I dag skal vi møde Jette – her er hvad hun siger om forløbet Dit nye fede liv!

 

En aften i oktober læste jeg på FB at Patricia Højbo holdt intro møde til Dit nye fede liv. Jeg har altid været overvægtig, lige siden jeg var barn.

Derfor bestemte jeg mig for at gå til mødet for at hører lidt om hvad det var. Jeg var meget skeptisk over for ’endnu en kur’, men jeg bestemte mig for at prøve da det jo er lækre ting vi må spise, havde jeg hørt fra andre der har fulgt forløbet.

Allerede efter den første uge, hvor jeg tabte 3,4 kg og 8 cm, så var jeg klar over at det nok var den livsstil som jeg kan se mig selv på resten af livet. Jeg har bestemt mig for ikke at være strikt. Hvis jeg er i byen så spiser jeg det jeg har lyst til, fordi det er nemlig også det som vi lærer på forløbet – som Patricia siger. ’ så er det en del af livet, at man skal kunne spise som alle andre’. Og dagen efter lægger jeg ud med æg og bacon, som er en del af det vi elsker her i Det fede liv.

Jeg føler ikke at jeg ‘lider’ for at tabe mig, tværtimod. Jeg spiser bare kulhydrater i mindre mængder end før og dejligt fedt, fra smør, fløde og olier. Derimod så føler jeg at jeg har fået og fået. Der er så mange lækre ting jeg gerne må spise, og faktisk så siger slik mig ingenting mere – men vi må jo også gerne spise alle de lækre kager og desserter, fyldt med gode råvarer, så i stedet for at føle jeg mister, så føler jeg at jeg har fået.

Jeg har nu været i gang i ca 12 uger og jeg har tabt mig knap 15 kg og ca. 44 cm på de 4 steder på kroppen. Jeg er gået 2 tøjstørrelse ned 💪🏻😊Mine blodprøver er rigtig fine og jeg skal til at prøve at smide den medicin jeg får for mit blodtryk når jeg har tabt lidt mere.

Kan kun give ’Mit fede liv’ mine bedste anbefalinger og Patricia Højbo er der altid med hjælpe hvis man køre fast.

Mit nye fede liv er kommet for at blive, og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra.

Kærlig hilsen

Jette Præst

 

Har du også lyst til at leve Det fede liv sammen med Jette og alle os andre, så tilmeld dig her

Læs om Marius vægttab på 14 kilo her

Blomkålstoast i 4 varianter

12 stk toast

Normalt går jeg ikke så meget op i erstatninger for brød i forbindelse med min ketogene livsstil. Efter en del forsøg med blandede succes er jeg nok kommet til den konklusion, at jeg hellere sammensætter mine menuer således, at jeg ikke savner brødet. Dog blev jeg alligevel fristet til at prøve blomkålstoast på opfordring fra Patricia, da jeg elsker kombinationen af blomkål og ost 😊

Portionen her giver 12 stk. ”toastbrød”, som man så kan bruge til mange forskellige retter, hvoraf jeg lister 4 eksempler til sidst.

Ingredienser

  • ½ blomkålshoved
  • 2 æg
  • 2 spsk revet parmesan
  • Salt og peber

Hak blomkål fint med en blender e.l. (jeg brugte en minihakker af flere omgange). Bland de øvrige ingredienser sammen med blomkål og fordel hele massen på et stykke bagepapir på en bradepande. Forsøg at fordele det i en ”pæn” firkant, så du får nogle pæne firkantede stykker toastbrød efterfølgende. Bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Når blomkålsmassen er afkølet skæres den ud som toastbrød (4 x 3 stykker).

Jeg valgte at bruge toastbrødet til 4 forskellige ting

  • Klassisk toast med smør, skinke og ost
  • Ristet toast med smør, spejlæg og bacon
  • Blomkålstoast med smøreost, rucola, parmaskinke, parmesan og hjemmelavet basilikumpesto
  • Blomkålstoast med laks, tigerrejer, citronmarineret fennikel og aioli

Mulighederne er uendelige og brødet smager rigtig godt til morgenmad eller en forret.

Kærlig hilsen

Allan


Prøv også vores Tortillas med cheddar nachos her

Tortillas med cheddar nachos

tortillia
4 personer

Vi har i min familie altid været vild med mexicansk mad og spiser det stort set engang i ugen. Ofte er det tortillas som står på menuen med krydret oksekød til. Dertil forskelligt varierende tilbehør med masser af smag og krydderier, hvor jeg her lister nogle eksempler. De vigtige krydderier i det mexicanske køkken er i min optik spidskommen, chili og koriander. Hvis du ikke bryder dig om koriander, så kan det godt undlades men giv det en chance.

Serveres sammen med salsa og guacamole.

Tortillas

Ingredienser

  • 4 tsk kokosmel
  • 4 tsk chiafrø
  • 4 æg
  • 100 ml vand
  • 50 ml kokosmælk

Kokosmel og chiafrø blendes til mel i en minihakker e.l. Derefter blandes det med de resterende ingredienser. Juster evt. konsistensen til med vand hvis det bliver for tykt. Opskriften giver 4-6 tortillas på størrelse med en alm. 28 cm pande. Steges gyldne i kokosolie eller smør på begge sider ved høj varme. Kan sagtens laves i forvejen, opbevares på køl og så varmes i stanniol i ovnen eller på en pande, når de skal bruges.

