Skæbnen ville, at vi ikke lige kom med båden til Gili T, som ellers planlagt. I stedet besluttede vi at tage tilbage til Bali og så vente et par dage, for derefter at tage til Gili. Missionen er jo at finde de perfekte retreat-steder, som har alt hvad vi skal bruge, inkl. Maden, så Gili er et godt bud.

Ved en ren tilfældighed og en mavefornemmelse, vælger vi et sted på østkysten af Bali, til en meget billig pris. Og skæbnen vil så ydermere, at vi ankommer til den mest fantastiske perle af et resort. Her er alt alt alt, hvad vi overhovedet kunne drømme om.

Jeg fik hurtigt arrangeret et møde med direktøren af stedet, og villigheden og priserne, er bare helt i top. Paradis, så det vil noget.

Nu varer det ikke så længe før Philius & Laura skal videre, og Walle og jeg fortsætter vores egen færd. Jeg skal rigtigt i gang med min bog. Bogen skal selvfølgelig handle om sundhed, både fysisk og psykisk og ikke mindst, hvordan det er at rejse ud i verden og bryde hamsterhjulet – og starte forfra. Og for at kunne skrive en bog om dette, så er man jo nødt til at gøre det. Den skal handle om mig som menneske (det berørte bogen ”Er du i gang med at leve, eller er du i gang med at dø” kun kort). Men denne her bog er om mig. Og alt jeg er og ikke er, alt jeg kan og ikke kan. Den helt ærlige og sårbare mig.

Nu skal besøges rigtig mange steder i asien, og det glæder jeg mig til. Missionen ændrer sig lidt nu, og det mærkes indeni. Jeg er ved at arrangere møder med de forskellige steder, så jeg får den helt rigtige indsigt i hvad de forskellige steder kan tilbyde.

MIT NYE LIV

Hvilke tanker ligger der så bag?

Hvorfor vil jeg ud i verden?

Hvorfor ikke bare blive i Danmark?

Hvorfor, hvad, hvorfor, hvem og hvilke… Det er sådan de fleste sætninger starter, når jeg taler med mennesker pt.

Jeg ville ønske at jeg havde svaret. Det endegyldige svar. Men det har jeg ikke.

Jeg har en trang. En higen efter at udforske livet. En nysgerrighed på andre mennesker, kultyrer og livsindstillinger. Og måske er det bare en illusion, det ved jeg er ret så muligt. Men uanset, så tror jeg på, at der er ligger så meget mere til os mennesker, hvis vi bare tør gøre noget andet end det vi plejer.

Vi er styret af frygt

Jeg tror på, at vi alle sammen er styret af frygt, og hertil vil du måske sige, at vi er styret af tryghed. Men, det modsatte er tryghed er utryghed, og utryghed er bundet op på frygt. Så hele vores navigationssystem er styret af at vi skal undgå fare og derfor ukendt land.

Jeg kender mennesker, der aldrig nogensinde laver nogen forandring i deres liv pga. utryghed. Jeg kender mennesker der bliver i det samme job, som de ikke trives i, pga. utryghed for det modsatte. Jeg kender folk der bliver de det samme trættende forhold pga. utryghed for, om de kan klare sig selv, utrygheden for om de bliver ensomme, den økonomiske utryghed, angsten for at skuffe deres børn og venner osv. osv.

Men frygten kan også udspille sig ved, at vi heller aldrig går mod vores drømme, fordi det er simpelthen for utrygt og for ukendt at være lykkelig, glad eller have det godt. ”What”, tænker du nok.. men den er god nok.

Til det kan jeg lige så godt fortælle dig, at jeg også er bange. Selvfølgelig er jeg det. Jeg ved overhovedet ikke hvad jeg kan forvente, ved at starte på en frisk ude i den store verden. Jeg ved endnu ikke engang hvor jeg skal opholde mig og bo, i den store verden. Jeg har tusinde ubekendte, både med Walther, skole, mit job, mine venner og familie. Hvad med økonomien, hvad med skatter og visum? Hvad med ALT… ?? Hvad med alle mine ting, hvad med vores hus?

Nogle ville måske sige at jeg var lidt tosset, sådan at bare smide hele mit liv over bord. Og det kan meget vel være.. Men hold nu da op jeg vil bare ikke nøjes. Jeg tror på der er mere, eller bare noget andet til mig, mere af livet, mere af verden..

Jeg er lige ved at kaste op ved tanken om at skulle blive det samme sted, med de samme mennesker, i de samme relationer, med den samme hverdag resten af mit liv. Jeg vil det simpelthen ikke. Og det er ikke fordi mit liv er dårligt, overhovedet ikke. Jeg vil bare ud og udforske livet mere.. Det er ikke sikkert at du vil det samme som jeg, men hvis du læser med her, tænker jeg at der er nogle drømme du også har, som du ikke går efter.

ARENAEN, FRYGT OG HVAD ANDRE MENNESKER MENER

Hvis vi skal tale om livsglæde, frygt, angst og dét at flytte sig i livet, bliver vi nødt til at tale om Arenaen først.

Kender du mig, så kender du helt sikkert også min historie om ”arenaen”. Det er faktisk en historie der beskriver mod. Jeg hørte engang en version på youtube af Brene Brown, og den ramte mig lige i hjertet. Den beskriver mod som en handling der er defineret af frygt, altså der vil ikke være en modig handling, hvis det ikke var en farlig handling forbundet med det. Vi anser ikke soldater som modige, hvis der ikke er et eller andet der kan gå galt under vejs. Alt mod findes kun i forhold til frygt. Okay, det er måske min egen fortolkning, men uanset, så er det korrekt.

