Lige nu sidder jeg i en bus fra Bangkok til Siem Reap, Cambodia. Eller jeg sidder faktisk ikke, jeg ligger på tværs af 3 sæder, for at undgå at blive ramt af kondens fra aircon. Det er altså en oplevelse i sig selv. Bussen er egentlig okay, men grim som bare fanden, og den rasler og bumler når den kører over det mindste bump.

Det var egentlig ikke meningen vi skulle til Cambodia, men hvorfor ikke, det ligger jo lige ved siden af Thailand og for mig handler det virkelig om at få oplevet så meget som muligt, inden vi vender næsen mod Danmark om en måned.

Først havde vi talt om at skulle flyve, hvilket jo var hurtigt og forholdsvis billigt, men der er et eller andet over dét med at køre. Jeg tror, at hvis jeg ikke havde fulgt med i serien ”Først til verdens ende”, så ville jeg have været langt mere forskrækket over den her måde at rejse på, men det giver mig en følelse af ikke at være sådan en forfinet én – og en pyller.

Jeg har endda tisset på et bustoilet på turen, hvilket er så grænseoverskridende i sig selv. Og wc’et var udstyret med et enormt vindue, lige ud til de medkørende på motorvejen. Men jo, grænser bliver sprængt, på kryds og tværs.

Det er fantastisk.

8 timer i bus… Hov, der fik jeg lige et dryp fra aircon lige midt i panden, hold op det er noget bøvl

EFTERLADT I THAILAND

Nu har jeg efterladt 2 kufferter i Thailand, det betyder så at vi jo helt sikkert bliver nødt til at komme tilbage. Men jeg har virkelig måttet indse, at det har en betydning at rejse let. Og, det er mega nemt at vaske alle steder – og jeg går faktisk kun i det samme. Body’er og shorts. Jeg har endda ydmyget mig selv til jesussandaler – og nu elsker jeg alt ved det.

Det lyder måske lidt tåbeligt, og unødvendigt at nævne, men for mig, hvor karriere og attitude har været en stor del af mit liv (jeg har haft læbestift på, på golfbanen) så er det SÅ sundt at tone ned. For nogle, skal der tones op, men for mig måtte jeg gå derhen for at se, hvordan det føles at tone ned. Lettere nusset og krøllet, blev det så til. Jeg ved ikke om jeg elsker det, men jeg elsker at udfordre mine grænser. Andre mennesker ville nok bestige et bjerg eller løbe en lang strækning på kort tid – jeg går i grimt, lettere beskidt tøj og kører i bus… hver sin udfordring

FARVEL TIL KENNETH

I forgårs måtte vi vinke farvel til Kenneth, da han måtte til DK. Vi har haft (hov der kom et dryp mere) nogle vilde dage, hold op vi har oplevet meget og hold op vi har gået mange kilometer. Den anden dag var vi på den vildeste bådtur, hvor vi så Bangkok fra floden. Det var så fedt og vi så hvordan folk boede i huse på piller – og sammen med enorme varaner, der lå og solede sig på terrasserne. Vildt.

Vi har også set en milliard Buddha’er, templer og Grand Palace, hvor den thailandske konge bor – og faktisk havde han fødselsdag i går d. 28 juli. Hvis du nogensinde kommer på de her kanter, så er Bangkok et besøg værd.

SUKKERMONSTER

I går åbnede jeg Slå Sukkermonstret Ihjel, men fordi vi var så ufattelig trætte, orkede vi ikke at skulle på tur inden, så Philius og jeg gik op for enden af vejen hvor vi boede, og satte os på dét, som var blevet vores stamcafé. Og der sad vi, i timevis og så på menneskerne der susede forbi. Og faktisk blev jeg så rørt at tårerne løb. Lad mig forklare..

Så i Thailand er der mange grap-scootere. Det betyder at man kan hyre en scooter med driver til at køre én derhen hvor man nu vil. Det koster mellem 1-2 kroner. Lige foran caféen samledes disse drivers, folk kom til, gav en håndøre og de kørte. Et kvarter efter kom de tilbage.

Det er et hårdt job, tror jeg. At køre i solen, varmen, trafikken og osen, det er ikke for småbørn. Og da jeg ser en af driverne komme tilbage og sætte sig, hørte jeg lige pludselig sang, og det var ham, der havde kørt hele formiddagen i bagende hede. Og der kunne jeg bare ikke styre mig. Hold kæft et overskud. Og pludselig vender han sig om og smiler til mig, imens han glad synger videre. Smiler til folk, der går forbi og er bare i så god energi. Pjatter lidt med sine kolleger og rejser sig for at tage den næste tur. Så blev det tid til at fælde en tåre…. Dét rørte mig.