Krydret oksekød

Ingredienser

  • 500 g oksefars
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 spidskommen
  • 1 tsk stødt korriander
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk chili
  • 1 ds tomatpure
  • 1 dl fløde
  • 1 dl vand
  • Salt og peber

Løg og hvidløg brunes i en pande. Tilsæt kød og brun grundigt. Tilsæt alle krydderier og tomatpure. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og vand. Lad det simre i nogle minutter. Det skal helst ikke være for flydende.

Cheddar nachos

Fordel 4 små håndfulde reven cheddar på et stykke bagepapir i 4 bunker. Bages i ovnen ved 200 grader til ost er smeltet og begynder at blive gyldent. Tages ud af ovnen og afkøles. Skæres i 6 trekanter med pizzahjul e.l.

Anretning

Tilbehør

  • Napolitana salat blanding
  • Creme fraiche
  • Salsa
  • Gucamole

På en tortillas placeres lidt salat, kød, salsa, guacamole, cheddar og creme fraiche (eller hvad du nu har lyst til 😊). Tortillaen rulles herefter sammen. Serveres med nachos, ekstra quacamole og cremefraiche.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

 

Salsa finder du her

Gucamole finder du her

Prøv også vore lækre svinemørbrad her

Portobello-burger

Portobelloburger med avokado og bacon

2 personer

Jeg har forsøgt mange forskellige alternativer til den traditionelle burgerbolle. Synes dog altid at vende tilbage portobellosvampe. Dels smager det rigtig godt og dels er det super nemt i en travl hverdag. For at sikre et højt fedtindhold i burgerne bruger jeg altid avokado, bacon og mayonnaise.

Ingredienser

  • 4 store portobellosvampe
  • 250 oksefars
  • 4 skiver tomat
  • 4 skiver agurk
  • 1 avokado
  • ½ pakke bacon
  • 2 stk ost (f.eks. cheddar)
  • 4 spsk mayonnaise (bruger den fra Heinz eller rører en selv)
  • 1 tsk chilli
  • Salt og peber

Sådan gør du

Oksefars formes til 2 bøffer. Et godt trick her er at gøre dem lidt fladere på midten, så de bliver knap så runde når de steges. Bøfferne krydres med salt og peber og steges på en pande eller på grillen.

Portobellosvampene renses og bunden skæres plan. Herefter krydres de med salt og peber og steges på panden (ca. 3-4 min pr. side)

Bacon steges sprødt. Plejer at gøre det i ovnen på et stk. bagepapir. Ca. 10 min ved 200 grader.

Mayonnaisen røres med chili.

Avokadoen skæres i skiver og tilsættes evt. lidt citron.

Burgerne bygges efter bedste kreative evner med portobellosvampene som bund og top. Hvis det er for levende, bruger jeg gerne et træspyd til at holde styr på det hele.

Velbekomme

Kærlig hilsen

Allan

Mød Frederikke – på 5 uger har hun tabt 9 kg..

 

Frederikke har tabt sig 9 kg

Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..

Her er hvad Frederikke siger om forløbet:

Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.

Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.

Efter 5 uger

Tilmeld dig forløbet herunder:

Du kan også læse om Marius her

Har du fulgt et af vores forløb, men stadig har lyst til at være en del af Det fede liv, med daglig sparrig, fællesskab og støtte?

Så tilmeld dig den fede livsstil her

Kan vægttab være angst-provokerende, og kan vi bruge vores sygdom som undskyldning?

Kan der være tryghed i at være overvægtig og syg?

Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.

Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.

Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg?
Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv,  hvis vi ikke længere er syge og triste? 

De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?

Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.

Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.

-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..

Kærlig hilsen

Patricia

Spiseforvirring – og hvorfor der IKKE var noget galt med mig!

img_1490

Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande forskellige ting sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker. 

Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.

Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed,  at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.

Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.

Jeg faldt jeg over “biokemien’!

Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant,  raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.

Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.

Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.

Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.

Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også  en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her

Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.

Knasende pizza med chorizo og spinat ..

 

4 personer:

Ingredienser:

100 g smør
75 g philidelphia natural
120 g parmesan
150 g mozzaralla
4 æg
1 1/2 dl pofiber

Topping 
1 stor dåse tomatpuré
100 g chorizo
2 dl friske spinatblade
Oregano
Revet ost i passende mængder ca. 100 g

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen med elpisker.
Tilsæt pofiber og pisk igen.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og træk det ene stykke af.

Bag i ovnen 10 minutter på 200 grader varmluft

Når den er fin og gylden smøres tomatpuré helt ud i hjørnerne og resten af fyldet lægges ovenpå – drys til sidst med revet ost og bag yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet..

Go appetit – selv børnene bliver “snydt” med den her..

At elske vejen… til den perfekte krop.

