Komplekser og en “boney ass”😬🙈
Mit store (eller flade, om man vil) kompleks har altid været min mås! Selvom jeg har været mange mange mange kilo større end jeg er, har min mås aldrig fulgt med. Faktisk vil jeg sige at da jeg var overvægtig, satte fedtet sig på ryggen over måsen, så man kunne være i tvivl om hvornår ryggen sluttede og bagdelen startede.
Min gode veninde har modsatte problem, måsen har altid været fyldig og rund, også selvom hun nu er slank som et siv og vi kom en dag til at snakke om vores bagdele, eller fordele 😉
Jeg siger til hende hvor øv det er at gå i stramme jeans når man har sådan en flad numse som mig, hun ligner et stort spørgsmålstegn fordi hun har kun kigget på mine små baller og tænkt åh bare det var mig. Jeg bliver helt forvirret, fordi hvordan kan hun synes noget godt om det jeg synes er værst?
Vi kom til at tale om fokus og alt det som vi lægger mærke til og alt det vi ikke gør! Når jeg går ned af gaden, bag en fyldig mås, tænker jeg, åh bare det var mig, og hun gør lige det modsatte. Hvordan kan det være?
Dét er interessant!
Min mor havde selv en lille numse, som hun var træt af. Min venindes mor havde en stor som hun var træt af. Så er det helt fra da vi var børn vores idealbilleder blev skabt? 

Mine tanker har altid været at en boney ass var det værste i verden, men hvad nu hvis jeg (nu hvor jeg er bevidst) vælger at tænke noget andet om det? Hvad nu hvis jeg vælger at tænke at min mås er super fin som den er? Hvad sker der så?

 Jeg tænker at vi har magten til at vælge hvad vi tænker om det, og når vi bliver bevidste om de negative tanker, så kan vi ændre dem og skabe en positiv følelse. Fordi uanset så kommer det ingen til gode at jeg tænker negativt om noget på min krop – den eneste det går ud over er mig, og det giver mig en dårlig følelse! Det er bare noget pis at der kun er lavet sange om lækre store numser, men ingen sange om en fantastisk boney ass 😂