I weekenden besøgte jeg det vildeste sted på Langeland, nemlig et sted der hedder De Medicinske Haver. Her findes et hav af blomster og urter man har brugt i tusindvis af år til at kurere og helbrede sygdomme, lidelser og ubalancer hos mennesker. Og sikke en vild oplevelse, og det bedste af det hele er at det selvfølgelig var fuldstændig vand på min mølle…
Hvornår gik vi fra naturlige elementer som blomster og urter til syntetisk medicin – og hvorfor?
Man kan ikke patentere naturen!!!
Mennesket er sat på denne her jord for at kunne overleve. Naturen er skabt til at sikre menneskets overlevelse. Men hvorfor var det lige vi gik væk fra at leve af naturen? Hvorfor spiser vi nu hver dag mad som ikke er ’naturlig’ såsom franskbrød med nutella, burgere om pomfritter, proteinbarer og bland selv slik, købepizza, og dyr der er fyldt op med alverdens medicin og steroider?
Hvad fanden i helvede er der gået galt??
Og det er så det endegyldige svar…..
Og sådan er det…
Jeg blev så rørt og oprørt på samme tid, da jeg gik rundt i de smukke haver, fordi der har vi svaret på hvordan naturen kan heale vores skavanker… men alligevel er det kun symptombehandling.
Vi bliver ikke raske af at spise naturmedicin heller…
Vi er nødt til at forstå, at det eneste der kommer ind i kroppen, er det vi spiser og drikker… det er det som kroppen består af. Og den er ikke skabt til forarbejdet lortemad, der er så dødt og forarbejdet at det ingen næringsværdi har… Helt ærligt, hvor svært kan det være at forstå.
Hvad fanden gik der galt..
Og vi bliver tudet ørene fuldt med alle de nye sunde varianter der hele tiden kommer på markedet.. men er det sundt?
Hvor i naturen har en proteinbar sin rettighed?
Hvor i naturen har pizzaen sin rettighed?
Og hvad med vingummier?
Jeg bliver så ked af det. Fordi hver dag ser jeg SÅ mange mennesker der lider, fordi de simpelthen har budt deres krop forkert kost hele deres liv, og så kan kroppen ikke klare mere, den kan ikke tåle det. Den bliver syg.
Vi er fandme nødt til at få øjnene op, ellers så spiser vi os ihjel.
En rigtig dårlig følelse – jeg er nærmest depri..
Jeg vågner hver dag med en bestemt følelse i min krop, nogle dage er den stærkere end andre dage, men faktisk vil jeg sige, at den seneste uge har jeg næsten haft en følelse af depression. De fleste dage er det et drive, en trang til at råbe så højt at alle kan høre det i hele verden, at vi er fuldstændig galt på den. Men siden weekenden har det været en tung følelse fordi jeg kan simpelthen ikke holde det ud mere. Jeg kan ikke holde ud at der kommer nye mediciner mod alverdens lidelser, som jeg VED kan fikses med kosten. Jeg kan ikke holde ud at se at menneskeheden er ved at spise sig selv ihjel.
Helt bundærligt, så føler jeg vi er med i en konspiration. Jeg føler at medicinalindustrien, fødevareindustrien og medierne er i lommen på hinanden. At der bliver produceret så meget skraldemad som gør os så syge at vi bliver nødt til at tage så meget medicin- og der er ingen der gør noget ved det. Medierne fortæller lystigt om den nye diabetespille, en banebrydende opdagelse, som gør at vi kan æde alverdens lortemad, hvad fanden sker der?
Det fede liv er blevet ’tippet’ til tv masser af gange, særlig Go morgen og Go aften Danmark, om alle vores fantastiske resultater… men de har åbenbart ingen interesse? Øhhh hvad? Hvorfor har de ingen interesse i at høre om at vi kan spise os raske? Hvorfor?
Jeg fatter der simpelthen ikke….
Jeg bliver så ked af det… og rasende.. og frustreret og endnu mere rasende.
I morgen ser tingene nok anderledes ud, så er mit drive i top og jeg råber videre, alt jeg kan. Men forstår du at jeg bliver frustreret ind i mellem? Og rasende…
Rasende over at fejlinformation, rasende over reklamer for ’sundhed’, rasende over at kosten ikke har sin berettigelse i forhold til sygdomme… men det har medicin derimod!
Vi er sat på denne her planet som mennesker for at kunne overleve af hvad naturen giver os. Vi har overlevet i millioner af år, og det er gået superfint, indtil industrien kom til. Så gik der penge i det og så gik det galt. Hvis vi ikke står sammen og råber alt vi kan, så udrydder vi os selv som art.
Vi er nødt til at finde tilbage til der vi kom fra, vi er nødt til at vende tilbage til naturen, spise hvad der vokser og gror..
Og uanset hvordan vi vender og drejer det, så vokser pizza bare ikke på træerne!
Kærlige frustrerede hilsner
Patricia