Mange tror at der findes en vej til at elske, eller der findes en vej til glæde eller lykke. Sandheden er, at elske er vejen. At være lykkelig for det man har, den krop man har, og der man er, er vejen til lykke. At glæde sig over sit liv, er vejen til glæde.

Det er ikke sådan, at man kan knokle afsted og og være træt af det man har, og så får man det ligepludselig godt, og bliver lykkelig og glad. Det handler om at have det godt på vejen.

Hvis vi vil forandre vores krop, så handler det om at finde en måde at leve på, som ikke er en kamp. Ellers har vi det ikke godt på vejen. Det handler om, at finde en livsstil som passer til én, så man ikke skal kæmpe for at blive slank i en tilfreds og velfungerende krop.

Det er dén filosofi “Det fede liv” bygger på.  At leve som vi gør, er det nemmeste, vi nogensinde har gjort, og det gør livet let at leve, og det gør at vejen er nem at gå.

Vi har allesammen prøvet de slankekurer, hvor man har knoklet afsted, spist med hundredevis af restriktioner, og hvor vejen til vægttab har været en kamp.
Vi har godt nok tabt os, men når vi så er kommet i mål med vægttabet, har vi kastet alt det i munden, som vi har følt, vi har måttet undvære, og så har vi taget det hele på igen – og mere til.

Vores stofskifte har ændret sig undervejs, fordi kroppen har sat forbrændingen ned, fordi vi simpelthen har frarøvet den mad og næringsstoffer. Derfor tager vi endnu mere på end vores udgangspunkt.

Jeg har været dér hvor jeg troede, at jeg skulle kæmpe for at blive slank og glad. Indtil jeg fandet ud af, at hvis jeg nu fokuserede på alt det, som fungerede både ved min krop og ved mit liv, så begyndte jeg at tænke mere positivt, og jeg fik overskud til at finde den vej der passede til mig. Vejen til det vægttab som jeg ønskede mig -så meget.

Vi har det med at dunke os selv oveni hovedet, for alt det vi ikke formår, og alt det vores krop ikke kan, men hvis vi fokuserer på de små ting, som kroppen allerede kan, og på alt det positive i vores liv, så flytter vi fokus og bliver langt mere positive – sandt er det, også selvom det lyder som en kliche – det ved jeg godt.

Derfor synes jeg, at det er tid til at du begynder at fokusere alle de positive ting, både det som din krop kan, og alt det fantastiske du har i dit liv. Også selvom det kun er små ting, som du tænker “det er da ikke noget at være taknemmelig for”. Men det er det!
Vær taknemmelig for alt det der fungere, og så vil du kode din hjerne til at fokusere på glæde og lykke. Og på den måde bliver glæden vejen til glæden. Lykke bliver vejen til lykke og hele dit liv vil forandre sig for øjnene af dig, og din krop ligeså. Vejen til den krop du altid har ønsket dig ligger lige foran dig, du skal bare vælge den,

Kærlig hilsen

cropped-cropped-skc3a6rmbillede-13

Find vejen til “Dit fede liv” sammen med os her

Livet går op, og livet går ned.. Men pyt med det, bare det mest går op..

Vaniljeis med chokoladestykker – Efter regnen, titter solen frem..

 

For 10 år siden, inden jeg havde fundet “Det fede liv” valgte jeg tit at trøste mig med is.Hvis dagen havde været lidt hård, var is det eneste der duede.. På trods af, at jeg fik ondt i maven bagefter, så spiste jeg gerne en hel liter uden besvær.

Jeg har oplevet, at efter min krop kom i balance, så har jeg ikke brug for at trøste mig selv med mad. Heller ikke hvis dagen havde været hård.
Jeg tror, at det er fordi min biokemi er i orden – altså min krop er fyldt op med næring, så jeg ikke behøver være i underskud hele tiden. Jeg behøver ikke længere at passe på, hvor mange kalorier jeg indtager, og jeg kan spise fantastisk mad, som fylder mig op på alle måder. Min hjerne skriger ikke længere på sukker, og derfor er det lettere at forholde sig til de ting, jeg er ked af, hvis der skulle komme et bump på vejen.
Jeg higer ikke længere efter de ting jeg ikke må få.. Jeg er ikke længere afhængig af sukker, og bekæmper ikke sukkermonsteret mere. Han er væk for altid.

Fordi jeg ikke trøster mig selv med is mere, så er det ikke ensbetydende med at jeg ikke spiser is – jeg spiser det bare fordi jeg har lyst til smagen og fordi det er lækkert. Og selvom der sagten kan komme en dag indimellem, der er hård, så kan jeg langt bedre forholde mig til, hvad det egentligt handler om, end at trøste mig selv med noget lækkert.

Alle ved, at efter regnen titter solen frem, ikke? Og her sidder jeg udenfor, på min fantastske terrasse, med vaniljeis med chokolade – regnen er stoppet og solen titter frem. Den varmer mit ansigt, og jeg tænker over hvordan livet sagtens kan gå op og ned, men pyt med det – bare det mest går op..

 

Opskriften finder du her