Hvordan fikser vi en lav forbrænding og insulinresistens?

fof sløv forbrænding insulinresistens

Når vi går på slankekur ødelægger vi vores forbrænding, og det eneste en slankekur faktisk gør er, at øge vores sult og crawings.  Det kan godt være, fordi vi spiser færre kalorier, at vi taber måske en masse på kort tid, men fordi forbrændingen bliver sat i bund, så  tager vi også det hele på igen.

Hvis vi ser på det rent praktisk, så er det unaturligt for kroppen at tabe sig, da det er et tegn på at den sulter, og  kroppen vil egentligt gøre alt hvad den kan for at holde fast på sit lager. Derfor sætter den forbrændingen ned, så den ikke dør af sult.
Det er ikke naturligt for kroppen at tabe sig – det er tegn på at vi sulter!

Insulin

Insulin er et hormon, og er designet til at sænke niveauet af sukker i blodet. I princippet er der kun en lille teske sukker i hele vores ca. 5 liter blod, i hele kroppen. Prøv at hælde 5 liter vand op i en spand, og smid en teske sukker i, det kan vi ikke engang smage, så tydeligvis har kroppen ikke brug for meget sukker.
Alle kulhydrater vi spiser, bliver omdannet til sukker i kroppen, og også overskydende protein, så når vi har spist en flødeskumskage, så har kroppen mere end rigeligt til at holde sit blodsukker oppe, så derfor kommer insulin og fjerner det overskydende sukker, og lukker det ind i leveren og i musklerne, men også i fedtcellerne.
Sukker bliver derfor lagret som fedt!

Insulin påvirker også fedtforbrændingen, men også proteinforbrændingen, og hvad mange ikke ved, så konverterer sukker også til kolesterol, det omdanner sukker til fedt i blodet, øger presset på blodårene, øger blodtrykket, giver nyreskader, og holder på salt i kroppen – og meget meget mere.

Derudover blokerer insulin også kroppens fedtforbrænding ( det står på side 1 i fysiologibogen, så der er ikke noget hokus pokus i det) og det gør derfor, at vi holder på fedtet, og tager på i vægt, når vi aktiverer insulinen via sukker.
Det betyder, at når der er en lille smule insulin til stede, så forbrænder vi ikke fedt. Kroppen vælger altid at forbrænde tilstedeværende kulhydrat først, og derfor forhindrer insulin os i at forbrænde det fedt vi har på kroppen. Den lagre det istedet.

Insulin bliver sendt ud, når kroppen registrere tilstedeværelsen af kulhydrat. Kroppen opbevarer sukker i form af noget der hedder glukagon i muskler og lever, og især som fedt på kroppen.

Der findes derfor en del mennesker, der får det vi kalder fedtlever, kun fordi de spiser for mange kulhydrater og derfor udskiller for meget insulin, så de lagre sukker som fedt i leveren.

Når insulinen fortsætter med at overstrømme kroppen  i store mængder, vil den også ødelægge musklerne i kroppen, da den konverterer protein til sukker.

Hvis man har et for højt niveau af insulin i kroppen i en længere periode, vil det fører til det vi kalder insulinresistens. De modtagere, der skal reagerer på insulinen, bliver overpumpet med insulin hele tiden, så til sidst så stopper de med at virke. Man kan sige, at de bliver døve.
Jeg plejer at sammenligne det med, at der ringer telefonsælgere hele tiden, til sidst så stopper vi med at tage telefonen. Vi orker simpelthen ikke at svare.
På samme måde prøver kroppen at afvise insulinen, fordi den får alt alt for meget.

Symptomer på insulinresistens

– tanketåge – som går du i en osteklokke
– højt insulin og blodsukker, selvom du ikke spiser
– mavefedt
– oppustet mave
– træt efter et måltid
– højt blodtryk
– konstant sult og crawings mellem måltider
– fedtlever

Man mener endda at insulinresistens er et forstadige til type 1 diabetes. 

Hvorfor bliver vi insulinresistent:

af sukker – selvfølgelig, men faktisk også for meget protein.

