Hvorfor en kalorie ikke er en kalorie af Patricia Højbo – Det fede liv!
Sund forskning 1. februar 2019

I årevis har vi talt vores kalorier og vejet vores mad. Vi har fulgt alverdens trends og modefænomener for at tabe os og blive sundere.

Og jeg er en af dem.

Jeg har prøvet alt. Jeg har talt kalorier som en tosset og i perioder været helt nede og spise 800 kcal om dagen. Jeg har prøvet alle slags kure, metoder og træning. Jeg har endda være på den der idé med at skylle mit kød, da det var på mode. Jeg har i mange mange år været overbevist om, at jeg skulle spise fedtfattigt, det var vejen frem. Jeg var især overbevist om, at jeg ville forbrænde mere, hvis jeg spiste mindre og dermed tabe mig på den måde.

Men lige lidt hjalp det. Jo de første par gange tabte jeg mig, men efter en kort periode, hvor jeg havde sultet mig og været ked af det, sur og vrissen, kunne jeg ikke holde slankekuren mere, og jeg tog det hele på og mere til. Sådan fortsatte det i mange år.

I en ung alder blev jeg syg. Jeg fik konstateret diabetes, forhøjet kolesterol, fibromyalgi og lavt stofskifte. Mine hormoner var i ubalance, og jeg havde det rigtig skidt. Jeg var også meget overvægtig. Jeg kunne i perioder tabe mig, hvis jeg kæmpede med træning og meget få kalorier, men det efterlod mig også træt og i psykisk ubalance. Alle mine tanker cirkulerede omkring mad – alt den mad jeg ikke måtte spise.

En dag besluttede jeg mig for at gøre det modsatte.

Jeg startede min rejse mod Det fede liv for over 15 år siden. En dag, da jeg var tykkest og allermest trist, gik det op for mig, at i alle de år jeg havde kæmpet, havde jeg gjort det samme, men forventet et anderledes resultat.

Jeg begyndte at spise fedt og droppede de hurtige kulhydrater. Jeg begav mig ud på rejsen med teorien i baghånden, om at fylde min krop med næring, så den kunne komme i balance og så skete der mirakler. Jeg tabte mig virkelig hurtigt, 30 kg på ingen tid, mine symptomer på diabetes forsvandt, jeg kunne smide mit stofskiftemedicin, både det syntetiske og ’naturlige’, og jeg har ingen tegn på fibromyalgi mere.

Jeg fandt ud af, efter at studeret alt jeg kunne komme i nærheden af, af forskning indenfor området, at en kalorie ikke er en kalorie. Det handler nemlig ikke om, hvor mange kalorier vi spiser, men i stedet om den påvirkning kalorien har på vores system og vores hormonbalance. Vi kan tælle alle de kalorier, vi vil, men har vi en hormonelubalance, så hjælper det ingenting i længden.

Det fede liv

Det fede liv som en kursusvirksomhed startede i september 2017. Siden da har vi hjulpet over 4000 mennesker med alverdens ubalancer. Da jeg selv oplevede disse forandringer på min egen krop, begyndte jeg at hjælpe personer i min omgangskreds, men en dag var der ikke flere timer i døgnet, og jeg måtte starte med vores første hold. Sidenhen har det været den ene succes efter den anden.

Hvorfor er en kalorie ikke en kalorie?

Vi har som sagt brugt årevis på at tælle de kalorier, vi spiser, men en kalorie er en betegnelse for indholdet af energi i en fødevare. Det siger noget om, hvor meget energi der bliver tilført kroppen, som den kan anvende til at lave energi i vores celler. Men en kalorie siger ikke noget om, hvor den kommer fra, og det siger ikke noget om den hormonelle påvirkning af kroppen. Når vi spiser meget få kalorier, så sætter kroppen forbrændingen ned, fordi den prøver at holde på de lagre, den har, da den jo ikke ved, hvornår den får nok energi tilført igen. Så i stedet for at kroppen får masser af energi ved at få masser af kalorier, så oplever vi ofte, at vi er tunge, trætte og lav på energi, når vi er på slankekur, og det er også med til at gøre, at slankekure er noget, vi kun kan gøre i perioder, indtil kroppen er så ødelagt og frarøvet både næringsstoffer og energi, at vi spiser alt, vi kan komme i nærheden af, hvilket resulterer i, at vi tager alt på, vi havde tabt og mere til.

Hormoner!

Lad os starte med hormonet insulin. Når vi spiser mad, som har et højt insulinindeks, altså som påvirker blodsukkeret og insulinproduktionen, så udskilles der høje mængder insulin ud i systemet. Det er farligt for kroppen at have for højt blodsukker, så derfor har vi denne fantastiske funktion i vores krop, men hvor bliver sukkeret så af?

