Vidste du godt?

 

 

Jeg elsker at undersøge, så det gør jeg jo ret ofte.

Hermed er de sidste tal jeg er faldet over..

Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo slik på et år?

Det giver jo så rundt regnet 64 kilo slik pr familie pr år!!!

Det er altså lidt vildt!

Vidste du også godt at vi er 320.000 diabetikere i Danmark??

Der er derudover 60.000 danskere der har diabetes, men bare ikke ved det endnu!

Derudover er vi 300.000 mennesker der går rundt i en prædiabetisk tilstand!
Altså de får konstateret diabetes i løbet af de næste par år.

Hver dag får 79 mennesker konstateret diabetes i Danmark.

Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år!

Men når vi kigger på hvor meget slik vi køber, og her er der ikke talt med hvad vi køber over grænsen, så er der da ikke noget at sige til at vi bliver syge og overvægtige!

62 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige!

Over 400.000 børn er i Danmark overvægtige!

I 2010 solgte McDonald’s 58 millioner burgere.

Vi bruger så ufattelig mange penge på slik, kager og junkfood, og det værste er at vi lægger ikke engang mærke til det. Vi har måske et budget på mad pr. måned, men derudover kommer så alle chips, kager, snoller, chokolade, kiks, sodavand osv. osv.

Men bare på slik bruger vi omkring 1000 kr hver måned i en lille familie.

1000 kr?????

Faktisk er der nogle tal der siger mere.. men det gør det jo ikke bedre!!

Tænk på alle de penge vi kunne spare hvis vi levede Det fede liv alle sammen..

Tænk på hvad vi ville spare samfundet for at udgifter..

Bare på diabetes bruger samfundet 31,8 milliarder!

Jeg er i chok, og jeg vil lige dele det med dig..

Jeg skal nok uddybe mange flere ting – jeg skal bare lige kravle op på stolen igen – jeg faldt lige ned pga. chokket!

Kærlig hilsen

Patricia

 

I dag skal vi møde Jette – her er hvad hun siger om forløbet Dit nye fede liv!

 

En aften i oktober læste jeg på FB at Patricia Højbo holdt intro møde til Dit nye fede liv. Jeg har altid været overvægtig, lige siden jeg var barn.

Derfor bestemte jeg mig for at gå til mødet for at hører lidt om hvad det var. Jeg var meget skeptisk over for ’endnu en kur’, men jeg bestemte mig for at prøve da det jo er lækre ting vi må spise, havde jeg hørt fra andre der har fulgt forløbet.

Allerede efter den første uge, hvor jeg tabte 3,4 kg og 8 cm, så var jeg klar over at det nok var den livsstil som jeg kan se mig selv på resten af livet. Jeg har bestemt mig for ikke at være strikt. Hvis jeg er i byen så spiser jeg det jeg har lyst til, fordi det er nemlig også det som vi lærer på forløbet – som Patricia siger. ’ så er det en del af livet, at man skal kunne spise som alle andre’. Og dagen efter lægger jeg ud med æg og bacon, som er en del af det vi elsker her i Det fede liv.

Jeg føler ikke at jeg ‘lider’ for at tabe mig, tværtimod. Jeg spiser bare kulhydrater i mindre mængder end før og dejligt fedt, fra smør, fløde og olier. Derimod så føler jeg at jeg har fået og fået. Der er så mange lækre ting jeg gerne må spise, og faktisk så siger slik mig ingenting mere – men vi må jo også gerne spise alle de lækre kager og desserter, fyldt med gode råvarer, så i stedet for at føle jeg mister, så føler jeg at jeg har fået.

Jeg har nu været i gang i ca 12 uger og jeg har tabt mig knap 15 kg og ca. 44 cm på de 4 steder på kroppen. Jeg er gået 2 tøjstørrelse ned 💪🏻😊Mine blodprøver er rigtig fine og jeg skal til at prøve at smide den medicin jeg får for mit blodtryk når jeg har tabt lidt mere.

Kan kun give ’Mit fede liv’ mine bedste anbefalinger og Patricia Højbo er der altid med hjælpe hvis man køre fast.

Mit nye fede liv er kommet for at blive, og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra.

Kærlig hilsen

Jette Præst

 

Har du også lyst til at leve Det fede liv sammen med Jette og alle os andre, så tilmeld dig her

Læs om Marius vægttab på 14 kilo her

TRYK TILBAGE TIL FEDE SUCCES’ER HER

Chips på en tirsdag..

 

Ja, chips er jo ikke noget vi gør i mere, i hvert fald ikke kartoffelchips. Heldigvis findes der et alternativ, som er megalækkert, og som lige giver lidt knas i hverdagen.. udover flæskesvær selvfølgelig 😉

Grønkålschips

2018-02-06 (3)

Ingredienser 

  • Ca. 500 gram grønkål
  • 1/2 dl olivenolie
  • 75 gram cashewnødder
  • 50 gram cheddar

Sådan gør du

Tænd ovnen på omkring 150 grader.

Vask derefter grønkålen grundigt og skær stilken af.

Vend grønkålen i olivenolien, så det dækker rigtig godt.

Læg grønkålen på bagepapir på en bageplade.

Riv osten fint og hak nødderne i små stykker.

Drys ost og nødder ud over grønkålen og kom det hele i ovnen i ca. 20 min.

Hold øje med de ikke får for meget..

Serves med avokado-dip eller hvilken som helst anden lækker dip..

Fedt ik?

Kærlig hilsen

Patricia

Gammeldags pandekager

pandekager

4 personer – ca. 15 stk

Ingredienser

  • 10 æg
  • 7 æggehvider
  • 1 dl fløde
  • 3/4 spsk sukrin
  • 2 spsk store HUSK ( den grønne)
  • 350 g cremefraiche 38%
  • 1 tsk salt
  • 1,5 tsk kardemomme ( jeg er meget glad for smagen, men den kan udelades)
  • 1 tsk vaniljeessens
  • smør til stegning

Sådan gør du

Bland hele molevitten sammen med en ske eller elpisker.

Varm en pande med en stor klat smør.

Fordel en lille deciliter af dejen på panden og lad den stå et minut, til pandekagen er gylden.

Vend den forsigtigt, da den nemt går i stykker og læg den på en tallerken og sæt den i ovnen en imens du laver resten.

Her serveret med sukrin melis men du kan også servere den med Jordbærflødeis eller vaniljeis med chokoladestykker.

Går aldrig af mode – og forresten så opdager ungerne heller aldrig at det faktisk er en sund pandekage 😉

Kærlig hilsen

Patricia

Ps. Hvis du indtaster koden DFL17 på linket, får du 10% rabat på sukrin, HUSK og meget mere..

Kan du huske Kristine – hun har nu tabt 20 kg!!!

Kristine har fulgt vores forløb og har nu tabt 20 kg på 12 uger!

Her er hvad Kristine siger om forløbet:

Jeg har været overvægtig i mange år, og var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om “Det fede liv”. Jeg var vant til masser af træning, at tælle kalorier, og kigge efter lavest fedtprocent i min mad, og nu skulle jeg pludselig gå efter den højeste fedtprocent, og ikke tælle kcal.
At begynde at drikke fløde, spise smør og spise fedtkanten på mit kød, skulle vise sig at være vejen frem for mig.
Jeg gik fra at være konstant sulten, til idag, aldrig at føle sult. Ingen crawings efter kage, slik eller lignende, netop fordi jeg vælger at spise mig mæt i fedt!!

Det er den nemmeste livstils-ændring jeg nogensinde har gjort mig, og klart den bedste, og mest holdbare.
De sidste 8 uger har givet mig motivation og gåpåmod til kampen mod kiloene og et bedre liv!
Jeg har valgt “det fede liv” -for altid!!!

Vil du også leve det fede liv og blive kiloene kvit for altid?

Læs mere om vores online forløb her

Ps.
Efter 4 måneder har Kristine ramt et vægttab på 24 kilo –

Læs Jettes historie her

 

 

Hvordan fikser vi en lav forbrænding og insulinresistens?

fof sløv forbrænding insulinresistens

Når vi går på slankekur ødelægger vi vores forbrænding, og det eneste en slankekur faktisk gør er, at øge vores sult og crawings.  Det kan godt være, fordi vi spiser færre kalorier, at vi taber måske en masse på kort tid, men fordi forbrændingen bliver sat i bund, så  tager vi også det hele på igen.

Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det unaturligt for kroppen at tabe sig, da det er et tegn på at den sulter, og  kroppen vil egentligt gøre alt hvad den kan for at holde fast på sit lager. Derfor sætter den forbrændingen ned, så den ikke dør af sult.
Det er ikke naturligt for kroppen at tabe sig – det er tegn på at vi sulter!

Insulin

Insulin er et hormon, og er designet til at sænke niveauet af sukker i blodet. I princippet er der kun en lille teske sukker i hele vores ca. 5 liter blod, i hele kroppen. Prøv at hælde 5 liter vand op i en spand, og smid en teske sukker i, det kan vi ikke engang smage, så tydeligvis har kroppen ikke brug for meget sukker.
Alle kulhydrater vi spiser, bliver omdannet til sukker i kroppen, og også overskydende protein, så når vi har spist en flødeskumskage, så har kroppen mere end rigeligt til at holde sit blodsukker oppe, så derfor kommer insulin og fjerner det overskydende sukker, og lukker det ind i leveren og i musklerne, men også i fedtcellerne.
Sukker bliver derfor lagret som fedt!

Insulin påvirker også fedtforbrændingen, men også proteinforbrændingen, og hvad mange ikke ved, så konverterer sukker også til kolesterol, det omdanner sukker til fedt i blodet, øger presset på blodårene, øger blodtrykket, giver nyreskader, og holder på salt i kroppen – og meget meget mere.

Derudover blokerer insulin også kroppens fedtforbrænding ( det står på side 1 i fysiologibogen, så der er ikke noget hokus pokus i det) og det gør derfor, at vi holder på fedtet, og tager på i vægt, når vi aktiverer insulinen via sukker.
Det betyder, at når der er en lille smule insulin til stede, så forbrænder vi ikke fedt. Kroppen vælger altid at forbrænde tilstedeværende kulhydrat først, og derfor forhindrer insulin os i at forbrænde det fedt vi har på kroppen. Den lagre det istedet.

Insulin bliver sendt ud, når kroppen registrere tilstedeværelsen af kulhydrat. Kroppen opbevarer sukker i form af noget der hedder glukagon i muskler og lever, og især som fedt på kroppen.

Der findes derfor en del mennesker, der får det vi kalder fedtlever, kun fordi de spiser for mange kulhydrater og derfor udskiller for meget insulin, så de lagre sukker som fedt i leveren.

Når insulinen fortsætter med at overstrømme kroppen  i store mængder, vil den også ødelægge musklerne i kroppen, da den konverterer protein til sukker.

Hvis man har et for højt niveau af insulin i kroppen i en længere periode, vil det fører til det vi kalder insulinresistens. De modtagere, der skal reagerer på insulinen, bliver overpumpet med insulin hele tiden, så til sidst så stopper de med at virke. Man kan sige, at de bliver døve.
Jeg plejer at sammenligne det med, at der ringer telefonsælgere hele tiden, til sidst så stopper vi med at tage telefonen. Vi orker simpelthen ikke at svare.
På samme måde prøver kroppen at afvise insulinen, fordi den får alt alt for meget.

Symptomer på insulinresistens

– tanketåge – som går du i en osteklokke
– højt insulin og blodsukker, selvom du ikke spiser
– mavefedt
– oppustet mave
– træt efter et måltid
– højt blodtryk
– konstant sult og crawings mellem måltider
– fedtlever

Man mener endda at insulinresistens er et forstadige til type 1 diabetes. 

Hvorfor bliver vi insulinresistent:

af sukker – selvfølgelig, men faktisk også for meget protein.

Spiser du for meget protein så får det også kroppen til at overproducere insulin.

Hvis vi kigger på det der hedder insulin-index’et så kan vi se hvilke fødevarer der trigger insulin og hvilke der ikke gør.

Insulin index:

Rigtig smør  2
Olivenolie 3
Fløde 4
avokado 6
flødeost 7

kalkun 23
æggehvide 53
oksekød 57
æble 75
fedtfattig yoghurt 76
kartofler 121

Som vi kan se på ovenstående, så har fedtet næsten ingen insulin-påvirkning, hvorimod oksekød og et æble har.
Vi kan også se, at alle de fedtfattige produkter vi kan købe overalt, er ret effektive til at udløse insulin, da de ikke har fedtet til at holde påvirkningen nede.

Derfor….

Hvis høje niveauer af insulin i kroppen, kan medføre insulinresistens, og faktisk  hver gang vi spiser et måltid, også selvom vi spiser et ‘sundt’ måltid, så aktivere vi insulin i kroppen, bare en lille smule, og hvis vi spiser mange måltider om dagen, så er det nærmest umuligt at fikse insulinresistens, da vi hver gang vi spiser, får kroppen til at producere insulin.

Derfor er det vigtigt at holde pauser mellem måltiderne – jeg kalder det at holde vinduerne åbne.

Hvis du ikke er sulten når du vågner, skal du ikke spise. Det er meget vigtigt at vi lytter til vores krop. Det er også en meget stor og misforståelse, at man skal spise 6 gange om dagen, for at holde forbrændingen oppe.
Hvis man alligevel bliver sulten mellem måltiderne, er det derfor vigtigt at få større måltider, altså mere grønt og mere fedt, så vi kan gå længere uden at blive sulten, det vil fikse en ødelagt forbrænding og insulinresistens.

En lang beretning, for at komme hen til den vigtige pointe:

Vi taber os ikke af at spise færre kalorier – jo måske første gang, eller anden gang vi går på slankekur, men på sigt vil det bare ødelægge vores forbrænding. Istedet, så er det vigtigt, at vi spiser en masse fedt. Som vi kunne se på insulin-index’et, så aktiverer fedt næsten ikke insulin, og insulin er jo døråbneren til fedtcellerne, så når insulin ikke er til stede, så er det svært for kroppen at lagre overskydende kalorier – så den forbrænder det istedet.
Det gør at vi får masser af energi, og taber os alligevel. 

Så hvis du har en sløv forbrænding, så er det vigtigt at du får en masse kalorier, fra fedt og grønsager – det vil få din forbrænding til at suse i vejret, og du vil samtidig fjerne risikoen for insulinresistens, to fluer med et smæk. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi kun spiser når vi er sulten, og ikke når vi er mætte.

Når vi holder pauser mellem vores måltider, så har kroppen mulighed for at forbrænde vores fedtlager på kroppen, og det gør den gerne, fordi den ikke bliver sultet, og den bliver derfor ikke bange for om den får nok mad.

Når kroppen får færre kalorier i en periode, så sætter den nemlig forbrændingen ned – det ville jo være så dumt, og lig med den rene død, hvis den forbrændte hele sit fedtlager på ingen tid, da den jo ikke ville have noget at leve af.
Men får den nok at spise, så bliver den tryg, og kan give slip på sit forråd. Og vi bliver vi slanke, glade, friske og velfungerende – vi sover godt, og alle vores funktioner i kroppen bliver optimeret.

Smart ik?

Mange tror fejlagtigt at når vi skal holde forbrændingen oppe så har kroppen brug for kulhydrat. Men kulhydrater giver en hurtigt flamme som er ‘brændt af’ meget hurtigt. Derimod giver fedet os et langt og sejt træk.

-og sådan fikser vi en sløv forbrænding..

By the way….

Jeg hører mange ting, mange teorier og mange ‘gode ideer’ i det daglige, og jeg har endda hørt at stofskifteproblemer kan opstå af lavt kulhydrat indhold i maden.
Her er det vigtigt at differentiere:
Stofskifteproblemer er en autoimmunreaktion, og her vil kulhydrater kun forværre situationen. Men det kan vi lige tage en anden gang.

 

Kærlig hilsen

Patricia

Kan du svare ‘Ja’ til tre af disse spørgsmål, eller mere? Så bliver du højst sandsynlig jagtet af en tiger!

