Fra Sanur til Canggu – og en evne til at træffe beslutninger når jeg mærker et behovI går flyttede vi til et nyt sted, Canggu, som ligger på vestkysten. Jeg har forsøgt at sætte mig nogenlunde ind i de forskellige områder på Bali, men ærligt, så er jeg ikke helt faldt for de områder vi har været i.

 Walle er stadig ramt af solskoldning, og nu er der kommet vabler. Faktisk så er jeg så presset på det, at jeg snøftede mig selv i søvn i aftes. Jeg har SÅ ufattelig dårlig samvittighed og jeg føler mig som den værste mor. I aftes havde jeg den helt store hammer fremme, til at slå mig selv godt og grundigt oven i hovedet. Og ja, hold da op, det fik jeg det da meget bedre af .. NOT. Heldigvis fik jeg endnu en gang hurtigt fat i mig selv, og fik det stoppet så jeg faktisk fik en god nat.

Walle selv er ret sej. Han ved hvad han vil være med til, hvordan han vil sidde, hvad han vil se på sin telefon, hvor mange grader der skal være der hvor han er – og her til morgen sagde han venligt, men bestemt, at jeg ikke skal presse ham. Og det må jeg jo bare respektere. Det er eddermame sejt.

Den villa vi bor i nu er meget meget speciel. Den er åben, altså der er ingen ydervæg. Så når man sidder i stuen, er der åben ud til poolen. Det er ret fedt. Det er meget “naturligt” så jeg får presset mine grænser en del. Jeg er en smule fintfølende omkring det jeg kalder “nusset”. Jeg hader at der er nusset i kanterne. Du ved, lidt skidt, lidt afskalning, lidt snusk, jeg har det svært ved det. Og der er der altså sådan et sted her, selvom det er smukt og god standart. Det er selvfølgelig bare fordi der er andre standarter her på Bali. Af samme årsag elsker jeg også vores hus i DK, fordi der er betonvægge, som er helt smadrende (det skal de være) og så kan man nemlig ikke se hvis der kommer en fedtfinger et sted. Det kan min hjerne godt lide.

Jeg må nok indrømme, at Bali fastlandet, nok ikke helt er noget for mig. Jo der er smukt, men der er simpelthen for meget uro. Der er for meget trafik og ja, uro. Og så er der heller ikke så ufattelig meget at se.

Laura og Philius lejede motorcykel i går, og da vi skulle ud og spise, sad jeg bagpå. Det var lidt en anden oplevelse, fordi der ser man mere af Bali, det er nærmest umuligt at gå rundt, fordi trafikken er så vild og der er intet fortov.

Når der skal tages en hurtig beslutning – så er jeg go.

Nu jeg jeg jo kendt for at være supergod til at tage beslutninger, når jeg mærker et behov. De fleste andre, tror jeg, ville vente og se tiden an, eller “vente det ud”. Det er slet ikke noget for mig. Jeg kan mærke tydeligt, hvis der er noget der ikke “er noget for mig” og så tager jeg en hurtig beslutning.

Jeg underviser rigtig meget i enneagrammet, og der er jeg en type 8. Philius er en type 1, Walther en type 4 og Laura en type 2. Og det er faktisk en helt fantastisk kombination. Noget af de som har ændret mit liv allermest, er da jeg begyndte at studere De 9 typer. Hold nu fast det her gjort en forskel. Hvis du gerne vil vide mere om det, så kan du læse mere herunder.

En hurtig beslutning

I går mærkede jeg bare at det bare ikke duer at være her i Canggu. Jeg er jo på den mission, at jeg skal finde et sted i verden vi kan bo, hvor jeg kan afholde retreats og det er ikke her, og så er der ingen grund til at blive, og heller ikke at bruge penge på det. Så jeg skrev til ejeren af huset og aflyste resten af opholdet. I morgen går turen til Nusa Lembongang, som er en lille ø, der også tilhører Bali, hvor der er meget meget smukt og en helt anden ro.

Det resulterer i at vi skal tidligt op, ned til Sanur igen, og med færgen over.

En anden ting jeg også har gjort – og hold nu fast – jeg har tømt ud i min kuffert… WHAT?? Ja, der er ski ting jeg ikke gider slæbe på… Altså det må da virkelig være personlig udvikling. Dog er jeg meget stolt af, at det faktisk har lykkes mig at pakke det rigtige tøj, nok for første gang i mit liv. jeg har pakket shorts, toppe og kun 3 par sko, 3 kjoler, 3 bikinier, en enkelt trøje og 2 t-shirts. Faktisk ejede jeg ikke en t-shirt for bare et år siden, fordi det var da alt alt for kedeligt. Nu elsker jeg mine 2 t-shirts.

Materialistiske værdier

Mine værdier har ændret sig en del det sidste år. Jeg har været hende der har haft alle de rigtige tasker, de rigtige biler, de rigtige jakker, sko osv. osv. For ikke så længe siden var det nærmest som om jeg vågnede en morgen, og satte mig op i sengen og så var jeg bare done. Jeg følte nærmest at jeg havde været inde i en bobbel, hvor jeg bare ikke havde tænkt om jeg egentligt gad at have alle de her ting. Alle andre købte det og så gjorde jeg også. Ha, som om lykken bor der…. Dernæst fik jeg følelsen af at jeg nærmest skulle krænge alle de materialistiske ting i mig. Så slem at jeg blev nødt til at køre dem ud til min veninde. Det er lidt en sjov reaktion. Jeg føle mig dum og idiotisk, fordi jeg bare var hoppet med på vognen om bare at købe dyre designer ting. Det er slet slet ikke MIG. Jeg har ALDRIG haft værdi på materialistiske ting, aldrig. Og slet ikke sådan en omgang show off. Glem det. Slut med det.

Og når man tænker over det, så er det jo helt tåbeligt at stræbe efter sådan. Altså jeg skammer mig faktisk lidt over det. Dog nåede jeg aldrig at stræbe efter det, jeg købte det bare, med bind for øjnene, uden at tænke over om jeg havde værdi på det. Og historien var den samme med bilerne.

Så i stedet..

Jamen hvad har jeg egentligt så værdi på?

Ja, altså hele min Bryd Hamsterhjulet rejse her, går jo ud på at finde ud af HVORDAN man kan leve livet. Og det ved jeg simpelthen ikke endnu. Jeg håber på at min rejse kan være en inspiration til andre, som sidder i hamsterhjulet og bare løber derudaf, uden at komme nogen steder. Jagten af mere og mere materialisme. Det kan umuligt være dette livet handler om. Uanset, så kan vi jo ikke tage det med os når vi dør. Hvad vil vi have alt det her skrammel for? En taske er jo ligeså god, uanset hvilket mærke det er.. Så dét er i hvert fald gået op for mig. Og min værdi på at undervise, den er stadig, om end ikke større. At tale til mennesker og inspirere, dét har jeg gjort hele mit liv og det er virkelig noget der føles rart. Og så er det bare mennesker generelt tror jeg. Men, det må tiden simpelthen vise.

Og kl. 16 i dag har jeg undervisning på SOMMERKROP og jeg har fundet ud af, at det fungerer så fint og der er slet ingen problemer ved at arbejde som digital nomade. Internettet fungerer, lokationerne er smukke og jeg er ligeså dygtig en underviser, som jeg hele tiden har været. Dog, er der allerede nye vinkler i min bevidsthed, jeg har allerede lært andre perspektiver på livet, og det er altså kun en uge vi har været afsted. Hvad skal det dog ikke ende med.

Maden er ufattelig indbydende her

Se de smukke billeder af hvad vi spiser herude.