ER MADMISBRUG SELVSKADENDE ADFÆRD?

Ikke alle vil sammenligne madmisbrug, overspisning, tvangsoverspisning mm. som det vi kalder selvskadende adfærd eller selvskade.

Alligevel vil vi tillade os at gøre det.

Lad os starte med det man anser som “årsagerne” til selvskade (sind.dk)

• At stoppe psykisk smerte: 59 procent
• At straffe sig selv: 49 procent
• At kontrollere følelser: 39 procent
• At få hjælp: 22 procent
• At udtrykke vrede: 22 procent
• At overvinde tomhed: 20 procent

Man definerer selvskade som en bevidst handling, der medfører direkte fysisk skade, uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser.

Ifølge denne definition skal handlingen være direkte, og den skal foregå inden for en kort, afgrænset periode og med en klar bevidsthed om den skade, man påfører kroppen. Der er ingen intention om at tage sit liv, men derimod et ønske om at lindre en psykisk smerte ved at påføre sig selv en fysisk smerte.

Selvskade er således en mestringsstrategi til at håndtere svære følelser.

Selvskade kan både forekomme som en enkeltstående hændelse eller som en gentagen handling. Selvskaden er ofte forbundet med stor skyld og skam, og den berørte vil derfor typisk forsøge at skjule skaderne.

Som madmisbruger kan du helt sikkert godt nikke genkendende til det? Du føler dig enormt skyldig, skamme dig og slår dig selv oven i hovedet efter du har overspist.

De mest almindelige former for selvskade

Der findes mange forskellige former for selvskade. Den fysiske skade er ofte overfladisk, for hensigten er ikke at begå selvmord eller ødelægge kroppen, men at lindre psykisk smerte og svære tanker og dermed få det bedre.

De mest almindelige metoder er at:

• skære
• kradse
• brænde
• bide
• slå sig selv.

Som madmisbruger gør man også fysisk skade på sig selv. Intentionen er ikke at ødelægge kroppen, men derimod at få det bedre, ved at dulme de psykiske smerter med mad, eller at flytte smerterne fra psykisk til fysisk.

Indirekte selvskade

Udover den direkte selvskade, der er kendetegnet ved at foregå indenfor en kort og afgrænset tidsperiode og med en klar bevidsthed om den skade, der påføres kroppen, findes der også indirekte selvskade.

Den indirekte selvskade foregår typisk over en længere periode med et mere diffust og usikkert billede af skadevirkningerne. Det kan fx være misbrug af alkohol og stoffer, ludomani, risikofyldt seksuel aktivitet, negligering af sygdom, spiseforstyrrelser og uforsvarlig bilkørsel.

Her vil vi netop anse Madmisbrug som en indirekte selvskade. Ikke nok med at det belaster personen psykisk at skulle kæmpe med konsekvenserne af selvskaden, skam, skyld, depression og nedtrykthed, men de fysiske konsekvenser som diabetes, inflammation, overbelastning af organer, led og muskler er enorme. Det er meget belastende for kroppen at skulle kæmpe med store mænger mad, på meget kort tid.

Årsager til selvskade

Selvskade er et komplekst fænomen, og der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor nogle vælger at skade sig selv. Men nogle af de risikofaktorer, som er forbundet med selvskade, er blandt andet traumer i barndommen, fx seksuelle overgreb, misbrug, fysiske og psykiske overgreb, omsorgssvigt med mere.

Oplevelser som disse kan medføre følelser af selvhad, skyld og skam og et behov for at straffe sig selv.

Mobning, ensomhed og mistrivsel

Andre årsager til selvskade er blandt andet mobning, ensomhed og mistrivsel. Når man oplever fællesskaber, som er præget af utryghed og intolerance, har det ofte en negativ indflydelse på ens selvværd og selvtillid. Flere undersøgelser viser, at der er en øget risiko for selvskade, hvis man er blevet mobbet, og at risikoen er større jo længere tid, mobningen har stået på.

I dag er de sociale medier en integreret del af særligt de unges sociale liv og fællesskaber, så hvis den unge bliver mobbet i skolen, vil mobningen ofte også foregå på de sociale medier.

Her er det vigtigt at nævne at ideal-kropsbillede, som vi ser på alle sociale medier, også ligger til grund for at vi føler os forkerte, anderledes og skamfulde. Det forvrængede virkelighedsbillede får de fleste af os til at føle os forkerte, hvilket spiller en stor rolle i opstarten af et madmisbrug. Vi kan ikke leve op til standarten, begynder at fokuserer på mad, mindre mad, rigtig mad osv. Hvilket på længere sigt kan opstarte overspisningen og den selvskadende adfærd.

Lavt selvværd

Lavt selvværd og et negativt selvbillede kan også være en medvirkende årsag til selvskade. Personer med selvskadende adfærd har oftere et negativt selvbillede end andre, de har sværere ved at regulere deres følelser og oplever oftere depression og angst. De er ofte selvkritiske og retter vrede indad. Mange unge begrunder selvskaden med, at de er skuffede over sig selv og deres præstationer.

Vi lever i et præstationssamfund, hvor der bliver stillet mange krav, og her er de unge særligt udsatte i forhold til kropsidealer, faglige og sociale præstationer: De skal se godt ud, være populære, præstere i skolen, få høje karakterer og hele tiden gøre det mere og bedre.

Mange har svært ved konstant at skulle navigere i og leve op til disse krav. Det perfekte er blevet det nye normale, og det opleves som et stort pres.

Hvorfor bliver nogle afhængige af selvskade?

En del af dem, der selvskader, oplever, at der frigives endorfiner i hjernen. Det er kroppens eget morfinlignende stof, som udløses, når den udsættes for smerte. Endorfinerne dæmper smerten i takt med, at de skaber en indre ro.

Nogle oplever samtidig, at de bliver fyldt af en intens, lystfyldt euforisk følelse, der også influerer på følelsesreguleringen. Det kick, som endorfinerne giver, kan være lige så effektfuldt, som når man tager heroin eller morfin. Man kalder afhængighed af kroppens egne endorfiner for auto-addiction.

Man kan altså både blive fysisk og psykisk afhængig af selvskade.

På samme vis giver sukker og mad generelt et dopamin-fix, så i øjeblikket hvor overspisningen står på, vil endorfinerne suse rundt i kroppen.

Selvskade er ikke en selvstændig diagnose

Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men finder ofte sted som et symptom på en underliggende psykisk lidelse eller følelsesmæssig mistrivsel. Det er derfor vigtigt at finde frem til de dybereliggende årsager til selvskade for at kunne yde den bedste hjælp eller behandling.

Vi synes, at denne her artikel giver et virkelig godt billede på, at overspisning og madmisbrug ER selvskadende adfærd – og derfor er det meget vigtigt at man opsøger hjælp.