jo blevet opflasket med, hvor farligt det er, og at vi kan både blive overvægtige, få diabetes, kræft og blodpropper..
Sagen er den, at vi aldrig har været så syge, som efter vi begyndte at leve fedtfattigt.. Vi er langsomt ved at tage livet af os selv som art.
Nu er jeg så heldig, at dem omkring mig, også undersøger forskning, som er hele essensen i hvad det er vi gør her i “Det fede liv”. Vi vil sprede budskabet, og løfte i flok. Fedt er ikke farligt – fedt kan forbygge både kræft, diabetes og alzheimers.
Og hvis i ikke tror mig, så læs med herunder – det kan være tung læsning, men det, der med andre ord står er, at ny forskning viser, at et højt indtag af fedt kan forbygge og afhjælpe diabetes, alzheimers og kræft!
Hvad siger i så?
-og så er det oven i købet danske forskning!
Jeg vil godt sige tak, fordi forskning ligeså langsomt bliver offentliggjort i Danmark også, som understøtter mine “påstande” og alt det jeg har brugt år på at komme frem til. På trods af at USA og Sverige allerede er klart over, at fedt er sundheds-fremmende.
Det er fantastisk!
Den eneste måde vi kan forandre os på, er ved at se ud af boksen. Den eneste måde vi kan få det bedre er, at vi selv begynder at lede efter løsninger, og ikke altid tager myndigheder og autoriteters ord for gode vare. Ofte har de ret, men ikke altid.
Nu har vi i så mange år prøvet at gøre det, vi har fået at vide virkede, men det viste sig så, at det gjorde det ikke alligevel. Derfor må vi ta’ skeen i egen hånd, og tage ansvar for vores eget liv, og prøve om vi kan finde en anden vej – der virker.
Det er det vi har gjort her i “Det fede liv”. Vi har taget ansvar og set ud af boksen, og det viser sig faktisk, at der er så meget forskning også på dansk, der understøtter teorien om, at fedt ikke er farligt, men derimod det bedste vi kan gøre for os selv og vores krop.
Hvis du vil vide mere om ” Det fede liv” så læs med her
Et lille uddrag af artiklen: Studiet er relevant for eksempelvis udvikling af behandling til personer, der lider af følgesygdomme efter diabetes. Især til patienter med sendiabetiske komplikationer som neuropati, som kan være meget smertefuldt.
”Et perspektiv kan være at følge en diæt med færre kulhydrater og mere fedt. Fedtet bidrager til at indkapsle og tilintetgør de sukkerstoffer, som forårsager smerter”, siger Mogens Johannsen, som understreger, at der skal kliniske forsøg til at afdække netop dette aspekt, før han vil anbefale diæter.
Når vi skifter livsstil, er det vigtig at vi har mennesker omkring os, som støtter op, og acceptere at vi har truffet en beslutning om, at vi vil ændre vores liv, og følge vores drøm, uanset hvad den end måtte være.
Jeg har oplevet, gennem min tid, så meget støtte og opbakning. Min familie har taget så meget hensyn til, at jeg har valgt at spise lidt anderledes end andre, og der er blev lavet sukkerfrie kager til mig, når vi har været til fødselsdag og fest.
Men noget jeg ofte hører er, at når vi forandrer os, i takt med at vores krop forandrer sig, og vi samtidig bliver gladere, og vores liv også forandrer sig, så er der nogen af dem vi elsker, der kan have svært ved at følge med. Det kan være skræmmende, for vores bedste veninde, eller vores kæreste, at vi pludselig begynder at udvikle os og ikke helt er den samme som før.
I min udvikling, er der derfor også smuttet nogen i svinget. Der er veninder, som jeg har været nødt til at give slip på, fordi jeg har udviklet mig, og det har været for svært for dem, at jeg blev anderledes end jeg var.
Jeg er blevet langt mere positiv end tidligere, i takt med at min krop er faldet til ro. Min udstråling er også blevet anderledes, og jeg har kunnet se langt flere muligheder i mit liv, end da jeg var afhængig af sukker, trist og ulykkelig. Det er klart. Det er helt logisk og naturligt, at når vores biokemi forandrer sig, så forandrer både vores psyke sig, vores tanker og vores udseende.
Det kan være skræmmende, hvis vi står med en veninde, som ikke følger med og hepper i baggrunden. Det kan også være sårende, hvis vi ikke får den støtte i vores udvikling, som vi har brug for, fra de mennesker som er vores nærmeste. Men på samme måde, kan man vende dem om og sige, at det jo også er utrolig skræmmende for veninden, at den tryghed vi måske havde i at være to, som var samme sted i livet, bliver sat på prøve, når den ene tordner derud af i sin udvikling.
Det er rigtig let for os, at blive holdt fast i roller, både fordi vi selv holder os selv fast, men også fordi andre mennesker holder os fast i den vi plejede at være. Nogen vil måske påstå, at det er kærlighed, når vi prøver at holde hinanden fast, men faktisk vil jeg sige at det er misforstået kærlighed.
Kærlighed er når vi ubetinget støtter og hepper på den vi elsker. At vi siger sandheden, uanset hvor sårende det må være, men vigtigst af alt, at vi ikke gør det ud fra et egoistisk perspektiv. Og det kan være svært, især hvis vi ikke er hverken i balance med vores krop eller vores sind.
Jeg er så heldig at jeg har en veninde, som støtter mig i alt, og som er der for mig, uanset hvad livet måtte bringe. Hun lader mig leve min drøm ud, også selvom min drøm måske ikke er hendes.
Når der skal kage på bordet, så er det kage jeg må spise. Kage som har højt fedtindhold og lavt kulhydratindhold. Og det er kærlighed. Det er opskriften på et afbalanceret forhold, hvor vi hepper på hinanden, uanset hvad vi går igennem, og hvordan vi måtte udvikle os – og ikke mindst, hvilken drøm vi har valgt at udleve..
