Hvad betyder “at leve det fede liv” så?
Nejjjj, hvor er jeg glad for du spør…
Når vi “lever det fede liv”, så handler det ret meget om den mad, vi spiser. Selvom jeg ikke mener, at “vi bliver, hvad vi spiser” som i “fordi vi spiser meget fedt -så bliver vi fede” så er der jo alligevel noget om det.
Alt vi putter i munden har en konsekvens. Ligesom med andre ting i livet, så har vores handlinger en konsekvens, om enten det er negativt eller positivt. Og på samme måde er det med de ting, vi udsætter os selv for.
Hvis vi hver dag ikke tænker over, hvilke konsekvenser vores mad har på vores krop, risikerer vi at blive syge – på den ene eller den anden måde. Hvordan vi definerer en syg krop, eller sygdom, har rykket sig noget, hen over generationerne, og vi er nærmest blevet vant til at fejle et eller andet, ha småskavanker og tage medicin for det.
Oftest når vi tager medicin mod “en tilstand” så kommer der bivirkninger i kølvandet, og vi så også må tage medicin for dem – og sådan kan man jo så blive ved.
Fordi jeg “lever det fede liv”, i hvert fald hvis jeg selv skal sige det, så accepterer jeg ikke småskavanker. Selvom jeg godt ved, at jeg har ødelagt min krop, i mit tidligere liv, fordi jeg ikke vidste bedre, så accepterer jeg ikke, at skulle leve med konsekvenserne.
Der er rigtig mange ting man kan gøre, for at ændre ens liv til det federe, og man behøver ikke acceptere, at have alle de skavanker, som de fleste af os har.. for min egen del, har jeg rettet næsten fuldstændig op på de “skader”, jeg har fået af livet…
Da jeg for mange år siden fik konstateret diabetes 2, havde jeg det ikke særlig godt, og jeg havde ikke haft det godt i lang tid inden da. Jeg har, når jeg husker tilbage, altid haft et ustabilt blodsukker, hvor jeg reagerede meget kraftigt på sukker – som i “kravlede på væggene”, for derefter at falde helt sammen, og begynde at ryste – tror det er dét som mange kender som “at gå sukkerkold”, bare i stor stil.
Alt min opmærksomhed gik på slik og kager, og jeg havde ikke nogen appetit i forhold til almindelig mad – og jeg tror, at netop det, at jeg hverken fik de vitaminer og mineraler min krop havde brug for, lagt sammen med at jeg fik så store mængder sukker, gjorde at jeg har betalt prisen flere år senere.
Den retning jeg vil hen med det her er, at det godt kan være, du egentligt fungerer nogenlunde med den livstil du lever lige nu.. Måske er du kun 20 år, og har let nok ved at holde vægten, også selvom du fylder dig med slik, kager, ris, pasta, kiks, cornflakes, cola og chips hver dag. Og kommer der for lidt på sidebenene, så spiser du bare mindre – eller næsten ingenting -indtil det er væk igen.
Men den går bare ikke i længden.. sorry!
Når vi er børn, er vores kroppe uspolerede, men i takt med, at vi vokser op, og gør som de voksne gør, bliver vores kroppe langsomt ødelagte. Vore celler kopierer sig selv millioner trilliarder billioner gange i løbet af et liv, og hvis de hele tiden kopierer dårligere og dårligere kopier af sig selv, så bliver det ikke godt i længden, og vi bliver hele tiden ringere udgaver af os selv – som en dårlig fotokopi, man prøver at kopiere igen og igen.
Det eneste man kan gøre er, at prøve holde fotokopien så tæt på originalen som muligt, og det gør man med kosten, fordi kosten er det vi udsætter vores krop for hele tiden..
Dem som kender mig, vil nok sige at jeg har en del “idéer”, som indebærer: ikke at bruge plastik i madlavning, altid spise økologisk, ikke bruge almindelig karklude i husholdningen, og at børste tænder i kokosolie – men det tager vi i en anden dag..
Når vi lever det fede liv, så handler det om at tænke over, hvad vi putter i munden, så vi kan fotokopiere bedst muligt. RENT mad er vejen frem, og her mener jeg mad, der ikke er forarbejdet.