 

Jagtet af en tiger, Det fede liv

Har du mavefedt, og med tiden fået tynde ben og en mindre bagdel?
Har du vildt lyst til chokolade og chips?
Kan du ind i mellem få kramper i benene eller fødderne?
Føler du, at du kan have svært ved at tænke klart, som din hjerne er lidt diffus?
Taber du dit hår i perioder ?
Får du svedeture?
Skal du tisse om aftenen?
Har du væskeophobninger?
Har du løst hud på armene?
Føler du at du i perioder glemmer alting?
Bliver du træt i benene, når du går op af trapper, men ikke når du går ligeud?
Bliver du hurtigt irriteret?
Bliver du træt når du har spist?
Har du forhøjet kolesterol eller inflammation i kroppen?
Har du uren hud, eller tendens til rødmen i ansigtet?
Har du til tider ondt i leddene?
Har du forhøjet blodtryk?
Føler du at dine tanker, er alle mulige andre steder, når folk taler til dig?
Har du svært ved at falde i søvn, fordi dine tanker kører på højtryk?
Har du astma eller allergi?
Håndterer du ikke stress særlig godt?
Har du ustabilt blodsukker?

Hvis du kan svaret ja til tre eller flere af ovenstående, så har du højst sandsynlig binyrestress?
Dette er en tilstand, hvor binyrerne oversvømmer din krop med adrenalin, og du har alt for højt niveau af kortisol i din krop.

Vores kroppe er skabt til at kunne handle hurtigt, da vi i tidernes morgen, blev jagtet af en tiger. I sådanne situationer var det altafgørende om vores kroppe kunne reagerer hurtigt og sende hurtigt energi ud i kroppen.
Når tigeren var i hælene på os, så blev der udsendt store mængder af sukker ud til musklerne, så vi havde kræfter til at kravle op i et træ, vores fordøjelse lukkede ned og vores sanser blev kraftigt forstærket.

Det var smart da vi levede på savannen, og det kan stadig være hensigtsmæssigt, problemet er at pga. vores moderne samfund, så befinder mange af os i denne tilstand det meste af tiden, og af dette bliver vi syge..

Det fleste af os ved ikke at vi går rundt i denne tilstand, og vi er heller ikke klar over konsekvenserne af det. Vi har mere eller mindre accepteret at det er sådan livet er, og der ikke er noget at gøre ved det.. inders inde lurer den dårlige samvittighed, som fortæller os at vi bare burde dyrke lidt motion..
Problemet med motionen er at det tager tid, og det gør kroppen endnu mere stresset, i hvert fald hvis du allerede lider af binyrestress. Det forværre situationen, og selvom motion er sundt, så kan det gøre mere skade end gavn, hvis du allerede har en krop der er presset.

I Det fede liv, så håndterer vi stress ved at få kroppen til at slappe af, og vi har fundet metoder til at sænke værdierne af kortisol og adrenalin i kroppen. Det gør, at vi hurtigt får det bedre, og mange af symptomerne forsvinder som du for solen. Vi spiser masser af fedt, og forbinder os med naturen, og bevæger os en rolig tur i det fri, det gør mirakler for vores system.. Der er selvfølgelig andre ting vi sætter ind med, men lider du af binyre stress, så er det bedste du kan gøre, at komme ud i det fri, og sænke insulinpåvirkningen i kroppen..

Kærlig hilsen

Patricia

Du kan læse mere om vores 6 ugers forløb – hvor vi får fanget den tiger, én gang for alle her

 

Mød Frederikke – på 5 uger har hun tabt 9 kg..

 

Frederikke har tabt sig 9 kg

Jeg har fået æren af at lære denne skønne unge kvinde at kende. Hun har fulgt vores forløb i kun 5 uger, og har allerede tabt sig 9 kg..

Her er hvad Frederikke siger om forløbet:

Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle undvære Kartofler, ris og pasta, og spise så meget fedt, og så alligevel tabe mig.
Efter at jeg er startet på ‘Det fede liv’ har jeg fået det så meget bedre. Jeg savner ikke noget som helst, tvært imod så spiser jeg meget lækkert mad.
Som en del af forløbet skulle jeg i weekenden spise ‘et gammelt måltid’, men jeg blev SÅ skuffet, da ‘burger og fritter’ slet ikke var så godt som jeg huskede det.
‘Det fede liv’ har været vejen frem for mig, og jeg vender aldrig tilbage til min gamle livstil.
Frederikke 19 år.

Har du lyst til også at leve ‘Det fede liv’ sammen med os, så tilmeld dig vores online-forløb som starter d. 8 januar eller vores forløb med fysisk mødegang, en gang om ugen, med intromøde d 27 november i Randers, eller Århus d 21 november.

Efter 5 uger

Tilmeld dig forløbet herunder:

Du kan også læse om Marius her

Har du fulgt et af vores forløb, men stadig har lyst til at være en del af Det fede liv, med daglig sparrig, fællesskab og støtte?

Så tilmeld dig den fede livsstil her

Update på hold oktober -3,1 kg i gennemsnit på 6 dage!!

Hold nu op!!!!  Det kører bare for vores nye hold..

På kun 6 dage har de tabt sig 3,1 kg i gennemsnit, og vi har ikke engang haft fokus på vægttab i første uge!

De er så megagode og bare så seje.

Søvnen har forandret sig og alle følger at humøret og energien langt højere end før, og de føler de lever som konger og baroner!

Det er bare så fedt – at leve det fede liv – imens fedtet smelter væk!

Skal du også være med til at leve det fede liv?

Tilmeld dig intromøde i Randers d. 27 november, eller i Århus d. 21 november her

Du kan også læse mere om vores online-forløb som går igang januar 2018 her

Der er to følelser i kroppen..

img_3292_facetune_25.09.2017-16:31:51

 

Vores organisme består af følelser. Det kan både være psykiske følelser, og det kan være fysiske følelser, men i bund og grund findes der kun to følelser i kroppen.
Enten behag eller ubehag. Ganske enkelt.
Når vi i mange år, har levet meget usundt, både fysisk som psykisk, kan der godt opstå en forskydning, mellem de følelser kroppen sender til os, og hvordan de bliver opfanget. Vi mister evnen til at afkode signalerne fra vores krop.
Når vi har levet ‘Det fede liv’ i kun få dage, er det som om, kroppens forskydning falder på plads, og vi bliver mere hjemme i vores krop. Pludselig modtager vi alle mulige signaler fra kroppen, omkring hvad der føles godt, og ikke føles så godt, altså behag og ubehag. Hvor vi før nærmest var døve overfor disse signaler, kan vi pludselig mærke vores krop meget mere.
Jeg oplever det ofte som en form for åbenbaring.

De mennesker, der i mange år, har levet meget usundt, eller med mange restriktioner, sygdom eller skavanker, mærker pludselig kroppen på en anden måde -og signalerne suser igennem organismen på fuld tryk.
Jeg synes på mange måder det er rørende og meget smukt. Som at komme hjem til sin egen krop.

Det er dét vi går efter, her i vores fede liv, at komme hjem til os selv -at komme hjem til vores egen krop. Den krop vi fortjener, som er slank, rask og velfungerende, og hvor vi er klar over, hvad der fungere bedst for vores krop.

Kroppe er ikke ens, og jeg kan ikke være inde i en anden krop, og mærke efter, hvad der sker inde i den. Derfor er en meget vigtig øvelse, her i vores fede liv, at begynde at mærke os selv. Der er nogle der tror det er en svær øvelse, men jeg har endnu ikke oplevet nogen, der ikke er kommet hjem til dem selv – og den gave det er, at vide hvad der fungere for mig, slår alt jeg nogensinde har oplevet.
At komme hjem til mig selv, og komme hjem til min krop, har været det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Når man tænker på, at i kroppen er der kun to følelser, og det er ‘alt’ du skal kunne afkode, så lyder det ikke så svært vel?
Så lige nu, hvis du mærker efter, har du så ‘behag’ i din krop, eller er det eneste du mærker ubehag? Og næste gang du spiser pasta med ketchup eller en pose snoller, hvad føler du så? Behag eller ubehag, det er alt hvad der er at vælge mellem?
Mit gæt er ubehag, men jeg er også blevet virkelig god til at mærke min egen krop. Jeg vil gerne vise dig hvordan du gør, så du også kan komme hjem til dig selv- i din egen krop.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb, hvor du lærer at finde hjem til dig selv her

 

Har du fulgt et af vores forløb og har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

 

Afslutning på Dit fede liv – 6 ugers forløb.

