Jeg har i mange år arbejdet med misbrug af mad, altså med det fakta at os mennesker bruger mad til at cope (håndtere) situationer, tanker og følelser. Men det er først den seneste tid jeg har tilladt mig at kalde det for hvad det er. I mange år har jeg pakket det ind og sneget mig udenom. Hvorfor kan du spørge? Jeg var af den overbevisning at det var for ”voldsomt” at få smidt i ansigtet, men den seneste tid, hvor jeg har kaldt en spade for en spade, har jeg oplevet hvor stor en befrielse det er for os, når vi ser på vores dysfunktionelle handlemønstre med de helt blankpolerede briller. Her går det op for os HVORFOR det er så vanskeligt at bryde et mønster hvor man spiser på sine følelser.