Spiser du for meget protein så får det også kroppen til at overproducere insulin.

Hvis vi kigger på det der hedder insulin-index’et så kan vi se hvilke fødevarer der trigger insulin og hvilke der ikke gør.

Insulin index:

Rigtig smør  2
Olivenolie 3
Fløde 4
avokado 6
flødeost 7

kalkun 23
æggehvide 53
oksekød 57
æble 75
fedtfattig yoghurt 76
kartofler 121

Som vi kan se på ovenstående, så har fedtet næsten ingen insulin-påvirkning, hvorimod oksekød og et æble har.
Vi kan også se, at alle de fedtfattige produkter vi kan købe overalt, er ret effektive til at udløse insulin, da de ikke har fedtet til at holde påvirkningen nede.

Derfor….

Hvis høje niveauer af insulin i kroppen, kan medføre insulinresistens, og faktisk  hver gang vi spiser et måltid, også selvom vi spiser et ‘sundt’ måltid, så aktivere vi insulin i kroppen, bare en lille smule, og hvis vi spiser mange måltider om dagen, så er det nærmest umuligt at fikse insulinresistens, da vi hver gang vi spiser, får kroppen til at producere insulin.

Derfor er det vigtigt at holde pauser mellem måltiderne – jeg kalder det at holde vinduerne åbne.

Hvis du ikke er sulten når du vågner, skal du ikke spise. Det er meget vigtigt at vi lytter til vores krop. Det er også en meget stor og misforståelse, at man skal spise 6 gange om dagen, for at holde forbrændingen oppe.
Hvis man alligevel bliver sulten mellem måltiderne, er det derfor vigtigt at få større måltider, altså mere grønt og mere fedt, så vi kan gå længere uden at blive sulten, det vil fikse en ødelagt forbrænding og insulinresistens.

En lang beretning, for at komme hen til den vigtige pointe:

Vi taber os ikke af at spise færre kalorier – jo måske første gang, eller anden gang vi går på slankekur, men på sigt vil det bare ødelægge vores forbrænding. Istedet, så er det vigtigt, at vi spiser en masse fedt. Som vi kunne se på insulin-index’et, så aktiverer fedt næsten ikke insulin, og insulin er jo døråbneren til fedtcellerne, så når insulin ikke er til stede, så er det svært for kroppen at lagre overskydende kalorier – så den forbrænder det istedet.
Det gør at vi får masser af energi, og taber os alligevel. 

Så hvis du har en sløv forbrænding, så er det vigtigt at du får en masse kalorier, fra fedt og grønsager – det vil få din forbrænding til at suse i vejret, og du vil samtidig fjerne risikoen for insulinresistens, to fluer med et smæk. Og så er det ekstremt vigtigt, at vi kun spiser når vi er sulten, og ikke når vi er mætte.

Når vi holder pauser mellem vores måltider, så har kroppen mulighed for at forbrænde vores fedtlager på kroppen, og det gør den gerne, fordi den ikke bliver sultet, og den bliver derfor ikke bange for om den får nok mad.

Når kroppen får færre kalorier i en periode, så sætter den nemlig forbrændingen ned – det ville jo være så dumt, og lig med den rene død, hvis den forbrændte hele sit fedtlager på ingen tid, da den jo ikke ville have noget at leve af.
Men får den nok at spise, så bliver den tryg, og kan give slip på sit forråd. Og vi bliver vi slanke, glade, friske og velfungerende – vi sover godt, og alle vores funktioner i kroppen bliver optimeret.

Smart ik?

Mange tror fejlagtigt at når vi skal holde forbrændingen oppe så har kroppen brug for kulhydrat. Men kulhydrater giver en hurtigt flamme som er ‘brændt af’ meget hurtigt. Derimod giver fedet os et langt og sejt træk.

-og sådan fikser vi en sløv forbrænding..

By the way….