IMG_2274
Patricia Højbo

Vores kursister der har fulgt vores 6-ugers forløb kan nu i gennemsnit kalde sig 8,5 kg lettere og 15 cm smallere i taljen!! Det er så fantastisk fedt.

De er alle enige om at det har været så let som ingenting. De har opnået ro i deres krop, mere energi og vægttab over hele linjen. Derudover er komplikationerne ved livsstils-relaterede sygdomme betydelig mindsket og blodsukkeret er blevet stabilt, de sover godt om natten, hormonerne er blevet afbalanceret og inflammation er på tilbagegang.

Hvis du enten døjer med overvægt, eller bare er træt af at gå rundt og være sulten hele tiden, så er Dit fede liv 6 ugers forløb noget for dig.
Er du træt af at tælle kalorier og leve med restriktioner, mangler du energi og bare konstant føler at overskuddet mangler, så skal du altså melde dig til intromøde næste gang.

Pga. den store tilslutning har vi besluttet at holde et ekstra intromøde tirsdag d. 24.
Meld dig på her så livet også kan blive fedt for dig.

 

Hør hvad nogle et par af vores kursister siger om forløbet her

 

Har du lyst til at være en del af ‘Din fede livsstil’ hvor du stadig kan få støtte og vejledning?
Så tilmeld dig nedenunder til kun 99,- pr måned.

Her er du en del af et fællesskab, hvor der bliver delt opskrifter, ideer, tips og tricks. Der vil være andre, der er i samme båd som dig, og du vil også have kontakt med mentorer og vejledere, så du aldrig er alene på vejen mod Din fede livsstil.
Velkommen til – dejligt at se dig.

Hvad du ikke dør af gør dig stærkere..

Jeg har i dag brug for at dele en meget personlig historie, som mange af jer allerede kender.

I 2007 fandt jeg min søn død en morgen. Hans navn var August, og han blev kun 2 måneder gammel. Han havde en forsnævring på en blodåre i hjernen, og han var derfor sovet stille ind en nat i december. I dag ville han have blevet 10 år gammel.

Som alle nok kan forestille sig, så var det så forfærdeligt, og  enhver forældres mareridt. Hele mit liv gik i stå.

At gå med den dejligste baby hver dag, hvert minut, hver sekund i 2 måneder er lang tid. Og da August pludselig ikke var der mere, gik jeg i chok. Så meget i chok at jeg faktisk ikke kunne forstå det, og jeg fortsatte mit liv som intet var hændt, og var glad!!!

Jeg var glad!!

Det lyder fuldstændig sindsygt, når jeg skriver det, men som jeg senere fik forklaret, så er det kroppen og sindets måde at holde sig selv i live på. På en måde er det jo fantastisk.

Mit værste mareridt udspillede sig d. 12 december 2007, og først i august vågnede jeg op. Jeg vågnede op, og fandt ud af at jeg var gravid igen. Denne gang med en lille dreng ved navn Eliaz.

Jeg kontaktede psykiatrisk afdeling i Randers, fordi jeg blev simpelthen nødt til at tale med nogen om alt der var sket. Min familie har sidenhen fortalt mig, at de alle gik og ventede på, at jeg skulle knække, og at det skulle gå op for mig hvad der var sket.

På sygehuset fik jeg tilknyttet en sygeplejeske, som hedder Mette – hun er stadig et af de mest fantastiske mennesker jeg nogensinde har mødt. Jeg talte med hende – og talte og talte og talte, og jeg begyndte at få løsnet op for proppen af sorg. Efterfølgende talte jeg med hende en gang om ugen, og jeg vil våge at påstå, at hun har været med til at reddet mit liv.

Kort tid efter fødte jeg en søn. En stor og smuk dreng, men han blev kvalt i navlestrengen under fødslen, og var død da han blev født. Han skulle have været et plaster på såret for August, hvis man kan tillade sig at sige sådan, og på dette tidspunkt kunne jeg slet ikke forholde mig til, at jeg allerede havde mistet August. Nu stod jeg pludselig med 2 døde børn i mit hjerte.

Hvis jeg ikke allerede havde haft min store søn Philius, havde jeg med garanti ikke været her i dag. Så havde jeg ikke haft noget at leve for.

Efter Eliaz gik mit arbejde med mig selv for alvor igang. Jeg var blevet splittet ad i atomer, og jeg havde mistet troen på alt. Jeg troede jeg var forbandet, og angsten for at miste Philius også, tordnede ind over mig. Jeg kæmpede, og arbejdede alt hvad jeg kunne for at blive mig selv igen. Mit liv bestod af min søn, der var levende, og som jeg skulle være der for hele tiden, og mine to døde sønner, som jeg skulle acceptere ikke var hos mig mere. Hvordan gør man det? Hvordan lever man med denne splittelse?

Heldigvis havde jeg mine forældre, min eksmand og mine venner. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for dem. Den støtte, omsorg, opbakning og kærlighed til mig, på trods af at de selv skulle forholde sig til deres egne følelser, er det mest rørende jeg nogensinde havde kunnet forstille mig. Alle satte sig selv til side, for at være der for mig, og langsomt kunne jeg vende tilbage til livet – langsomt med stødt.

Jeg skulle pludselig leve med min nye identitet, som den kvinde der havde mistet sine to børn. Når jeg mødte bekendte på gaden, havde de netop henvendt sig til mig ved at sige “Tillykke med din søn” og nu var ordene “Kondolere med din søn”. Og tragikomisk var det, da blomsterforretningen afviste blomster, fra de som bestilte til begravelsen, med ordene: ” Det var sidste år Patricia mistede sin søn” og de, troede at folk havde forvekslet mig, med en anden mor der havde mistet. Men det var mig igen – den var go nok.

Jeg har holdt taler til begge mine børns begravelse. Jeg har stået kigget ud over hundrede mennesker, og set deres sorg, over min sorg – som et spejl der blev holdt op foran mig. Men jeg har holdt hovedet højt – hele vejen igennem. Jeg har inderst inde vidst, at man ikke får en udfordring man ikke klare, og når jeg kom ud på den anden side ville jeg være stærkere.

Jeg tror på, så dybt i mit hjerte, at man aldrig får en udfordring man ikke kan klare. Og jeg klarede den. Jeg blev så stærk, at jeg en dag kunne beslutte mig for, at jeg ville være gravid igen.

Denne beslutning har været den største, og sværeste jeg nogensinde har truffet. Anders og mine forældre blev lammet af angst – og det gjorde jeg også selv. De måneder Walther lå i min mave, var de hårdeste nogensinde. Frygten for at det skulle ske igen, var så alt over skyggende. Men tanken om, at mine sidste oplevelser med baby og graviditet, ikke skulle være negativ, holdt mig oppe, hele graviditeten igennem.

Jeg kom igennem, og fødte i 2010 den mest fantastiske søn ved navn Walther. Han blev opkaldt efter min far, fordi min far er, og har altid været, min klippe, og derfor kunne Walther ikke hedde andet end Walther.

Jeg vidste godt, at de første år af Walthers liv ville blive en prøvelse, ud over noget andet jeg nogensinde ville gennemgå. Angsten for, at han også ville bliver taget fra mig, var så alt over skyggende. Jeg havde svært ved at sove, og når jeg endelig gjorde, vågnede jeg hele tiden for at tjekke om han trak vejret.

Heldigvis havde jeg Mette, den sygeplejerske jeg talte med igennem mine oplevelser. Hun var udefrastående og var ikke følelsesmæssig involveret som alle andre. Jeg kunne fortælle om mine tanker, følelser og den lammene angst, uden at bekymre min familie. Langsomt fik jeg troen på, at Walther var kommet for at blive. Jeg fik langsomt troen på, at der ikke ville ske mig noget dårligt igen, og jeg kunne også begynde at arbejde igen.