“Ikke-forarbejdet mad” er den lille hylde, du finder helt nede bagerst i supermarkedet, hvor der står GRØNT, og ved siden af står der en lille kølemontre med KØD. Det er “ikke-forarbejdet mad”, og det skal vi have mest af, da dette sikre den bedst mulig kopiering. Derudover skal vi have en masse fedt, også det mættede, da det sikrer, at vores hormoner er balancerede, at vores hjerne virker optimalt, vores stofskifte, organer, søvn, energi, lykke, ja faktisk ALT fungerer.
Vi behandler vores dyr forfærdeligt – og jeg er fuldstændig fløjthamrende ligeglad med, hvad folk siger, fordi det gør vi! Men det vil jeg ikke komme ind på lige nu, jeg vil bare lægge vægt på at, det kød vi spiser, skal komme fra øko-landbruget. På den måde sikrer man sig også, at dyrene har haft bedst mulige vilkår, og ikke er proppede med antibiotika.
Når dyr får antibiotika, som tetracyklin, væksthormoner og så meget andet lækkert, så bliver det lagret i kødet og i fedtet på dyret og videregivet til os, når vi spiser det- og det kan have rigtig mange negative konsekvenser…. Jeg kan næsten mærke det næste indlæg bygge sig op her, men jeg vil prøve at holde mig til emnet, men HUSK ALTID ØKO – hvis det er muligt.
Det samme med grønsager – de er sprøjtet i ét væk. Dette er meget dårligt for rigtig mange ting, også miljøet, og selvom vi vasker vores grønsager, inden vi spiser dem, så vasker vi ikke sprøjtemidlerne af. Husk på, at den jord grønsagerne er vokset op i, indeholder allerede sprøjtemidler fra forrige høst, og høsten inden den, og høsten inden den. SÅ HUSK ALTID ØKO – hvis det er muligt.
Når vi lever “det fede liv”, spiser vi rent- det fik jeg vidst sagt, og vi spiser naturligt – det fik jeg vidst også sagt – vi spiser også levende, det fik jeg så ikke sagt, men det vil jeg så lige forklare.
At spise levende betyder, at det ikke er lang tid siden, at vores mad har været levende. Der er vidst ingen tvivl om, at det er lidt længere tid siden, et studenterbrød har været levende, end en gulerod.
Grunden til, at vi gerne vil spise så levende som muligt, er fordi jo færre processer vores mad har været igennem, jo flere næringsstoffer er der bevaret, og jo færre tilsætningsstoffer er der tilført.. Selvom jeg på ingen måder anbefaler mælk, så mener jeg at, hvis man endelig skal, så er det langt bedre at drikke sødmælk, end skummet, da skummetmælk er den version af mælk, der er mest bearbejdet og “ødelagt”, og i forhold til sødmælk, får vi også højere fedtprocent – og det vil vi jo gerne.
Så for at leve det fede liv, er man altså nødt til at sikre sig de bedst mulige omstændigheder for kroppen, præcis som vi gør her hos os..
Til sidst, men ikke mindst, vil jeg lige nævne den største synder, som vi nogensinde kommer i nærheden, og som jeg hermed udråber som århundredets største brøler, som selvfølgelig er …. TA DAAAA … insulin!!!!
Insulin er det hormon, der bliver aktiveret, når vi spiser kulhydrater – altså ris, pasta, kiks, cornflakes, mælk, slik osv. og er skyld i det meste, og de fleste, af de sygdomme vi kæmper med i dag – livsstilsygdomme og autoimmunesygdomme. Der skete en brøler, somewhere along the road, hvor man kom til at anbefale ris og pasta, fremfor smør og fløde – og det, mine Damer og Herrer – er grunden til, at vi langsomt er ved at tage livet af os selv… Kræft, sukkersyge, stofskifte- og autoimmune sygdomme har aldrig været SÅ enormt dominerende, som det er lige nu – og det ser ikke ud til at gå i anden retning.. Så det værste vi kan gøre er at spise kulhydrater- efter min mening.
Men det er meningen, at vi skal lave om på det sammen – så jeg er så glad for, at du læser med her.. Vi skal vende kurven – og gøre verden til et sundere sted at være – ET FEDERE STED AT VÆRE!
Hvis du vil vide mere om samfundsfjende nummer 1- læs om insulin her
Hvis du vil vide den egentlige grund til inflamation i kroppen – så tryk her