SVINEMØRBRAD MED SVAMPESAUCE OG FYLDTE PORTOBELLOSVAMPE

AuthorPatricia HøjboYields2 ServingsCategory
Super lækkert når man vil forkæle sig selv lidt ekstra!
Ingredienser
 1 svinemørbrad ( men der skal selvfølgelig ikke spises en halv pr person ;-)
 2 portobellosvampe
 250 g blomkål
 50 g flødeost
 8 asparges
 3 stykker bacon
 Lidt revent cheddar
 100 g champignon
 100 g fløde
 1 tsk tørret estragon (eller frisk hvis man har det)
 Salt og peber
 Smør til stegning
Sådan gør du
Fyldte portobellosvampe
1

Blomkålen koges i 10 minuter til den er godt mør. Herefter blendes den med stavblender (eller moses med en gaffel) sammen med flødeosten og lidt salt og peber.

2

Portobellosvampene renses og udhules med en ske (pas på du ikke ødelægger dem).

3

Blomkålsmosen fyldes i svampene, et stykke bacon vikles om. og der drysses lidt revent cheddar på toppen.

4

Tilberedes ca. 15 min i ovn ved 200 grader i et fad eller på et stykke bagepapir.

Asparges
5

Asparges renses og det nederste stykke knækkes af. Et stykke bacon vikles om 2 asparges og de tilberedes 15 min ved 200 grader sammen med portobellosvampene.

Mørbradbøffer
6

Mørbrad bøfferne pudses og skæres ud til bøffer af ca. 3 cm tykkelse.
Steges ved god varme på panden eller grillen og vendes jævnligt undervejs. Pas på du ikke oversteger bøfferne da svinemørbrad nemt kan blive tørt og kedeligt.

Champignon sauce
7

Champignon renses og skæres i skiver. Steges på panden i smør, hvorefter fløde tilsættes sammen med estragon, salt og peber. Lad det koge godt ind i et par minutter ved svag varme.