Jeg fik troen på, at jeg ikke ville opleve noget slemt igen, og jeg begyndte at leve. Men ikke det slags liv som jeg havde før. Et helt helt andet liv. Jeg var blevet en anden Patricia, og hende jeg var før, kendete jeg ikke mere.

Ikke at jeg var et dårligt eller forkert menneske før, jeg var bare blevet “udvidet” hvis man kan sige det sådan. Mine oplevelser havde ført mig gennem alle livets aspekter, på ekstrem kort tid, og jeg fandt pludselig ud af, at det eneste jeg ville var at hjælpe andre. Mit ønske om, at der ikke er nogen der skal gå igennem livet, og have det skidt, blev min mission. Men først blev jeg nødt til at hjælpe mig selv, før jeg kunne hjælpe andre.

Min psyke og hele min organisme var blevet sat sammen på nyt, og min krop reagerede mere og mere på de oplevelser jeg havde været igennem. Jeg havde en følelse af at der var noget galt med mig. Der skulle ingenting til så blev jeg bange – lyde og lugte kunne skabe en kædereaktion i mig, og mit hjerte sad hele tiden oppe i halsen. Jeg talte med Mette om det, og hun fik sendt mig til en læge der kunne udrede mig. Jeg blev udredt for alt der findes – næsten i hvert fald. Jeg endte op med diagnosen PTSD for 5 år siden. Altså der blev konkluderet, af jeg havde Post Traumatisk Stress…. og selvfølgelig havde jeg det. Hvis jeg ikke skulle have det, hvem skulle så?
På mange måder troede jeg, at det så var min dom. At det var sådan jeg var blevet kategoriseret. At det var mig. Men det var det ikke. Det var det slet ikke.
Jo, jeg havde angst, og var bange, men jeg fandt ud af, at sådan en tilstand kan forandre sig og blive anderledes. Meget anderledes.
De år efter mine børns død, har været hårdt arbejde. Rigtig rigtig hårdt arbejde. Men jeg kom over på den anden side. Jeg fik det bedre. Jeg har stadig angst ind i mellem, og jeg kan stadig blive lammet, men sådan som det var dengang, er helt anderledes end det er nu. Tiden læger alle sår. Og det mener jeg.
Èn ting er at miste sine børn, en anden ting er følgerne deraf. Det var en tilstand jeg var i, det var ikke mig, og det er det ikke, den dag i dag. Mine oplevelser er en del af mig, men de definere ikke mig. På ingen måde.

Den diabetes og de følgesygdomme jeg fik tilraget mig både før og efter mine oplevelser, er ikke mig heller. De er en del af mig, men jeg er så meget andet. Faktisk vil jeg sige, at jeg er en helt helt almindelig pige, der har nogle erfaringer og oplevelser med i bagagen, og de har forandret mig – til det bedre, om man vil. Men de er ikke mig.

Min mission her i livet blev som sagt, at hjælpe andre på alle måder muligt. Og det har jeg gjort. Alle der kender mig vil sige, at sådan er jeg, men stadigvæk, så er det kun en del af mig. Det er en følelse jeg har indeni, som kommer til udtryk gennem mine handlinger. Fordi jeg er det hele, jeg er et helt menneske på godt og ondt, men jeg udføre nogle handlinger, som gør at andre kan få det bedre. Og om det var det sidste jeg gjorde i dette her liv, så kunne jeg aldrig finde på at gøre andre ondt med vilje, og det er ikke fordi jeg er en engel, det er fordi at det strider mod alt jeg består af. Og jeg bliver nødt til at være tro mod mod mig selv. Tro mod mit formål her i livet.

Jeg har som sagt forandret mig de sidste 10 år. Jeg er blevet en anden. Jeg er blevet trukket gennem det værste man kan forstille sig, men jeg fik set nogle sider af mig selv, og jeg fandt ud af, hvad et menneske er i stand til at leve med – og overleve med. Dog har jeg ikke kun overlevet. Jeg lever, og det er der stor forskel på. Jeg overlevede den første tid efter mine børns død, men de sidste mange år, har jeg levet. Jeg griner og er glad hver dag, og når jeg står op om morgenen, er mine tanker er altid positive om hvad dagen vil bringe. Derudover har jeg så mange fantastiske mennesker i mit liv, som elsker mig for den jeg er, ikke for hvad jeg gør, hvad jeg har gjort, eller de oplevelser jeg har med mig.

Vigtigst af alt, så er jeg taknemmelig! Jeg er så taknemmelig for livet. Jeg kunne godt havde været død af sorg dengang. Men det gjorde jeg ikke. Jeg overlevede og jeg lever. Og indtil den dag jeg dør, vil de min livsfilosofi være: “Hvad du ikke dør af gør dig stærkere” Den du er, er ikke det du gør. Den du er, er den følelse du har indeni, resten er bare handlinger som viser hvad dit hjerte er fuld af.

august

Kærlig hilsen

Patricia

Hvis du vil læse flere af mine historier kan du følge bloggen her

Vi har røv i bukserne, her i vores nye fede liv.

kaffe

Da jeg startede med at ændre min livsstil, for mange år siden, var mit første skridt, at ændre bevidstheden omkring de valg jeg traf. Jeg blev klar over den indre dialog jeg havde med mig selv, og at de tanker jeg valgte at tænke, var små valg jeg traf -hele tiden.

Det er meget meget nemt at blive offer i sit eget liv, og det er samtidig meget nemt at fralægge sig ansvaret for, hvordan livet ser ud. Problemet er bare, at det er svært at ændre noget, man tror man ikke selv er herre over, og derfor er det vigtigt at forstå at vi selv har magten til at ændre vores liv.

Jeg var offer i mit eget liv i mange år. Jeg var offer for de tanker jeg havde, og offer for min indre dialog. Og jeg var ikke klar over, at jeg havde et valg. Jeg var ikke klar over, at mine tanker var et valg, og at jeg selv kunne vælge hvad jeg tænkte.

Når jeg møder et menneske i dag, lytter jeg til deres indre dialog. Jeg hører hurtigt om glasset er halv tomt, eller om det er halv fyldt, og jeg observerer deres ordvalg og den tone de har overfor sig selv – og andre.

Ordene og tonelejet, vi udtrykker os med, siger nemlig meget om den indre dialog, men det siger også noget om, hvor fantastiske vi er til at lægge ansvaret fra os.

Et eksempel kan være: ‘Det er bare typisk mig’ eller ‘Det kan jeg i hvert fald ikke’, eller ‘ Det er ikke min skyld, det var fordi…’

Den indre dialog vi fører med os selv, kan være positiv, men jeg hører oftest en nedværdigende og negativ dialog med sig selv, hvor man har travlt med at skyde ansvaret fra sig, og forsikre sig selv om, at der ikke er noget man kan stille op. Dialogen går på, at vi er offer for omstændighederne, og at vi ikke selv har magten til at ændre vores liv-  heri ligger kimen til hvor meget ofre vi bliver i vores eget liv.

Da jeg startede ‘Det fede liv’ var jeg virkelig opmærksom på min indre dialog. Fordi sandheden er, at mit ønske om at hjælpe så mange som mulig, med at ændre deres livsstil, har ligget i mig i mange mange år. Men jeg turde ikke springe ud i det, fordi hvad hvis jeg nu fejlede? Hvad hvis nu jeg ikke duer til noget, og hvad hvis nu verden finder ud af at jeg bare er en helt almindelig pige, som tror hun ved et eller andet om noget, som hun slet ikke gør alligevel? Mine tanker gik på, om de mennesker jeg havde hjulpet tidligere, bare havde været mere held end forstand, og om jeg egentligt, i bund og grund, bare var uduelig.

Puha, sikke en dialog! Hold da op, hvor var den dialog med mig selv negativ, og ikke særlig konstruktiv – og den gavnede hverken mig selv eller andre. Men en dag forstod jeg bevidstheden om mine tanker, og jeg forstod, at mine tanker hele tiden var små valg jeg traf. Jeg valgte SELV, via mine tanker, at jeg ikke var god nok. Jeg valgte selv mine tanker. Der var ikke nogen der tænkte dem for mig, og de resulterede i handlingslammelse og negative følelser – og ikke det liv jeg drømte om.

