Hvorfor vi langsomt er ved at visne og dø…

For at noget kan gro, er det nødt til at have næring. For at noget kan leve, er det nødt til at have de stoffer, der gør det muligt.

En plante er nødt til at have sollys, vand og gødning for, at den kan danne energi til at gro af. Fjerner man et af disse elementer, eller ikke giver planten nok, bliver dette til den begrænsende faktor, og sådan er det også, helt naturligt, med mennesker og dyr.

På en eller anden vis, du skal ikke spørge mig hvorfor, så er vi mennesker i den moderne verden kommet til den opfattelse at det, som VI behøver af næring, altså det vi er designet til at anvende ikke er nødvendigt mere.

Det svarer til, at vi vander en plante med kaffe, gøder den med kage og stiller den i et solarie.
Vi ved godt, at vi har brug for mad, men den mad vi spiser ligner ikke på nogen måder, den mad vi er designet til.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne rigtig mange gange igen, men mennesket er ikke designet til at leve af E-numre forarbejdet mad og minimælk.
Jeg ved godt, at det er langt lettere at købe vores mad forarbejdet og næsten færdigt – altså så let at forberede. Det er også svært at passe det ind med fuldtidsjob, børn og en meget travl hverdag, at skulle lave alting fra bunden, som vores mødres mødre gjorde.
Hvis vi vander en blomst med Cola, ikke hver dag, men et par gange om ugen, vil den langsomt visne. Hvis vi ikke giver den sollys, men stiller den i et solarie, så vil den langsomt visne, og giver vi den ikke gødning, men kage, så dør den til sidst.

Det ødelægger vores økologiske kredsløb.

Mennesket er designet til at leve af naturen – vi er en del af naturen! Vi er naturen. Vi er designet til at leve af grønsager, der er vokset op af sollys, gødning og vand. Vi er designet til at leve i et kredsløb med naturen, hvor vi spiser grønsager, som er lavet af det, som de er designet til at leve af. Får grønsagerne ikke de næringsstoffer, som de skal have, får vi heller ikke de næringsstoffer, som vi skal have.

Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen, og sådan fortsætter vores kredsløb liv efter liv efter liv, generation efter generation.

Men så kom det postmoderne samfund ind med sin effektivitet og sine to biler, store huse, og vækstrater. Vi blev stresset, og vi skulle nu skynde os hele tiden. Der gik penge i den!
Der blev pillet ved naturen, der blev pillet ved kredsløbet og vi havde ikke længere tid til at leve af den mad vi var designet til.

Hvad blev konsekvensen så af det?
Hvad blev konsekvensen af Cola, kiks og kager, minimælk og popcorn foran fjerner’n? Vi begyndte at visne. Vi døde ikke med det samme, men vi blev syge. Netop fordi vi ikke er designet til at leve sådan.

Da jeg var ung, eksploderede supermarkederne med forarbejdet mad. Men det som nok var det værste af det hele var, at ét af de næringsstoffer som vi er designet til at leve af, altså fedt, blev fjernet fra kosten. Det væltede ud af alle huller og sprækker med fedtfattige yoghurter, mælk, brød og kød. Kyllingen fik sit comeback og de produkter, som ellers ville have været ok at spise, blev nu fyldt med sukker istedet. Fordi fjerner man ét næringsstof, bliver man nødt til at erstatte det med noget andet- og fedt blev så erstattet med sukker.

Jeg husker ligeså tydeligt at der i min kemi-bog fra skolen, stod der højt og tydeligt: “Man kan ikke blive tyk af at spise sukker”!
Men det behøver jeg jo ikke at bevise er en løgn på det biokemiske plan. Fordi vi kan jo bare kigge os omkring. Vi har aldrig været mere overvægtige som samfund, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har aldrig været så syge heller.

Vender vi lige tilbage til planten, som har brug for sollys, gødning og vand for at gro, så har vi i vores kost både fjernet en masse af grønsagerne, som heller ikke har fået de naturlige omstændigheder, som de har brug for, for at give os den næring vi har brug for. Derudover har vi fjernet fedtet, som vi er designet til at bruge som energi. Og så har vi fyldt vores kroppe med sukker istedet. I god tro dog fordi vi gør jo bare, hvad vi får besked på, præcis som der så fint og flot stod skrevet i min kemibog.
Vi har fjernet en faktor – men vi har tilført en anden, som kroppen slet ikke har brug for. Vi har begrænset vores krops mulighed for vækst og evnen til at regenerer sig selv. Vi har selv skabt den begrænsende faktor. Og det er derfor, vi ligeså langsomt er ved at visne og dø.

Men der findes altså en løsning – men først bliver vi nødt til at stoppe op og se os omkring. Det nytter ikke noget at blive ved med at falde for de farverige reklamer og tilbud. Vi bliver nødt til at tænke på, hvad vi egentligt er designet til. Før kan vi ikke se, hvad konsekvenserne er og beslutte os for at ændre det.

Når vi bliver syge, kommer nogle til den erkendelse, at de selv har været med til at skabe problemet. Problemet her er dog, at der jo også findes en kur mod, at vi lige så langsomt visner og dør. Nemlig medicin.
Det er mig en gåde, at vi ikke bliver undervist i, at vi skal ændre vores kost til det, vi er designet til netop, når vi nu er ved at visne og dø. Enhver planteskole, hvis du kommer med din plante, der hænger med bladene, ville da aldrig give blomsten en pille opløst i Cola. Botanikeren, eller hvad sådan en hedder, vil da spørge: ” Jamen, har du givet din plante de næringsstoffer, som den har brug for, for at leve”? Og så vil han råde dig til at give din plante nitrat, fosfat og kalium samt vande den og give den sollys.
Og det er dét, jeg ikke forstår. 

Jeg forstår ikke, hvorfor medicin er blevet løsningen på, at vi visner. Vi kan jo spise den næring, vores kroppe har behov for, for ikke at blive syge.

Erkendelsen ligger i, at der er penge i det! Der er penge i, at vi visner – fordi når vi visner, så skal vi have medicin, og medicin er dyrt, og fordi vi er desperate og fejlinformeret, så tror vi på at det eneste, der kan gøre os raske, er medicin, og så køber vi det.
Medicin er en industri – det ligger jo ligesom også i ordet “Medicinalindustrien”. Men løsningen er ikke medicin, løsningen er at tilføre de næringsstoffer, som vores krop har brug for.

Du er en del af naturen, du skal leve i naturen, af naturen og som en del af naturen. Og naturen har altså ikke leveret en chokoladekiks, en dagmartærte eller en Magnum is. Naturen har leveret grønsager, kød og bær. Og det er her, nøglen ligger til at få vores menneskelige blade til at vokse og strutte af velbehag! Vi kan spise os raske – og vi kan spise os til at leve det fede liv…

Kærlig hilsen Patricia