At elske vejen… til den perfekte krop.

Mange tror at der findes en vej til at elske, eller der findes en vej til glæde eller lykke. Sandheden er, at elske er vejen. At være lykkelig for det man har, den krop man har, og der man er, er vejen til lykke. At glæde sig over sit liv, er vejen til glæde.

Det er ikke sådan, at man kan knokle afsted og og være træt af det man har, og så får man det ligepludselig godt, og bliver lykkelig og glad. Det handler om at have det godt på vejen.

Hvis vi vil forandre vores krop, så handler det om at finde en måde at leve på, som ikke er en kamp. Ellers har vi det ikke godt på vejen. Det handler om, at finde en livsstil som passer til én, så man ikke skal kæmpe for at blive slank i en tilfreds og velfungerende krop.

Det er dén filosofi “Det fede liv” bygger på.  At leve som vi gør, er det nemmeste, vi nogensinde har gjort, og det gør livet let at leve, og det gør at vejen er nem at gå.

Vi har allesammen prøvet de slankekurer, hvor man har knoklet afsted, spist med hundredevis af restriktioner, og hvor vejen til vægttab har været en kamp.
Vi har godt nok tabt os, men når vi så er kommet i mål med vægttabet, har vi kastet alt det i munden, som vi har følt, vi har måttet undvære, og så har vi taget det hele på igen – og mere til.

Vores stofskifte har ændret sig undervejs, fordi kroppen har sat forbrændingen ned, fordi vi simpelthen har frarøvet den mad og næringsstoffer. Derfor tager vi endnu mere på end vores udgangspunkt.

Jeg har været dér hvor jeg troede, at jeg skulle kæmpe for at blive slank og glad. Indtil jeg fandet ud af, at hvis jeg nu fokuserede på alt det, som fungerede både ved min krop og ved mit liv, så begyndte jeg at tænke mere positivt, og jeg fik overskud til at finde den vej der passede til mig. Vejen til det vægttab som jeg ønskede mig -så meget.

Vi har det med at dunke os selv oveni hovedet, for alt det vi ikke formår, og alt det vores krop ikke kan, men hvis vi fokuserer på de små ting, som kroppen allerede kan, og på alt det positive i vores liv, så flytter vi fokus og bliver langt mere positive – sandt er det, også selvom det lyder som en kliche – det ved jeg godt.

Derfor synes jeg, at det er tid til at du begynder at fokusere alle de positive ting, både det som din krop kan, og alt det fantastiske du har i dit liv. Også selvom det kun er små ting, som du tænker “det er da ikke noget at være taknemmelig for”. Men det er det!
Vær taknemmelig for alt det der fungere, og så vil du kode din hjerne til at fokusere på glæde og lykke. Og på den måde bliver glæden vejen til glæden. Lykke bliver vejen til lykke og hele dit liv vil forandre sig for øjnene af dig, og din krop ligeså. Vejen til den krop du altid har ønsket dig ligger lige foran dig, du skal bare vælge den,

Kærlig hilsen

cropped-cropped-skc3a6rmbillede-13

Find vejen til “Dit fede liv” sammen med os her

Blomster, Cola og Den Begrænsende Faktor.

Vi er en del af naturen...
Vi er en del af naturen… Vi er naturen!

 

Hvorfor vi langsomt er ved at visne og dø…

For at noget kan gro, er det nødt til at have næring. For at noget kan leve, er det nødt til at have de stoffer der gør det muligt.

En plante er nødt til at have sollys, vand og gødning, for at den kan danne energi til at gro af. Fjerner  man et af disse elementer, eller ikke giver planten nok, bliver dette til den begrænsende faktor, og sådan er det også, helt naturligt, med mennesker og dyr.

På en eller anden vis, du skal ikke spørge mig hvorfor, så er vi mennesker i den moderne verden, kommet til den opfattelse, at dét som VI behøver af næring, altså det vi er designet til at anvende, ikke er nødvendigt mere.

Det svarer til at vi vander en plante med kaffe, gøder den med kage, og stiller den i et solarie.
Vi ved godt at vi har brug for mad, men den mad vi spiser, ligner ikke på nogen måder, den mad vi er designet til.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne rigtig mange gange igen, men mennesket er ikke designet til at leve af E-numre forarbejdet mad, og minimælk.
Jeg ved godt, at det er langt lettere, at købe vores mad forarbejdet, og næsten færdigt – altså så let at forberede. Det er også svært at passe det ind, med fuldtidsjob, børn og en meget travl hverdag, at skulle lave alting fra bunden, som vores mødres mødre gjorde.
Hvis vi vander en blomst med Cola, ikke hver dag, men et par gange om ugen, vil den langsomt visne. Hvis vi ikke giver den sollys, men stiller den i et solarie, så vil den langsomt visne, og giver vi den ikke gødning, men istedet for kage, så dør den til sidst.

Det ødelægger vores økologiske kredsløb.

Mennesket er designet til at leve af naturen – vi er en del af naturen! Vi er naturen. Vi er designet til, at leve af grønsager, der er vokset op, af sollys, gødning og vand. Vi er designet til at leve i et kredsløb med naturen, hvor vi spiser grønsager, som er lavet af dét som de er designet til at leve af. Får grønsagerne ikke de næringsstoffer, som de skal have, får vi heller ikke de næringsstoffer som vi skal have.