Så når jeg ser på andre mennesker og deres liv, så ser jeg også dialogen og tankerne bag. Guderne skal vide, at jeg stadig kan tage mig selv i at tænke negativt, men jeg ved at mine tanker er nogle jeg kan styre, og derfor bliver tankerne til små valg hele tiden. Hele tiden vælger jeg at tænke positivt om mig selv, og hvad jeg formår, og omkring hvordan mit liv vil forme sig. Jeg er ikke længere offer i mit eget liv, jeg sidder i føresædet og har kontrollen. Jeg tager ansvar og jeg har fået røv i bukserne – som det hedder på rigtig godt dansk.

Jeg ved, at det kan være virkelig svært at ændre sit liv. Det kan være SÅ svært at skulle tage ansvar for sig selv, og hvordan ens liv har formet sig. Det er meget meget lettere bare at give skylden til omstændighederne – og alle mulige andre.
Men at ændre livsstil, starter med et valg. Og når vi ikke formår at lade være med at spise kage fredag aften, så er det ikke fordi kagen står på bordet, det er istedet et bevidst valg.
Valget bliver truffet indeni. Det kan være tanker som: ‘Pyt med det, det sker der ikke noget ved‘ eller ‘Ej det er også synd for mig at jeg sidder her med mine flæskesvær, og de andre får kage‘ eller ‘ Jeg kan jo ikke tillade mig at sige nej, fordi hvad tænker andre så om mig‘.

Alle disse tanker er bevidste valg. Det er en måde at vælge ikke at få succes, og det kan være en måde, at få følelse af, ‘ikke at kunne lykkedes med noget som helst’, til at gå i opfyldelse.

‘Det fede liv’ har derfor lavet et nyt tiltag, og det hedder ‘Mit nye fede fortsætter liv’.
Vi har erfaring med at der er rigtig nemt at tabe sig, og vi vil ikke risikere ikke at kunne holde vægttabet, fordi vi ikke er blevet bevidste omkring de valg vi har, eller hvordan vi selv tager ansvar for vores eget liv.

I Det fede liv- 6 ugers forløb er det let at tabe sig. Vi får afbalanceret hormonerne, og vi begynder at lytte til vores krop og de signaler den sender til os. Selvkærligheden er i fokus og livet er fedt. Vi står sammen, vi er et hold og vi føler vi kan udrette alverden sammen.

‘Dit nye fede fortsætter liv’, sætter endnu mere fokus på den indre dialog, og på bevidstheden omkring, hvorfor vores liv ser ud som det gør, og hvorfor vi blev overvægtige og ulykkelige i første omgang.
Det kræver røv i bukserne at tage ansvar for sig selv, men heldigvis har vi dét, her i ‘Det fede liv – måske er den ikke så stor som den var før, men den er til gengæld hård som granit 😉 og vi tillader ikke os selv at være ofte mere. Vi ved at alt er et valg, og vi har valgt at være sunde, slanke og glade – vi ved, at vi har fortjent at leve det fede liv, og det har du også.

 

Kærlig hilsen

Patricia

Læs mere om vores 6-ugers forløb her så du også kan leve det fede liv, sammen med os andre.. Her kan du sikre dig, at du inden jul endelig har sluppet kampen med kiloene, og lært hvordan du kan leve et liv, hvor du er i balance i krop og sind – så let som ingenting.

Læs updaten på hold ‘September’ og hør hvor meget de havde tabt sig efter kun 5 dage ..

 

Mød Marius ‘Før-billede’

img_3920_facetune_05.10.2017-10:14:06

 

Jeg har fået æren af at lærer den skønne unge mand at kende. Han hedder Marius og er 16 år gammel. Han har fulgt vores forløb 5 uger nu.
Om 14 dage er hans rejse mod ‘Det fede liv’ – 6 ugers forløb slut, og vi viser et “efter-billeder” her på bloggen.

“Jeg kan godt afslører, at forandringen er stor”

Marius har tabt næsten 9 kilo på kun 4 uger.

Det er så fantastisk.
Jeg er så stolt over, at man som 16 årig, med skole, venner og “fredagscafe” kan sætte sig for, at gå all in, og ændrer sit liv på en studs.
Marius siger selv, at det er det letteste han nogensinde har gjort. Han spiser bøffer med bearnaise og smørstegte grønsager, som jo ikke er det værste i verden.

Marius’s bedste ven er også med i vores 6-ugers forløb, og hos ham rasler kiloene også af – og det er så fedt, at de har hinanden at støtte sig op af, også når der er fester og arrangementer med skolen.
” Vi har indgået et væddemål om ikke at drikke alkohol i 4 uger” siger de to unge mennesker og griner til hinanden.

At have to helt unge mennesker på vores forløb, har været et frisk pust – de har tilført sjov og ballade, og vi har alle fået et smil på læben over deres tilgang til tingene. Uanset hvad jeg er kommet med at tilføjelser eller udfordringer til de to, har de taget det med oprejst pande – intet har kunnet slå dem af pinden, og de har været snorlige, når det kommer til maden og hvad de ellers er blevet præsenteret for.
‘ Det fede liv’ er for alle. Uanset alder, køn og skavanker, og uanset hvilke mål og drømme man har, er forløbet nemt, sjovt og så giver det resultater på meget kort tid. Det bedste af det hele er dog, at vægten bliver ved med at gå ned, også selvom forløbet er slut, fordi her  ændrer vi livsstil, på en let og holdbar måde. Og som Marius siger, så er det jo ikke det værste i verden, at leve af store bøffer og bearnaise, vel?

Om to uger afslører vi “efter-billede” af Marius – og i kan godt glæde jer.

Kærlig hilsen

Patricia

Læs også om Louises vægttab her

Kan vægttab være angst-provokerende, og kan vi bruge vores sygdom som undskyldning?

Kan der være tryghed i at være overvægtig og syg?

Når vi skifter livsstil, som jo er dét, som det hele drejer sig om, her i Det fede liv, oplever jeg ind i mellem, at mine kursister har svært ved at forene sig med de forandringer der sker i krop og sind. Selvom de får det så meget bedre og taber sig helt vildt, så er der også en vis tryghed i det vi kender – også selvom det ikke var godt for os.
Derfor er vores fokus, rigtig meget de psykiske forandringer der sker, og derfor er det samtidig vigtigt at se på, hvorfor vi faktisk blev overvægtige og syge i første omgang.

Ofte ved vi jo godt, hvad det er der ikke er godt for os, at spise. At det så er fuldstændig misforstået, at fedt ikke er godt for vores kroppe, er selvfølgelig én side af sagen, men de fleste ved jo godt, at slik og sukker ikke er det bedste man kan fylde i sig selv hver dag – så derfor tror jeg også, at der kan være noget tryghed i, i nogle tilfælde, i at være syg og overvægtig.

Kan der være tryghed i at være overvægtig?
Kan der være tryghed i at være syg?
Hvad sker der med os, når vi forandrer disse ting i vores liv?
Skal vi opfinde os selv på nyt – bliver det til en slags identitetskrise?
Hvad er forventningerne til os, både fra andre og fra os selv,  hvis vi ikke længere er syge og triste? 

De fleste jeg har haft på hold, har et stort ønske om at forandre deres liv for evigt – og det er der rigtig mange der lykkes med. Men ind i mellem møder jeg dem, som ikke er klar til at forandre sig. Det vil sige, at de har i så mange år brugt deres overvægt og sygdom, som en slags “helle”, hvor de har givet “tilstanden” skylden , og ligepludselig forsvinder undskyldningen. Og hvad så? Det kan være virkelig virkelig angst-provokerenede at forandre sig, fordi hvem er jeg så?

Derfor er der mentalt fokus i Det fede liv! Jeg starter sjældent med at “reklamere” for det inden vi går igang, fordi det kan være lidt noget hokuspokus at skulle se indad, når man egentligt bare har lyst til at få at vide hvad man skal putte i munden. Men alligevel oplever jeg gang på gang nødvendigheden at det mentale fokus – selvkærligheden i det. Og ikke mindst “angsten for forandring”.