Min drøm er at være glad, lykkelig, i balance med min krop og mit sind, og omgive mig med mennesker, der elsker mig og støtter mig. En smule kliche-agtigt, men det er simpelt og sandt. Min drøm er også at du skal have det på samme måde, og være glad og i balance. Drømmen er måske ikke længere kun en drøm, og måske begynder den også at blive virkelighed for dig. Måske lever du din drøm ud ligesom mig, og ligeså langsomt mærker vi at den i opfyldelse- sammen.
Her er kagen der smager som en drøm..
Kagen er ikke så stor, så du kan sagtens lave dobbelt- men her er til ca. 5 personer..
Ingredienser:
1 dl fløde
4 æg
75 g smør
1 dl kokosfibre
1 dl mandler hakket til mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljeessens
Topping
125 g kokosmel
100 g smør
6 spsk sukrin gold
1/2 tsk kanel
6 spsk vand
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader
Æg og fløde piskes sammen, og resten af ingredienserne blandes i.
Hele molevitten hældes i en bageform beklædt med bagepapir.
Bages i ca. 25 minutter
Topping:
Alle ingredienser smeltes i en gryde, og fordeles ovenpå kagen.
Giv den derefter yderligere 5 minutter i ovnen.
I aftes var vi til fødselsdag ved en dejlig mand. Festen blev holdt et fantastisk sted, og maden var ovenud eminent.
Men hvad gør vi så? Når der er både brød og desserter, og portionerne var anrettet?
Jeg går i en slags konflikt med mig selv! En skiftende kamp, hvor på min ene skulder, sidder en lille fyr der siger: “Ikke gør det – du fortryder og får det skidt”. På min anden skulder, sidder der også en lille dominerende fyr og skriger: ” Du må gerne, pyt med det. Du fortjener en lille bolle eller en dessert”.
Hvem der vinder er aldrig til at vide. De to slås som gale, imens jeg tålmodigt venter på, at der er en, der skal falde død om. Det kan fortsætte længe, og imens rivalerne kæmper, står jeg i en ingenmands land, og ved ikke hvad jeg kan forvente af aftenen.
I går vandt den lille irriterende dominerende fyr. Ham den “fornuftige” samlede jeg pænt op, og lagde ham stille og roligt ned i tasken sammen med mine ekstrasko. Og der blev han faktisk liggende, og han ligger der stadig.
Så det jeg gjorde var, at jeg spiste 2 små boller til maden. Jeg har aldrig lyst til brød egentligt, men i går ramte følelsen mig med en forhammer. Vin er jeg helt indforstået med at jeg bare kan drikke, fordi det er en del af “Det fede liv”. Det handler om at vi er nødt til at leve et “almindeligt liv”, eller et liv der passer ind i samfundet, vil jeg hellere sige. Og det indebærer at vi drikker vin engang i mellem – og også spiser en bolle, hvis det er det som vi har brug for lige nu og her.
Fordi jeg har levet “det fede liv” rigtig længe, så er det let for mig at skifte mellem ketose og kulhydratforbrænding. Ketose er den tilstand vi kommer i, når vi får vores energi primært fra fedt. Det en følelse man ikke kan forstå, hvis man ikke har prøvet det. Det er et energiniveau så højt og stabilt, og har man først været der, så har man ganske enkelt ikke lyst til at gå tilbage.
Så nu er jeg ude af ketose. Lige nu. Køleskabet kalder, og jeg er tung i kroppen. Selvfølgelig har det også noget at gøre med de 5/6 vodkashots jeg lige hamrede, fordi der ikke var noget tequila, men alligevel, så har jeg en helt anden følelse i kroppen, end den jeg er vant til.
Balancegangen går på, at leve så normalt som muligt, uden restriktioner. Jeg hader restriktioner, nok fordi jeg har levet med dem i mange år, i mit tidligere sukkerafhængige liv. Dengang satte jeg hele tiden regler op, omkring hvad jeg måtte spise og ikke spise, og det var faktisk ikke til at holde ud.
Fordi jeg blev ved med at være i kulhydratforbrændingen, dengang jeg endnu ikke havde fundet vejen til det fede liv, så blev jeg nødt til at have restriktioner i forhold til hvad jeg spiste, fordi ellers havde jeg levet af slik af kager. Min krop blev nemlig ved med at skrige på kulhydrat. Men da jeg skiftede forbrændingsmotor, til fedtforbrænding, stoppede trangen til sukker helt og aldeles. Ikke flere tanker, om mad jeg ikke måtte spise, og jeg kiggede ikke engang efter alt det søde – også selvom folk guflede det i stor stil lige foran mig.
Engang i mellem er det en rigtig god ide, at prøve at spise noget af det, som man gjorde før.
Jeg blev i går, og i dag, mindet om at jeg slet ikke har lyst til, at leve sådan som jeg gjorde før. Og vi har brug for den påmindelse. Brian sover endnu, men jeg ved, at når han vågner, vil han sige nøjagtig det samme.
Men når det så er sagt, så er det også bare så vigtigt, at vi har det sjovt. Det er vigtigt at man kan give den gas, og bare være tilstede, og lade livet tage en derhen hvor det vil, lige nu og her.. og mit liv tog mig i helt klart til fest i går. Og det var bare fantastisk.
Engang i mellem kiggede jeg lige ned i tasken, for at tjekke, om ham den lille fyr, der havde tabt kampen tidligere, stadig var død. Han åbnede forsigtigt det ene øje, men skyndte sig at lukke det igen, når han så at jeg kiggede.
Ren taktik, fra hans side, tror jeg – at rulle rundt og spille død. Og det er jeg taknemmelig for.
Jeg er taknemmelig for, at den lille fyr forstår mig så godt, og at han spiller død, og lader mig, engang i mellem, glemme alt om sundhed og kulhydrater. Men jeg ved, at hvis jeg går hen og åbner tasken nu, så vil han spring op, med en pakke bacon, og et stor rødt peber, og sige: “Op på hesten igen”.
