Når vi går på slankekur, ødelægger vi vores forbrænding, og det eneste en slankekur faktisk gør er at øge vores sult og crawings.  Det kan godt være, fordi vi spiser færre kalorier, at vi taber måske en masse på kort tid, men fordi forbrændingen bliver sat i bund, så tager vi også det hele på igen.

Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det unaturligt for kroppen at tabe sig, da det er et tegn på, at den sulter, og kroppen vil egentligt gøre alt, hvad den kan for at holde fast på sit lager. Derfor sætter den forbrændingen ned, så den ikke dør af sult.
Det er ikke naturligt for kroppen at tabe sig – det er tegn på, at vi sulter!

Insulin

Insulin er et hormon og er designet til at sænke niveauet af sukker i blodet. I princippet er der kun en lille teske sukker i hele vores ca. 5 liter blod i hele kroppen. Prøv at hælde 5 liter vand op i en spand, og smid en teske sukker i, det kan vi ikke engang smage, så tydeligvis har kroppen ikke brug for meget sukker.
Alle kulhydrater vi spiser bliver omdannet til sukker i kroppen, også overskydende protein, så når vi har spist en flødeskumskage, så har kroppen mere end rigeligt til at holde sit blodsukker oppe, så derfor kommer insulin og fjerner det overskydende sukker, og lukker det ind i leveren og i musklerne, men også i fedtcellerne.
Sukker bliver derfor lagret som fedt!

Insulin påvirker også fedtforbrændingen, men også proteinforbrændingen, og hvad mange ikke ved, så konverterer sukker også til kolesterol, det omdanner sukker til fedt i blodet, øger presset på blodårene, øger blodtrykket, giver nyreskader, holder på salt i kroppen – og meget meget mere.

Derudover blokerer insulin også kroppens fedtforbrænding ( det står på side 1 i fysiologibogen, så der er ikke noget hokus pokus i det), og det gør derfor, at vi holder på fedtet og tager på i vægt, når vi aktiverer insulinen via sukker.
Det betyder, at når der er en lille smule insulin til stede, så forbrænder vi ikke fedt. Kroppen vælger altid at forbrænde tilstedeværende kulhydrat først, og derfor forhindrer insulin os i at forbrænde det fedt, vi har på kroppen. Den lagre det istedet.

Insulin bliver sendt ud, når kroppen registrerer tilstedeværelsen af kulhydrat. Kroppen opbevarer sukker i form af noget, der hedder glukagon i muskler og lever og især som fedt på kroppen.

Der findes derfor en del mennesker, der får det, vi kalder fedtlever kun, fordi de spiser for mange kulhydrater og derfor udskiller for meget insulin, så de lagre sukker som fedt i leveren.

Når insulinen fortsætter med at overstrømme kroppen i store mængder, vil den også ødelægge musklerne i kroppen, da den konverterer protein til sukker.

Hvis man har et for højt niveau af insulin i kroppen i en længere periode, vil det føre til det, vi kalder insulinresistens. De modtagere, der skal reagere på insulinen bliver overpumpet med insulin hele tiden, så til sidst så stopper de med at virke. Man kan sige, at de bliver døve.
Jeg plejer at sammenligne det med, at der ringer telefonsælgere hele tiden, til sidst så stopper vi med at tage telefonen. Vi orker simpelthen ikke at svare.
På samme måde prøver kroppen at afvise insulinen, fordi den får alt alt for meget.

Symptomer på insulinresistens

– tanketåge – som går du i en osteklokke
– højt insulin og blodsukker, selvom du ikke spiser
– mavefedt
– oppustet mave
– træt efter et måltid
– højt blodtryk
– konstant sult og crawings mellem måltider
– fedtlever

Man mener endda at insulinresistens er et forstadige til type 1 diabetes. 

Hvorfor bliver vi insulinresistent:

af sukker – selvfølgelig, men faktisk også for meget protein.

Spiser du for meget protein, så får det også kroppen til at overproducere insulin.

Hvis vi kigger på det, der hedder insulin-index’et, så kan vi se, hvilke fødevarer der trigger insulin, og hvilke der ikke gør.