Insulin fungerer som døråbner til cellerne, hvor kroppen lagre sukker eller rettere sagt glukose som fedt. Når vi har rod i vores insulin, så har vi primært vores fedtdepoter på ryg og mave.
De kulhydrater vi spiser for mange af, bliver opbevaret som fedt på kroppen. Det er smart, fordi der er langt flere kalorier i fedt end i kulhydrat, så kroppen skulle bære rundt på meget mere, hvis den gemte energien som kulhydrat i stedet for. Så kroppen er smart.

En direkte linje fra den mad vi spiser ned på hoften!

Vi har i mange år troet, at der var en direkte linje fra det fedt, vi spiser ned på hoften, men det er der ikke. Kroppen vil nemlig helst lagre kulhydrat som fedt, og den vil helst forbrænde fedt som energi.

Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor den kalorie vi spiser kommer fra, det handler om, hvilken effekt kalorien har på kroppen.

Når vi undlader for mange kulhydrater, men i stedet spiser mere fedt, så kommer vi i det der hedder ketose, som er en mild fedtforbrænding. Når vi spiser mere fedt og færre kulhydrater, bliver der dannet ketoner i leveren, som kroppens celler kan anvende til at lave ATP. Denne energiform er ren i modsætning til glykose, som er en uren energiform. Ved forbrænding af glukose afgives en masse affald fra denne forbrænding samtidig med, at vi opnår et ustabilt blodsukker, som giver uro og ubehag i kroppen, og vi lagre det overskydende kulhydrat som fedt på ryg og mave.

En indbrudstyv eller veninderne på besøg.

En kalorie fra fedt og en kalorie fra kulhydrat er begge energi, som kommer ind i vores krop og kan anvendes som energi, men det er effekten af denne kalorie, der er afgørende. Fordi spiser vi kalorier fra kulhydrat, så er det ligesom, at vi har haft en indbrudstyv på besøg. Han raserer vores hus, han roder i vores ting, han stjæler det bedste vi har og efterlader os bange, utrygge og i ubalance. Hvis vi derimod spiser kalorier fra fedt, så er det ligesom at have veninderne på besøg. De har måske en værtindegave med, de opfylder os med energi og roser måske endda vores hjem. De bærer af bordet, når vi er færdige med at spise, og de efterlader os glade og tilpasse med os selv.

Begge er mennesker, vi har haft i vores hus, men det er helt afgørende, hvad de mennesker vi har i vores hus gør ved vores hus. Og sådan er det også med kroppen.

Vi har aldrig været så overvægtige, og vi har heller aldrig været så syge.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så går det ikke så godt. Næsten alle af os har en eller anden form for ubalance i vores krop, om det er overvægt eller sygdom. Og det som er interessant er, at vi har heller aldrig spist så fedtfattigt, og vi har heller aldrig spist så meget af de farvestrålende genstande, der står på hylderne i supermarkederne. Alt det forarbejdede mad og alle de skjulte kulhydrater og e-numre vi køber i butikkerne, er slet ikke det vores kroppe er designet til at håndtere.

Vores kroppe er ikke designet til at spise chokolade, chips, færdigretter, kiks, kager, sodavand og bland selv slik i de store mængder, vi udsætter den for.
Det er som sagt farligt for kroppen at have for højt blodsukker, og når vi tænker på, at et normalt blodsukker på 5,0 mmol/l svarer til en teske sukker i vores blodbane, så kommer kroppen på overarbejde, når vi eksempelvis har drukket en sodavand, som indeholder 15 teskefuld sukker.

Diabetes og livsstilrelaterede sygdomme.

Vi ved jo godt, at diabetes type 2 kan forbedres, når vi ændrer vores kost, problemet er, at vi har fået den opfattelse af, at vi bare skal holde os fra sukker i den rene form. Men når vi spiser brød, pasta, ris, havregryn og andet kulhydrat, så bliver det omdannet til glykose i kroppen på nøjagtig samme måde, som spiste vi en snickers. Der findes nemlig kun 4 former for næringsstoffer, som kroppen kan forholde sig til nemlig kulhydrat, fedt, protein og alkohol. Når vi så beslutter os for at fjerne kulhydraterne fra vores kost sammen med fedtet, så har kroppen ikke noget at forbruge som energi. Det eneste der er tilbage er protein, hvilket er en meget dårlig energiform. Hvis vi derimod sætter vores fedtindtag op, så bliver kroppen glad, og vi får masser af energi til at klare dagens opgaver.

Alle de kulhydrater vi spiser bliver omdannet til glykose i kroppen, og de bliver, hvis der er for mange af dem, lagret som fedt i vores celler. En mindre del bliver lagret som glykogen i vores muskler og lever, hvilket også er en form for sukker, men ellers forsvinder resten ned på vores hofter.

Slankekur og sukkermonsteret!

Når vi spiser kulhydrat, så har vi denne her beboer, der hedder Sukkermonsteret. Det er ham, der kravler rundt inde i skabene efter noget lækkert. Det er også sukkermonsteret, der mener at, når vi lægger os på sofaen om aftenen efter en hård dag, så ’fortjener vi noget’. Det er også ham, der skriger efter sukker, når vi prøver at tage livet af ham efter at have været på slankekur et kvarterstid og har undværet slik for en stund. Og det er faktisk også ham, der stjæler ungernes slik – det er ikke dig – det er Sukkermonsteret.