Jeg tror jeg venter lidt endnu. Han er så sød når han ligger der i tasken. Og istedet, tror jeg at jeg går i seng igen, fordi ham der ligger og putter i min seng, er langt sødere, og en del mere tiltrækkende, end en pakke bacon med smørstegte grønsager.
Når vi har diabetes, både type 1 og type 2, kommer vi i et forløb på endokrinologisk afdeling på sygehuset. Vi får at vide, hvordan vi skal håndtere vores sygdom, og vi får en guideline omkring hvordan vi skal spise.
Her er de officielle kostråd: – kopieret direkte fra diabetesfondens hjemmeside.
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
Spis frugt og mange grønsager
Vælg fuldkorn
Vælg magre mejeriprodukter
Vælg magert kød og kødpålæg
Spis mindre mættet fedt
Spis mad med mindre salt
Spis mindre sukker
Drik vand
Hvis vi har diabetes, og følger de officielle kostråd, skaber vi vores egen diabetes! Ja du hørte rigtigt. DIABETES BLIVER SKABT PÅ GRUND AF DE OFFICIELLE KOSTRÅD OG DE FASTHOLDER OS I FORBRUG AF MEDICIN!
Punkt 1:
Spis varieret og vær fysisk aktiv: jo vi skal være fysiske aktive, og vi skal spise varieret, men det har ingen eller meget lille effekt på diabetes. At bevæge sig er altid sundt. Dog skal vi ikke træne os selv ihjel, da det skaber stress i kroppen, læs mere her
Punkt 2: Spis frugt og mange grønsager – Dét der sker, når vi spiser frugt er, at vores blodsukker bliver højt. Når blodsukkeret er højt, skal insulin sænke blodsukkeret.
Har vi diabetes type 2 virker vores “modtagere” ikke, så insulinen virker ikke. Vores blodsukker bliver ikke sænket. Har vi type 1 diabetes, laver vi ikke insulin, og skal derfor stikke os og tilføre det udefra.
Når vi så har spist frugt, er vi tvunget til at tage vores medicin, enten metformin eller insulin. Men insulinen virker så vores blodsukker bliver lavt og så spiser vi igen noget frugt. Vores blodsukker bliver så højt igen, og vi er igen nødt til at tage vores medicin.
Punkt 3: Spis mere fisk – jo fisk er sundt, da det indeholder en masse gode fedtsyrer, og protein, men spiser vi protein uden at få fedt til, så stiger vores blodsukker endnu mere, og vi har brug for endnu mere insulin eller metformin
Derudover skal vi være varsomme med fisk, fordi de fisk vi finder i havet, ofte er fyldt med kviksølv, især de store fisk som tun, fordi de spiser de små fisk. Kviksølv, som er et tungmetal, ophobes i kroppen. Når vi så spiser fiskene, overføres tungmetallerne til vores kroppe, hvor det opbevaret, og er meget svært at komme af med igen.
Punkt 4: Spis fuldkorn. For det første så er fuldkorn kulhydrat, og det får blodsukkeret til at stige. Igen skal vi tage vores medicin, når blodsukkeret bliver højt, og når vi så bliver sultne igen, kort tid efter, så spiser vi mere fuldkorn, og vi skal igen tage vores medicin.
Korn generelt, er ikke godt for os, fordi det skaber inflammation i kroppen, og frarøver os de meget vigtige B-vitaminer. Inflammation hænger sammen med hjerte/kar sygdomme. Læs mere om det her
Punkt 5: Vælg magre mejeriprodukter. Magre mejeriprodukter såsom minimælk og skummetmælk, indeholder ikke særlig meget fedt.
Hvis vi kigger på komælk, som mælk i butikkerne oftest er lavet af, så har det naturligt højt fedtindhold. For at fjerne fedtet, skal mælken homogeniseres. Derudover skal mælken også pasteuriseres, som er en process, som fjerner bakterier – ellers ville mælken være direkte farlig for os. Det vil sige at mælk har gennemgået en masse forarbejdning for at kunne drikkes.
Derudover så er mælk fyldt med laktose, som er mælkesukker. Og som vi ved, så får sukker vores blodsukker til at stige, og vi bliver nødt til at tage insulin eller metformin, for at holde vores blodsukker i skak. Vi skal derfor vælge de fede mælkeprodukter som græsk yoghurt, fløde og ikke mindst smør ( ikke Kærgården som er et blandingsprodukt. Vi skal vælge mejeriprodukter der har lavt indhold af kulhydrat og meget fedt. Vi skal ikke spise de umættede raffinerede olier vi finder i plastikbøtter på hylderne.
Punkt 6: Vælg magert kød og kødpålæg: Magert kød har meget lav fedtprocent, og det vil sige, at vi ikke får det gode fedt, altså det mættet fedt fra kødet. Protein, hvis det ikke bliver spist sammen med fedt, vil få blodsukkeret til at stige, og vi vil igen være afhængige af vores medicin. Derfor skal vi spise fedtkanten og smørsauce til.
Punkt 7: Spis mindre mættet fedt. Mættet fedt er fløde, fedtkanten fra kødet og cremefraiche. Mættet fedt er en stor misforståelse. Mættet fedt er blevet kædet sammen med hjerte/kar sygdomme, som er så forkert som det kan blive. Mættet fedt indeholder mange livsvigtige vitaminer, som vi ikke selv kan danne, men som skal tilføres udefra. Derudover findes der essentielle fedtsyrer, som vi skal have gennem kosten. Men husk på, at der ikke findes nogle essentielle kulhydrater overhovedet. Kroppen og hjernen har ikke brug for kulhydrater – vi kan sagtens fungere, og vi fungere langt bedre på fedt som energi.
