Brian og P
Jeg havde en lidt rørende oplevelse i går..

Vi var i Blokhus i går med vores 4 drenge, min kæreste og jeg. Vi sad på stranden i klitterne, imens musikken spillede Shubiduas ‘Danmark’. Jeg sad og kiggede ud over havet og alle de mennesker der stod rundt omkring. Jeg er jo lettere miljøskadet, det indrømmer jeg, men når jeg ser på fedtdepoternes placering på kroppen ved jeg nøjagtigt hvilken hormoner der er i ubalance, og dér sad jeg til tonerne ‘Danmark er et dejligt land’ og tænkte: Åh hvordan skal jeg dog komme rundt og hjælpe alle disse fantastiske mennesker, som er igang med at ødelægge deres kroppe, ikke med vilje, men fordi vi får så meget forkert at vide. Hvordan skal jeg dog nå det inden det er for sent. Vi er igang med at tage livet af os selv. Vi har accepteret livsstilsygdomme som en del af dét at blive ældre. Vi har accepteret at blive overvægtige og have smerter rundt omkring, tage medicin og bare forfalde ligeså langsomt.
Det rørte mig, det gør det også nu .. jeg er jo en tudeprinsesse det indrømmer jeg også gerne ?
Selvom jeg er så følsom, så har jeg også den der fighter ånd, ellers ville jeg heller ikke være her i dag når jeg nu har oplevet hvad jeg har ( de fleste af jer kender min historie om at jeg har mistet to af mine sønner) og i går havde jeg lyst til at springe op på scenen og få overbevist alle til at skulle leve Det fede liv! Vi alle fortjener at have det godt! Vi alle fortjener at være raske og glade, smertefri slanke og fri fra vores madfængsel.
Vi bliver simpelthen nødt til at løfte i flok! Vi bliver simpelthen nødt til at få budskabet længere og længere ud, så vi kan hjælpe så mange som muligt.
Nu lever du jo Det fede liv og derfor er du blevet en lille soldat, og du har nu også et ansvar.. ligesom jeg. Jeg var jo også engang ‘bare mig’ der havde oplevet ‘noget’ på min egen krop.
Vi har et ansvar om at få Danmarks befolkning til at ændre madvaner. Du har selv oplevet alle de fantastiske forandringer på din egen krop, og derfor er du nødt til at dele det. Vi har alle et ansvar for hinanden. Og jeg tror det var dén følelse jeg fik i går.
Jeg føler ansvar, og jeg føler at vi står med nøglen til et langt bedre liv for en stor del af Danmarks befolkning, og det er vores ansvar at sprede budskabet.

Jeg kiggede som sagt ud over folkemængden og ingen tvivl om at vi har det SÅ godt i Danmark. Vi er så heldige, og vi har alt hvad vi skal bruge. Rent luksus. Men Åh der er så mange der bare ikke har det godt alligevel. Og det rører mig helt vildt.

Danmark er et dejligt land og det er vores ansvar at gøre det endnu dejligere, så dansken bliver den dejlige mand, som Michael Bundesen fra Shubidua så fint synger..

Ps. Se lige den dejlige danske mand jeg har i armene.. Han har type 1 diabetes, og har det SÅ meget bedre end den gang jeg mødte ham.. Insulin er noget han meget sjældent tager, ingen følger, ingen øjeskader, nyreskader og ingen overvægt.. Det er det hele værd!

Nok nostalagi fra mig i dag, jeg må hellere igang med at bage en kage til min søns fødselsdag i dag..
???