Fibromyalgi er en kronisk smertesygdom, der skyldes forstyrrelser i den måde, som hjernen og nervesystemet bearbejder smerter på. Mekanismen kaldes ”central sensibilisering”. Dette betyder at centralnervesystemet er blevet mere følsomt eller over-følsomt om man vil. I en krop, som ikke er overbelastet eller har udviklet funktionelle lidelser som fibromyalgi, virker smertesystemet som en indikator på ’fare’ dvs. at når vi mærker smerter, er det en indikering på at der er noget galt. Eks. Hvis vi kommer for tæt på en varm kogeplade, så skal smertesignalet advare os om at der opstår skade på kroppen hvis vi ikke fjerner hånden.