Jeg hører mange ting, mange teorier og mange ‘gode ideer’ i det daglige, og jeg har endda hørt at stofskifteproblemer kan opstå af lavt kulhydrat indhold i maden.
Her er det vigtigt at differentiere:
Stofskifteproblemer er en autoimmunreaktion, og her vil kulhydrater kun forværre situationen. Men det kan vi lige tage en anden gang.

 

Kærlig hilsen

Patricia

Børn der kravler på væggene- og hvorfor det ikke er fedt…

Jeg får ofte spørgsmålet: “Må børn gerne få kulhydrat og fedt sammen ?” -når familier skal til at ændre deres livsstil til “Det fede liv”!

Svaret er JA! – børn må gerne få kulhydrat sammen med fedt. Jo mere fedt jo bedre!

Børns kroppe er ikke spolerede endnu. De er endnu ikke blevet udsat, for et langt liv, med hormonpåvirkninger fra ikke-økologisk kød,  dårlig kost, insulin-karrusellen, pesticider, tungmetaller osv.  i det omfang, som en voksen krop er.

Når vi lever et moderne liv, med en forkert kost, ikke de rette vitaminer – i den rigtige form, og hvor vi bliver hele tiden bliver eksponeret for pesticider, kemikalier, tungmetaller og meget meget andet, så resultere det i livsstilsygdomme, kroniske tilstande, overvægt, og ikke mindste psykiske lidelser.
Børn har ikke været udsat i samme omfang, så deres organer, hormoner, og de forskellige kropsfunktioner, virker som de skal (indtil de ikke gør mere selvfølgelig). Men der er meget større chance for, at de ikke er så spolerede som os voksne.

Når børn spiser en fedtfattig kost, hvor de til gengæld får meget sukker, bliver deres blodsukker ustabilt, og de bliver skiftevis hyperaktive og pylrede, kravler rundt på væggene og hidsige. Hvis man hæver fedtindholdet i kosten, vil børnene ikke få så store udsving i blodsukkeret, og de vil have meget større mulighed, for at lære i skolen, håndtere deres følelser, og samtidig med at deres organer og hormoner vil fungere optimalt – både på den lange, og på den korte bane.

I fedt findes rigtig mange fantastiske vitaminer, alle vitaminer er selvfølgelig fantastiske i min optik, men disse vitaminer er svære at få, eller optage i kroppen, hvis man ikke spiser en del fedt.
En velfungerende, rask, sund og slank krop, har brug for hele spektret af vitaminer, ikke kun B-vitamin og D- vitamin, som vi jo hører meget om i tiden. Men mineraler er også altafgørende og meget overset.
Mineraler er næringssalte, som vi blandt andet får gennem grønsager. Jorden i det danske landbrug er så udpint og frarøvet, alle former for mineraler, at derfor kan det være tæt på umuligt at få de mængder man skal have. Også fordi vi jo ikke lige bor ved siden af en vulkan, så bliver der ganske enkelt ikke tilført flere mineraler til jorden.

Det er derfor virkelig vigtigt, at vi får de vitaminer og mineraler tilført på anden vis. Når vi spiser økologisk smør, får vi vitaminer fra fedtet, men til gengæld er det også der, hvor alt det antibiotika køerne har fået, binder sig – og derfor skal vi spise økologisk. Det er den eneste måde at sikre sig, at koen har haft de bedste omstændigheder, og at vi ikke bliver fyldt med tetracyklin og steroider når vi spiser fedt.

Børn elsker alt der er sødt, og vi vil jo gerne gøre alt godt for vores børn – og jeg tror alle ved, i vores verden ved, at sukker ikke er godt for børn. Men hvad mange bare ikke ved er, at fedt er rigtig godt, og livsnødvendigt, for børn – og selvfølgelig også voksne.

Et barn der er normalvægtig skal have fedt, sammen med sine kulhydrater i form af kartofler, ris og rugbrød, da det giver et stabilt blodsukker. Og et overvægtigt barn skal have det samme. Når et barn får fedt og kulhydrat sammen, mindsker det sukkertrangen, og dette ligger en god stabilitet i systemet, så barnet får ro og de optimale omstændigheder for en barnekrop og et barnesind. Ligesom det gør med voksne.