Når vi spiser mindre fedt, bliver vi nødt til at have vores energi fra noget andet, fordi kroppen jo skal have energi for at fungere, og så falder valget på kulhydrat, og igen er vi tvunget til at tage vores medicin.
Punkt 7: Spis mad med mindre salt: Salt er en myte. Vi skal have salt, vi kan ikke leve uden salt. Der er kun lavet ét forsøg i forhold til forskning som indikere at salt hænger sammen med højt blodtryk. Forsøget hedder DASH Sodium Study. Kun hvis du har læst denne forskning, finder man ud af, at i samme forsøg, fjernede man sukker fra kosten. Ergo hænger højt blodtryk ikke sammen med salt, det hænger sammen med sukker. Et seneste forsøg lavet med 6000 person, beviser at højt blodtryk hænger sammen med sukker og ikke salt.
Salt er et essentielt mineral. Dette betyder at vi skal have det tilført gennem kosten. Vores hjerte har brug for salt, fordi det regulere væsken i hjertet. Den måde man ved, at man ikke får nok salt – let nok, man har lyst til salt.
Salt virker sammen med et anden mineral kaldt kalium, og får vi for lidt kalium, ødelægger det væskebalancen i kroppen, og vi får hævede ben. Så spis masser af grønt. Men den egentlige grund, til væskeansamlinger i kroppen, skyldes sukker.
Det vil være ekstra godt, hvis du spiser salt fra Himalaya, som har den rigtige sammensætning af mineraler. Salt er ikke bare salt.
Punkt 9: Spis mindre sukker: Flot, det er rigtigt flot. Jo vi skal spise mindre sukker, et rigtig skridt på vejen. Dog er det igen forkert, fordi vi skal slet ikke spise sukker. Sukker er roden til alt ondt, og vil straks sende os på en ruchebanetur, med for højt og for lavt blodsukker. Vi skal ikke engang spise kulhydrater, da det igen gør os afhængige af medicin.
Punkt 10: Drik vand – you got it! Rigtig – vi skal drikke vand. Men vi skal ikke drikke 4 liter vand og dagen -ikke engang 2.
Hvis vi lever et almindelig moderne liv, har vi ikke brug for alt det vand. De vandet gør er, at du tisser mere, og du fortynder din mavesafter, så det bliver vanskeligere for kroppen at fordøje din mad. Men rigtig nok, vand er langt bedre en Cola, og drikker du 4 liter Cola om dagen, vil jeg helt klart anbefale at du drikker vand i stedet.
Hvis du drikker for meget vand, udvasker du også salt fra dit blod, det vil sige du udvasker elektrolytterne fra din krop, dette kan nemt gå ud over din hjerne og dit blodtryk.
Den måde man ved om man har brug for mere vand – let nok, du er tørstig.
Så med frygt for at blive rigtig provokerende i dette her skriv, så mener jeg, at de officielle kostråd til diabetikere, holder os fast i sygdommen. Vi bliver syge af at spise den anbefalede kost.
Endnu mere provokerende er jeg, når jeg skriver, at der er penge i medicin. Der er penge i insulin og metformin. Lægerne er hjernevasket til at tro, at der ikke findes en løsning på sukkersyge, både type 1 og type 2. Og det er jo ganske enkelt forfærdeligt. Vi kan fjerne symptomerne på diabetes, og vi kan nedsætte vores behov for medicin meget meget enkelt, vi skal bare leve “Det fede liv”.
Her i vores “Det fede liv”, spiser vi ganske enkelt ikke kulhydrat, kun det vi får gennem grønsager. Til gengæld spiser vi masser af fedt, også mættet fedt, så vi sidder hver aften med store bøffer, med smørstegte grønsager og bearnaise til. Det er da det fede liv. Og vi tager ikke medicin, så os er der ingen der tjener penge på. Jo den økologiske landmand, og ham vil jeg langt hellere støtte, end jeg vil støtte medicinalindustrien.
Følg med her på bloggen, så du også kan leve “DIT fede liv”!
Det virker måske fuldstændig utroligt, men for bare 15 år siden, kunne jeg ikke hoppe bare 10 cm. Jeg var tyk, trist og syg. Men jeg fandt vejen ud af diabetes, og med varigt vægttab. Nu kan jeg det hele, og jeg tager ALDRIG min medicin igen.
For at noget kan gro, er det nødt til at have næring. For at noget kan leve, er det nødt til at have de stoffer der gør det muligt.
En plante er nødt til at have sollys, vand og gødning, for at den kan danne energi til at gro af. Fjerner man et af disse elementer, eller ikke giver planten nok, bliver dette til den begrænsende faktor, og sådan er det også, helt naturligt, med mennesker og dyr.
På en eller anden vis, du skal ikke spørge mig hvorfor, så er vi mennesker i den moderne verden, kommet til den opfattelse, at dét som VI behøver af næring, altså det vi er designet til at anvende, ikke er nødvendigt mere.
Det svarer til at vi vander en plante med kaffe, gøder den med kage, og stiller den i et solarie.
Vi ved godt at vi har brug for mad, men den mad vi spiser, ligner ikke på nogen måder, den mad vi er designet til.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne rigtig mange gange igen, men mennesket er ikke designet til at leve af E-numre forarbejdet mad, og minimælk.
Jeg ved godt, at det er langt lettere, at købe vores mad forarbejdet, og næsten færdigt – altså så let at forberede. Det er også svært at passe det ind, med fuldtidsjob, børn og en meget travl hverdag, at skulle lave alting fra bunden, som vores mødres mødre gjorde.
Hvis vi vander en blomst med Cola, ikke hver dag, men et par gange om ugen, vil den langsomt visne. Hvis vi ikke giver den sollys, men stiller den i et solarie, så vil den langsomt visne, og giver vi den ikke gødning, men istedet for kage, så dør den til sidst.
Det ødelægger vores økologiske kredsløb.
