NÅR VI MISTER LYSET I MØRKET
ET LYS I MØRKET
I forgårs fik vi beskeden om at vi blev ’forlænget’. Det var en stor mundfuld for mange af os. En måned mere, hvor mange af os ikke kan se dem vi holder af.
Jeg er sikker på at du også er ramt?
Folk går fra hus og hjem, mister deres job, har syge pårørende og de fleste af os savner vores sociale liv. Vi er lige nu presset på alle de værdier vi har som mennesker.
Alt dette er jeg selvfølgelig også presset på, og da der blev sagt, at store arrangementer blev aflyst, troede jeg et kort øjeblik at mit bryllup i august måtte lade livet og jeg blev meget ked af det.
Det kan virke helt tåbeligt at blive så ked af det over et arrangement, når SÅ mange står i langt værre omstændigheder end et tåbeligt bryllup, men jeg fandt hurtigt ud af hvad det egentligt handlede om for mig.
NOGET AT SE FREM TIL NÅR TINGENE ER SVÆRE
For os mennesker er det utroligt vigtigt at have noget at se frem til, noget at kæmpe for, et lys i mørket – et mål. Når vi skal krydse en meget usikker bro, er det utrolig vigtigt at vi kan se fast grund på den anden side. Bare at bevæge sig ud på broen, uden at have et mål at fokuserer på kan være meget svært.
Når vi skal ’holde ud’ i en stund, er vi nødt til at have vished om, at når vi når den anden side, så sker der noget godt. Vi er nødt til at have noget at se frem til.
SÅDAN ER DET OGSÅ MED LIVSSTILSÆNDRING
Det er umuligt at kaste sig ud i en livsstilsændring uden formål. Uden at opnå noget.
Vi er nødt til at føle at vi vinder noget ved det, at vi opnår noget ved det og at der er lys på den anden side. Vi kan godt undvære slik og kager for en stund, bare vi ved at vi får det igen i den nærmeste fremtid.
TIDEN ER PERFEKT TIL AT ÆNDRE LIVSSTIL.
Lige nu har vi brug for noget positivt at fokuserer på.
Jeg bliver bombarderet med opslag og mails fra mennesker der bare sidder der hjemme og spiser uden stop. Og jo, selvom at joggingtøj er det vi klæder os i mest lige nu, så får vi det altså ikke bedre af at spise os til 10 kg ekstra.
THIS TO WILL PASS………………………………………….
Det her går også over!!!
Vi kommer over på den anden side!
Der er et liv efter det her også!
Og så er det bare så ærgeligt, at vi har tilføjet yderlige bekymringer til vores liv. Vi har i forvejen så mange af dem.
Vores problemer går ikke væk, bare fordi vi spiser chokolade, vi tilføjer bare en dårlig følelse når vi ser os selv i spejlet.
Og den dag hvor vi ikke skal have joggingtøj på, den kommer også.
Den dag, hvor det tøj uden elastik, som hænger i skabet lige nu og samler støv, skal frem i dagslyset, kommer også.
Og hvor ked af det vil du ikke være, når du ikke kan lukke bukserne???
NOGET AT SE FREM TIL!
Jeg tror lige nu at mange bliver ramt på at miste de fleste af de ting de glædede sig til. At dét lys i mørket, dét de havde at se frem til, et formål med at ’lide’, blev fjernet eller udskudt, derfor bliver du nødt til at finde noget andet positivt at fokuserer på.
Festivaler, fødselsdage, koncerter mm er aflyst, men er noget som giver os mennesker værdi. Det er stunder vi kan se frem til. Jeg kan høre på de jeg omgås (på afstand) at tankerne om at være isoleret er ok, fordi når vi kommer over på den anden side, så har vi så meget godt i vente. Det er lidt ligesom at komme gennem en hård vinter, det kan vi godt, når vi ved at sommeren kommer på den anden side…
Men nu blev meget af vores lys i mørket aflyst- og så mister vi modet.
Lige nu er det vigtigere end nogensinde, at vi finder glæde i ’noget andet’. At vi finder fokus på ting som giver os et lys i mørket.
Vi skal nok komme igennem det her – langt klogere og med en masse nye erfaringer. Vi har nemlig allerede stået igennem situationer og vilkår som vi aldrig troede vi kunne klare.
Her kommer lige et par forslag til hvad du kan fokuserer på – og alt dette opnår du ved at følge vores 3 ugers forløb, som starter næste gang 27 april.
Forslag til fokus:
- Slank og stram krop
- Fantastisk nattesøvn
- Høj energi og ro i kroppen
- Ingen lyst til slik og kager
- Tykkere hår og stærke negle
- Smuk og stram hud
- Flad mave uden oppustethed
- Overskud og bedre hurmør
- Glæde ved at skulle smide tøjet når varmen tager mere fat
Kærlig hilsen
Patricia