I går stod vi tidligt op og tog en Grab (taxi) til Sanur. Vi havde hørt skrækhistorier om bådture hertil, så vi var lidt på dupperne, da vi skulle vælge båd. Og til vores held, var alt godt og vejret var helt med os.

Da vi ankom til Nusa Lembongan, gik vi ind i en anden verden. For det første, så skulle vi i vandet for at komme af båden, og bare dét føltes så fantastisk primitivt og dejligt.

Vi satte os på en cafe og ventede på en taxi (altså en lille lastbil hvor man sidder på ladet. Love it. Jeg havde set billeder af det resort vi skulle på, selvfølgelig, men jeg har også lært at billeder er taknemmelige.

Men hold nu fast, det her er perfekt. Og det helt rigtige sted til at holde retreats. Jeg er meget meget glad for at min mission begynder at give frugt. Om jeg ville bosætte mig, det er jeg slet ikke kommet langt nok i min research.

Walles hud er ved at falde af, og han er så skide tapper. Jeg tror alle andre ville hyle og rulle rundt på ryggen (ej nok ikke ryggen, men du ved hvad jeg mener) hvis de havde haft den modgang som han har, siden vi kom. Og der skal vi jo lige huske, at hans tilstand var presset inden vi tog afsted. Men, i dag så jeg min gamle Walle. Ord kan ikke beskrive hvor glad jeg er.

TRO OG KÆRLIGHED

Balinesere er simpelthen det sødeste folk. Det er helt vildt. De har den fineste attitude overfor andre og dem selv, og ikke mindst livet. De er hinduister, og det er bare den smukkeste Livsfilosofi. Jeg har valgt ikke at kalde det en religion, da religion slet ikke er noget jeg arbejder med. Jeg hader det ord. Derfor kalder vi det nu en livsfilosofi, en attitude, en tilgang, en Way Of Living.

I hinduismen er der flere guder. Men det er ikke så interessant faktisk, det er de ”termer” de arbejder med, såsom Dharma, Karma, Samsara, Moksha, Brahman, Reinkarnation, Atman og Aamadhi.

Jeg er ikke en ekspert på hinduisme, ej heller Budisme, men jeg har praktiseret og det vi så moderne kalder spiritualitet hele mit ungdomsliv, og ikke mindst tro. Jeg kender rigtig meget til de forskellige livsfilosofier og faktisk også religioner, herunder kristendommen, jeg har læst meget af koranen, om indianernes religioner, budisme og selvfølgelig den helt moderne tilgang, hvor universet bliver det vi refererer til i alt vi gør. Af alle de livsfilosofier, endte jeg op med Holger hahaha.

En af grundstenene i mit liv er karma, som betyder loven om ÅRSAG & VIRKNING. Det vi sender ud, er det vi møder på vores vej. Filosofien kan også beskrives som en cirkel, og både det nuværende liv og alle livene i har haft her på planeten jorden.

Hvis jeg skal være helt ærligt, så er det jo ligegyldigt hvad vi kalder det ene og det andet, jeg er af den overbevisning, at hvis de livsprincipper du lever efter opfylder disse 3 elementer, så er alt godt:

Hvis det er godt for dig, hvis det er godt for mig, hvis det er godt for alle.

Hvis vi nu spurgte os selv, før hver evig eneste beslutning vi tog, om man kan sige ja til disse tre, så er det den rigtige beslutning. Men det vi jo skal huske på er at det er vores egen vurdering af disse spørgsmål, så det er noget vi gætter på. Det vil sige, der er jo ikke noget der hedder ”sandheden er”, men hvis vi nu forsøger at gøre vores allerbedste.

Så lad os forstille os at livet er en cirkel. Og hvis jeg er kl. 2 på cirklen, og jeg laver en virkelig negativ handling. Fordi livet er en cirkel, så vil jeg på et eller andet tidspunkt møde denne negative handling igen. På samme måde fungerer det jo med de positive handlinger.

DHARMA

Dharma dækker over den adfærd, som er i overensstemmelse med verdens orden, altså hvad vi er forpligtet til, vores adfærd, vores rettigheder og dyder – det er den rigtige måde at leve på. Det vil sige der også findes en forkert. Dharma siger noget om hvad alle eksisterende væsner skal acceptere og respektere for at opretholde harmoni i verden. Den fortæller også at alle væsner har en speciel opgave her på jorden, altså en livsopgave – Dharma er at udfolde sin sande natur så man udspiller sin særlige rolle i hele universet som en sammenhæng.

Mange af vores problemer, såsom overspisning, lavt selvværd, frustrationer, depression, angst og stress, kunne måske være en konsekvens af, at vi ikke føler at vi har en værdi. Vi har måske heller ikke noget formål. Hvorfor render vi rundt her på jorden? Hvorfor render vi rundt her på jorden og kæmper? Hvorfor skal vi kæmpe for lykken, kæmpe for at ”klare os”, kæmpe for at kunne købe alverdens ligegyldigt skrammel? Fordi det giver os en værdi måske?

Jeg så på et tidspunkt en dokumentar omkring verdens sundeste mennesker – altså de havde færrest sygdomme. Her spillede alle en lige vigtig rolle i samfundet. Alle havde værdi. Det var printet ind i børnene, lige fra fødslen, at deres rolle var vigtig og at samfundet har brug for dem. Derfor blev de også unaturligt gamle i dette samfund – og det var helt normalt. De ældre i samfundet spillede stadig en rolle, de havde stadig en værdi, og hvis vi sammenligner med hvordan vores ældre havner på plejehjem og med en familie de sjældent ser, så mister de deres værdi – værdien for andre.

MENINGEN MED LIVET

Jeg synes virkelig det er interessant og jeg mener at der må være en eller anden sammenhæng. Hvis vi ser på det danske samfund, som har et helt andet fokus, men i stedet tonsvis af regler, som ”staten” så skal sørge for vi overholder. Vi er ikke fri og vi er heller ikke drevet af en indre motivation for at have værdi for andre. Vi skal bare opnå en masse status, i form af det rigtige job, karriere, biler, huse, tøj osv. Men helt ærligt, jeg tvivler på at der er nogen der er blevet lykkeligere af det. Stress, angst og depression har de fåret, men lykken udeblev.

Det er selvfølgelig ikke det samme som ikke at være taknemmelig for det man har. Det ved jeg da at jeg selv er. Jeg er meget meget taknemmelig. Men det var en illusion for mig. Og en skuffelse, da det gik op for mig, at på trods af at jeg har arbejdet med mig selv i mange mange år, fjernet alle forhindringer, alle traumer, alt der kunne bøvle, så manglede der stadig noget. Og det var meningen med livet.

Jeg siger ikke at jeg har fundet den. Overhovedet. Men jeg føler mig lidt som en blanding af Ulla Terkelsen og Robinson Crusoe, jeg er udsendt som rapporter for at melde tilbage til dig som læser med her og samtidig for at afsøge nyt land. Jeg vil finde ud af hvad det er os danskere (vesterlændinge) savner, siden at vi lider af et hav af både fysiske og psykiske sygdomme – og det gør de bare ikke her på Bali eksempelvis.

Dét er da interessant.

NUSA PANIDA

I morgen skal vi videre til Nusa Panida, som er endnu en af Balis øer. Her skal vi bo på et meget interessant hotel, som også kan være et emne for fremtiden.

Patricia Ulla Crusoe

Bryd Hamsterhjulet, Bali