Det er virkelig angst-provokerende, at den krop man bor i, ændrer sig – og det sætter mange tanker og følelser igang.. Tanker og følelser, man ikke anede man havde, inden kiloene begyndte at rasle af, og symptomerne på sygdomme forandrede sig.

-der kan være tryghed i sygdom og overvægt – og det har jeg stor respekt for.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at se på hvorfor man ser ud som gør, og hvad det gør ved én. Og ligeså svært det kan være at få en sygdom, ligeså svært kan det faktisk være hvis den går væk igen..

Kærlig hilsen

Patricia

Spiseforvirring – og hvorfor der IKKE var noget galt med mig!

img_1490

Spiseforstyrelse er et meget ømtålelig emne, men jeg ved, at rigtig mange kan relatere sig til det. Jeg har valgt at kalde det en spiseforvirring, for ikke at blande forskellige ting sammen.
Jeg troede at min spiseforvirringen handlede om, at jeg havde brug for kontrol af mine tanker. Jeg blev fortalt, at når mine tanker gik så meget på mad, jeg ikke måtte spise, så var der noget “galt” med mit sind”, som lægen fortalte mig.
Jeg fandt dog senere ud af- at det ikke var sådan det hang sammen for mig –jeg var nemlig “bare” afhængig af sukker. 

Dét, jeg fandet ud af, på min vej mod “det fede liv” var, at jeg ikke “fejlede” det jeg troede. Det var ikke, fordi jeg havde brug for kontrol. Alle de tanker jeg havde om mad jeg ikke måtte spise, handlede ikke om, at jeg havde et forvirret syn på mig selv, eller mangel på selvværd, det handlede om at min hjerne var afhængig af sukker.
Ligeså snart jeg skiftede over på fedt, som primær energikilde, og fik sukker ud af mit system, stoppede mine tanker om mad. Min krop var pludselig tilfreds, og den fik den næring den havde brug for, og jeg tænkte pludselig heller ikke på alt det, jeg ikke måtte spise. Det var en åbenbaring. Det var en lettelse så stor, større end noget jeg havde prøvet før. Jeg havde i flere år gået og troet, at jeg var i ubalance i mit sind, men istedet var det min krop og mine hormoner der var i ubalance.

Mine tanker gik på mad, jeg havde restriktioner med alt. Jeg spiste på klokkeslet, og hvis nogen der spurgte, om jeg var sulten, så kiggede jeg på klokken istedet. Jeg kunne ikke mærke min krop, eller det kunne jeg, men jeg ignorerede dens signaler, altså min sult.
Én gang om ugen gav jeg slip. Der måtte jeg spise alt jeg havde lyst til. Og det gjorde jeg. Jeg spiste alt jeg kunne komme i nærheden af. Og jeg troede faktisk jeg, at jeg spiste på mine følelser.
Min overspisning resulterede i mange mange mavesmerter, og jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk troede jeg skulle dø. I flere dage efter, var min samvittighed så sort som kul. Jeg bankede mig selv oven i hovedet over, at jeg ikke kunne kontrollere mig selv- at jeg mistede kontrollen, og ubehersket kastede alt, jeg kunne finde, i hovedet.
Sådan var mit liv – en ruchetur op og ned, også i vægt. De første dage, efter jeg havde givet los, havde jeg så dårlig samvittighed,  at jeg næsten ikke kunne fungere. Målet var at spise endnu mindre, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg skulle kompensere for de ekstra kalorier. Det gik også ud over mit sociale liv, da jeg jo ikke kunne spise med veninder om aftenen, fordi jeg skulle så meget i kalorieunderskud. Jeg gik sulten i seng hver dag, og når jeg lukkede mine øjne, var jeg stolt over, at jeg klarede endnu en dag, hvor jeg havde sultet mig selv.

Det her show, fortsatte i mange år. Det var forfærdeligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på de år af mit liv, fordi jeg havde det så skidt. Men pludselig så ændrede det hele sig.

Jeg faldt jeg over “biokemien’!

Pludselig kunne jeg spise hvad jeg havde lyst til. Da jeg afgiftede min krop for sukker, altså stoppede med at spise brød, pasta, kager, slik, is, havregryn osv. og istedet spiste fedt, i form af smør, fløde, sauce og bøffer med fedtkant,  raslede kiloene af mig. Ikke nok med det, så tænkte jeg ikke længere på mad, jeg mærkede min sult, og min mæthed, og jeg fik ro i mit sind. Mine hormoner blev balanceret, jeg sov nu tungt om natten, jeg havde ikke længere symptomer på diabetes (som jeg også lige havde fået tilegnet mig på min vej). Jeg havde heller ikke uforklarlige smerter i min krop, og jeg begyndte at elske mig selv. Og her mener jeg at jeg begyndte at elske mig selv og min krop, og forholdet til mig selv, med mig selv, ændrede sig også. Jeg forstod nu, at jeg ikke var en fiasko, fordi jeg ikke havde kunnet holde mig vægt, og sulte mig selv, men at det var fordi min biokemi var ren kaos.

Jeg følte pludselig, at jeg kunne udrette noget, fordi mine tanker om mad forsvandt. Jeg behøvede ikke at bruge kræfter på, at kontrollere mig selv, sætte alt i skema og rammer, og jeg kunne nu vende blikket mod alt muligt andet. Det fik mig til at vendte mit blik mod biokemien endnu mere, og jeg blev hele tiden klogere på, hvilke mekanismer der spiller ind, når det kom til krop og sind.

Når hjernen får kulhydrat, så bliver den afhængig af det, fuldstændig ligesom et drug. Og fordi jeg også spiste fedtfattigt, så fik jeg aldrig ro i min krop, og mit blodsukker kørte op og ned. Når jeg spiste kulhydrat, så steg mit blodsukker, og så blev det hurtigt lavt igen. Jeg blev SÅ sulten, og spiste igen noget sukker, og sådan fortsatte det dag efter dag, efter dag.

Dét der er forskellen, og som gør at jeg kan spise de enorme mængder som jeg gør i dag er, at jeg spiser fedt. Jeg spiser i hvert fald 100 g fedt om dagen. Jeg lever som en lille dronning, synes jeg selv. Tænk sig at kunne være slank, og så stadig spise til man ikke kan mere. Det er jo en dream come true.

Mit yndlings-motto er (næstefter “Livet er fedt”) er helt klart: ” Det er ikke dén du er, der er noget galt med. Det er det du gør, der er noget galt med”!
-og tænk sig hvis det er rigtigt, i det her tilfælde også.
Måske er der slet ikke noget galt med dig. Måske er det bare det du gør, der er noget galt med – og nu er det måske tid til at gøre noget andet.
Måske har du også  en spiseforvirring, sådan som jeg havde, og i mit tilfælde var det ikke mig der var noget galt med, det var det jeg gjorde! Og jeg gjorde jo bare det jeg troede var rigtigt – fordi det var jeg blevet fortalt.

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

Læs mere om, hvofor vores biokemi bliver forvirret her

Ps. Jeg vil lige understrege at jeg ikke gør mig klog på spiseforstyrelser, som anoreksi, bulimi og andre alvorlige lidelser – og jeg anerkender, at der er rigtig mange andre faktorer der spiller ind i forhold til spiseforstyrelser. Jeg fortæller kun min egen historie, og intet andet.. Bare lige så vi har det på det rene – det ville være frygteligt hvis nogen skulle tro at jeg “bare tror” at omstændigheder, som giver alvorlig psykiske lidelser, nemt kan fikses med fedt og udeblivelsen af kulhydrat.

Hvis døren ikke åbner, så er det ikke DIN dør..

Det skal være let at være slank, og vi skal forvente at alt godt kommer vores vej..
Det skal være let at være slank, og vi skal forvente, at alt godt kommer vores vej..

“Her i det fede liv, knokler vi ikke for at tabe os. Normalt, når vi er på slankekur, er det en kamp, og vi skal undvære alt muligt, og træne helt vildt for at tabe os. Dette modstrider hele min livsfilosofi, fordi jeg tror på, at være slank og sund, skal være det letteste i verden. Og det er det for os, som lever det fede liv.”

“Det skal være skidt, før det bliver godt”, er en af de helt store hits jeg ofte hører. En andet “god” livsfilosofi er ” Work hard and look great”, eller “Hvem har sagt at livet skulle være let”.