Hvad vi andre ville anse som det man på godt dansk kalder et lortejob, det udførte han i totalt overskud og med sang og smil. Og så er det, jeg lige skammer mig et kort øjeblik… fordi hvad fanø har vi (altså dig og mig) nogensinde noget at være trætte af???

Jeg behøver nok ikke uddybe, hvad vi i DK anser som et lortejob eller en lorteløn, vel? Fordi de fleste danske jobs ville være kongejobs sammenlignet med dette. Og så får han hvad der svarer til 2 kroner pr tur. Men dét som rørte mig, var hans tilgang, overskud og gode humør.

MINE BØRN & EMPATI

Der kan være en helt del følgeskader at være barn af mig, det er der slet ingen tvivl om. Der er både mit helt specielle syn på mad og kost generelt, jeg har en holdning til det meste og mine børn har hele deres liv lagt ører til psykologiske fænomener, teorier og antagelser. Men, én ting jeg er stolt af er, at når vi går forbi en mand eller kvinde, der sidder på gaden, så finder de pungen frem. Ingen kigger på hinanden, ingen tøver, det eneste der bliver sagt, fra enten den ene eller den anden er: ”Jeg har den”. Og når jeg ser en af mine nu ret så store drenge, bøje sig ned i knæ foran et menneske i nød, smile med vand i øjnene og lægge en seddel i koppen, så danser mit hjerte. Mere behøver jeg ikke. Så er lykken gjort. Så klapper jeg mig selv på skulderen og tænker: ”Godt gået mor.. missionen er fuldført”

Og når jeg bagefter hører dem gentage til enten mig eller andre: ”Der er ingen, der sidder der for sjov”, så revner jeg af stolthed. Fordi der er ikke noget mere sandt end dette. Der er INGEN der sidder på gaden og tigger for sjov.

Og som Kenneth og jeg talte om den anden dag, så er det en menneskelig forpligtelse, vi har. Vi skal hjælpe dem, der har det sværere end os. Og man har det svært, når man sidder der med sin lille kop, ellers ville man ikke sidde der.

Og hvis der er nogen der læser dette skriv, som har en anden holdning, så hold det venligst for jer selv, fordi jeg gider helt ærligt ikke at høre på hvor dum sådan en holdning kan være!

CAMBODIA

Nu er jeg tilbage i den dryppende bus, vi skulle lige af og over grænsen. Og ja, Cambodia ser allerede anderledes ud end jeg regnede med. Klokken 21 cambodiansk tid (eller hvad det nu hedder) har jeg anden undervisning på Slå Sukkermonstret Ihjel. Første undervisning på hele denne her tur, som jeg skal lave når der ikke er lyst. Lige nu beder jeg en lille bøn om, at der er andet end et lysstofrør på hotellet – men det er jo ikke til at vide. Og mit ring-light efterlod jeg i Thailand.

Så klokken 16 dansk tid, ser man mig måske sidde med et blinkende koldt kælderlys, og fluer flyvende omkring mig, imens kakkerlakkerne løber over mine fødder.. måske…Men men, det går vel også – det gør det jo altid.

Apropos at efterlade sine ting i Thailand (nu hvor jeg er blevet til sådan en rigtig onkel rejsende Mac), så tænkte jeg at det jo var dumt at slæbe en masse ting med tilbage til DK, for at slæbe dem med herud igen, så 2 hele kufferter med drengenes og mine ting er efterladt. Planen er at vi allerede skal herud igen til september.

Det er en f*cking vild beslutning – men mega fed. Jeg skal bare lige hjem og pakke huset ned og kramme dem jeg elsker, så er vi afsted igen.

Jeg synes at Thailand vil være en god base at rejse ud fra. Jeg har jo bevist at jeg sagtens kan passe mit job på farten, og der er bare så mange steder i verden jeg gerne vil se. Så det kunne være mega fedt at have base der og så rejse til Australien, Filippinerne, Laos, Indonesien og ja, Kina, jeg vil mega gerne til Kina.

SIEM REAP

Næste stop er Siem Reap, som som sagt ligger i Cambodia. Navnet betyder “Thailands nederlag” hvor der er lidt forskellige forklaringer på hvorfor det hedder som det gør. Men uanset, så skulle dette sted være en oplevelse værd, så der er vi fremme om et par timer.

Så i dag blev det til endnu et farvel og goddag til helt nye eventyr