Mennesket er designet til at leve af naturen – vi er en del af naturen! Vi er naturen. Vi er designet til, at leve af grønsager, der er vokset op, af sollys, gødning og vand. Vi er designet til at leve i et kredsløb med naturen, hvor vi spiser grønsager, som er lavet af dét som de er designet til at leve af. Får grønsagerne ikke de næringsstoffer, som de skal have, får vi heller ikke de næringsstoffer som vi skal have.
Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen, og sådan fortsætter vores kredsløb liv efter liv efter liv, generation efter generation.
Men så kom det postmoderne samfund ind, med sin effektivitet og sine to biler, store huse, og vækstrater. Vi blev stresset og vi skulle nu skynde os hele tiden. Der gik penge i den!
Der blev pillet ved naturen, der blev pillet ved kredsløbet, og vi havde ikke længere tid til at leve af den mad vi var designet til.
Hvad blev konsekvensen så af det?
Hvad blev konsekvensen af Cola, kiks og kager, minimælk og popcorn foran fjerner’n? Vi begyndte at visne. Vi døde ikke med det samme, men vi blev syge. Netop fordi vi ikke er designet til at leve sådan.
Da jeg var ung, eksploderede supermarkederne med forarbejdet mad. Men det, som nok var det værste af det hele var, at ét af de næringsstoffer, som vi er designet til at leve af, altså fedt, blev fjernet fra kosten. Det væltede ud af alle huller og sprækker, med fedtfattige yoghurter, mælk, brød, kød. Kyllingen fik sit comeback, og de produkter, som ellers ville have været ok at spise, blev nu fyldt med sukker istedet. Fordi fjerner man ét næringsstof, bliver man nødt til at erstatte det med noget andet- og fedt blev så erstattet med sukker.
Jeg husker ligeså tydeligt, at i min kemi-bog fra skolen, stod der højt og tydeligt: “Man kan ikke blive tyk af at spise sukker”!
Men det behøver jeg jo ikke at bevise er en løgn, på det biokemiske plan. Fordi vi kan jo bare kigge os omkring. Vi har aldrig været mere overvægtige, som samfund, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har aldrig været så syge heller.
Vender vi lige tilbage til planten, som har brug for sollys, gødning og vand for at gro, så har vi i vores kost, både fjernet en masse af grønsagerne, som heller ikke har fået de naturlige omstændigheder, som de har brug for, for at give os den næring vi har brug for. Derudover har vi fjernet fedtet, som vi er designet til at bruge som energi. Og så har vi fyldt vores kroppe med sukker istedet. I god tro dog, fordi vi gør jo bare hvad vi får besked på, præsis som der så fint og flot stod skrevet i min kemibog.
Vi har fjernet en faktor – men vi har tilført en anden, som kroppen slet ikke har brug for. Vi har begrænset vores krops mulighed for vækst, og evnen til at regenerer sig selv. Vi har selv skabt den begrænsende faktor. Og det er derfor vi ligeså langsomt er ved at visne og dø.
Men der findes altså en løsning – men først bliver vi nødt til at stoppe op, og se os omkring. Det nytter ikke noget, at blive ved med at falde for de farverige reklamer og tilbud. Vi bliver nødt til at tænke på, hvad vi egentligt er designet til. Ikke før, kan vi se hvad konsekvenserne er, og beslutte os for at ændre det.
Når vi bliver syge, kommer nogle til den erkendelse at de selv har været med til at skabe problemet. Problemet her er dog, at der jo også findes en kur mod, at vi lige så langsomt visner og dør. Nemlig medicin.
Det er mig en gåde, at vi ikke bliver undervist i, at vi skal ændre vores kost, til det vi er designet til, netop når vi nu er ved at visne og dø. Enhver planteskole, hvis du kommer med din plante, der hænger med bladene, ville da aldrig give blomsten en pille opløst i Cola. Botanikeren, eller hvad sådan en hedder, vil da spørge: ” Jamen, har du givet din plante de næringsstoffer, som den har brug for, for at leve”? Og så vil han råde dig til at give din plante nitrat, fosfat og kalium, samt vande den, og give den sollys. Og det er dét jeg ikke forstår.
Jeg forstår ikke, hvorfor medicin er blevet løsningen på, at vi visner. Vi kan jo spise den næring vores kroppe har behov for, for ikke at blive syge.
Erkendelsen ligger i, at der er penge i det! Der er penge i, at vi visner – fordi når vi visner, så skal vi have medicin, og medicin er dyrt, og fordi vi er desperate og fejlinformeret, så tror vi på, at det eneste der kan gøre os raske er medicin, og så køber vi det.
Medicin er en industri – det ligger jo ligesom også i ordet “Medicinalindustrien”. Men løsningen er ikke medicin, løsningen er at tilføre de næringsstoffer, som vores krop har brug for.
Du er en del af naturen, du skal leve i naturen, af naturen, og som en del af naturen. Og naturen har altså ikke leveret en chokoladekiks, en dagmartærte eller en magnum is. Naturen har leveret grønsager, kød og bær. Og det er her, nøgle ligger til, at få vores menneskelige blade til at vokse og strutte af velbehag! Vi kan spise os raske – og vi kan spise os til at leve det fede liv…
Kærlig hilsen
PS. Selvom jeg tror på at vi skal leve af naturen, betyder det ikke, at jeg ikke lever godt og lækkert – du kan jo prøve vores jordbær-cheesecake her
Patricia ser rødt, når lægen påstår at medicin er den eneste løsning på type 2 diabetes…
Når vi får konstateret type 2 diabetes, og det er der rigtig rigtig mange der gør, får vi at vide, at vi skal ta’ nogle piller for sygdommen. Og hvem synes ikke bare at det er fantastisk, at sluge to piller hver dag, og så er alting godt igen.
Det er sådan samfundet er, vi får piller mod vores tilstand, så vi kan leve nøjagtig sådan som vi hele tiden har levet.
