Hvad er sult Patricia?

En af vores kursister spurgte mig en dag: ‘ Hvad er sult Patricia?’

Hun spurgte: ’ Er det når maven rumler eller?’

Jeg svarede: ’Nej det er ikke maverumlen, der er….. ’
-og så kunne jeg ikke sige mere, fordi hvordan forklarer man følelsen af sult?

Ved du det?

Jeg ser så mange forskellige situationer, hos mine kursister, når det kommer til ‘sult’. Jeg anede ikke, at der kunne være så mange forskellige følelser og situationer forbundet med sult.

Vi kan være bange for sult!

Frygten for at blive sulten og ikke have noget at putte i munden, kan være så vild, at det næsten ikke er til at forstille sig. Vi er vant til hele tiden at putte i munden, også fordi vi har fået at vide, at vi skal spise mange gange om dagen, så det har vi gjort.

Vi er slet ikke vant til at mærke sult!

Når sukkermonsteret dominerer vores krop, så er det ikke den ægte sult vi mærker. Det er ustabilt blodsukker og crawings.
Det er sukkermonsteret der skriger efter sukker, så han kan vokse sig stor og stærk og overtage hele styringen af vores organisme.

Det er ikke en ægte sult!

Der er også situationer hvor vi er bange for at spise!
Mange af os har kæmpet med at ville tabe os i mange år, og det har gjort at vi kan være bange for at spise, eller bange for at føle mæthed.

Kender du det at du kan være propfyldt i maven, men stadig have lyst til noget?

Det hænger sammen med at kroppen er så intelligent, at har den ikke fået den næring den har brug for, så bliver den ved med at bede om mere..
Derfor kan vi ligge på sofaen og nærmest ikke kunne få luft, og alligevel har vi lige lyst til noget.

Jeg har selv været bange for at spise i situationer!
Jeg har kigget på klokken, når der er nogen der har spurgt mig om jeg var sulten. Jeg kunne simpelthen ikke afkode min krops signaler – og det var fordi jeg i så mange år, har mishandlet mig selv, spist på mine følelser, dulmet mine følelser med mad, ignoreret sult og presset min krop til det yderste.

Man kan også være bange for at spise mad der smager godt?

Når vi har været på slankekur så mange gange, så har det været en kamp. Det har været en lidelse, og derfor, når vi slår over og lever Det fede liv, er der mange der har svært ved at spise den lækre mad, fordi den smager så godt!

Vi føler at vi synder!

Åh gud hvor kan jeg nikke genkendende til dette!

Når jeg har været på slankekur, så har jeg spist underlige ting, der ikke smagte godt.
I starten kunne jeg slet ikke finde ud af at spise ting der smagte mig, fordi så var jeg jo ikke på vej mod et vægttab. Jeg havde en følelse af at jeg ikke kunne tabe mig og spise lækkert mad!
Det var min overbevisning!

At skulle tabe mig, skulle være en hård kamp!

Måske var der også en følelse gemt inde i mig, at jeg ikke fortjente at spise lækkert mad. Fordi på mange måder var jeg en fiasko, fordi jeg netop ikke kunne tabe mig, og når jeg tabte mig, kunne jeg ikke holde det og jeg tog det hele på igen!

Jeg troede jeg havde rygrad som en kop kakaomælk.

Jeg fandt senere ud af at det var fordi jeg havde fået helt forkert fat i det hele.. 

Jeg spiste alt det forkerte- som jeg bare blev tyk af.
Jeg spiste kulhydrater og ingen fedt, og så blev min krop bange og holdt fast på alt det fedt den havde på kroppen– den vidste ikke hvornår den igen ville få noget næring, som den faktisk kunne bruge til noget.
Derfor holdt den fast på sit overlevelses-lager!
Derfor var jeg konstant sulten.

Åh gud hvor havde jeg da godt nok fat i den forkerte ende – og åh jeg føler med dig hvis det er sådan du har det!

Men du er ikke forkert – du har bare gjort noget forkert!

Tilbage til sult!

Hvis du spørger mig i dag, så er jeg stadig ikke sikker på hvad sult er. Der er ikke et entydig svar, fordi min sult er sikkert en helt anden sult end den du føler. I hvert fald hvis du ikke lever DFL.

Her er sult noget andet – fordi det ikke er sukkermonsteret der taler.

Nu er det min krop der fortæller mig at den har brug for næring – og ikke sukkermosteret der dominerer min krop.

Jeg er sluppet ud af mit madfængsel.

Jeg føler sult som en påmindelse, ikke som en tilstand hvor jeg tror jeg skal dø, min krop ryster, jeg bliver svimmel og er ved at kaste op.

Kender du det, at man nærmest kan være så sulten at man får følelsen af at skulle kaste op?

Eller at gå sukkerkold, hvor alting bævre og ryster!

Den findes ikke mere hos mig!

Jeg er heller ikke bange for sult mere, fordi det er ikke en forfærdelig tilstand, hvor jeg tror jeg skal dø hvis jeg ikke får noget NU!

Jeg bliver heller ikke påvirket længere af at andre spiser slik og kager foran mig.

Jeg ser det ikke engang – og det er faktisk magi.

Mange af vores kursister fortæller det samme – eller det gør de alle faktisk.

’Jeg er blevet ligeglad med slik og kager’ lyder det.

Og det er fordi sukkermonsteret er død!

Kroppen fortæller os at den faktisk er ligeglad med slik og kager, fordi det ikke gør noget godt for den. Den har ikke brug for det, og den bliver bare syg, tyk og trist af sukker!

Kroppen udsender signaler til os hele tiden, som vi nu har lært at afkode!

Når vi holder vores populære intromøder rundt om i Danmark, fortæller jeg: ‘ Du bliver ligeglad med det usunde’!
Folk slår sig på lårene af grin, fordi rigtig mange der kommer til os, spiser slik og kager hver evig eneste dag.

’Det sker i hver fald ikke for mig’ lyder det.

Når det så sker, så er de i chok!

Sukkermonsteret dør!!!!

Tilbage til sulten!

Sult er ikke farligt- sult er en naturlig følelse.

Men kun et signal!

Og det signal er der ikke noget at være bange for!

At spise er heller ikke farligt – det er en naturlig situation hvor vi tilfører kroppen næring.

Men det kan være svært, fordi vi er vant til noget andet.

Vi er helt ødelagte i vores parlør.

Vi forstår ikke længere at oversætte kroppens signaler.

Men det lærer vi dig her i Det fede liv.

Vi lærer dig at blive din egen fede gudinde – og din krop bliver din bedste ven.

Og tilbage til sult..

Jeg tror faktisk jeg er sulten nu, så jeg må hellere spise lidt lækkert.

Jeg tror jeg vil have en omelet med ost og bacon – og fed dressing til. Og lidt smørstegt grønt.

Det er nemlig hvad min krop har brug for.

Det er det signal den sender mig.

Sult er ikke noget at være bange for – sult er nemlig bare et signal!

Kærlig hilsen

Patricia