Så er det jeg tænker: “Jamen hvem har egentligt sagt at livet skal være hårdt? “Hvorfor SKAL det absolut være skidt før det bliver godt, og hvorfor skal man absolut “Work hard to look great”?

Måske er det bare talemåder, men jeg tro at det er med til at kode hjernen, til at forvente, at livet er en kamp, og alt hvad man sætter sig for, er noget man skal kæmpe for.
Jeg tror ikke at det er meningen med livet – at knokle derud af, og kun kan få gode ting i livet, hvis man kæmper for det.

De, som kender mig ved, at mit liv ikke har været en dans på roser, og jeg har oplevet det værste man kan opleve som forælder. Ikke fordi jeg vil komme nærmere ind på det i dag, men lad mig bare sige, at jeg har haft min andel af ulykker på min vej.

Livet har forandret mig meget, men jo mere modgang jeg har haft, jo mere positiv er jeg blevet ( og det er faktisk her jeg bliver lidt bekymret for mig selv hi hi)

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor at vi skal gå rundt og tro, at livet skal være hårdt, før det bliver godt? Jeg forstår heller ikke, hvorfor man skal kæmpe for dét man gerne vil have. Og jeg tror bestemt ikke at vi skal knokle for at have en slank og sund krop.

Der findes et fedt udtryk der hedder: ” If the door not opens, it’s not your door”!
En fantastisk tilgang til livet, synes jeg. Altså hvis døren ikke går op, så er det fordi det ikke er DIN dør. Det betyder at hvis man skal kæmpe for noget man gerne vil, men konstant møder modgang, så er det fordi det ikke er dét man skal. Det er meningen at livet skal være let, ikke en kamp.

Når det så er sagt, er det er ikke ens betydende med, at man ikke skal gå efter, hvad man vil med sit liv, men hvis det er meningen, så vil døren åbne sig.

Da jeg kom på at “Det fede liv” skulle hedde “Det fede liv”, var ikke tilfældigt.
Det er en talemåde jeg altid har brugt meget, ligesom mange andre sikkert har gjort.
Jeg har sagt tusindvis af gange: ” Hold op, vi lever bare det fede liv hva?” eller “Hvor er livet da bare fedt”.
Det er sådan jeg opfatter livet. Og jeg tror på, at det koder min hjerne til, at opfatte alt det positive omkring mig. Og jeg tror også på at det gør, at netop livet bliver fedt.

“Det fede liv” har så mange forskellige referencer for mig, både fordi jeg mener, at det er en del af mig, at tænke sådan, men selvfølgelig også, fordi vi spiser en masse fedt.
Vigtigst af alt, ligger dog i betydningen,at vi ikke skal kæmpe for at se godt ud. Vi skal ikke kæmpe for at tabe os – og vi skal heller ikke knokle for at have det godt.

Jeg ved, at enhver der har været, eller er igennem forløbet ‘Dit fede liv’  vil give mig ret i, at vi lever Det fede liv – så let som ingenting.
Det har aldrig har været nemmere, at være slank, at se godt ud, at være sund og frisk, og vågne hver morgen med mod på livet.
Så når siger at “Vi lever det fede liv her”, så mener jeg det virkelig. Jeg tror på vi er skabt til at leve sådan her, både biokemisk, men også at være slanke og velfungerende- fordi vi fortjener det – ikke fordi vi skal gøre os fortjent til det!

Det skal være let at tabe sig, det skal være let at være slank, og hvis du har altid har kæmpet for at opnå dette, så er det den helt forkerte vej du er gået. Kom med os istedet og oplev hvor let det er at være slank, og leve det fede liv..

 

Kærlig hilsen

Patricia

 

 

Update på hold 1 efter 5 dage – 21 cm og 1,5 kg i gennemsnit..

 

Vores kursister der følger vores 6 ugers forløb ‘Dit fede liv’  har efter 5 dage – hvor vægttab slet ikke er forventet, i gennemsnit tabt  21 cm fordelt på 4 steder på kroppen og i gennemsnit tabt 1,5 kg.
De har levet som konger og baroner, og mæsket sig i æg og bacon, store bøffer med bearnaise sauce og smørstegte grønsager. De har spiste desserter med flødeskum og boller med tandsmør – og det har været så let som ingenting, helt uden motion.
Den første uge har vi slet ikke fokus på vægttab. Vores fokus er kun, på dette tidspunkt  at få kroppen til at slå over på fedtforbrænding, og vende kroppen til en ny form for energi.

Vores diabetespatienter med type 1 har stabiliseret deres blodsukker, hvor de nu tager under 1/4 af den insulin de plejer, og ligger nu med stabil blodsukker omkring 5.
En af vores kursister fra nu fået menstruation for første gang i 8 måneder.
Og ellers er der bare velvære og gåpåmod over hele linjen..

Vi er så spændte på hold 2 i morgen. På at måle deres fremgang, og se de resultater.

Livet er altså bare fedt, her i det fede liv – på vejen ud af diabetes og med varigt vægttab.

Kærlig hilsen

 

Vil du også leve ‘Dit fede liv’ og i gennemsnit opnå et vægttab på 7 kg på 6 uger, hvor du lever så godt som aldrig før, mindsker symptomer på livsstilsygdomme?
Så tilmeld dig vores intromøde d 2 oktober her -så livet også kan blive fedt for dig!

Knasende pizza med chorizo og spinat ..

 

4 personer:

Ingredienser:

100 g smør
75 g philidelphia natural
120 g parmesan
150 g mozzaralla
4 æg
1 1/2 dl pofiber

Topping 
1 stor dåse tomatpuré
100 g chorizo
2 dl friske spinatblade
Oregano
Revet ost i passende mængder ca. 100 g

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne sammen med elpisker.
Tilsæt pofiber og pisk igen.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og træk det ene stykke af.

Bag i ovnen 10 minutter på 200 grader varmluft

Når den er fin og gylden smøres tomatpuré helt ud i hjørnerne og resten af fyldet lægges ovenpå – drys til sidst med revet ost og bag yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet..

Go appetit – selv børnene bliver “snydt” med den her..

Livet går op, og livet går ned.. Men pyt med det, bare det mest går op..

Vaniljeis med chokoladestykker – Efter regnen, titter solen frem..

 

For 10 år siden, inden jeg havde fundet “Det fede liv” valgte jeg tit at trøste mig med is.Hvis dagen havde været lidt hård, var is det eneste der duede.. På trods af, at jeg fik ondt i maven bagefter, så spiste jeg gerne en hel liter uden besvær.

Jeg har oplevet, at efter min krop kom i balance, så har jeg ikke brug for at trøste mig selv med mad. Heller ikke hvis dagen havde været hård.
Jeg tror, at det er fordi min biokemi er i orden – altså min krop er fyldt op med næring, så jeg ikke behøver være i underskud hele tiden. Jeg behøver ikke længere at passe på, hvor mange kalorier jeg indtager, og jeg kan spise fantastisk mad, som fylder mig op på alle måder. Min hjerne skriger ikke længere på sukker, og derfor er det lettere at forholde sig til de ting, jeg er ked af, hvis der skulle komme et bump på vejen.
Jeg higer ikke længere efter de ting jeg ikke må få.. Jeg er ikke længere afhængig af sukker, og bekæmper ikke sukkermonsteret mere. Han er væk for altid.

Fordi jeg ikke trøster mig selv med is mere, så er det ikke ensbetydende med at jeg ikke spiser is – jeg spiser det bare fordi jeg har lyst til smagen og fordi det er lækkert. Og selvom der sagten kan komme en dag indimellem, der er hård, så kan jeg langt bedre forholde mig til, hvad det egentligt handler om, end at trøste mig selv med noget lækkert.

Alle ved, at efter regnen titter solen frem, ikke? Og her sidder jeg udenfor, på min fantastske terrasse, med vaniljeis med chokolade – regnen er stoppet og solen titter frem. Den varmer mit ansigt, og jeg tænker over hvordan livet sagtens kan gå op og ned, men pyt med det – bare det mest går op..

 

Opskriften finder du her