Lisbeth startede på Det fede liv for at fikse sit stofskifte – det gjorde hun, men samtidig tabte hun også lige 48,2 kg på knap et år!

Jeg har levet Det fede liv siden 27/4 2018 -og har fået så mange gevinster!

For mig handlede det ikke om at tabe mig, men om at jeg så inderligt gerne ville have have et bedre helbred. Jeg skal ikke trætte med hele mit sygdomsforløb, men migræne, lavt stofskifte, depression og angst, søvnproblemer, manglende galdeblære var en kæmpe stor del af mit liv og til tider havde jeg svært ved at overskue det hele.

Nu, efter knap et år på Det fede liv har jeg det bedre end jeg har haft det i mange år.

Jeg har for første gang i 30 år ikke haft et migræneanfald i 4 mdr (plejede at have 3-4-anfald om måneden)!

Jeg sover meget bedre, har ikke helt så store udsving på det psykiske plan, bedre fordøjelse men at jeg så oven i dette har tabt mig 48 kg, er for mig en enorm sidegevinst.
Jeg har hele tiden haft fokus på, at det skulle være godt for mine sygdomme, og det har været utrolig let for mig at følge principperne. Motivationen har IKKE været at skulle tabe sig men at få det godt.
Nu begynder en del af min omgangskreds at spørge om, hvornår jeg begynder at spise normalt igen, altså i hverdagen spise pasta, slik og almindelig hvidt brød – mit svar er at jeg spiser normalt for mig. Jeg skal aldrig tilbage til den gamle livsstil igen – det er ikke godt for mig.

Jeg har fundet MIN LIVSSTIL for resten af mit liv – og jeg går ALDRIG tilbage til der hvor jeg kom fra!

Kærlig hilsen

Lisbeth og Patricia

Ja hvorfor er det dog at Patricia sidder på ryggen af sine kursister?’ tænke du nok- og det er ski også noget mærkeligt noget, men hver gang en kursist smider omkring de 56 kg, så vinder jeg en ridetur på ryggen!
Det er reglen!  Nu har lisbeth tabt hele mig og så fik jeg en tur 😉