Arenaen går på, at hvis du forstiller dig en arena, med en masse tilskuere rundt om. Inde i midten er der hvor slaget skal kæmpes. Det er der hvor det kan gå galt, og det er der hvor man kan vinde. Derinde, er der hvor det sker. Udenom arenaen sidder en masse tilskuere, det er dem der har en mening om, hvad der sker inde i arenaen. Du kender dem godt, det er dem der altid er klogere…

Men, dét vi bare ikke lige tænker på er, at alle de her tilskuer ikke har noget på spil. De har ikke noget at vinde, og de har ikke noget at tabe. De sidder bare der, på deres safe seats, og gør sig kloge.

Men, helt ærligt. Vil du lade dig styre af dem? Alle dem der har en mening om hvad du gør? Alle dem, der fortælle dig, alt der kan gå galt. Alle dem, der alligevel ikke tør gå ind i ringen.. Dem der ikke er modige, men bare sidder og hytter sig selv, og hujer og gør ved.

Svaret er…. NEJ!

Hvis du vil vinde, så må du satse. Så må du eddermame gå derind hvor du kan blive angrebet af en tiger, der hvor du kan blive flænget af et sværd, der hvor du kan falde og der hvor du kan slå dig. Og der hvor du faktisk også kan dø. Fordi, det er også derinde du kan vinde. Det er derinde hvor sejren er… det er der hvor det sker.

Det er ikke ude på tilskuerpladserne.. der sker ingenting. Og hvis du sidder derude, og bare sidder og kloger dig, jamen så kunne det ikke rage mig mindre, hvad du tænker om hvad jeg gør. Og det er sådan jeg har det.
Jeg går på ingen måder op i hvad andre tænker, synes og siger om hvad jeg gør. Og jeg lytter heller ikke til deres kritik eller velmenende råd. Men mindre, de selv har turdet gå ind i arenaen og satset hele butikken. Så er jeg lydhør….

Og det er uanset hvem de er.. venner, kollegaer, familie eller venner. Jeg er helt ligeglad. Men, hvis du går med mig, så vi kan stå derinde sammen, så vil jeg kæmpe både med og for dig, til allersidste bloddråbe og så kan du tro jeg lytter til dig.

Og dét er mod min ven…. Men derfor kan man godt være bange, og det kan du tro jeg er.

HVORDAN HÅNDTERER JEG FRYGT?

Jeg har jo mistet to af mine børn, for nogle år siden. Du kan læse historien her på bloggen , hvis du ikke allerede kender den. Så jeg mener at have oplevet det værste et menneske kan opleve, hele to gange. Dét var ikke gratis for mig. Det var ubeskriveligt forfærdeligt. Og det gav mig både PTSD og alverdens autoimmune sygdomme efterfølgende. Jeg har arbejdet med den frygt, med den stress og alle resultaterne af disse oplevelser i årevis. Det tog tid. Og jeg kunne sagtens vælge at leve et liv, hvor jeg så bare blev på min plads, og ikke udlevede hverken mine drømme eller satte mig mål. Jeg kunne have gjort alverdens ting for at skåne mig selv mod at føle angst, angst for forandring, angst for hvornår det går galt, angsten for at andre dør, angsten for at ”jeg ikke klarer den”, angst, angst, angst… Men det har jeg ikke gjort. Jeg har konstant og hele tiden, bevæget mig mod en bedre version af mig selv. Jeg har udforsket livet, trodset døden og kæmpet en brav kan for at leve, og ikke bare overleve.

Hver gang jeg har gået mod min frygt, og satset butikken, flyttet, kastet mig ud i noget nyt mm. har jeg mærket angstens tiger bide mig i måsen. Og nogle gange, har den fået så kraftig fat i mig, at kødet er blevet flænset op. Men, dét har ikke stoppet mig. Fordi jeg har vidst og ved, hvad det er. Det er bare angst. Det er bare noget der forgår oppe i mit hoved. Det findes ikke.
Og jeg er også faldet, igen og igen. Og jeg har slået mig. Men hver gang har jeg rejst mig, kommet på benene og taget de næste skridt. Fordi… jeg vil ikke lade mig begrænse. Begrænse af min fortid og mine tidligere oplevelser. For det første, så definerer de mig ikke. For det andet, så er jeg simpelthen for nysgerrig til at lade være.

LIVSDESIGN

Nu underviser jeg jo i Livsdesign og har designet et forløb på et år, som lærer dig alt jeg kan og ved omkring udvikling, på alle livsområder. Og jeg er den helt rette til netop at undervise i dette, fordi det er mit speciale. Jeg er specialist i at arbejde med mig selv og designe mit liv, på trods af modgang, angst og fejl. Hvis du vil læse mere om LIVSDESIGN så trykker du bare her.

Og nej, jeg sætter ikke mit lys under en skæppe, og det burde du heller ikke gøre. Og ved du hvad, du er kun én beslutning fra et helt andet resultat.

I morgen rejser vi til Gili, her er der ingen motorkøretøjer, så det forgår i hestevogn… spændende ik..

Kærlig hilsen

Patricia