Nu er det nogle dage siden jeg har skrevet, og jeg kan faktisk mærke at jeg mangler det, altså at skrive. Jeg mangler at fordøje mine tanker ved at skrive dem ned. Og det er bare et rigtigt godt råd generelt, at når hovedet er fyldt med oplevelser, tanker og indtryk, at skrive det ned – og på den måde også lidt få sat det hele i system inden i.

Vi har haft nogle fantastiske dage i Pattaya og efterfølgende i Jomtien, som ligger 10 km syd for Pattaya. Lige først, da vi ankom til Pattaya, syntes jeg det var en helt vild by, med rigtig mange glædespiger og rigtig meget fest. Men, da vi lige fandt ud af hvordan vi skulle begå os, så blev jeg også bare forelsket i det her sted også. Det er så spændende hvordan mine opfattelser af steder har ændret sig efter tid. Først har jeg været en smule overvældet, og så er jeg bare blevet så benovet over hvad de forskellige steder kan.

MARKED PÅ VANDET

Den anden dag besøgte vi et ”flydende marked”, som var en kæmpe stor oplevelse. Et marked der er bygget på vandet, og med små både der lagde til, med mennesker der lavede alverdens slags mad, herunder biller, skorpioner og andet lækkert.
Thaierne er bare arbejdsbier. De summer afsted og knokler måsen ud af bukserne. Der er ikke noget der er for svært og der er ikke noget der ikke kan lade sig gøre. Og de hverken brokker sig eller hyler over noget som helst. Og dét imponerer mig. Samtidig har de stadig overskud til at være søde og venlige. Jeg er vild med det hele.

Vi har også været i en botanisk have, eller rettere sagt, den var kaldt ”Botanisk have” med det var langt fra hvad vi oplevede. Det var det vildeste vildeste sted jeg nogensinde har oplevet af den kategori (og jeg har altså været mange vilde steder i mit liv). Men det var en dinosaurus-park, fyldt med de mest imponerende enorme figurer. Billederne er slet ikke sigende nok. Jeg var så imponeret. Og det var kæmpe stort, altså 500 hektra, med de smukkeste beplantninger, templer, elefanter (levende) og så hundrede vis af dinosaurusser.

OVERSKYET

Selvom der er er mange timer hvor skyerne er på, så er det så varmt her. Der er minimum 32 grader, men det er vildt som kroppen bare kan tilpasse sig. Nu har vi været ude i snart 8 uger, og min krop har bare omstillet sig i lynfart. Faktisk så er det først de sidste dage jeg kan mærke at jeg har været træt i kroppen. Men vi går også mellem 5 og 10 kilometer hver dag, nogle dage har vi været hele oppe på 15 km. Det kan min krop sagtens klare, men i går og i dag har jeg været træt. Her skal jeg også lige minde mig selv om, hvor mange indtryk vi udsætter os selv for – og så flytter vi jo også bolig hele tiden.
Jeg har dog tabt mig en smule. Og det er også okay, men jeg skal lige finde en måde at holde det i ave på, da jeg føler mig lidt som en bunke knogler haha. Men igen, kroppen skal have lov til at reagerer som den vil, jeg skal bare gøre som jeg altid gør – lytte og respektere dens grænser. Men pt har jeg ikke lyst til at miste flere af mine former.

FANTASTISK MAD

Maden har været så nem, dog har jeg holdt mig en smule væk fra de stærke retter. Men i går havde jeg min debut. Hold da fest, siger jeg bare. Men, jeg er nødt til at øve mig. Grøntsager er de bare vilde til at lave herude, hold op hvor er det bare lækkert – og så kan man få mayo til alt hvis man vil. Jeg elsker maden, elsker at være her, elsker elsker elsker (hvis der var nogen der skulle være i tvivl).

KENNETH SKAL HJEM

Nu har Kenneth været her i snart 3 uger, og han skal hjem til Danmark i morgen. Jeg forsøger ikke at gå ind i følelserne lige nu, men han vil blive savnet, af os alle. Men, det kan også noget, bare at være drengene og jeg (fortæller jeg mig selv). Det er ligesom to helt forskellige ting. Jeg elsker begge dele, dog ville jeg helst, hvis jeg kunne vælge, have at Kenneth var her med os, hele tiden. Men, det er et vilkår, så det er som det er.

Status er, at vi den sidste uge har oplevet så mange ting, at jeg næsten ikke ved hvordan jeg skal videregive det. Men, Thailand er bare så vildt og så forskellige, fra sted til sted. I går ankom vi til Bangkok, og hold da helt ferie, siger jeg bare. Endnu en vild vild oplevelse, som jeg næsten heller ikke kan videregive. Fuld fart på det hele og så går man lige 10 meter ned af en sidegade, så er der fuldstændig ro. Og jeg ved, at allerede om få timer, så synes jeg slet ikke den er så vild alligevel, det er bare førstehåndsindtrykket der er vildt.