Når vi normalt er på slankekur, så kræver det, at vi har rygrad. Det kræver, at vi er standhaftige. Men jeg tror ikke på, at vi er skabt til at leve med restriktioner eller på slankekur for den sags skyld. Jeg tror, at vi er skabt til at spise os mætte og glade. Jeg tror også på, at hele meningen med at spise er at give kroppen de næringsstoffer, den har brug for. Hvis vi derimod tilfører kroppen en masse fedt, så behøver vi ikke være standhaftige, fordi kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for.

Når vi lever i ketose, så kræver det ingen rygrad. Vi har nemlig slået sukkermonsteret ihjel, og derfor bliver slik og kager overflødige. Når jeg fortæller det til mine kursister ved vores kursusopstart, så griner de af mig. Ingen tror på, hvad jeg siger. Men allerede efter få dage så giver de mig ret.
Når kroppen bliver fyldt med næring, så bliver den glad og tilfreds, og vi stopper med at hige efter de ting, der ikke er gode for os.

Kroppen er smart.

Kender du det at, når du har spist en pizza og lægger dig på sofaen og føler, at du er ved at eksplodere, fordi du er så mæt, men du har alligevel lige lyst til noget?

Kroppen er så smart at, når den ikke har fået de næringsstoffer, som den har brug for, så beder den om mere. Derfor når vi ligger der på langs, som en strandet hval med oppustet mave, så kan vi da godt lige klemme en lille kage ned, så er det kroppen, der fortæller os, at den egentligt ikke har fået det, som den har brug for.

Men hvis vi i stedet giver kroppen en masse fedt, med alle de fantastiske fedtopløselig vitaminer, så bliver den tilfreds, og vi føler os mætte og i balance. Derudover så er der også ro i vores blodsukker, fordi vi ikke påvirker vores insulinproduktion på samme måde som, hvis vi spiste en masse kulhydrat.

Så det er værd at tænke over, hvor de kalorier du spiser kommer fra. Stjæler de din energi og næringsstoffer i kroppen? Efterlader de dig med et ustabilt blodsukker og ubehag i kroppen? Skaber de hormonelle ubalancer, og gør dig sur og vrissen?

Jeg vil langt hellere være fyldt med energi, have ro og overskud, sove godt om natten, glæde min krop med gode vitaminer og mineraler og spise alt det, jeg kan helt uden at tælle kalorier.

Opdag din hormonelle ubalance

Så når vi tænker over pointen med, hvor afgørende det er, hvad den kalorie du spiser laver af skade inde i din krop, så er det vel også ret ligegyldigt at tælle kalorier. Den mad vi spiser kan enten give os en ubalance eller en balance i vores krop. Men vi kan ikke tabe os, hvis vi har en hormonelubalance.

Når vi har en ubalance i vores insulinproduktion, altså når den mad vi spiser, påvirker kroppens hormonelle balance, så er det meget svært at tabe sig, fordi det er effekten af maden, som er afgørende, om vi forbrænder fedt eller lagre fedt.

Der findes flere ting, du kan gå efter, hvis du skal finde ud af, om du har en hormonel ubalance, som forhindrer dig i vægttab. Hvis du kan svare ja til 3 eller flere, så er det her skoen trykker, og så nytter det ikke at tælle de kalorier, du spiser. I stedet skal du fikse din hormonelle ubalance. Jeg plejer at dele kroppens ubalancer op i insulin-ubalance, kortisol-ubalance, stofskifte-ubalance og østrogen-ubalance. Jeg kan altid se på en kursists kropsfacon, hvilken hormon der er i størst ubalance, og så er det her, vi sætter ind.

Her er lidt af symptomerne samlet.

Så hvis du kan nikke genkendende til følgende, så har du en hormonel ubalance:

• Fedt på maven, på ryggen og bh-deller
• Flad bagdel og tynde ben
• Ustabilt blodsukker
• Bliver sulten ofte og aldrig rigtig tilfreds
• Tisser om aftenen og om natten flere gange
• Binder væske i hænder og fødder
• Hungrer efter brød, slik og kager
• Svært ved at føle sig tilfredsstillet efter måltid og har lige lyst til noget.
• Bliver sur og irriteret når du er sulten
• Føler dig i perioder kronisk sulten
• Ridebukselår
• Overtænker alt
• Dårlig til at håndtere stress
• Diabetes, PCO, kraftig mens, migræne
• Stofskifteproblemer
• Hvis du går for lang tid uden mad – ryster og bliver dårlig.

Passer nogle af disse ting her på dig, så nytter det ikke at tælle de kalorier, du spiser. Du skal fikse din hormonelle ubalance. Det handler ikke om, hvor mange kalorier du spiser, det handler om, hvilken påvirkning den kalorie du spiser har – og derfor er en kalorie ikke en kalorie.