Insulin index:

Rigtig smør  2
Olivenolie 3
Fløde 4
avokado 6
flødeost 7

kalkun 23
æggehvide 53
oksekød 57
æble 75
fedtfattig yoghurt 76
kartofler 121

Som vi kan se på ovenstående, så har fedtet næsten ingen insulin-påvirkning, hvorimod oksekød og et æble har.
Vi kan også se, at alle de fedtfattige produkter vi kan købe overalt, er ret effektive til at udløse insulin, da de ikke har fedtet til at holde påvirkningen nede.

Derfor….

Hvis høje niveauer af insulin i kroppen kan medføre insulinresistens og faktisk, hver gang vi spiser et måltid, også selvom vi spiser et ‘sundt’ måltid, så aktiverer vi insulin i kroppen, bare en lille smule, og hvis vi spiser mange måltider om dagen, så er det nærmest umuligt at fikse insulinresistens, da vi hver gang vi spiser, får kroppen til at producere insulin.

Derfor er det vigtigt at holde pauser mellem måltiderne – jeg kalder det at holde vinduerne åbne.

Hvis du ikke er sulten, når du vågner, skal du ikke spise. Det er meget vigtigt, at vi lytter til vores krop. Det er også en meget stor misforståelse, at man skal spise 6 gange om dagen for at holde forbrændingen oppe.
Hvis man alligevel bliver sulten mellem måltiderne, er det derfor vigtigt at få større måltider, altså mere grønt og mere fedt, så vi kan gå længere uden at blive sulten, det vil fikse en ødelagt forbrænding og insulinresistens.

En lang beretning, for at komme hen til den vigtige pointe:

Vi taber os ikke af at spise færre kalorier – jo måske første gang, eller anden gang vi går på slankekur, men på sigt vil det bare ødelægge vores forbrænding. Istedet, så er det vigtigt, at vi spiser en masse fedt. Som vi kunne se på insulin-index’et, så aktiverer fedt næsten ikke insulin, og insulin er jo døråbneren til fedtcellerne, så når insulin ikke er til stede, så er det svært for kroppen at lagre overskydende kalorier – så den forbrænder det istedet.
Det gør, at vi får masser af energi, og taber os alligevel. 

Så hvis du har en sløv forbrænding, så er det vigtigt, at du får en masse kalorier, fra fedt og grønsager – det vil få din forbrænding til at suse i vejret, og du vil samtidig fjerne risikoen for insulinresistens – to fluer med et smæk. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi kun spiser, når vi er sultne, og ikke når vi er mætte.

Når vi holder pauser mellem vores måltider, så har kroppen mulighed for at forbrænde vores fedtlager på kroppen, og det gør den gerne, fordi den ikke bliver sultet, og den bliver derfor ikke bange for, om den får nok mad.

Når kroppen får færre kalorier i en periode, så sætter den nemlig forbrændingen ned – det ville jo være så dumt, og lig med den rene død, hvis den forbrændte hele sit fedtlager på ingen tid, da den jo ikke ville have noget at leve af.
Men får den nok at spise, så bliver den tryg og kan give slip på sit forråd. Og vi bliver slanke, glade, friske og velfungerende – vi sover godt, og alle vores funktioner i kroppen bliver optimeret.

Smart ik?

Mange tror fejlagtigt, at når vi skal holde forbrændingen oppe, så har kroppen brug for kulhydrat. Men kulhydrater giver en hurtigt flamme, som er ‘brændt af’ meget hurtigt. Derimod giver fedtet os et langt og sejt træk.

-og sådan fikser vi en sløv forbrænding..

By the way….

Jeg hører mange ting, mange teorier og mange ‘gode ideer’ i det daglige, og jeg har endda hørt, at stofskifteproblemer kan opstå af lavt kulhydrat indhold i maden.
Her er det vigtigt at differentiere:
Stofskifteproblemer er en autoimmunreaktion, og her vil kulhydrater kun forværre situationen. Men det kan vi lige tage en anden gang.

Kærlig hilsen

Patricia