RIPOFF

Vi har været i et utal af centre, hvor man kan få kopivarer i KÆMPE stor stil. Og i et utal af centre, hvor man kan få alverdens ting og sager – skrammel også. Og det er spændende at observere hvordan vesterlændinge er tiltrukket af Louis Vuttion, Chanel mm.
I vesten har vi status i at være i stand til at købe disse varer. Men sådan er det slet ikke for thaierne, fordi, det er fuldstændig umuligt at se forskel på de ægte og de uægte varer. Og de koster bare ingenting her. Så der er ingen status ved at købe disse ting. I stedet higer de efter gadges af bamser og mærkelige dukkedyr. Det er helt vildt hvordan voksne mennesker slæber rundt på store vedhæng med bamser og dingenoter – omiyage-kultur. Hvordan de nærmest opstiller dem og tager billeder af dem til deres sociale medier. Jeg observerer med forundring. Nogle kvinder nærmest slæber rundt på de her bamser. Det er altså lidt underligt, men spænende at opleve.
Og så har et flertal enormt status på udseende. Det har vi også i vesten, men alle steder ser man kvinder sidde og lægge makeup og det er nærmest en maske mange af dem har på. Og her tumler jeg bare rundt og ligner en der lige er stået op, imens disse, ret så smukke mennesker, har tonsvis af makeup på, håret er fuldstændig sat, ikke et hår sidder forkert og de er helt stive af at skulle se perfekte ud. Og det er næsten som om, at de går op i at skulle se malet ud. I hvert fald kineserne – de har en form for hvid creme i hele femøren.

Så i vesten anser vi mærkevarer som et statussymbol og i asien, er det helt overdrevet med makeup og hår. Jeg ved selvfølgelig godt at man ikke kan ta det hele over én kam, men det er noget i den retning. Det er i hvert fald min konklusion.

På en eller anden måde mister ting og sager sin værdi herude. Fordi, glæden ved at købe et smukt armbånd til sig selv, eller et par nye sko, den bliver lidt ødelagt, fordi det nærmest bliver kastet i nakken på én, og det koster kun få kroner. Man kan få de smukkeste sko til 20 kroner og en flot taske til 50 kroner. Og der er så fem milliarder af den samme slags. Og det er egentligt nok sådan som det burde være. Altså, det er jo en falsk verden at tillægge ting og sager sådan en stor værdi. Men, det er alligevel en spændende observation.

Men, måske når denne værdi så bliver ”taget fra os” så opstår der også nogle andre værdier, samhørigheden og oplevelserne bliver fuldstændig dominerende. Fordi, ingen fysiske ting, har værdi herude. Og jeg bliver altså ikke mere fokuseret på mit udseende, af at se andre kvinder være fuldstændig fanget i hår, makeup og udseende. Faktisk er det blevet endnu mere ligegyldigt for mig. Men, min værdi på at have en krop der fungerer optimalt, er selvfølgelig intakt. Det er virkelig en stor værdi for mig. Fordi ellers ville jeg jo ikke kunne få så mange fantastiske oplevelser som disse.

NED AF TRAPPERNE

I går, da vi ankom til det sødeste lille hus i Bangkok, et lille byhus, gjorde Kenneth lige et stort nummer, ud af at vi skulle huske at tage skoene af. Og vi gør selvfølgelig som der bliver sagt og imens Kenneth lige inspicerede husets to etager, lød der lige pludselig et bump af den anden verden, efterfulgt af en jammer. Kenneth havde jo taget skoene af, men ikke strømperne. Og, som vi alle ved, så er strømper ofte glatte. Så i hans iver, gled han lige på trappen, bumpede på numsen ned, imens han lige fik det ene ben på den ene side af den stolpe der holdt gelænderet – og så kan man jo selv gætte sig til hvad der kom i klemme. Fuck, er bare glad for at han ikke havde brækket ryggen. Så de første timer rundt i Bangkok, blev med hump og en lettere forslået bagdel og hofte. Stakkels Kenneth.

BEDRE TIL AT BERETTE

Jeg ville ønske at jeg var lidt bedre til at berette om alt der er at opleve. Men, det er virkelig svært at gengive alt som sker her. Men Bangkok er virkelig et besøg værd. Det er så imponerende et sted. Og det er resten af Thailand altså også. Planerne om at flytte herud for en stund er stadig intakt. Og vi har nu set på virkelig mange hoteller og bnb’s, og det er virkelig en svær beslutning. Det rykker også virkelig i Kenneth at arbejde som golfmanager herude, da der er så mange spændende steder, så vi har besluttet at lade skæbnen råde over hvad vi skal. Uanset, så er vi lige om lidt hjemløse, så ud i verden skal vi – og Thailand er simpelthen der hvor vi begge gerne vil være lige nu. Og det vil drengene også. Jeg tænker dog at vi nok skal have en lille lejlighed et sted i Danmark, både til alle vores ting, og til når vi er hjemme. Men ellers, så er verden bare åben. Så hvis du kender verdens sødeste lille lejlighed, så sig endelig til. Så vil vi gerne leje den, så mine vinterjakker har et sted at bo, fordi dem er der i hvert fald ikke behov for her. Måske jeg skulle holde et loppemarked – der er da i hvert fald et par hundrede kvadratmeter med ting som vi ikke lige ved hvor vi skal gøre af haha.

DEJLIGT AT REFLEKTERE

Nå men det var dejligt lige at få skrevet mine tanker ned. Og fedt at du gider læse dem. Om få dage rejser vi med bus til Cambodia, det er jeg også virkelig spændt på.

Alt melder godt herfra.

Knus og kram

Patricia