En stor misforståelse i denne retning er, at det er det gode umættede fedt og det dårlige mættede fedt. Det gode er planteolier og det dårlige er det animalske fedt.
Det er ikke sandt!
Det gode fedt er de mættede fedtsyrer som smør, fedtkanten på kødet og fløde – men koldpresset olivenolie og kokosolie er også fantastisk, og indeholde både de korte og de lange fedtsyrer, og mættet og umættet fedt.. Det dårlige fedt er, de raffinerede produkter, som palmin, du kan købe i køledisken i supermarkedet, og  er også solsikkeolie der står i plastikflasken ved siden af, sammen med Kærgården ( som slet ikke er smør).
En sjov historie, hvis man kan kalde det dét, var at jeg skulle finde en smørskål til min økologiske smør fra Harmoni. Jeg var i rigtig mange butikker, og hver gang jeg spurgte en ekspedient, om de havde en smørskål, kom de med én der passede til et af de blandingsprodukter, som Kærgården og Bakkedal, som er så moderne. Men det er ikke smør!!!
Min redning blev en Frelsenshær, hvor jeg fandt en rigtig kitsch smørskål med blå blomster 😉

Børn må ikke leve fedtfattigt, og jeg vil komme med den påstand, at alle de tilsætningsstoffer, og næringsfattige produkter, der er fyldt med sukker og kemi, ikke hjælper på de børn der kravler på væggene, og har det rigtig svært. Ej heller hjælper det, at de ikke får de vitaminer og mineraler, som vi ikke får naturligt gemmen kosten.

Overvægtige børn, er også blevet et stort problem ( jeg mener ikke at børnene er et problem). Og tager det overhånd, så børnene bliver henvist til syghuset, får forældrene besked på at servere fedtfattigt mad.

DET ER SÅ FORKERT SOM DET KAN BLIVE – OG DET ER SÅ MISFORSTÅET!

Misforståelsen ligger i, at vores samfund tæller kalorier, og der ER flere kalorier i fedt, end i sukker ( jeg kalder sukker for kulhydrat, fordi det også indbærer pasta, ris, mælk, brød osv.) Men man har bare lige glemt at tænke over biokemien, i sammensætningen af kosten og fokusere kun på kalorieindtaget.
Når vi spiser kulhydrat, så aktiveres det hormon, der hedder insulin, og det er grunden til at vi tager på – også børn. Fedtet er ikke synderen. Insulin er roden til alt ondt, og det er samfundets fjende nummer 1. Når vi spiser meget fedt i kosten, aktiveres insulin ikke på samme måde, og vi får ikke så mange negative konsekvenser af kulhydraterne. Børn der spiser en meget fedtfattig kost, og ingen vitaminer ( de rigtige slags, ikke dem fra supermarkedet) og som allerede er overvægtige, ligger godt fra land, med kurs mod diabetes og rigtig mange andre følger i kølvandet – læs mere og insulin her 

Jeg tror der er mange, der tænker tilbage på deres barndom og ungdom, hvor de kunne spise alt de havde lyst til, uden at tage på, men så skete der ” et eller andet” og nu tager de på af “alt de spiser”. For det første så er børns kroppe uspolerede, som jeg skrev tidligere, men vores samfund diktere og proklamere også, en fedtfattig kost – og det har ikke gjort noget godt for vores vægt. Vi er kun blevet mere og mere syge, efter vi er begyndt at spise mere og fedtfattigt. Vi har aldrig været så ødelagte i både krop og sind, som vi er nu. Vores børn har aldrig haft så mange udfordringer, vi har aldrig haft så mange livstils relaterede sygdomme, og vi har heller aldrig været så overvægtige, som vi er nu!

SÅ NU ER DET TID TIL AT GØRE NOGET VED DET IK?

 

Her er to af vores børn, som spiser rigtig meget fedt og kulhydrat !

IMG_1893 (2).JPG