Når vi dør, bliver vores kroppe til næring for planterne i naturen, og sådan fortsætter vores kredsløb liv efter liv efter liv, generation efter generation.

Men så kom det postmoderne samfund ind, med sin effektivitet og sine to biler, store huse, og vækstrater. Vi blev stresset og vi skulle nu skynde os hele tiden. Der gik penge i den!
Der blev pillet ved naturen, der blev pillet ved kredsløbet, og vi havde ikke længere tid til at leve af den mad vi var designet til.

Hvad blev konsekvensen så af det?
Hvad blev konsekvensen af Cola, kiks og kager, minimælk og popcorn foran fjerner’n? Vi begyndte at visne. Vi døde ikke med det samme, men vi blev syge. Netop fordi vi ikke er designet til at leve sådan.

Da jeg var ung, eksploderede supermarkederne med forarbejdet mad. Men det, som nok var det værste af det hele var, at ét af de næringsstoffer, som vi er designet til at leve af, altså fedt, blev fjernet fra kosten. Det væltede ud af alle huller og sprækker, med fedtfattige yoghurter, mælk, brød, kød. Kyllingen fik sit comeback, og de produkter, som ellers ville have været ok at spise, blev nu fyldt med sukker istedet. Fordi fjerner man ét næringsstof, bliver man nødt til at erstatte det med noget andet- og fedt blev så erstattet med sukker.

Jeg husker ligeså tydeligt, at i min kemi-bog fra skolen, stod der højt og tydeligt: “Man kan ikke blive tyk af at spise sukker”!
Men det behøver jeg jo ikke at bevise er en løgn, på det biokemiske plan. Fordi vi kan jo bare kigge os omkring. Vi har aldrig været mere overvægtige, som samfund, som efter vi begyndte at spise fedtfattigt. Vi har aldrig været så syge heller.

Vender vi lige tilbage til planten, som har brug for sollys, gødning og vand for at gro, så har vi i vores kost, både fjernet en masse af grønsagerne, som heller ikke har fået de naturlige omstændigheder, som de har brug for, for at give os den næring vi har brug for. Derudover har vi fjernet fedtet, som vi er designet til at bruge som energi. Og så har vi fyldt vores kroppe med sukker istedet. I god tro dog, fordi vi gør jo bare hvad vi får besked på, præsis som der så fint og flot stod skrevet i min kemibog.
Vi har fjernet en faktor – men vi har tilført en anden, som kroppen slet ikke har brug for. Vi har begrænset vores krops mulighed for vækst, og evnen til at regenerer sig selv. Vi har selv skabt den begrænsende faktor. Og det er derfor vi ligeså langsomt er ved at visne og dø.

Men der findes altså en løsning – men først bliver vi nødt til at stoppe op, og se os omkring. Det nytter ikke noget, at blive ved med at falde for de farverige reklamer og tilbud. Vi bliver nødt til at tænke på, hvad vi egentligt er designet til. Ikke før, kan vi se hvad konsekvenserne er, og beslutte os for at ændre det.

Når vi bliver syge, kommer nogle til den erkendelse at de selv har været med til at skabe problemet. Problemet her er dog, at der jo også findes en kur mod, at vi lige så langsomt visner og dør. Nemlig medicin.
Det er mig en gåde, at vi ikke bliver undervist i, at vi skal ændre vores kost, til det vi er designet til, netop når vi nu er ved at visne og dø. Enhver planteskole, hvis du kommer med din plante, der hænger med bladene, ville da aldrig give blomsten en pille opløst i Cola. Botanikeren, eller hvad sådan en hedder, vil da spørge: ” Jamen, har du givet din plante de næringsstoffer, som den har brug for, for at leve”? Og så vil han råde dig til at give din plante nitrat, fosfat og kalium, samt vande den, og give den sollys.
Og det er dét jeg ikke forstår. 

Jeg forstår ikke, hvorfor medicin er blevet løsningen på, at vi visner. Vi kan jo spise den næring vores kroppe har behov for, for ikke at blive syge.

Erkendelsen ligger i, at der er penge i det! Der er penge i, at vi visner – fordi når vi visner, så skal vi have medicin, og medicin er dyrt, og fordi vi er desperate og fejlinformeret, så tror vi på, at det eneste der kan gøre os raske er medicin, og så køber vi det.
Medicin er en industri – det ligger jo ligesom også i ordet “Medicinalindustrien”. Men løsningen er ikke medicin, løsningen er at tilføre de næringsstoffer, som vores krop har brug for.

Du er en del af naturen, du skal leve i naturen, af naturen, og som en del af naturen. Og naturen har altså ikke leveret en chokoladekiks, en dagmartærte eller en magnum is. Naturen har leveret grønsager, kød og bær. Og det er her, nøgle ligger til, at få vores menneskelige blade til at vokse og strutte af velbehag! Vi kan spise os raske – og vi kan spise os til at leve det fede liv…

 

Kærlig hilsen

patricia højbo diabetres vægttab

PS. Selvom jeg tror på at vi skal leve af naturen, betyder det ikke, at jeg ikke lever godt og lækkert – du kan jo prøve vores jordbær-cheesecake her