At elske vejen… til den perfekte krop.
Mange tror at der findes en vej til at elske, eller der findes en vej til glæde eller lykke. Sandheden er, at elske er vejen. At være lykkelig for det man har, den krop man har, og der man er, er vejen til lykke. At glæde sig over sit liv, er vejen til glæde.Det er ikke sådan, at man kan knokle afsted og og være træt af det man har, og så får man det ligepludselig godt, og bliver lykkelig og glad. Det handler om at have det godt på vejen.Hvis vi vil forandre vores krop, så handler det om at finde en måde at leve på, som ikke er en kamp. Ellers har vi det ikke godt på vejen. Det handler om, at finde en livsstil som passer til én, så man ikke skal kæmpe for at blive slank i en tilfreds og velfungerende krop.