Problemet er, at der ikke er nogen der ser på grunden til at vi bliver syge. Der er ingen der interessere sig, eller har tid til, at se på årsagerne! Vi dulmer symptomerne, og sætter et plaster på – imens kroppen langsomt er ved at forbløde.
Man kan jo spørge sig selv HVORFOR?
Er det fordi, der bare ikke er nogen der kender grunden til at vi bliver syge? Altså lægerne ved ikke hvorfor vi bliver syge, så derfor giver de noget medicin mod symptomerne?
Her skal vi tænke os RIGTIG godt om! Hvis vi vil. Jeg mener, det er meget lettere at stikke hovedet i jorden, og bare gøre hvad den moderne lægevidenskab forslår, uden selv at forholde os til, hvorfor vi bliver syge, og hvor vores eget ansvar ligger i det.
Har vi ikke en forpligtigelse til, at se på årsagen til hvorfor vi er syge? Har vi ikke et ansvar her, eller er det kun lægen, der sidder med de vise sten, og er de vise sten 2 hvide vise piller?
Nu skal jeg fortælle dig noget!
Medicinalindustrien tjener styrtende på at du er syg! Vi snakker RIGTIG mange penge!
Lige nu rejser hårene sig i nakken på dig, det ved jeg godt – og det tog mig meget lang tid, at acceptere, at tingene hang sådan sammen – især fordi jeg er meget autoritetstro af natur.
Der er en industri i at være syg!
Endnu engang kan du mærke hvordan modtanden vokser mod mine provokerende ord!
Jeg ved det…
Men det gør det ikke mindre sandt – det gør bare det hele meget værre.
Vi tror på vores læge. Lægen er blevet sanhedsvidne i sin hvide kittel, og samlebånds diagnoser. Tid er penge, og jo flere patienter lægen kan få ekspederet igennem systemet, jo flere penge er der til ham.
Lægen har ikke tid, for det første, til at sætte sig ned og lytte til DIG. Han har heller ikke tid, eller incitament for at tale med dig om hvad du selv kan gøre for at blive rask. Han udskriver nogle piller, og du er videre ude af døren.
Men….
Medicinalindustrien har heller ikke noget incitament for at du skal blive rask, fordi det tjener de jo heller ingen penge på.
Metformin, som er den medicin, som får ordineret når man har diabetes type 2. Når man har denne sygdom, virker de receptorer der skal reagere på insulinet, i blodet, ikke. Det hjælper metformin på. Eller nogen gange hjælper det – en lille smule.
Men hvorfor er det nu, at dine receptorer ikke virker? Det er fordi din insulinproduktion er for høj! Grunden til at den er for høj, er fordi du spiser forkert. Du spiser alt for mange kulhydrater i form af sukker, som er gemt i alt vores “moderne” mad, og ALT for lidt fedt!
Men her i “det fede liv” ligger løsningen. Der er tilrettelagt en kost, som gør at du mindsker alle dine symptomer på diabetes, og helt uden besvær. Og vi mener at det er let som ingenting.
Jeg har selv haft diabetes, men har det ikke længere. Vi ikke ude i noget mirakelkur eller hokuspokus, blot sund fornuft. Her understøtter vi alle vores påstande med forskning og fakta, men hvad vi lægger mest vægt på, er de mennesker der på deres egen krop, har mærket forandringen. Når de næste gang er hos lægen, på rutinebesøg, taber han kæben, og spørger: “Hvad i alverden er der sket her?” Jeg ved det, fordi jeg har selv været der.
Da jeg gik i gang med at finde vejen til “det fede liv”, for mange år siden, var jeg syg og trist, og havde det forfærdeligt. Min far havde diabetes og jeg kunne ikke holde ud, hverken at se på ham, og jeg kunne ikke heller ikke holde ud at være i min egen krop.
Så noget måtte der gøres.
Også min dejlige mand lå og kæmpede med type 1 diabetes, og sprøjtede sig med insulin hver dag -flere gange om dagen. Men det var stadig ikke godt. Det var slet ikke godt!
Så fandt vi løsningen. Vi ændrede vores kost og ændrede vores liv.
Nu tjener medicinalindustrien ikke penge på os mere…
Som sagt, så er det her ikke en mirakelkur, det er sund fornuft. Men det kan jo ikke passe, at vi er de eneste, på planeten Jorden, der har fundet frem til det her? Og det er rigtigt! Der ligger virkelig meget forskning på emnet, og alt peger i samme retning.
DU KAN FJERNE SYMPTOMERNE PÅ TYPE 2 DIABETES MED DEN RETTE FEDE KOST!
-Og hvis du ikke vil tage mine ord for gode varer, så google det, især på amerikanske hjemmesider, og du vil se jeg har ret.
Selvom vi får at vide, at medicin er kuren og vejen frem mod et godt liv med diabetes, så er der så mange følgesygdomme – også selvom du tager medicin. Du bliver ikke rask af at tage medicin, du dulmer bare symptomerne.
Hvem kender ikke til situationen, hvor man rask spadsere efter et nybagt lunt franskbrød fra bageren, en søndag morgen. Duften er fantastisk, og man kan næsten ikke vente med at sætte tænderne i det, men så snart den sidste bid er indtaget, rammer følelsen i maven! Oppustethed og dagen er ødelagt !! Og kort tid efter er man alligevel sulten igen, så det var slet ikke det værd!
Mennnnnn … sådan er det ikke her. Vi bager bare selv vores franskbrød. Slut med ondt i maven og svingende blodsukker!
Vær’s go’..
Ingredienser:
3 æg
6 æggehvider
200 g. revet ost
2 spsk. sukrin gold
½ tsk salt
2 spsk. gul fiberhusk
1 dl. mandelmel
2 dl. pofiber
2 tsk. bagepulver
æg til pensling
Birkes eller sesam til drys
Sådan gør du:
Opvarm ovnen på 175 grader varmluft.
Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg, æggehvider og revet ost.
Pisk blandingen med en elspisker.
Når den er godt blandet, samler du dejen og former den som et franskbrød – det er lettest med våde hænder.
Læg brødet på en plade med bagepapir, pensel det evt. med æg og drys det med birkes. Skær 4 riller i i toppen af brødet.
Bag brødet i midten af ovnen i ca. 50 min.
Server med det vi kalder “rigtig tandsmør” som efterlader to kæmpestore aftryk af fortænderne, og helst også lidt af hjørnetænderne – som tandlægen ikke vil kunne gøre efter..
I en hverdag med stress og jag, glemmer vi at sætte os ned og nyde vejen, der hvor vi er på vej hen, men ikke mindst, der hvor vi er lige nu.
Hvad gør livet mere værd at leve, end chokoladekage? Ja du skal ikke spørge mig, fordi jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der kan give mig mere lykkefølelse end en kage! (undskyld børn, mand og venner)
Her vi vores helt fantastiske fede liv, handler det netop om at nyde livet, og nyde der hvor vi er på vej hen – men vigtigst af alt, der hvor vi er lige nu. Nu – lige nu! Det handler om at sætte sig ned, stoppe op, og mærke. Det er den eneste måde man kan nyde livet på.
Jeg, om nogen, har levet et liv, hvor jeg altid har været et andet sted i mine tanker. Det var først da jeg fik børn, jeg fik lært at være tilstede lige nu. Af tvang. Jeg var tvunget til at stoppe op, fordi tiden fløj, og jeg indså at lige nu, kom aldrig tilbage. Pludselig var der så mange ting jeg ikke ville gå glip af, især med mine børn, og hvis jeg hele tiden var " i morgen" eller i går, kunne jeg jo ikke nyde der hvor jeg var.
Øvelse gør mester- men det har taget mig lang tid at komme dertil, hvor jeg ikke stresser og jager afsted for, at nå et eller andet. Altid på vej videre til noget.
Der kommer en dag, hvor man vågner op, og opdager, at man har sat sig på toget, og bare er kørt afsted, uden at stå af ved næste stoppested – eller bare i det mindste kigge ud af vinduet. Nogle kommer dertil før end andre, og nogen kommer ikke dertil, før den dag i forlader denne jord. Det lyder som en kliché, dét med at nyde livet. Det er noget vi siger, men vi forstår ikke hvad det betyder. Det betyder at i hvert øjeblik er der en gave gemt. Også når vi sidder i bilen og hidser os op på vores med-billister.
Derfor er det rigtig vigtigt at vi mærker efter hvor vi er lige nu. Hvordan vi har det med os selv, og om dér hvor vi er, er det perfekte sted for os. Ellers kan vi heller ikke forandre noget, eller vælge det rigtige stoppested -eller det rigtige tog, for den sags skyld. Og vi bliver heller aldrig lykkelige.
Da jeg mærkede efter, for en del år siden, fandt jeg ud af, at jeg ikke var det rigtige sted. Mine børn tvang mig til at lytte efter – og jeg kunne ikke se en fremtid med dem, hvis jeg ikke var tilstede i nuet, og det gjorde at jeg mærkede min krop. Jeg brugte alle mine ressourcer på, at overhøre, at min krop ikke havde det godt, at jeg ikke var det rigtige sted, og at jeg heller ikke levede det liv, jeg havde drømt om. Og hvis min krop skreg så højt, at jeg ikke kunne undgå at overhøre den, så brugte jeg maden til at dulme dens skrig. Om hjælp! Indtil jeg virkelig ikke kunne overhøre den mere. Men det var først, da jeg fik min først lille søn, at jeg forstod, at jeg ikke kunne slippe udenom.
Min krop blev syg, fordi jeg valgte at overhøre alle dens signaler, så den måtte skrige højere og højere, indtil den dag kom, hvor jeg ikke længere kunne lade som ingenting, eller få den til at tie stille, ved at fylde den med dårligt mad. Dén dag, hvor jeg blev tvunget til at mærke, om mit liv var sådan som jeg havde drømt om, og min krop det samme.
Uden at blive alt for filosofisk – fordi jeg er jo bare en almindelig "pige" ligsom alle andre almindelige piger – så ved jeg, at der også kommer en dag, hvor du bliver tvunget til at lytte efter, og så hellere at det er før, end det er siden. Og hvis jeg kan, så kan du også.
Og hvis der er to ting der kan få mig til at smække måsen i sædet, og være tilstede lige nu og lytte efter – så er det børn og chokoladekage! Så du får lige opskriften…
2 personer
Ingredienser :
3 store æg øko
150 gram Philadelphia
1 dl kokosmel
1 dl mandelmel (blendede mandler)
3 spiseskeer husk
1/2 dl profiber
4 spiseskeer rå cacao pulver
1 teske bagepulver
4 spiseskeer sukerin gold
70 gram hakket chokolade 85%
Sådan gør du..
Sæt ovnen på 180 C. Bland alle ingredienser til massen fremstår ensartet. Fordel kagemassen i et fad med bagepapir i, med en dejskraber- den vil være lidt massiv i konsistensen. Tryk den fast i fadet og bag i 20 minutter, og sæt til afkøling…
Og sæt dig så ned, og lyt efter… så vil jeg gøre det samme!
Hvem kan ikke klare en pizza i en snæver vending? – og så ovenikøbet helt uden at få dårlig samvittighed og ondt i maven?
For mig lyder det som en “dream come true”.
Når vi lever “Det fede liv” behøver vi ikke undvære noget som helst.. Det lyder måske helt vanvittigt i dine øre, men der er næste ikke nogen retter, der ikke kan laves på den fede måde. Her er vores pizza – som bare ikke er til at modstå.
