har du en funktionel ubalance ?

NÅR KROPPEN SIGER FRA 

Hovedet er ved at brænde sammen, hjertet slår, svimmelheden overmander dig, musklerne gør ondt og kroppen smerter over det hele. Trætheden vælter ind over dig og påvirker alt i dit liv.

Mange mennesker lider af disse symptomer og kan have svært ved at placere dem. At være pårørende til en person med disse symptomer kan være ekstremt hårdt og ikke mindst selv at være i dem.

KROP, PSYKE OG LIVET GENERELT

Vi har en tendens til at adskille kroppen, psyken og vores vilkår (altså livet omkring os) men forskning viser i dag, at det faktisk ikke er muligt. Det hele hænger sammen på kryds og tværs. Vores mindset, vores vilkår i livet og vores krop er en enhed, der ikke er muligt at skille ad.

Sygdom og ubalancer i os mennesker, er en kombination af det hele. Vi bliver påvirket af vores omgivelser, de tanker vi tænker og vores fysiske krop. Intet bliver udeladt og alt hænger sammen.

HAR DU EN FUNKTIONEL UBALANCE?

Der findes forskellige sværhedsgrader af funktionelle ubalancer, men vi alle oplever dem fra tid til anden, men får vi ikke gjort noget ved det, kan ubalancerne sætte sig til sygdom og kroniske ubalancer.

Almene symptomer:

Hovedpine, hukommelsesproblemer, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.

Mave og tarm:

Mavesmerter, oppustethed, kramper, tyndmave, sure opstød, brændende fornemmelse i maven.

Hjerte lunger:

Hjertebanken, bliver nemt forpustet, trykken i brystet, åndenød, mundtørhed og koldsved.

Nerver og muskler:

’Uforklarlige’ smerter i kroppen, især arme og ben, kramper, ledsmerter, føleforstyrrelser og rygsmerter.

HJERNEN STYRER DET HELE

Hjernen er hele kroppens kontroltårn. Den modtager konstant signaler og beskeder fra hele kroppen, for at sikre vores overlevelse, ved at holde os ude af farezonen og skabe balance i kroppen. Mange ting filtreres, altså vi lægger ikke mærke til alle disse signaler, men til tider sker det at filtreret bliver for hullet, og alle mulige signaler slipper igennem, og der kommer klumper i systemet. Kroppen tror den er i fare og alle vores stresshormoner bliver aktiveret. Når dette sker i for stor stil, bliver kroppen overstrømmet af signalstoffer og hormoner, og de organer der skal produceres disse og opretholde ligevægt i kroppen, bliver ødelagte og kan udbrænde.

ÅRSAGER

Der findes flere grunde til at vi får funktionelle ubalancer. Vi kan være født med en sårbarhed, men i de fleste tilfælde er det vores vilkår der ligger til grund for dette. Det kan være skilsmisse, sygdom hos de nærmeste, traumer, sociale udfordringer, dysfunktionelle forhold osv. men også fysiske traumer vil påvirke vores funktionalitet. Har vi været i en bilulykke, er vi kommet voldsomt til skade, har vi andre sygdomme i kroppen så kan der skabes en funktionel ubalance i kroppen.

En anden lidt overset faktor, er de tanker vi tænker om vores vilkår og alt det pres vi føler vi står i. Vi stiller utrolig høje krav til os selv, ofte fordi vi har værdi på at ‘leve op’ til krav, som måske faktisk er vores egne krav.

Faktisk er vi ofte bange for, at hvis vi ikke har styr på alle elementer i livet, hvad kan der så ske? Hvis vi ikke laver aftensmad hver aften, hvad sker der så med børnene, tænker de tilbage på deres barndom som fyldt med svigt, eller hvis vi ikke får gjort rent hver anden dag, opfatter min mand mig så som en dårlig hustru. Der er mange mange elementer der kører i vores system hele tiden, og de fleste af os er meget meget presset.

VEJEN UD

Fordi krop, sind og vilkår hænger sammen, er vi nødt til at inddrage alle elementer for at opnå de bedste resultater.

Vi er nødt til at spise en kost der fylder kroppen op med næring og bidrager til balance i den fysiske krop, herunder signalstoffer og hormoner. Vi er nødt til at arbejde med vores tanker og forstå hvor belastende vores tanker kan være for hele vores system. Stress og overbelastning opstår i de fleste tilfælde, fordi vi via vores tanker aktiverer fight or flight mekanismen i kroppen, hvor vi forventer at farer lurer lige om hjørnet, og vi på den måde mister evnen til at skelne mellem ’virkelig fare’ og den imaginære fare. Disse to føles på helt samme måde i krop og sind, og aktiverer på lige fod funktionelle ubalancer i kroppen på længere sigt.

MENNESKER, VILKÅR OG RELATIONER

Et dårlig arbejdsmiljø, et dårligt ægteskab og dårlige relationer generelt, er meget hårde for vores system. Og derfor er det vigtigt at få ryddet ud og ryddet op i det der er muligt. Vi kan have grundlæggende overbevisninger om eks. ’Jeg kan da ikke bare gå fra ham, hvad så med børnene’ og det kan føles som en realitet. Derfor er det ekstremt vigtigt at se på hvilke valg vi har i forhold til at ændre vores vilkår. Det er måske ikke en løsning at blive skilt, men vi kan øve os i at ændre os selv, i forhold til hvad vi vil acceptere og hvilke konsekvens vi er villig til at betale for at være i en relation. Og det er ligegyldigt om det er en veninde, en chef eller en ægtefælle, vi kan bruge vores mindset til, at relationen opleves bedre og på den måde bliver mindre belastende for systemet.

ÅBENBARINGEN

Åbenbaringen kan være, at vi indser at vi har et valg og at vi ikke er låst fast i nogle vilkår som føles rigtig svære. Min erfaring er at når vi finder ud af, at vi ikke er tvunget til noget, men at det er valg vi træffer for at opnå noget andet, så føles det helt anderledes at være i. Og på den måde stresses kroppen meget meget mindre.

AT LEVE MED FUNKTIONELLE UBALANCER

De fleste kan blive symptomfrie eller helt raske, når der indsættes med en kombination af kost og mindset. Og hvis vi ikke længere har symptomer på en funktionel ubalance så føles det som at være rask. En kombination af flere tiltag vil gøre, at vi kan leve et liv, hvor vi ikke lægger mærke til at vi har en funktionel ubalance og vi kan tilpasse vores liv, så det bliver så let og overskueligt som overhovedet muligt.

HJÆLP

Det kan være svært at lave disse tiltage uden hjælp. Der skal laves et program der tilpasse dig og din situation, hvor alle faktorer i livet skal indpasses. Men ikke mindst, så er følelsen af at være passet på og holdt i hånden hele tiden, en uvurderlig faktor, som gør den største forskel, især hvis du er en af dem, der bare har været stærk alt for længe.

Nogle gange har vi bare brug for hjælp.. ofte har vi hjulpet og været der for andre i alt for lang tid, og samtidig overset og overhørt os selv. Nu er det tid til at du koncentrerer dig om dig. 

Jeg vedhæfter et webinar jeg netop har afholdt med min kollega Coach og DFL-tankeekspert Lærke Hamilton, tænker at det kan give ustyrlig go mening for dig.

10000000_366505338072350_946924649841233704_n.mp4