Stopper du mad i hovedet – for at få kroppen til at stoppe med at skrige?
Når vi bor i en krop som ikke fungere, så er det meget frustrerende og hårdt.
Men nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, så du kan få gjort noget ved det.
Det er faktisk ikke en hemmelighed som sådan, men for mig virker det alligevel som om vi har glemt det.
Vi har ødelagt telefonlinjen til vores krop, glemt at lytte til vores krop og forstå hvorfor den ikke fungerer. Vi er stoppet med at tage telefonen!
Kroppen har mulighed for at fortælle os når vi gør noget forkert, via signaler – den har mulighed for at sende signaler til dig i form af smerter, ubehag, overvægt, træthed osv osv.
Så hvis vi nu kunne vælge at se vores smerter, ubalancer, sygdomme, fordøjelsesproblemer, stofskifteproblemer, dårlig hud, manglende energi, væskeophobninger osv. som signaler, så har vi faktisk mulighed for at blive bedste venner med vores krop.
I stedet for at arbejde mod hinanden, så er det muligt at opbygge et makkerskab mellem vores krop og os selv – når vi begynder at se kroppens signaler for hvad de er… nemlig bare signaler så opstår der magi og samarbejde.
Når vi begynder at forstå at kroppen fortæller os at vi gør noget forkert, ved at sende signaler ud, så bliver det også nemt at både lytte og ændre vores vaner.
Og sådan kunne jeg blive ved.
Alle vores lidelser og sygdomme er kun signaler, og husk at din krop har overlevet under de omstændigheder du har budt den i rigtig lang tid, den har gjort det bedste den kunne.
Har du lyttet?
Eller har du bare prøvet at få den til at tie stille ved at fylde mere sukker og snoller i hovedet på den, så den til sidst ikke kunne gøre andet end at prøve at overleve.
Og når kroppen ikke har andre muligheder, så bliver den syg – det er den eneste måde den kan få dig til at gøre noget anderledes.
Så nu er det tid til noget andet.
Nu skal vi genoprette telefonlinjen mellem din krop og dig. I Det fede liv bruger vi en lille parlør, hvor vi oversætter kroppens signaler til handling.
Når kroppen reagerer med eks. Smerter efter vi har spist, så ændrer vi det vha. kosten, så kroppen har ikke længere brug for at sende signalet om smerte.
Fordi smerte er jo kun et signal.
Og ved hele tiden at lytte genopretter du telefonlinjen til din krop – og i bliver bedste venner.
Så husk at ta telefonen – når din krop ringer..
Kærlig hilsen
Patricia