Den fede dej: 250 Philadelphia natural
2 øko æg
150 g. revet ost
100 g. Cheddar
2 tsk oregano
1 dl. pofiber
Fyld: Prøv dig frem, eller gør som os..
Tomatsovs eller hakket tomater
Revet ost
skinke
bacon
gul peber
Evt. frisk salat og basilikum
Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen 200 grader varmluft
Alle ingredienser (minus pofiber) piskes med en elpisker i en skål.
Tilsæt pofiber og pisk igen.
Den tykke klæbrig masse hældes ud på en bageplade. Glat dejen ud med en dejskraber.
Bag dejen i 12 min, indtil dejen er gylden.
Lad nu pizzabunden afkøle og smør tomatsovs på bunden.
Fordel bacon og skinke hen over brødet. Og stil den tilbage i ovnen i 5 min.
Tag pizzaen ud og fordel osten hen over og giv den et par minutter indtil osten er smeltet
Tag pizzaen ud og drys den med salat og basilikum
Tips. Server pizzaen med en stor skål salat eller vores broccoli som du finder her
Jeg får mange spørgsmål om træning, og omkring hvilken træning vi anbefaler her i “vores fede liv”- kort sagt, så træner vi ikke for at tabe os – vi træner for at blive sunde.
Når vi træner hårdt, især for kvinders vedkommende, kan det skabe en stress-tilstand i kroppen.
Stress-hormonet kortisol, også kendt som kamp/flugt hormonet, bliver aktiveret, når vi træner, men det gør det også, når vi “bare” lever under de omstændigheder, som det moderne menneske gør.
I den verden vi lever i idag, hvor der hele tiden stilles krav til os, hvor vi hele tiden skal være på, og må forholde os til indput alle vores vågne timer, døjer mange af os med bivirkningerne af ubalance i hormonerne, og når vi producere for mange stresshormoner, kalder vi det en ubalance.
For kvinder især, nu taler jeg for mig selv, så stilles der krav til ( fra mig selv og samfundet ) at jeg skal være en god mor, en god hustru, lave mad fra bunden, bage klassenstime-kage, pleje mit sociale netværk, passe på mig selv, holde mig i form, passe en karriere, være en god veninde – men samtidig skal jeg skal også være i “zen” og lytte indad.
Det er ret mange ting på én gang – og det skaber let stress i kroppen, og bare på den konto, kan det være svært at tabe sig.
Når vi er stressede, aktiveres som sagt hormonet kortisol, som er det hormon der gør, at vi er klar til kamp, hvis vi skulle blive jagtet af en bjørn eller en ulv. Det lammer nogle af kroppens funktioner, som fordøjelsen – fordi hvis vi løber fra en bjørn, er det ikke vigtigt, det øjeblik, hvordan vores mad bliver fordøjet. Samtidig skærper det vores sanser, hørelse og syn, og det sender en masse kulhydrat ud i musklerne, så vi kan løbe alt hvad vi kan.
I vores liv i Danmark, er der ikke risiko for at vi bliver jagten af en bjørn, men alle de krav vi stiller til os selv, og som indirekte forventes af os, (også for at vi kan elske os selv, og føle os noget værd) kan gøre, at vores krop alligevel hele tiden bliver badet i kortisol, som havde vi konstant, den bjørn i hælene – og det er meget usundt i længden.
Når jeg hører at kvinder gerne vil tabe sig, så anbefaler jeg dem ALDRIG at træne, fordi træning ikke virker på en stresset krop. Derimod anbefaler jeg at man går en tur i det fri – selvom det kan være lidt “kedeligt”, så er det SÅ godt for hormonerne og psyken.
“Åhhh nej” tænker du, “hvordan skal jeg få tid til det? “Er det her bare endnu et pres og en forventing til mig?”
Jeg ved det – jeg ved hvad du mener. Dog har jeg, på på egen krop, mærket forskellen, og jeg føler mig altså SÅ fyldt op, frisk og energisk, når jeg har gået en tur – som om alle de bekymringer og indtryk, jeg har samlet sammen på en dag, forsvinder som dug for solen..
En anden ting er, at jeg mener ikke at træning virker, når man som de fleste sidder på et kontor hele dagen, tager elevatoren op på første, altid snupper bilen om morgenen, og så når vi så har fri, så pisker vi ned i træningscenteret, og knokler derud af i en time.. Det eneste vi bliver er bare mere sultne og trætte.
Et andet forslag jeg har er, som er ganske provokerende for nogen, at du lægger dig på sofaen en halv time hver dag, med musik i ørene.. Straks tænker du: ” Nejjjj, det får jeg da aldrig tid til, og foruden så kan jeg da ikke bare ligge der og flyde” – “Jeg er jo superwoman, jeg har tusinde ting jeg skal nå!”
Ja, det ved jeg du er! -og det er dér problemet ligger.
DU er superwoman, du er en fantastisk mor, du er en dejlig veninde, og du gør dit arbejde godt. Men du glemmer dig selv på vejen!
Kender du det udtryk ” Når mor er glad, er alle glade” ? Det er i hvert fald et udtryk, der passer rigtig godt hjemme hos os. Når jeg er i overskud, passer på mig selv, siger fra og får slappet af – så er jeg den bedste mor for mine børn, og så er alle i familien glade. Og omvendt- hvis jeg er presset og i ubalance, er alle i ubalance.
Så hvis du ikke kan gøre det for dig selv, så gør det for din familie! Begynd at passe på dig selv, og lytte til hvad DU har behov for – selvom jeg godt ved det er svært. Men hvis DU ryger i svinget, så ryger alle i svinget.
For lige at lægge tryk på… Lad være med at knokle afsted på en motionscykel – gå en lille tur og mærk vinden i ansigtet. Jeg lovet dig, at det er fedt, og du vil pludselig mærke en helt anden ro i kroppe, samtidig med, at det vil lette dit vægttab, og hjælpe dig hurtigt på vej til DIT fede liv..
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkNejPrivacy policy
