SINDSRO

I går stod vi op i god tid og tog mod Nusa Panida, som er endnu en ø som tilhører Bali. Den er noget større end Lembongan, dog ikke i nærheden af Bali. Det er sjovt at der kan være så stor forskel på de forskellige øer, der kunne ligger få minutters sejlads fra hinanden.

En meget vigtig mission jeg var og er på, i dette her koncept med at bryde hamsterhjulet er at finde ind til roen, friheden og glæden. Og nu, efter 11 dages ridt er det disse 3 følelser der er alt overskyggende. Endelig endelig endelig mærker jeg at jeg kan trække vejret igen. Jeg er faktisk lige ved at græde når jeg skriver dette, men jeg har virkelig følt at jeg var ved at blive kvalt for bare 3 uger siden.

Jeg har hele tiden elsket mit arbejde SÅ højt, men fordi jeg har været udkørt og udbrændt, er det også gået ud over mine kræfter og ikke mindst glæden ved mit job. Jeg føler egentligt ikke at jeg var så bevidst om det for få uger siden, men jeg kan mærke at den boblende lyst til at undervise, er tilbage. Ingen pres, ingen stress og ingen følelse af at blive suget. Puhhha, jeg trækker lige vejret dybt igen. Hold nu da fast det er fantastisk.

I aftes sagde Walle til os at han ingen angst har mere, eller det er i hvert fald meget lidt. ”Og det der med Fear Of Missing Out, det har jeg lagt bag mig”. Vi alle sad og måbede, og jeg spurgte: ”Hvordan har du gjort det?” Jamen, nu er det jo ikke en mulighed at jeg kan spille med mine venner, og så måtte jeg jo ligesom bare komme mig over det”, svarede Walther overskudsagtigt. Vi alle måbede endnu mere. Og jamen kære venner, han er 13 år og der lavede han lige regnestykket: Hvad er det problem og hvad er et vilkår.

Her viste han os lige vejen om at det er en beslutning der skal tages, og det nytter jo ikke noget at gå rundt og være bange, stresset eller presset over noget, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Hold op det kan vi lære meget af. Og hvad er resultatet så blevet af det? Han er i overskud, han er glad, han griner, pjatter og er mega sjov. Han tilpasse sig de forskellige situationer og nye steder. Han er i en ressourcestærk tilstand.

Og til det vil jeg bare sige: Walther er et barn. Så måske har vi alle faktisk kodningen fra barnsben, til at tilpasse os de vilkår vi står i, sortere mellem de ting vi faktisk kan gøre noget ved, og de ting vi ikke kan.

Hvis du kender mig blot en lille smule, så ved du at mit yndlingsskriv er sindsrobønnen:

Gud, giv mig sindsro, til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, og visdom til at se forskellen.

Og dét resulterer i sindsro.

I dag har vi besøgt Broken Beach, som faktisk ligger på den anden side af øen. Noget der virkelig kom bag på mig, da vi kørte tværs over på scooter, er hvor slum øen er. Der findes virkelig ikke noget der minder om et hus, det er skure, halve hytter og bare forfald. De eneste steder man finder noget der ser bare lidt genkendeligt ud, er langs kysten, hvor hotellerne også ligger. Alt andet er bare ingenting. Jo, her er de allersmukkeste strande, men ellers føler jeg ikke rigtig at øen har noget at byde på. Måske har jeg ikke fundet de rigtige steder, eller så er jeg bare kritisk, det ved jeg ikke.

I morgen står den på snorkling – det glæder jeg mig til.

Alt melder godt herfra